SKÆV INTEGRATION

Kortlægning: I over halvdelen af landets kommuner er der ikke én eneste IGU-elev

Af | @journallan
Research:

Danmarkskortet over IGU-elever er fyldt med bare pletter, viser A4’s kortlægning over virksomheder, der har ansat flygtninge som en del af den nye integrations-uddannelse. DA og KL er enige om, at det ikke er godt nok. Men de er langt fra enige om, hvem der har ansvaret for at udbrede succesen i enkelte kommuner til resten af landet.

Efter en stille start er der efter nytår sat mere skub i ordningen. Til 
og med den 9. februar var der ansat 216 IGU-elever på landsplan fordelt 
på 145 forskellige virksomheder, viser en aktindsigt fra Styrelsen for 
International Rekruttering og Integration. - MODELFOTO

Efter en stille start er der efter nytår sat mere skub i ordningen. Til og med den 9. februar var der ansat 216 IGU-elever på landsplan fordelt på 145 forskellige virksomheder, viser en aktindsigt fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration. - MODELFOTO Foto: Sophia Julie Lydolph/Scanpix

Rettelse 10/2 kl. 12:12: En fintælling viser, at der er 8 og ikke 7 IGU-forløb på kommunale arbejdspladser.

I 54 af landets 98 kommuner er der ikke én eneste flygtning i gang med den nye integrations-uddannelse (IGU).

Sydsjælland, Falster, Bornholm og store dele af Midt- og Vestjylland er helt bare pletter på Danmarkskortet over IGU-forløb.

Samtidig er de kommunale arbejdspladser stort set fraværende, når det gælder IGU-ordningen, som skal være med til at hjælpe flygtninge ind på det danske arbejdsmarked. 

Kun 8 af de 216 registrerede IGU-forløb er således oprettet på en kommunal arbejdsplads, selvom kommunerne samlet set har næsten en halv million ansatte.

Det viser en kortlægning af de foreløbige resultater fra IGU-ordningen, som Ugebrevet A4 har lavet på baggrund af en aktindsigt over virksomheder, der har ansat én eller flere flygtninge som IGU-elever.

KortlægningZoom ind på kortet og se, hvilke virksomheder og offentlige arbejdspladser, der har ansat IGU-elever.
Kilde: Ugebrevet A4 på baggrund af aktindsigt i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Ingen logisk forklaring

IGU-ordningen kom til verden 1. juli sidste år som en del af en storstilet trepartsaftale mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne.

Efter en stille start er der efter nytår sat mere skub i ordningen. Til og med den 9. februar var der ansat 216 IGU-elever på landsplan fordelt på 145 forskellige virksomheder, viser en aktindsigt fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Men i over halvdelen af landets kommuner er der fortsat ikke registreret et eneste IGU-forløb. Og der er store regionale forskelle, hvor Nordjylland, Fyn, Sønderjylland og Hovedstadsområdet er klart bedst repræsenteret på IGU-kortet.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening, som var med til at udforme IGU-uddannelsen, kan chefkonsulent Berit Toft Fihl ikke se nogen logisk forklaring på de store bare pletter på IGU-kortet.

»Jeg kan ikke se, at der skulle være egentlige geografiske forskelle, som kan forklare, at landkortet ikke er mere ensartet. Det vidner i hvert fald om, at der er et potentiale i de kommuner, som endnu ikke er på Danmarkskortet,« siger Berit Toft Fihl, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening.

Heller ikke i Kommunernes Landsforening er man tilfreds med, at store områder af landet slet ikke har kastet sig ud i opgaven med at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet gennem IGU-ordningen.

»Det er ikke tilfredsstillende, at der ikke er lavet flere IGU-forløb, end der er. Og det er ikke tilfredsstillende, at der er så store bare pletter på kortet,« fastslår Thomas Kastrup-Larsen (S), formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg. 

Aabenraa fører an

Hvis alle levede op til resultaterne i Aabenraa Kommune, så ville antallet af IGU-elever dog være langt større. Kun i Odense og København er der ansat flere IGU-elever end i Aabenraa, og hvis man måler pr. indbygger kommer ingen kommuner op på siden af den sønderjyske kommune, som indtil nu har oprettet 16 IGU-forløb.

»Aabenraa Kommune udgør cirka 1 procent af indbyggertallet i hele Danmark. Så det er da meget fristende at tage vores resultat og så gange op med 100. Så ville man være nået et langt stykke af vejen med ordningen.« Tom Ahmt, vicekommunaldirektør, Aabenraa Kommune

Og der er flere på vej. Allerede i løbet af februar vil antallet af IGU-elever stige fra de nuværende 16 til 24, lyder det fra vicekommunaldirektør Tom Ahmt, som også er direktør for Jobcenter i Aabenraa Kommune.

»Aabenraa Kommune udgør cirka 1 procent af indbyggertallet i hele Danmark. Så det er da meget fristende at tage vores resultat og så gange op med 100. Så ville man være nået et langt stykke af vejen med ordningen,« siger Tom Ahmt.

Han ser ingen grund til, at andre kommuner ikke kan oprette lige så mange IGU-forløb som Aabenraa.

»Jeg er ikke stødt på noget i vores arbejde med den her ordning, hvor jeg har tænkt, at det kan vi kun gøre, fordi vi er Aabenraa Kommune. Vi er ikke unikke i forhold til vores erhvervsstruktur, og jeg kan ikke se, at vores flygtninge skulle være særligt integrerbare. Men vi har truffet nogle aktive valg om, at vi vil satse på at udbrede ordningen,« forklarer Tom Ahmt.

Fra Havnegrillen til transportfirma

Aabenraa Kommune har samtidig formået at få bredt ordningen ud til store såvel som små virksomheder. De 16 IGU-elever har deres dagligdag på alt fra store virksomheder som transportfirmaet Nagel Danmark og produktionsvirksomheden Abena til små lokale erhvervsdrivende som Havnegrillen og Salon Reinholdt.

Ifølge Tom Ahmt har nøglen til succes været, at jobcenteret har været meget opsøgende i lokalområdet og tilbudt at stå for at ordne alt det administrative. Også selvom det egentlig ikke er en kommunal opgave i trepartsaftalen.

»Problemet i den her ordning er, at den er bygget op omkring en præmis om, at arbejdstagere og virksomheder skal finde hinanden af sig selv. Men det gør de ikke. Der skal et jobcenter til, som kan formidle kontakten og være med til at få det hele til at hænge sammen. Derfor har vi også valgt at gå ind og tilbyde vores hjælp med papirarbejdet.«

»Det er en forholdsvis nøgtern kalkule. Skal vi bruge måske 5 timer på at skabe kontakt til en virksomhed og 5 timer til at udfylde papirer, så er det 10 timer, der er givet godt ud. Vi betragter det her som en investering og ikke som en udgift,« siger Tom Ahmt.

Havde Aabenraa Kommune ikke ydet den indsats, var antallet af IGU-forløb formentlig på niveau med andre kommuner, lyder hans vurdering.

»Jeg synes da, det er et ærgerligt billede, at der ikke rigtigt sker noget, hvis ikke kommunerne gør noget.« Thomas Kastrup-Larsen (S), formand, KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg

Kommunernes eller virksomhedernes ansvar?

I Dansk Arbejdsgiverforening så chefkonsulent Berit Toft Fihl gerne, at flere kommuner gjorde som i Aabenraa.

»Vi arbejder på mange fronter og også lokalt med at sætte fokus på ordningen og oplyse virksomhederne om muligheden for at få IGU-elever. Men det er kommunerne, der har den daglige kontakt til flygtningene, og det er især fra jobcentrene, at man kan være med til at sætte skub i ordningen. Min klare opfordring er derfor: Kontakt nogle af de kommuner, der har mange IGU-forløb, og spørg, hvordan de gør, så vi kan få flere med.«

Men den opfordring kunne også passende peges i retning mod virksomhederne i de pågældende kommuner, lyder modsvaret fra KL's formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, Thomas Kastrup-Larsen.

»Jeg synes da, det er et ærgerligt billede, at der ikke rigtigt sker noget, hvis ikke kommunerne gør noget. Det burde også være virksomhederne, som driver det her.«

»Jeg er enig i, at vi som kommuner skal kigge på os selv, men jeg synes også, det er vigtigt, at Dansk Arbejdsgiverforening husker på, at de har indgået en trepartsaftale, hvor de påtager sig et ansvar, og så kan de ikke bare tørre det hele af på kommunerne,« siger Thomas Kastrup-Larsen.

Kommunen som drivkraft

I Aabenraa Kommune går IGU-satsningen ikke alene på det private erhvervsliv. Man skiller sig også ud ved at ansætte IGU-elever  i kommunale stillinger.

»Vi har taget en aktiv politisk beslutning om, at Aabenraa Kommune selv vil gå foran. Derfor har vi allerede ansat to IGU-elever i kommunen, og der er seks flere på vej. Vi har skabt økonomi til, at vi kan tage op til 20 IGU-elever, « forklarer Tom Ahmt, vicekommunaldirektør og direktør for Jobcenteret i Aabenraa Kommune.

Også i Allerød Kommune har man truffet en politisk beslutning om, at kommunen som arbejdsplads skal være med til at løfte opgaven med at ansætte IGU-elever.

»Hvis vi ikke selv er klar til at gå med i det her og ansætte IGU-elever, hvordan i alverden skal vi så gå ud og sælge ordningen til vores virksomheder?« Jørgen Johansen (K), borgmester, Allerød Kommune

I efteråret afsatte byrådet en særlig  pulje, som er øremærket til at ansætte 10 IGU-elever i kommunen over de næste to år. Allerøds borgmester, Jørgen Johansen (K), kalder det ”naturligt”, at kommunen går forrest som et godt eksempel.

»Hvis vi ikke selv er klar til at gå med i det her og ansætte IGU-elever, hvordan i alverden skal vi så gå ud og sælge ordningen til vores virksomheder? Det er en nødvendighed, hvis vi skal løfte det her i fællesskab, at kommunerne også påtager sig et ansvar,« siger han.

Med den særlige pulje har Allerød Kommune sikret, at det ikke er den enkelte kommunale institution eller afdeling, der skal finde penge i lønbudgettet til at ansætte flygtninge som IGU-elever.

Indtil videre er der ansat én flygtning som IGU-elev i Park og Vej i Allerød, men borgmesteren ser masser af jobmuligheder på kommunale arbejdspladser.

Og han er sikker på, at det godt kan betale sig for kommunen at være med til at løfte integrationsindsatsen ved at ansætte flygtninge som IGU-elever.

»Man kan nok godt lave et kortsigtet regnestykke, som viser, det er en udgift rent økonomisk. Men det kan godt være en fordel, hvis man medregner værdien af at påtage sig et socialt ansvar ved at ansætte flygtninge i sin virksomhed. Og jeg er ikke i tvivl om, at det på lang sigt giver en god økonomi og er med til at skabe nye ressourcer,« siger Jørgen Johansen. 

4 ud af 5 IGU-elever er ansat i det private

Aabenraa og Allerød hører dog til undtagelserne, når det gælder ansættelsen af IGU-elever. Ugebrevet A4’s kortlægning viser, at fire ud af fem IGU-forløb er oprettet på private arbejdspladser. 

Statslige institutioner har ansat 35 IGU-elever, mens der på kommunale arbejdspladser blot er ansat 8 IGU-elever, selvom der samlet set er 417.000 fuldtidsbeskæftigede i landets kommuner.

»Når den næste bølge af IGU-aftaler kommer, kan vi jo kun håbe og tro på, at kommunerne også kaster sig ud i det her som arbejdsgivere.« Berit Toft Fihl, chefkonsulent, Dansk Arbejdsgiverforening

I Dansk Arbejdsgiverforening kunne man godt tænke sig en mere ligelig fordeling.

»Jeg glæder mig selvfølgelig over, at de private arbejdsgivere løfter en stor del af ansvaret, men jeg synes også, det viser, at kommunerne har til gode at rykke på det her område. Når den næste bølge af IGU-aftaler kommer, kan vi jo kun håbe og tro på, at kommunerne også kaster sig ud i det her som arbejdsgivere,« siger chefkonsulent Berit Toft Fihl

Formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg Thomas Kastrup-Larsen erkender, at kommunerne kan gøre en større indsats for at tage IGU-elever ind på de kommunale arbejdspladser.

»Jo, det er klart, og det er vi sådan set også i gang med. Som jeg hører det, er der flere IGU-forløb på vej ude i det kommunale landskab. Men man skal også huske på, at den store beskæftigelsesfremgang i Danmark lige nu sker altså ikke i det offentlige, det er primært i det private. Så det er altså det private arbejdsmarked, der skal gå forrest,« fastholder Thomas Kastrup-Larsen.

Der er ikke fastsat noget særskilt mål for, hvor mange IGU-forløb der skal oprettes. Men regeringens målsætning er, at IGU-ordningen skal være med til at sikre, at halvdelen af flygtninge og familiesammenførte er i beskæftigelse.

Både DA og KL peger på, at IGU kun er en af flere ordninger, som virksomheder og kommuner kan bruge for at få flygtninge i arbejde.