Hvad nytte er det til?

Regeringen vil presse flere ledige med nyttejob

Af

Regeringen vil gerne udvide ordningen med, at man kan lægge pres på ledige ved at sende dem i nyttejob. Allerede på den første dag som ledig skal dagpengemodtagere kunne komme i nyttejob, mener regeringen. Færre og færre kommer ellers i nyttejob, viser nye tal.

Kommunerne sender færre ledige i nyttejob med eksempelvis som her i Køge Kommune at fjerne uønskede bjørneklo. Nu vil regeringen imidlertid udvide ordningen.

Kommunerne sender færre ledige i nyttejob med eksempelvis som her i Køge Kommune at fjerne uønskede bjørneklo. Nu vil regeringen imidlertid udvide ordningen. Foto: Thomas Lekfeldt - Ritzau Scanpix

 

Regeringen er lige kommet med et udspil til at skaffe mere arbejdskraft. Heri er der et forslag om, at dagpengemodtagere skal kunne sendes i nyttejob allerede fra dag ét af deres ledighed.

Det skal ifølge regeringen motivere ledige til »at søge bredere«. Med andre ord: Flere arbejdsløse skal kunne sendes ud at arbejde med eksempelvis at samle skrald i parker, tælle biler eller gøre rent på parkeringspladser. 

Det nye forslag fra regeringen er LO-fagbevægelsen dybt kritisk over for. 

»Det handler om personer, der typisk gennem mange år har betalt til en ledighedsforsikring og gjort deres pligt og bidraget på arbejdsmarkedet. Nu virker den forsikring pludselig ikke længere, og man bliver sidestillet med kontanthjælpsmodtagere,« skriver næstformand i LO Ejner K. Holst til Ugebrevet A4.

Ejner K. Holst mener, at forslaget underminerer tilskyndelsen til at melde sig ind i en a-kasse. Den underminerer dermed også det danske flexicurity-system og den danske model for arbejdsmarkedet.

Signalet her er, at hvis man oplever nogen med en adfærd, hvor man har på fornemmelsen, at de ikke har lyst til at komme i job, skal de kunne sendes i nyttejob. Erik Simonsen, underdirektør i DA

Påvirker ikke folks indmelding i a-kasser

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har ikke noget problem med regeringens nye forslag, for med ret kommer pligt, mener DA. Og når man får tildelt en ydelse, skal man også stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Underdirektør i DA, Erik Simonsen, mener, at motiverede og jobsøgende ledige ikke skal frygte det nye forslag.

»Det er ikke noget, man som motiveret ledig skal frygte. Signalet her er, at hvis man oplever nogen med en adfærd, hvor man har på fornemmelsen, at de ikke har lyst til at komme i job, skal de kunne sendes i nyttejob. Jeg synes, tanken om det er fint,« siger Erik Simonsen til Ugebrevet A4.

Dermed frygter han ikke, at forslaget får folk til at forsikre sig mod ledighed i mindre grad, da dagpengemodtagere også på andre punkter har bedre vilkår end kontanthjælpsmodtagere.

»Når man har strammet vilkårene for kontanthjælpsmodtagerne, ville det være naturligt at være i dagpengesystemet og være mere motiveret for at melde sig ind i en a-kasse.«

»Vi skal etablere et system, hvor det skal kunne betale sig at være medlem af en a-kasse. Man får højere ydelser, og man er ikke afhængig af egen formue og ægtefældes indkomst. Det er en central rolle,« siger Erik Simonsen.

Mange ledige står reelt ikke til rådighed

Erik Simonsen påpeger samtidig, at en ny analyse fra DA viser, at en stor del af de jobparate kontanthjælpsmodtagere reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, og derfor kan nyttejob være en god indsats.

»Man kan se på tallene, at andelen af ledige, der ikke står til rådighed, er stigende. Det kan jo tilsige, at kommunerne skal være bedre til målrettet at bruge det som redskab. Man kan på den måde godt sige, at det godt kan bruges mere,« siger Erik Simonsen.

Underdirektør i DA, Erik Simonsen, mener, at nyttejob er et godt redskab til ledige, som man vurderer til ikke at være motiverede for at finde et job. Foto: Ólafur Steinar Gestsson - Ritzau Scanpix

Modsat mener LO, at nyttejob er gratis arbejdskraft for de offentlige arbejdsgivere, og det fortrænger ordinære job. Det betyder ifølge Ejner K. Holst, at andre lønmodtagere bliver arbejdsløse. 

»Og det går tilmed hårdest ud over ufaglærte lønmodtagere, som i forvejen er mest udsat for arbejdsløshed, fordi kommunerne typisk opretter nyttejob til ufaglærte opgaver i vej- og parkafdelinger,« skriver Ejner K. Holst og fortsætter:

»Endelig skal de ledige jo stå til rådighed for arbejdsmarkedet og søge job – det er svært at få tid til, hvis man er i et 37 timers nyttejob og for eksempel har travlt med at rydde strande og rense parker for hundelorte.« 

Alle vil gerne være på arbejdsmarkedet, så derfor så vi gerne et arbejdsmarked med plads til alle mennesker. Peder Bæk, talsmand for foreningen Behandl os Ordentligt

Et system med plads til alle

Talsmand for foreningen Behandl os ordentligt, Peder Bæk, er heller ikke tilhænger af kommunernes mulighed for at sende ledige borgere i nyttejob. Han mener, at nyttejob er ude i skoven. Det gavner ikke borgeren.

»Man skal hellere fokusere på at få lavet ordinære job. Alle vil gerne være på arbejdsmarkedet, så derfor så vi gerne et arbejdsmarked med plads til alle mennesker. Også dem, der kun kan arbejde fem timer,« siger han til Ugebrevet A4.

Peder Bæk kritiserer systemet for at presse de syge for meget, og det resulterer i en halvhjertet indsats fra borgerne, der ikke får dem tættere på arbejdsmarkedet.

Samtidig understreger han, at nogle elementer af kommunernes beskæftigelsesindsats giver god mening.

»Tilskudsordninger (f.eks. løntilskud, red.) er gode, fordi de er skræddersyede til borgerne og derfor passer til dem,« siger Peder Bæk.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Ingen bekymring ved fald

Ny statistik viser, at kommunerne sender færre ledige i nyttejob. Antallet af ledige i nyttejob er faldet med 30 procent på to år. Det viser officielle tal fra Jobindsats.dk. 

Således var 3.477 ledige i nyttejob i landets kommuner i marts 2016, mens tallet var helt nede på 2.398 personer i marts 2018. 

Selvom ledigheden også er faldet i den periode, er den ikke faldet så drastisk.

Ifølge formanden for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Helle Linnet, er der ingen grund til at være ked af, at færre kommer i nyttejob.

Hun fortæller til Ugebrevet A4, at muligheden for at sende uddannelses- og jobparate kontanthjælps- og uddannelseshjælps-modtagere i nyttejob er et godt redskab i den brede vifte af muligheder, som kommunerne kan benytte over for ledige borgere.

»Jeg synes ikke, at faldet er noget, man skal blive bekymret over. Jeg synes bare, det er vigtigt, at vi har en palette, vi kan tage fra i forhold til de ledige, og derfor er det vigtigt, at vi også har den mulighed,« siger Helle Linnet.

Hos DA er man enig i, at det faldende antal ledige i nyttejob ikke behøver vække bekymring.

»Vores billede af nyttejobordningen er, at det ikke er et instrument, man skal smøre bredt ud. Vi har den opfattelse, at det er en ordning, som målrettet skal bruges i de situationer, hvor man har en fornemmelse af at møde en person, som der er overvejende sandsynlighed for ikke er motiveret for at komme i job her og nu,« siger Erik Simonsen.

DA er derfor tilhænger af regeringens forslag, hvis det vurderes, at dagpengemodtageren ikke er motiveret for at finde et arbejde.

Nyttejob stadig en god idé

Nytteindsatsen, sådan hedder det officielt, blev en del af kommunernes muligheder over for den ledige borger med beskæftigelsesreformen i 2014. Kun uddannelses- og jobparate borgere på enten kontanthjælp eller uddannelseshjælp kan sendes i nyttejob. I grelle tilfælde kan dagpengemodtagere også sendes i nyttejob som et såkaldt 'rådighedsafprøvende' tilbud. 

Hvis det viser sig, at kommunerne ikke bruger nyttejob ret meget i dag, er det selvfølgelig ærgerligt. Leif Lahn Jensen (S), beskæftigelsesordfører

Daværende beskæftigelsesminister i 2014 Mette Frederiksen (S) var stor fortaler for ordningen, og Socialdemokratiet tror stadigvæk i dag på, at ordningen kan være med til at hjælpe nogle borgere. 

»Hvis det viser sig, at kommunerne ikke bruger det ret meget i dag, er det selvfølgelig ærgerligt. Det kan jo enten være, fordi kommunerne ikke bruger det i det omfang, vi ønsker, eller også er det, fordi der rent faktisk er mange, der kommer i arbejde, fordi det går godt i Danmark,« siger beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen (S) til Ugebrevet A4. 

Han understreger dog, at nyttejob aldrig må erstatte de ordinære job eller afholde ledige fra at få et job eller gå i gang med en uddannelse. 

»Det er jo altafgørende, at vi kan få folk i job eller uddannelse. Det er klart, at hvis man står med nogle, der ikke lige kan komme i job eller uddannelse, er det godt for dem at komme ud. De kommer tættere på arbejdsmarkedet, og hvis man kan bruge nyttejob på den måde, ser jeg det som et godt redskab,« siger Leif Lahn Jensen. 

Dog understreger han, at ordningen stadigvæk skal være tiltænkt kontanthjælpsmodtagere. Og han støtter altså ikke regeringens forslag om at kunne sende dagpengemodtagere afsted så tidligt i forløbet.

Skal ikke være et mål i sig selv

Helle Linnet mener, at den største prioritet for kommunerne stadigvæk skal være at få de ledige i arbejde eller i gang med en uddannelse.

Jeg tror, at nogle får glæde af at komme i nyttejob og få fornemmelsen af at være en del af en arbejdsplads. Helle Linnet, formand for Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer
 

Derfor behøver kommunerne ikke prioritere at få ledige i nyttejob, hvis andre muligheder giver bedre mening. Det skal således ikke været et mål i sig selv, at det tal er højt.

»Det er en mulighed, når der ikke er andre ting, der lige passer ind.  Jeg tror, at nogen får glæde af at komme i nyttejob og få fornemmelsen af at være en del af en arbejdsplads. Det er godt at have, men ikke et mål at få så mange i som muligt. Det vigtigste er stadigvæk at få folk i arbejde eller uddannelse,« siger hun. 

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.