Geografisk skævvridning

Kontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her

Af

Kontanthjælpsloftet rammer ekstra hårdt i kommuner, der i forvejen har mange sociale problemer. Det viser en ny analyse af vilkårene for enlige forsørgere. Socialdemokratiet kritiserer den geografiske skævvridning, mens Konservative mener, at kontanthjælpsmodtagere selv må få økonomien til at gå op.

En enlig forsørger med mindst fire børn har gennemsnitligt mistet 2.400 kroner om måneden på grund af kontanthjælpsloftet, viser ny analyse. (Kvinden på fotoet har ikke noget med artiklen at gøre.)

En enlig forsørger med mindst fire børn har gennemsnitligt mistet 2.400 kroner om måneden på grund af kontanthjælpsloftet, viser ny analyse. (Kvinden på fotoet har ikke noget med artiklen at gøre.)
Foto: Bente Jæger/Scanpix.

 

Loftet over kontanthjælpen rammer særligt hårdt i de store byer, på Vest- og Sydsjælland, Lolland-Falster og den københavnske vestegn. Her bliver omkring 10 procent af de enlige forsørgere ramt af kontanthjælpsloftet, mens det i andre kommuner berører færre end 2 procent af de enlige forsørgere.

På landsplan har knap 8 procent af de enlige forsørgere fået beskåret deres boligydelse på grund af det omdiskuterede kontanthjælpsloft. 

Det viser en helt ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet.

Kontanthjælpsloftet reducerer ikke selve kontanthjælpen. Men der bliver lagt et loft over, hvor meget en kontanthjælpsmodtager samlet set kan modtage om måneden i ydelser og boligstøtte.

Det betyder, at mange har fået nedsat deres boligstøtte. 

Loftet øger i sig selv den sociale ulighed og kan være med til at forstærke nogle af de uligheder, der allerede findes mellem forskellige områder af landet. Det påpeger seniorforsker Lars Benjaminsen fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). 

»Det er klart, at ændringer og reduktioner i de sociale ydelser selvfølgelig rammer ulige rundt i landet. Og det er en dimension, man skal være opmærksom på ved tiltag som kontanthjælpsloftet,« siger Lars Benjaminsen.

Enlige forsørgere er udsatte

Da Venstre sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indførte et kontanthjælpsloft med virkning fra oktober 2016, stod kritikerne i kø.

Kontanthjælpsloftet er designet sådan, at det i høj grad rammer enlige med børn og par med børn. Det er et rigtig dårligt design, fordi det går udover børnene. Emilie Damm, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Eksperter, organisationer og oppositionen råbte op om, hvilke negative sociale konsekvenser det ville få at indføre et nyt loft over, hvor meget en kontanthjælpsmodtager kunne få i alt. 

Nu kan vi efterhånden begynde at se præcis, hvem der bliver ramt.  

En enlig, der er ramt af kontanthjælpsloftet, og som har et enkelt barn, har gennemsnitligt mistet 1.700 kroner om måneden.

Den gennemsnitlige reduktion for en forsørger med mindst fire børn er derimod helt oppe på 2.400 kroner per måned, viser analysen.  

Og det er ikke tilfældigt, at det netop er de enlige forsørgere, som analysen zoomer ind på, forklarer analytiker Emilie Damm fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der står bag undersøgelsen.

»Kontanthjælpsloftet er designet sådan, at det i høj grad rammer enlige med børn og par med børn. Det er et rigtig dårligt design, fordi det går ud over børnene,« påpeger Emilie Damm. 

I december 2016 var der 11.400 enlige forsørgere - med samlet set 20.000 hjemmeboende børn - som blev ramt af kontanthjælpsloftet. 

Det fremgår af analysen, der er baseret på de nyeste registertal fra Danmarks Statistik.

Regeringen har ødelagt boligstøtten med kontanthjælpsloftet. Pernille Rosenkrantz-Theil (S), social- og børneordfører
 

S: Boligstøtten er ødelagt

Selvom den største gruppe på kontanthjælp er enlige uden børn, rammer kontanthjælpsloftet primært forsørgerne, fordi de får en række tillægsydelser som børnetilskuddet, forklarer Lars Benjaminsen.

»Deriblandt de enlige forsørgere ved at sætte loft over de samlede ydelser og deriblandt boligydelser,« siger han.

Og det er dybt problematisk, at så mange i dag får mindre i boligstøtte end tidligere, for dermed er hele hensigten med boligstøtte gået fløjten.

Sådan lyder den kontante melding fra Pernille Rosenkrantz-Theil, der er social- og børneordfører for Socialdemokratiet. 

»Regeringen har ødelagt boligstøtten med kontanthjælpsloftet. Man bør genindføre kompensationen for, at huslejen er meget høj, så man får nogenlunde samme levestandard på kontanthjælp, uanset hvor i landet man bor. Det er jo hele ideen med boligstøtten,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Høj husleje er afgørende

Brøndby Kommune vest for København topper listen over kommuner, hvor der bor den største andel af enlige forsørgere, der har mistet dele af deres boligydelse på grund af kontanthjælpsloftet.  

I kommunen er 13,4 procent af de enlige forsørgere ramt af kontanthjælpsloftet.

Der findes ikke nogen enlig mor i denne verden, der har det ret meget bedre end i Danmark. Orla Østerby (K), social- og børneordfører

Lige i hælene på Brøndby ligger Odense, hvor 13,1 procent af de enlige forsørgere har fået mindre at gøre godt med. 

I den helt modsatte ende af skalaen er Allerød, Solrød og Lejre, hvor under 2 procent af de enlige forsørgere mærker noget til kontanthjælpsloftet. 

Forklaringen er blandt andet, at de er mere velstillede kommuner, hvor færre modtager kontanthjælp end i Brøndby, Odense og Ishøj, forklarer Emilie Damm. 

Landets to største byer ligger også øverst på listen over, hvor kontanthjælpsloftet mærkes mest.

»Når Aarhus og København er på top ti, skyldes det blandt andet, at boligudgifterne er rimelig høje i de store byer,« siger Emilie Damm.

 

Flere flytter fra byerne

Pernille Rosenkrantz-Theil peger på, at der lige nu er mange kontanthjælpsmodtagere, der flytter fra de store byer for at få deres økonomi til at hænge sammen. 

»Socialt er det pivskævt, at udkanterne af Danmark kommer til at stå for at betale for flere kontanthjælpsmodtagere, fordi de ikke har råd til at bo i byen. Det er både uretfærdigt for de mennesker, man rammer, men også for de kommuner, hvor de flytter hen,« siger hun. 

Men hvis man er på kontanthjælp, må man finde en bolig, der passer til økonomien, fastslår Konservatives social- og børneordfører Orla Østerby. 

»Det er jo ikke overraskende, at når man vælger at bo i en dyr bolig, og boligydelsen falder, så kommer man til at mangle nogle penge, og så må man tage konsekvensen af det,« siger Orla Østerby. 

Er mindre tilfredse 

I starten af 2016, før kontanthjælpsloftet var indført, viste en kortlægning fra SFI (i dag Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE red.), at kontanthjælpsmodtagere havde en ringere livskvalitet end lønmodtagere. 

Det gjaldt ikke kun, når de blev spurgt til tilfredshed med deres økonomi, men også deres tilfredshed med sociale relationer.

Mange forældre på overførselsindkomster gør dog, hvad de kan for at skærme deres børn mod at lide afsavn, forklarer Lars Benjaminsen.

Det betyder loftet

Så meget kan en enlig kontanthjælpsmodtager over 30 år med et barn få om måneden.

  • Kontanthjælp: 14.800 kr.

  • Særlig støtte: 0 kr.
                                  
  • Boligstøtte: 600 kr.
                                     
  • Børne- og ungeydelse: 1.200 kr.

  • Børnetilskud (ordinært og ekstra): 900 kr.

= Offentlige ydelser før skat: 17.600 kr.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

UDVID

Men man må alt andet lige forvente, at kontanthjælpsloftet sætter flere af familierne under et kraftigere økonomisk pres, vurderer seniorforskeren.  

»Derfor skal man være opmærksom på, om man kommer til at presse dem så meget, at de ikke længere kan skærme deres børn fra afsavn,« siger Lars Benjaminsen. 

'Har ikke noget med fattigdom at gøre'

Generelt klarer børn af kontanthjælpsmodtagere sig dårligere både i skolen og på længere sigt.

De kan blandt andet forvente at få en lavere gennemsnitlig indkomst end børn, der ikke er vokset op i fattigdom, pointerer Emilie Damm.

Men det er forældrenes ansvar at foretage de rette prioriteringer, mener Orla Østerby (K). 

»Man kan jo altid være bekymret for børn, som sidder i familier, hvor man ikke har for mange penge at rutte med, men det har jo ikke noget med fattigdom at gøre.«

»Vedkommende (på kontanthjælp red.) har fri børnehave og fri dit, dut og dat. Hvis man har problemer, er det fordi, huslejen er for høj. Der findes ikke nogen enlig mor i denne verden, der har det ret meget bedre end i Danmark,« siger Orla Østerby.

Samarbejder med boligselskaber

Borgmesteren i Brøndby Kommune vest for København, Kent Magelund (S), er ikke videre forbavset over, at Brøndby er den kommune, hvor flest enlige forsørgere er kommet i klemme, efter man indførte kontanthjælpsloftet. 

Han ved fra tidligere, at indgreb i de offentlige ydelser rammer hårdt, da kommunen har mange udsatte borgere, pointerer han i en mail til Ugebrevet A4. 

Derfor tog kommunen en række initiativer, da regeringen indførte loftet og 225-timers reglen. 

»I tæt samarbejde med kommunens boligselskaber identificerede vi borgere, som blev ramt og intensiverede i fællesskab økonomi- og gældsrådgivningen. Derudover etablerede kommunen yderligere samarbejde med organisationer om forøget uafhængig gældsrådgivning,« skriver Kent Magelund.

I samarbejde med boligselskaberne forsøgte man også at skaffe de berørte borgere mindre og billigere boliger, forklarer borgmesteren.