Fraværs-forskelle

Kortlægning: Kommunens ansatte er langt mere syge i Glostrup end i Esbjerg

Af

I nogle kommuner er de ansatte langt mere syge end i andre. Det viser en kortlægning, Ugebrevet A4 har lavet på baggrund af myndighedernes tal. I 2016 var de ansatte i Glostrup Kommune langt oftere syge end i Esbjerg Kommune. Fagbevægelsen fortæller, at nogle kommuner hurtigere end tidligere fyrer syge ansatte - eller presser syge til at gå på arbejde.

Ifølge HK Kommunal skyldes en stor del af deres medlemmers sygefravær stress. Fagforbundet opfordrer til, at man i stedet for at fyre stress-ramte gør noget ved et sygt arbejdsmiljø. 

Ifølge HK Kommunal skyldes en stor del af deres medlemmers sygefravær stress. Fagforbundet opfordrer til, at man i stedet for at fyre stress-ramte gør noget ved et sygt arbejdsmiljø. 

Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix

Der er store forskelle på, hvor meget kommunalt ansatte er syge rundt om i landet. Det viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL), som Ugebrevet A4 har bearbejdet.

Tallene dækker over sygefraværet i 2016 i de enkelte kommuner. 

Glostrup topper fraværs-listen. De ansatte i den københavnske forstadskommune havde i 2016 i gennemsnit 15,2 sygedage. Det er over 5 dage mere end deres kommunale kollegaer i Esbjerg, som i snit havde lidt under 10 sygedage. 

Det løber hurtigt op

Generelt er der meget store udsving i, hvor meget de ansatte er syge, når man sammenligner landets kommuner. I omkring en tredjedel af kommunerne ligger man mere end én sygedag over eller under gennemsnittet for samtlige kommuner.

De ansatte i Glostrup Kommune havde 3,4 fraværsdage mere om året end deres kommunale kolleger målt på landsplan. Nummer to på listen over det højsete sygefravær, Herlev, havde 2,4 fraværsdage mere end gennemsnittet.

Selvom et par dage ikke lyder af meget, løber det hurtigt op med nogle tusind ansatte.

Med 15,2 sygedag for hver af de 1.813 ansatte (opgjort i fuldtidsstillinger) i Glostrup betyder det, at medarbejderne i alt havde 27.581 sygefraværsdage i 2016. Hvis de lå på gennemsnittet, ville det tal have været 6.154 færre dage. Altså 6.154 dage, hvor folkeskolelærere, sosu'er, HK'ere og andre kunne have forbedret servicen i Glostrup.  

(Artiklen fortsætter under grafikken)

I den anden ende af spektret ligger Danmarks mindste kommune, Læsø. Her har de kommunalt ansatte kun i gennemsnit 9,7 sygefraværsdage om året på grund af egen sygdom. 

Selvom bunden er præget af forholdsvis mindre kommuner, har Esbjerg opnået at snige sig med som kommunen med tredjefærrest.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Køn og alder spiller ind

Den store forskel på kommunerne skyldes flere ting, vurderer seniorforsker ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet Thomas Lund

Han peger blandt andet på køns- og alderssammensætningen blandt de kommunalt ansatte. Flere kvindelige og ældre medarbejdere vil ofte give flere sygedage, da disse generelt er mere syge, forklarer seniorforskeren.

Hvis du fjerner de syge i stedet for at gøre noget ved sygefraværet, så er det en syg kultur, du har. Mads Samsing, næstformand i HK Kommunal

Derudover kan der være geografiske forskelle i det klientel, som de ansatte servicerer. Specielt i de store byer er der nogle bestemte problematikker. 

»Der er stor forskel på at sidde på et socialkontor i storbyen og så et mere fredeligt sted i landet,« fortæller Thomas Lund.

Udlicitering kan rykke sygefraværet til det private

Men også privatisering af kommunale opgaver kan have betydning for de statistiske forskelle kommunerne imellem. 

Inden for eksempelvis rengøring og hjemmepleje er sygefraværet generelt rigtig højt, fortæller seniorforskeren. 

Vi ser, at folk, der reelt er syge, går på arbejde med et par panodiler, fordi de er bange for at blive opsagt. Mona Striib, næstformand i FOA

»Når man i nogle kommuner har udliciteret de her områder, så indgår det jo ikke længere i statistikken for kommunalt ansatte,« forklarer Thomas Lund. 

Så selvom det næppe er hensigten med privatisering af de kommunale ydelser, kan det altså være med til teknisk at give kommunen et lavere sygefravær.

HK: Syg kultur med fyringer

Der er dog også tilfælde, hvor kommunen bevidst forsøger at springe over, hvor gærdet er lavest. Det fortæller næstformand i HK Kommunal Mads Samsing.

Ifølge ham kan det lavere fravær i nogle kommuner nemlig skyldes, at de skiller sig af med syge ansatte. 

Der findes nogle gråzoner mellem at være frisk som en havørn og at være på gravens rand. Det er netop det, vi skal arbejde med. Mikkel Solgaard Bojsen-Møller, HR-chef i Glostrup Kommune

»Der er begyndt at være en tendens til, at man hurtigere skiller sig af med medarbejdere, der har for højt sygefravær,« siger Mads Samsing. 

Sådan en strategi har næstformanden ikke noget til overs for. 

»Hvis du fjerner de syge i stedet for at gøre noget ved sygefraværet, er det en syg kultur, du har,« mener Mads Samsing.

FOA: Folk frygter at blive fyret

Hos FOA oplever man også, at nogle kommuner er meget hurtige til at opsige sygemeldte. Og det påvirker de ansatte.

»Vi ser, at folk, der reelt er syge, går på arbejde med et par panodiler, fordi de er bange for at blive opsagt,« fortæller næstformand i FOA Mona Striib

Ifølge hende er der de sidste år sket en kedelig udvikling, hvor besparelser har medført et øget pres på de ansatte.

»Antallet af sygemeldte med stress er steget gevaldigt de sidste år. Det kan vi kæde direkte sammen med, at arbejdspresset er øget. Man presser de ansatte til at nå mere og sparer andre væk,« siger Mona Striib.

FOA ser derfor gerne, at man gør noget mere præventivt ved for eksempel at forbedre arbejdsmiljøet. Det er nemlig en af nøglerne til mindre sygdom.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Glostrup: Vi er på rette spor nu

Hvorfor Glostrup topper listen, har HR-chef i kommunen Mikkel Solgaard Bojsen-Møller ikke noget entydigt svar på. 

Faktisk er det høje sygefravær en forholdsvis ny ting, fortæller han. Fra 2014 til 2016 steg det med 2,6 dag, hvilket han kalder eksplosivt. Det var netop baggrunden for, at kommunen kort efter startede en række målrettede tiltag.

Han kom selv til kommunen i foråret 2016 og har svært ved at se, at der skulle være én bestemt årsag til stigningen. 

Det handler om at være agil og omstille vores organisation, så den omfavner alle. Birgitte Stenderup, personale- og udviklingschef i Esbjerg Kommune

»Det må være en kombination af flere ting, hvorfor vi netop har valgt et helhedsorienteret fokus, hvor vi kommer hele vejen rundt,« fortæller Mikkel Solgaard Bojsen-Møller. 

Og det har allerede givet pote. Han fortæller, at sygefraværet de første otte måneder af 2017 har været halvanden dag under niveauet for samme periode 2016. 

Tager udgangspunkt i ”best practice”

Glostrups nye strategi tager udgangspunkt i erfaringerne fra fire kommuner, der har haft succes med at sænke sygefraværet. 

På baggrund af disse erfaringer har man i Glostrup blandt andet sat fokus på en mere tydelig ledelse, trivsel og bedre arbejdsmiljø.

Gode erfaringer fra fire kommuner

KL og KTO har sammen samlet erfaringer fra fire af de kommuner, der har haft bedst succes med at nedbringe sygefraværet for deres ansatte. 

Overordnet anbefaler de, at man sætter ind i forhold til seks temaer for at få et helhedsorienteret fokus:

  1. Tydelig ledelse
  2. Fælles ejerskab
  3. Ordentlig statistik
  4. Systematiske samtaler
  5. Tidlige indsatser 
  6. Trivsel, arbejdsmiljø og Social Kapital

Du kan læse mere om dette i deres inspirationsmagasin her.

UDVID

Den tydelige ledelse går eksempelvis ud på at være klar på, hvad man forventer af sine ansatte.

»Der findes nogle gråzoner mellem at være frisk som en havørn og være på gravens rand. Det er netop det, vi skal arbejde med. Hvad gør man, når man står op og ikke er på toppen,« fortæller Mikkel Solgaard Bojsen-Møller.

Succes med at omfavne alle

I Esbjerg har man arbejdet med lignende værktøjer siden 2012, og det har skabt resultater. Fra 2011 til 2016 faldt sygefraværet med 1,8 dag.

»Det handler om at være agil og omstille vores organisation, så den omfavner alle,« forklarer personale- og udviklingschef i kommunen, Birgitte Stenderup

En sådan tilpasning handler eksempelvis om at forebygge fysiske arbejdskader, men også om at arbejdspladsen indrettes efter de ansatte og deres arbejde.

Det kræver ifølge hende, både at ledelsen er i stand til at differentiere indsatsen, men også at der er et godt samarbejde med tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne. 

Forskudte indsatser skaber ulighed

Både Esbjerg og Glostrup arbejder altså målrettet med at mindske sygefraværet, og de to kommuner bruger mange af de samme tilgange. 

Men mens Esbjerg Kommune begyndte sin indsats i 2012, er Glostrup kun næsten lige gået i gang. Og det kan ifølge seniorforsker Thomas Lund også være en del af forklaringen på de store forskelle i landet.

Før i tiden var det måske et tabu at snakke om sygdom. Nu er det mere naturligt for lederen at snakke med den sygemeldte og høre, hvad arbejdspladsen kan gøre. Charlotte Hougaard Clifford, kontorchef i Arbejdsgiverpolitisk Center i KL

»Rigtig mange kommuner arbejder med sygefraværet på samme måde, men nogle er simpelthen startet for flere år siden, mens andre netop er gået i gang. Og der går jo lidt tid, før man kan høste frugterne,« forklarer Thomas Lund. 

Det vidner ifølge ham også om, at mange kommuner har potentiale til at gøre langt mere. Overordnet ser han dog, at langt de fleste kommuner er rigtig godt i gang med gode indsatser.

KL: Det går bedre og bedre

I Kommunernes Landsforening (KL) er man godt klar over de geografiske forskelle, men hæfter sig ved, at samtlige kommuner i landet nu har en målrettet strategi for at nedsætte sygefraværet.

Og siden 2007 er det ifølge KL's oplysninger også gået bedre på landsplan. Det er dog brug for en fortsat indsats.

»Der skal sættes fokus på kulturen, men det er ikke et spørgsmål om, at man lige med et knips med fingeren kan få landkortet til at udligne sig,« fortæller kontorchef i Arbejdsgiverpolitisk Center i KL Charlotte Hougaard Clifford.

Kigger vi femten år tilbage, så var det mere et clean cut, hvor man enten var syg eller rask. I dag er man ikke nødvendigvis hundrede procent rask, når man starter på arbejdspladsen igen. Birgitte Poulsen, chefkonsulent hos Cabi

En af de ting, der ifølge hende heldigvis er ændret, er den berøringsangst, der før har været for at snakke om sygdom.

»Før i tiden var det måske et tabu at snakke om sygdom. Nu er det mere naturligt for lederen at snakke med den sygemeldte og høre, hvad arbejdspladsen kan gøre,« fortæller Charlotte Hougaard Clifford. 

Ekspert: Man kan måske godt arbejde med hovedpine

Dialogen mellem medarbejder og leder er meget vigtig, forklarer chefkonsulent hos Cabi (Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats) Birgitte Poulsen

For det er ikke altid, at sygdom betyder, at man ikke kan arbejde. En pædagog kan have svært ved at arbejde, mens næsen løber eller hovedet gør ondt, men det kan en kontoransat måske ikke.

»Når jeg ikke er frisk, kan jeg arbejde hjemmefra. Men det er jo ikke alle, der har de vilkår. Så når man kan få den der dialog om, hvad mulighederne er, så er man nået langt,« siger Birgitte Poulsen. 

Også ved længere sygeperioder kan det være godt ikke at opfatte sygdom så sort/hvidt. 

»Kigger vi femten år tilbage, var det mere et clean cut, hvor man enten var syg eller rask. I dag er man ikke nødvendigvis hundrede procent rask, når man starter på arbejdspladsen igen,« fortæller Birgitte Poulsen. 

Og det er ifølge hende godt, da det kan modvirke, at man kommer for langt væk fra arbejdsmarkedet.