Farvel fattige

København og Aarhus fortrænger tusinder af socialt udsatte

Af
Research: | @mortenmadsen_

Der flytter langt flere mennesker på offentlig forsørgelse fra København og Aarhus, end der flytter til de to byer. Alene i 2016 sagde København farvel til mere end 4.700 socialt udsatte, viser nye tal. Om 20 år er hovedstaden tømt for socialt udsatte, siger en borgmester. Nej, det allervigtigste for mig er at bevare København som en blandet by, siger overborgmester Frank Jensen (S).

Socialt udsatte forsvinder i tusindtal ud af København og Aarhus. Det gør Danmark mere ulige, mener flere kilder.  

Socialt udsatte forsvinder i tusindtal ud af København og Aarhus. Det gør Danmark mere ulige, mener flere kilder.   Foto: Esben Salling/Scanpix (modelfoto).

 

Tusindvis af borgere på kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge og andre offentlige ydelser forlod forrige år København og Aarhus for at bosætte sig i andre kommuner. Der tegner sig et billede af, at socialt udsatte bliver fortrængt fra landets to største byer. Det fremgår af tal, som Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i.

I alt flyttede 7.259 borgere på offentlige ydelser i 2016 væk fra København, mens 2.536 flyttede til byen. Det giver en samlet netto fraflytning på 4.723 sociale klienter ud af København.

I Danmarks næststørste by Aarhus gik trafikken af sociale klienter også ud af byen. Alt i alt var der i Aarhus en netto fraflytning på 1.000 mennesker på offentlig forsørgelse i 2016.

Lolland er blevet endestation

Lolland har gennem mange år været endestation for nogle af de sociale klienter, som har forladt hovedstadsområdet. I 2016 havde kommunen ifølge dens egne tal en netto tilflytning på 299 borgere på kommunalt finansierede ydelser.

Hvis det fortsætter, så er der ikke nogle borgere på overførselsindkomst tilbage i København om tyve år. Holger Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland

Borgmester i Lolland Kommune Holger Schou Rasmussen (S) mener, at tallene vidner om, at der er ved at ske en markant skævvridning af det kommunale landkort, der har store konsekvenser for mindre kommuner i Udkantsdanmark. 

»Det undrer mig, at Troels Lund Poulsen (beskæftigelsesminister, V, red.) for noget tiden siden meldte ud, at kontanthjælpsloftet ikke har betydning for, at folk flytter fra de store byer. Det er ikke en ny udvikling, mens hvis det fortsætter, så er der ikke nogle borgere på overførselsindkomst tilbage i København om tyve år,« siger borgmester Holger Schou Rasmussen og tilføjer:

»Så bor der kun folk i København med arbejde og med høje uddannelser.«

Læs om ung familie i bolignød, som kun kan få hjælp, hvis de flytter ud af København

Lolland Kommune har regnet sig frem til, at den kun får 93 øre refunderet via det kommunale udligningssystem, hver gang den bruger en krone på tilflyttere på offentlig forsørgelse.

»Hvis en borger eksempelvis koster 100.000 kr. om året, så skal vi finde 7.000 kr. på vores velfærd eller sætte skatterne op for at kunne honorere den opgave,« forklarer borgmesteren.

I foråret løftede Ugebrevet A4 sløret for, at Lolland i 2018 står til at tabe 94 millioner kroner som følge af en reform af systemet for refusion mellem stat og kommuner.

Kommuner sender regningen videre

Ifølge borgmester Holger Schou Rasmussen er en del af problemet, at det bedre kan betale sig for de store kommuner at sende deres mest udsatte borgere videre til andre kommuner. Dermed slipper de nemlig ofte for at betale regningen for dem.

Holger Schou Rasmussen fremhæver, at Lolland Kommune har indsamlet syv sager, hvor borgere på langvarig offentlig forsørgelse fra kommuner i og omkring hovedstaden har fået indskud og økonomisk hjælp fra deres egen kommune til at flytte til Lolland.

»Det var folk, som havde været på offentlig forsørgelse i rigtig mange år,« siger Holger Schou Rasmussen. 

Ved at presse dem ud af de rige kommuner og ind i de fattige kommuner, skaber vi et endnu mere ulige Danmark. Kim Ruberg, næstformand for Danmark på Vippen

Hos udkantsforeningen Danmark på Vippen, som arbejder for vækst, velstand og lige vilkår i hele landet, bakker næstformand Kim Ruberg op om kritikken fra Lolland. Han ser det som et problem, at boligpriserne er blevet så dyre i København og Aarhus, at udsatte grupper i samfundet ikke længere har råd til at bo der.

»Ved at presse dem ud af de rige kommuner og ind i de fattige kommuner, skaber vi et endnu mere ulige Danmark. Og vi giver dårligere muligheder for de områder i udkanten, som i forvejen har en række store udfordringer,« siger Kim Ruberg.  

Fattigdomsydelser får hug af Frank Jensen

Overborgmester i København Frank Jensen (S) lægger i et skriftligt svar til Ugebrevet A4 vægt på, at der stadigvæk bor rigtig mange fattige og udsatte mennesker i København, som »naturligvis« også skal være en del af fællesskabet. Han peger til gengæld på, at regeringens »fattigdomsydelser« truer sammenhængskraften i hele landet.

Mit allervigtigste mål som overborgmester er, at vi skal bevare København som en blandet by. Frank Jensen (S), overborgmester i København

»På grund af regeringens fattigdomsydelser står vi i en situation, hvor flere tusinde børnefamilier i København er ramt af kontanthjælpsloft og 225-timers reglen. Det kender vi ikke den fulde konsekvens af, men det vil formentlig betyde, at der vil være mennesker, der ganske enkelt ikke har råd til at betale for de lejligheder, vi kan anvise dem i København,« står der i svaret fra Frank Jensen.

Frank Jensen forklarer, at »mit allervigtigste mål som overborgmester er, at vi skal bevare København som en blandet by«. Og han vil sikre, at der bliver ved med at være boliger, der kan betales og bruges til social anvisning.

»Det er derfor, at jeg har sat mig i spidsen for, at der skal bygges 10.000 almene boliger i København i de kommende år, netop for at sikre, at der kommer boliger til, som almindelige lønninger kan betale,« skriver han og tilføjer: 

»Jeg står også sammen med (Socialdemokratiets, red.) partiformand Mette Frederiksen bag et politisk udspil, der vil kunne sænke huslejen i de almene boliger med adskillige tusinde kroner om året – hvis regeringen bruger penge på de almene selskaber i stedet for på skattelettelser.«

Aarhus efterlyser nye boligredskaber

Thomas Medom (SF),  som er rådmand for sociale forhold og beskæftigelse i Aarhus Kommune, mener, at udviklingen i landets næststørste by ikke afspejler udviklingen i hovedstaden.  

»Det er væsentligt mere nuanceret i Aarhus. Der er helt sikkert også et problem med, at huslejerne er høje, og det kan være svært at få en billig bolig, men det er ikke ligeså grelt, som det er i København,« siger Thomas Medom og tilføjer:

»Det synes jeg også, at tallene bekræfter.«

Opgørelsen fra Aarhus viser nemlig, at det først og fremmest er dagpengemodtagere, der forlader kommunen. Ifølge Thomas Medom skyldes det fremdriftsreformen, som betyder, at et stort antal studerende hvert år bliver færdiguddannet i den samme måned og søger ud af Aarhus for at få job.

Vi har ikke redskaber ..., der gør, at folk på de laveste sociale ydelser kan blive boende. Thomas Medom (SF), rådmand i Aarhus

Thomas Medom erkender dog, at man i Aarhus Kommune også har et problem med at finde boliger i den rigtige prisklasse til borgere på kontanthjælp og andre af de laveste sociale ydelser.

»Vi har ikke redskaber i den kommunale værktøjskasse til at skabe en husleje, der gør, at folk på de laveste sociale ydelser kan blive boende. Det betyder, at nogle af dem flytter, mens andre bliver hjemløse. I København ser det ud til, at de i høj grad flytter,« siger  Thomas Medom og forklarer, at Aarhus har oplevet en stigning i antallet af hjemløse, fordi regeringen har strammet kontanthjælpen.

EL og SF: Pilen peger på regeringen

Det er ikke kun Frank Jensen og Thomas Medom, som mener, at regeringen bærer en stor del af ansvaret for, at mange borgere på overførselsindkomst pakker flyttekasserne for at bosætte sig uden for København og Aarhus.

I Københavns Borgerrepræsentation deler både Enhedslisten og SF opfattelsen af, at regeringens reformer på kontanthjælpsområdet har været udslagsgivende for den skæve udvikling.  

»Det gør lige nøjagtig forskellen på, om man med nød og næppe har råd til huslejen eller ej. Det er noget værre pjat, når regeringen siger, at kontanthjælpsloftet ikke har en effekt på flyttemønstrene,« siger Enhedslistens medlem af Sundheds- og Omsorgsudvalget Charlotte Lund og fortsætter:

»Selvfølgelig har det en effekt.«

Hun forklarer, at man ikke har oplevet så mange udsættelser i København, som man havde frygtet i første omgang. Det skyldes ifølge Enhedslisten blandt andet, at boligselsskaberne har påtaget sig et »kæmpe ansvar« i forhold til gældsrådgivning og andre forhold.

Vi er rigtig udfordret af de reformer, som regeringen har lavet med kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen. Sisse Marie Welling (SF), kommende borgmester i København

SF’s politiske leder i København samt  kommende sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling mener også, at Sorteper er hos den borgerlige regering.

»Vi er rigtig udfordret af de reformer, som regeringen har lavet med kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen. Det gør det rigtig svært for os at sørge for, at folk bliver boende i byen,« siger Sisse Marie Welling.  

Reformer påvirker flyttemønstre

Forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch vurderer, at flere reformer på kontanthjælpsområdet gennem en årrække er en del af forklaringen på, at nogle grupper i samfundet ikke længere har store nok indtægter til at blive boende i landets to største byer.

»Det handler om både kontanthjælpsloftet og tidligere reformer på kontanthjælpsområdet, som betyder, at folk har færre penge til rådighed. Derfor er man som kontanthjælpsmodtager nødt til at overveje, hvor man har råd til at bo,« siger Roger Buch.  

Men ifølge forskningschefen er det også et spørgsmål om, hvorvidt nogle kommuner forsøger at skubbe deres sociale klienter videre til andre kommuner for at slippe for udgifterne.

»Hvis det er på grund af kontanthjælpsloftet og andre reformer af kontanthjælpen, så er det Christiansborg, som har skabt et problem, der ender med at blive et slagsmål mellem kommunerne. Det burde i virkeligheden være et slagsmål mellem kommunerne og Christiansborg,« siger Roger Buch.

Troels Lund Poulsen afviser kritik

Beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V), skriver i et svar til Ugebrevet A4, at alle mennesker kan stå i en situation, hvor de af den ene eller anden grund er nødt til at flytte.

Der er ikke sket flere flytninger, efter at kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen trådte i kraft. Troels Lund Poulsen (V), beskæftigelsesminister

Troels Lund Poulsen ser det som helt naturligt, at det indgår i overvejelserne, om ens boligudgifter kan nedsættes ved at flytte til en mindre bolig eller et andet sted i landet. Han peger på, at andelen af kontanthjælpsmodtagere, der flyttede i 1. halvår af 2017 ifølge regeringens egne beregninger er lavere end andelen i de tre foregående år fra 2014 til 2016.

»Fra oppositionens side er det meget belejligt forsøgt at kæde problemstillingen sammen med regeringens jobreform. Her må jeg bare sige, at der ikke er sket flere flytninger, efter at kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen trådte i kraft,« skriver ministeren og tilføjer, at et typisk ægtepar på kontanthjælp med to børn årligt modtager godt 400.000 kroner i samlede offentlige ydelser og tilskud. Det svarer til en indkomst på 23.600 kroner efter skat om måneden.

Troels Lund Poulsen slår fast, at regeringen ikke har nogle planer om at »detailregulere« boligpriserne i storbyerne. Men han fremhæver ved samme lejlighed, at der er nedsat en ekspertgruppe, som skal kigge på kravene for byggeriet i København, da bystyret ifølge ministeren ikke bygger boliger nok.

»Hvis der mangler billige boliger, så er det primært et job for kommunen. Når det er sagt, så undgår vi nok aldrig, at boligpriserne i storbyerne er højere end i resten af landet. Det er jo et spørgsmål om udbud og efterspørgsel,« står der i svaret fra ministeren. 

Svar på aktindsigt Københavns Kommune om til- og fraflyttere på offentlig forsørgelse

Svar på aktindsigt Aarhus Kommune om til- og fraflyttere på offentlig forsørgelse