Kommuner snyder østarbejdere

Af

Tusindvis af polakker bor og lever i Danmark med ret til kontanthjælp. Det er der bare ingen, der har fortalt dem. I stedet er mange af dem, der rammes af arbejdsløshed, henvist til sort arbejde, et liv på gaden eller kriminalitet. En rundspørge foretaget af Ugebrevet A4 viser, at to ud af tre polakker får fejlagtig vejledning, når de henvender sig til kommunen.

UVIDENHED Arbejdsløse polakker med ret til kontanthjælp får rådgivning, som vinden blæser. En rundringning foretaget af Ugebrevet A4 til landets 15 største kommuner viser, at sagsbehandlerne har alt andet end styr på de EU-regler, der sikrer, at borgere fra medlemslandene i EU skal ligebehandles med danske statsborgere – også når det gælder sociale fordele og ydelser.

Mens fem kommuner korrekt svarer, at en polak efter at have arbejdet tre måneder i Danmark ifølge lovgivningen har ret til at søge om kontanthjælp, giver de øvrige 10 kommuner afslag med vidt forskellige begrundelser. Og det er et brud på borgernes retssikkerhed, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt.

»Det er dybt uacceptabelt, at der ikke er ensartet rådgivning hos kommunerne, men i stedet et forvaltningsmæssigt rod, som man ikke kan byde nogen borgere. Det bekymrer mig virkelig, at de ikke har styr på det,« siger Preben Brandt.

Københavns Kommune er en af de få kommuner, som sikrer østarbejderne samme rettigheder som danske kontanthjælpsmodtagere. Da Ugebrevet A4 ringer og præsenterer sig som ven af en polsk maler, der er blevet fyret efter tre måneders arbejde i Danmark, siger kommunen prompte:

»Han er berettiget til at søge om kontanthjælp. Hvis han tager papirer med, der viser hans boligudgifter, må vi se på, om der også er mulighed for at udløse hjælp til boligudgifter,« oplyser en medarbejder i Københavns Ydelsescenter, og tilføjer:

»Han har fuldstændig de samme rettigheder som en dansk statsborger.«

Føler sig diskrimineret

I Aalborg derimod kan den polske arbejdsløse kun få hjælp til hjemrejsen, og i Frederiksberg Kommune må han nøjes med at søge om starthjælp. I Kolding er svaret fra Ydelsescenteret, der behandler borgernes kontanthjælpsansøgninger, at der ingen hjælp er at hente, »men jeg vil da anbefale ham, at melde sig ind i en A-kasse, så han slipper for vores restriktive lovgivning«, som en sagsbehandler siger.

Typiske svar, som polske arbejdere i Danmark kender alt for godt.

»Den behandling vi får, afhænger af, hvem der sidder bag skranken den pågældende dag. Jeg kender folk, der er blevet afvist til kontanthjælp med henvisning til, at man skal have opholdt sig i Danmark i syv år for at opnå ret til kontanthjælp. Og jeg kender andre, der har arbejdet her i et år, som uden problemer har fået kontanthjælp hos deres kommune,« fortæller 50-årige Leszek Kowalski, der har arbejdet tre år som maler i københavnsområdet.

A4 har også mødt 33-årige, polske Mariusz, som mistede sit job som maler, fik afslag på kontanthjælp og i dag er nødt til at arbejde sort for at forsørge sin medrejsende familie.

»Vi rejser ikke hjem. Min ældste søn går i skole her, og vi er faldet godt til. Vi vil gerne arbejde og betale skat og er ikke ude på at malke systemet. Men jeg undrer mig over, at jeg ikke kan få hjælp fra kommunen, indtil jeg finder mig et job,« siger han og understreger, at han ikke ville arbejde sort, hvis han modtog kontanthjælp.

I BAT-kartellet, der tæller flere fagforbund inden for byggeriet, har man ansat en række polsktalende konsulenter. To af dem er Krystyna Hansen og Marcin Nowakowski, som støtter udenlandske fagforeningsmedlemmer i byggebranchen i henholdsvis Region Sjælland og Region Hovedstaden.

»Polakkerne kender ikke selv deres rettigheder, og nu er der flere og flere, der mister deres job. Men kommunerne har ikke noget overblik over, hvornår østeuropæerne har ret til kontanthjælp. De skal lære at bruge EU-lovgivningen,« siger de to konsulenter.

Utilfredshed i KL

Det kommer ikke bag på Kommunernes Landsforening (KL), at kommunerne har problemer med at fortolke lovgivningen.

»Nej, det overrasker mig desværre ikke,« siger konsulent i KL, Brian Bynck Siggard, og tilføjer:

»Set fra et borgersynspunkt er det selvfølgelig ikke godt nok. Kommunerne burde kende reglerne, men det gør de ikke nødvendigvis. Det er forkert at afvise en polak blankt, og ikke tilfredsstillende.«

Samtlige kommuner fik ellers en udførlig vejledning tilsendt fra Arbejdsdirektoratet for et år siden. Ifølge den har EU-borgere ret til at modtage kontanthjælp efter minimum 10 ugers arbejde i Danmark. Indtil 1. maj i år stillede den såkaldte østaftale særlige krav til borgere fra de østeuropæiske lande, der blev optaget i EU i 2004, eksempelvis Polen og Estland. Men østaftalen er nu ophævet, så polakker i dag ligestilles med alle andre EU-borgere.

Polakken i A4’s rundringning til kommunerne havde dog krav på at søge om kontanthjælp både før og efter den 1. maj i år.

Arbejdsdirektoratet mener, at der fra statens side er sket en god vejledning af kommunerne, men maner til tålmodighed med forvaltningen.

»Reglerne, der vedrører borgere fra de nye EU-lande, er ændret fra 1. maj. I et stort system må man forvente, at der går lidt tid, før tingene bliver gjort på en ny måde,« siger Leo Torp, fuldmægtig og jurist i Arbejdsdirektoratets ydelseskontor.

Dog vil Arbejdsdirektoratet nu overveje, om der er behov for yderligere vejledning til kommunerne.

Spørger man Kommunernes Landsforening, om der er et sådant behov, er svaret klart ja. Her mener man nemlig, at reglerne er meget komplicerede at administrere, og det er svært at finde hoved og hale i vejledningen fra Arbejdsdirektoratet.

»Borgerne skal have et ordentligt svar, men jeg ved, hvor meget tvivl der hersker ude i kommunerne. Reglerne er meget komplicerede, og det er svært at få en klar og entydig vejledning fra ministeriet,« siger konsulent i KL, Brian Bynck Siggard, der samtidig oplyser, at KL flere gange har bedt Beskæftigelsesministeriet om at udarbejde en samlet vejledning om udlændinges rettigheder.

At reglerne er komplicerede, giver professor dr.jur. ved Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen, kommunerne ret i:

»Der hersker en del usikkerhed i kommunerne om disse regler. Det er sådan set meget forståeligt, for det er uoverskueligt, men indimellem kan man måske også fornemme en slags blanding af uvidenhed og kynisme,« siger Jens Vedsted-Hansen.

Formanden for Rådet for Socialt Udsatte hælder mere til en forklaring baseret på kynisme end på uvidenhed:

»Jeg har svært ved ikke at få den tanke, at der kunne ligge politiske grunde bag, når kommunerne afviser at give kontanthjælp. Det burde ikke være svært at finde ud af, hvordan det administreres. Jeg kan godt være bekymret for, at man bliver diskrimineret, når man ikke er dansk statsborger,« siger Preben Brandt.

Føler sig snydt

Det vides ikke præcis, hvor mange ledige udlændinge fra EU-lande der opholder sig i Danmark i dag. Men den polske ambassade vurderer, at der bor 6.000 arbejdende polakker netop nu, og dertil kommer medrejsende ægtefæller og familier. Hvor mange af dem, der efter en fyring har valgt at blive i Danmark, vides heller ikke. Men de polakker, Ugebrevet A4 har talt med, understreger, at arbejdsløshed ikke får dem til at vende retur til hjemlandet.

»Mange polakker føler sig snydt. De er kommet hertil, fordi de er blevet lovet guld og grønne skove. De har arbejdet hårdt, betalt skat, og når så krisen rammer, er polakkerne de første, der ryger på arbejdspladserne. Men mange har jo flyttet deres liv til Danmark og sidder med udgifter til hus eller lejlighed her. Når så de står med håret i postkassen, er der ingen støtte at hente. Det er tarveligt, men det får dem ikke til at tage hjem,« siger Leszek Kowalski.

Han er i dag selv jobsøgende, efter han fik en arbejdsskade, der sygemeldte ham i en periode.

I Folketinget er socialordfører Mette Frederiksen fra Socialdemokraterne enig. Når krisen kradser, har staten en forpligtelse til at give en fair behandling til folk, der er kommet til Danmark, mens vi manglede hænder.

»Bordet fanger, og vi skal behandle mennesker ordentligt. Man kan ikke benytte sig af en brug-og-smid-væk-politik,« siger Mette Frederiksen (S) og tilføjer:

»Men det er en balancegang. På den ene side er det vigtigt, at folk hverken bliver diskrimineret eller forskelsbehandlet, og på den anden side skal vi være virkelig opmærksomme på, at der ikke udvikles social turisme. Sociale ydelser er etableret med henblik på folk, der arbejder og betaler skat – og i øvrigt er borgere i Danmark.«

Dræner statskassen

Hos regeringspartiet Venstre mener socialordfører Ellen Trane Nørby, at retten til kontanthjælp er et gode ved medlemskabet af EU.

»Vi har en fri bevægelighed på arbejdsmarkedet og der følger nogle rettigheder med. Vi er en del af EU, og ligesom en dansk arbejdstager har nogle rettigheder i Spanien, så har en polsk arbejdstager også nogle rettigheder i Danmark. Det er jo en del af de muligheder, der ligger i det europæiske samarbejde,« siger hun.

Men i regeringens støtteparti mener man ikke, at EU-rettighederne er en fordel for det danske samfund. Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted siger:

»Jeg kan godt frygte, at den danske statskasse bliver drænet. Det er de danske skatteborgere, der bliver belastet af den her rettighed, som EU har givet til alle EU-borgere. Vi er godt nok et rigt samfund, men vi kan ikke brødføde en stor gruppe europæiske borgere,« siger han.

Han beklager, at Danmark ikke kan ændre reglerne:

»Danmark er i dag knyttet så tæt til EU, at vi ikke selv kan gøre noget ved det. Vi kan kun stramme reglerne for adgang til sociale ydelser generelt – men det går så også ud over danske statsborgere,« siger Bent Bøgsted, der tror, at tilstrømningen af EU-borgere til Danmark kun vil øges over de kommende år.

Intet tyder på, at antallet af EU-borgere, der drømmer om en bedre tilværelse og et job i Danmark, bliver færre. Ifølge EU’s statistikkontor havde Polen i marts 2009 en ledighed på 7,7 procent, mens Estland, Letland og Litauen topper i EU med 15-17 procent. Derfor synes mange østeuropæere alt andet lige, at fremtidsudsigterne er lysere i Danmark end i deres hjemland.

»Der vil være rigtig mange, der siger, at østeuropæerne bare kan rejse hjem. Men de bliver her, fordi mange af dem synes, der er endnu dårligere forhold i deres hjemland – også uden en dansk kontanthjælp. Men det betyder ikke, at vi skal sige, at de kan leve uden kontanthjælp. Nu er de her, og de har ret til det, og så skal vi give dem kontanthjælp,« siger formanden for Rådet for Socialt Udsatte Preben Brandt.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.