Kommuner sender unge på plejehjem

Af

En opgørelse fra kommunerne viser, at mindst 151 danskere under 50 år bor på plejehjem side om side med stærkt alderssvækkede og demente ældre. Tallene afslører samtidig enorme forskelle på handicappedes vilkår i kommunerne. I nogle kommuner er der op til fire et halvt års ventetid på en handicapbolig, selv om de ifølge serviceloven har krav på en selvstændig bolig.

HANDICAPPEDE Mindst 151 yngre handicappede danskere er parkeret på et kommunalt plejehjem, selv om eksperter og handicaporganisationer er enige om, at plejehjem er en helt upassende bolig for yngre mennesker. Personalet på plejehjem er slet ikke uddannet til at tage sig af yngre handicappede, og det kan i værste fald føre til depressioner at bo på et plejehjem, hvor de øvrige beboere oftest er ved at tage afsked med livet, og mange er demente.

Tallene fremgår af kommunernes egne indberetninger til de regionale udviklingsråd. 37 kommuner har dog helt undladt at oplyse, hvor mange under 50 år der bor på plejehjem i deres kommune. Det reelle tal kan derfor være væsentligt højere. Indberetningerne afslører samtidig store forskelle på kommunernes tilbud til borgere, der får en hjerneskade eller et alvorligt fysisk handicap i løbet af livet. Mens nogle kommuner står klar med en handicapbolig, så snart behovet melder sig, må mennesker, der ikke kan klare sig uden daglig hjælp og pleje, andre steder vente i årevis på et ordentligt sted at bo.

Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen opfordrer socialminister Karen Jespersen (V) til at »komme ud af starthullerne« - og om nødvendigt stramme op i serviceloven, så yngre handicappede får et klarere retskrav på en bolig, der passer til deres livssituation.

»Jeg synes, det er nedslående og deprimerende, at vi har helt unge mennesker, der bor på plejehjem. Det må være udtryk for, at man ikke har et ordentligt alternativ, for jeg kan ikke forestille mig, at der er nogen unge handicappede – eller byrådsmedlemmer for den sags skyld – som mener, det er fantastisk, at de skal sidde på plejehjem,« siger Mette Frederiksen.

Der er da liv i cafeen

Det skulle da lige være i Helsingør. Her mener socialudvalgsformand Ib Kirkegaard (DF) ikke, han har noget at skamme sig over, selv om kommunen har i alt 14 yngre mennesker på kommunens plejehjem.

»Det er måske ikke den mest optimale løsning, men jeg synes godt, vi kan stå inde for det,« siger Ib Kirkegaard:

»Fem-seks af dem kunne man måske godt bygge et bofællesskab til, men det har vi så valgt ikke at gøre. Det er mennesker med meget alvorlige handicap, så det ville simpelthen kræve så meget plejepersonale, for de er slet ikke i stand til at klare sig selv.«

For nogle er plejehjemsløsningen ligefrem bedre end ensomheden i en beskyttet bolig, mener socialudvalgsformanden.

»På plejehjemmet er det jo liv i cafeen og besøgende, der kommer og går,« som Ib Kirkegaard siger.

En udtalelse, der vækker undren i Hjerneskadeforeningen, hvor man som udgangspunkt slet ikke accepterer plejehjem som en passende bolig for mennesker under 50 år.

»Det er utroligt vigtigt for unge mennesker i forhold til deres genindtræden i samfundet efter en hjerneskade, at de bor i omgivelser, som er frugtbare for dem og kan inspirere dem. Og det er ikke frugtbart for et ungt menneske at blive opbevaret på et plejehjem,« siger Svend-Erik Andreasen, direktør i Hjerneskadeforeningen.

Lægelig chef Michael Kristensen på Gentofte Kommunes forebyggelses- og rehabiliteringscenter er enig. Han har gennem mange år været med til at visitere både unge og gamle i den nordsjællandske velhaverkommune, som udmærker sig ved at have nul handicappede på venteliste til en bolig – og ingen borgere under 50 år på kommunens plejehjem. Og det skyldes ikke kun, at kommunen generelt har en god økonomi og en sund ældrebefolkning.

Gentofte har de seneste 30-40 år satset målrettet på rehabilitering af blandt andre hjerneskadede, og det har i lige så mange år været kommunens politik, at man ikke accepterer yngre mennesker på plejehjem – heller ikke selv om de bliver udskrevet fra sygehuset med en hjerneskade og en pessimistisk prognose.

»I den situation er der mange kommuner, der vil sige: ”Vi må nok se i øjnene, at vedkommende ikke kan klare sig selv – og så er det eneste tilbud et plejehjem.” Det vil vi aldrig gøre i Gentofte,« siger lægelig chef Michael Kristensen:

»Vi bruger vores genoptræningsforløb på tre, fire, fem måneder, hvor vi virkelig arbejder os gennem tingene. Det giver gode resultater, og det gør ofte forskellen på, om folk har brug for plejehjem, eller om de kan klare sig i en af kommunens plejeboliger eller måske kan etableres hjemme.«

21 mønsterkommuner

Gentofte Kommune er ikke enestående. 20 andre kommuner i landet har slet ingen yngre borgere på plejehjem, og 28 kommuner har ingen ventetid på handicapboliger. Det kan altså lade sig gøre at afskaffe både ventelister og plejehjemsløsninger for yngre handicappede. Men det kræver en holdningsændring, som ikke er nået lige langt i alle kommuner.

Mindst 41 kommuner har stadig borgere under 50 år boende på plejehjem, og den holdning, som Helsingørs socialudvalgsformand giver udtryk for, genlyder stadig mange steder i det kommunale landskab.

Kun Odense, der har tre gange så mange indbyggere som Helsingør, har dog lige så mange unge på plejehjem som Helsingør. Men heller ikke her er det noget, der holder de ansvarlige politikere vågne om natten. De 15 odenseanere, der bor på byens plejehjem, »har nemlig en meget god grund til at være der«, forklarer rådmand Peter Rabæk Juul (S).

»De pladser, de sidder på, er fuldt ud forsvarligt i forhold til, hvor plejekrævende de er. De har et så voldsomt plejebehov, at deres behov for at være sammen med jævnaldrende er ret teoretisk.«

Rådmanden erkender dog, at der også i Odense er en lille gruppe yngre hjerneskadede, som ikke burde bo blandt ældre mennesker:

»Men jeg vil tro, det er en håndfuld, det drejer sig om, og det er simpelthen et budgetspørgsmål. Vi har planer om, hvor der skal bygges og hvordan, men i år har vi valgt at bygge 40 nye boliger til yngre udviklingshæmmede. Så det bliver et skridt ad gangen. Næste budgetår håber jeg, der kommer en løsning for de hjerneskadede på ventelisten,« siger Peter Rabæk Juul.

Han peger på, at antallet af hjerneskadede efter trafikulykker er vokset voldsomt på grund af lægeambulancernes hurtige førstehjælp, der nok redder liv – men ikke altid førlighed.

Opbevaring eller genoptræning

I handicaporganisationerne betragter man de unge plejehjemsbeboere som toppen af isbjerget på de enorme boligproblemer, der møder yngre handicappede. Ventelisterne til handicapboliger er alenlange, og i mange kommuner visiterer man stadig alle med en funktionsnedsættelse til ældreboliger – uanset alder.

Problemet med disse boliger er – ligesom med plejehjemmene – at det personale, der er tilknyttet, slet ikke er gearet til at tage sig af de yngre handicappedes behov. Særligt ikke, hvis de er i gang med at komme sig efter en hjerneskade.

»Det er utroligt vigtigt, at de får hjælp af professionelle mennesker, som ved, hvad hjerneskade er og kan arbejde med en livslang rehabilitering og træning af hjernen. Med al respekt for det, der foregår på et plejehjem, så er det jo mennesker med et bankende hjerte og ikke eksperter i hjerneskade, der arbejder der,« siger direktør i Hjerneskadeforeningen Svend-Erik Andreasen.

Samtidig kan selve det at blive anbragt i et miljø, hvor hovedparten er i gang med at tage afsked med livet, i sig selv føre til depressioner og en forværring af yngre handicappedes chancer for at genvinde en del af deres fysiske, sociale og psykiske kompetencer.

Derfor bør yngre handicappede også have ret til at bo blandt andre mennesker på deres egen alder, mener socialordfører for Socialdemokraterne Mette Frederiksen.

»Selv om man er handicappet og ung, så har man selvfølgelig også behov for at være sammen med mennesker, der ligner en selv. Man bliver jo ikke gammel af at have været ude for en alvorlig trafikulykke.«

Lang vej til boliger

Det hører dog med til historien, at der er sket store fremskridt på boligfronten for de yngre handicappede, siden der i 1997 var sølle 13 botilbud målrettet yngre handicappede i hele landet.

Siden 2002 er der ifølge Socialministeriet blevet bygget og renoveret 1.206 boliger til handicappede. Men der er stadig lang vej, før alle har en bolig, der lever op til nutidens forestillinger om et værdigt liv som yngre handicappet. I 2002 boede godt 5.000 yngre handicappede på værelser under 20 kvadratmeter uden eget toilet og bad. Hvor mange af dem, der siden har fået en bedre bolig, er uvist.

»Vi har heldigvis ændret vores syn på handicappede siden dengang,« siger Mette Frederiksen.

I Helsingør Kommune erkender socialudvalgsformand Ib Kirkegaard, at der kan gå lang tid, før alle på kommunens fire et halvt år lange venteliste får en bolig.

»Vi er godt klar over, at vi har et hængeparti dér. Vi har to byggerier i gang, det giver 36 nye pladser, når de er færdige. Det vil tage den akutte venteliste, men løser det ikke 100 procent.«

Der er nemlig lange udsigter til en bolig til de voksne handicappede, der bor hjemme hos deres forældre. De må vente, til nogle af beboerne i de eksisterende beskyttede boliger dør eller flytter, forklarer Ib Kirkegaard.

Selv om Helsingørs ventelister er længere end noget andet sted i landet, er ventetiden også andre steder så lang, at det bliver svært at tale om ”midlertidige boliger” til de mennesker, der venter hjemme eller på et plejehjem. I København venter fysisk handicappede og senhjerneskadede i gennemsnit tre år på en bolig, i Esbjerg to et halvt år og i Kalundborg to år og fire måneder.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra socialminister Karen Jespersen (V), men Venstres socialordfører Erling Bonnesen siger, at det først og fremmest er et kommunalt ansvar at sørge for service og boliger til de borgere, der ikke kan klare sig selv.

»Jeg vil sende en kraftig opfordring til, at de her kommuner af egen drift tager det op. Gør de ikke det, så må vi gå ind i det med henblik få at få foretaget de nødvendige opstramninger.«