Pendlerland

København har suget væksten ud af Region Sjælland

Af

Region Sjælland er udfordret, både når det gælder uddannelse, arbejdspladser og borgere på overførselsindkomster. Hovedstaden bugner med arbejdspladser i pendlerafstand. Det er blevet en sovepude for regionen, mener mangeårig departementschef i erhvervsministeriet

Jobbene er få og køerne på motorvejene er lange i Region Sjælland, som ofte ender i bunden af statistikkerne. Ifølge en tidligere departementchef suger hovedstaden energien ud af resten af øen.

Jobbene er få og køerne på motorvejene er lange i Region Sjælland, som ofte ender i bunden af statistikkerne. Ifølge en tidligere departementchef suger hovedstaden energien ud af resten af øen. Foto: Foto: Sophia Julia Lydolph/Søren Bidstrup/Dennis Lehman

Mandag morgen er der kø på Køge Bugt Motorvejen så langt som øjet rækker. Sammenlignet med landets andre regioner er det nemlig småt med arbejdspladser i Region Sjælland, og derfor sætter titusinder af regionens borgere sig hver morgen ind i toget eller bilen for at trille mod jobbet i hovedstaden.

Tilbage står en region, som spås landets laveste befolkningstilvækst, har flest på overførselsindkomst og flest borgere helt uden uddannelse. 

Men regionens kedelige placeringer i alverdens statistikker har en forklaring, mener tidligere departementchef i erhvervsministeriet Jørgen Rosted: Den korte afstand til hovedstaden er blevet en sovepude, som dræner regionen og dens folkevalgte for den energi, der skal til for at skabe erhvervsudvikling og arbejdspladser, mener Rosted.

Blå bog: Jørgen Rosted
  • Cand. polit fra Københavns Universitet 1971.
  • Økonom ved Det Økonomiske Råds sekretariat fra 1971 til 1976.
  • Fra 1976 ansat ved Finansministeriets budgetdepartement, hvor han i 1988 blev chef for økonomisk afdeling og i 1991 blev finansdirektør.
  • Fra 1993 til 2001 departementchef i Erhvervsministeriet
  • Fra 2002 til 2011 direktør for forskningsenheden FORA under erhvervs- og byggestyrelsen.
  • Siden 2011 selvstændig rådgiver, skribent, foredragsholder og debattør med særligt fokus på erhvervspolitik og embedsværket.
UDVID

Han husker især, hvordan der var en skærende kontrast mellem jyske og sjællandske folkevalgte, da han var departementchef fra 1993 til 2001.

»Jeg kan stadig huske, hvor markant forskellen var, da jeg var departementchef. Kalenderen var konstant fyldt med nordjyder og midtjyder, som ville holde møder. Men jeg har aldrig haft den slags møder med repræsentanter for Sjælland. Aldrig,« understreger Jørgen Rosted.

Man ligger ganske enkelt alt for lunt i læ af København, og selvom der er store udfordringer, kan man trods alt altid bare klare sig nogenlunde som pendlerkommune. Jørgen Rosted, rådgiver og tidligere departementchef

Tilfredse med at levere pendlere

I Region Sjælland har omkring hver fjerde blandt den arbejdende befolkning mere end 40 kilometers transport til arbejdet, som ofte ligger i Storkøbenhavn.

Da Jørgen Rosted var departementchef var der egentlig ikke mangel på idéer på Sjælland, Lolland og Falster, som havde potentialet til at kaste nye, lokale arbejdspladser af sig, husker han.

»Der var selvfølgelig mange veldrevne virksomheder, men der var ingen organisationer eller politikere, der for alvor gik op i at lave en samlet strategi for, hvad i alverden man skulle leve af i fremtiden. Man stillede sig bare tilfreds med at levere pendlere til København,« siger Jørgen Rosted.

Regionsformand erkender

Nærheden til en hovedstad, som næsten flyder over med arbejdspladser, betyder, at der ganske enkelt ikke er en brændende platform for de sjællandske folkevalgte, mener Jørgen Rosted. Derfor udebliver de store satsninger, som kunne skabe nye arbejdspladser til regionens borgere. Satsninger, som kunne give arbejdspladser til de mange borgere i regionen, der i dag er på overførselsindkomst.

Jeg kan godt genkende, at det har været sådan. Det er også derfor, at vi først meget sent får indhentet efterslæbet fra finanskrisen. Jens Stenbæk (V), formand for Region Sjælland

»Man ligger ganske enkelt alt for lunt i læ af København, og selvom der er store udfordringer, kan man trods alt altid bare klare sig nogenlunde som pendlerkommune. Der er simpelthen ikke for alvor kraft, vilje og ambition nok til at være andet end pendler-opland for København,« siger Jørgen Rosted.

I Region Sjælland vil formand Jens Stenbæk (V) ikke afvise kritikken af, at hovedstadens jobfest har suget foretagsomhed ud af Sjælland. Men det har ændret sig, mener han.

»Jeg kan godt genkende, at det har været sådan. Det er også derfor, at vi først meget sent får indhentet efterslæbet fra finanskrisen. Men vi begynder at se, at der er kommet gang i det private erhvervsliv nu, og det ser vi som tegn på, at vores initiativer virker. Men det er enormt vigtigt, at det ikke bliver en sovepude,« siger Jens Stenbæk.

AE: Det selvgroende mangler

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er direktør Lars Andersen til dels enig med Jørgen Rosteds kritik.

»Nærheden til København er både godt og skidt. Det er godt, fordi der er så mange, som kan pendle til København. Alternativet havde jo nok været, at mange slet intet arbejde havde. Men det gør også, at det mere selvgroende simpelthen mangler,« forklarer han.

Netto har du tilflytning af svage borgere og fraflytning af ressourcestærke. Det betyder altså, at nærmest uanset, hvad du gør, er det op ad bakke. Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har tidligere hjulpet Lolland Kommune med at undersøge en række af deres udfordringer. Her er man hårdt plaget af, den ressourcestærke del af befolkningen flytter fra kommunen, mens ressourcesvage borgere på overførselsindkomst flytter fra andre kommuner til Lolland, hvor de små indtægter bedre kan betaler huslejen.

»Netto har du tilflytning af svage borgere og fraflytning af ressourcestærke. Det betyder altså, at nærmest uanset, hvad du gør, er det op ad bakke,« forklarer Lars Andersen.

Samtidig er regionen hårdt ramt af, at der ikke for alvor er opstået nye arbejdspladser der, hvor store, gamle industrigiganter faldt for år tilbage. Her nævner Lars Andersen blandt andet Nakskov Skibsværft, papirfabrikken maglemølle i Næstved og Holmegaard Glasværk i Fensmark på Sydsjælland.

Skal der gang i maskineriet igen, skal man måske finde et gammelt værktøj frem fra kassen igen.

»Vi har forladt den tid, hvor man tænkte i regionalpolitik. Men man burde måske til igen at samtænke uddannelsespolitik, erhvervspolitik og så videre i hver region, så man kan få stimuleret noget vækst og udvikling,« mener Lars Andersen.

Fynske robotter løb med hjælpen

Tidligere departementchef Jørgen Rosted husker især én episode for mange år tilbage, hvor ministeriet havde identificeret en række styrkepositioner, som man gerne ville udvikle. En af dem var frøavl, som man var enormt dygtige til på Sjælland. I Odense ville man satse på robotteknologi. Projektet var egentlig mindre lovende end den sjællandske frøavl, men den lokale vilje og opbakning var langt større, mener Jørgen Rosted.

I dag er den fynske robotindustri på vej til at blive en stor, international erhvervsucces, mens sjællænderne troligt triller mod jobbet i hovedstaden.

Som et andet eksempel nævner Rosted krisen og lukningen af skibsværfterne i Nakskov og Frederikshavn. Begge steder fik man tilbudt hjælp til at etablere vidensparker med teknologivirksomheder. Nordjyske Frederikshavn rummer i dag en række ganske succesfulde, vidensbaserede virksomheder, men i Nakskov skete der »simpelthen ikke en dyt,« som Jørgen Rosted udtrykker det.

Min filosofi er, at det i dag er de universitetsuddannede, der skal sikre vores velstand i fremtiden. Og de kan sagtens uddannes i Nykøbing Falster, Slagelse eller Maribo,« pointerer Jørgen Rosted. Jørgen Rosted, rådgiver og tidligere departementchef

Lokal uddannelse er vejen frem

Vil de sjællandske kommuner trække sig selv op med håret, må de udvise samme sult og ihærdighed som de jyske. Men trods de hårde ord er der også ros til Region Sjælland.

»Heldigvis må man sige, at hvis man i dag læser Region Sjællands erhvervsstrategi, er der sket et kæmpe fremskridt. Den står på alle måder mål med resten af landet. Samtidig er der begyndende samarbejde mellem regionale virksomheder og Roskilde Universitet, som ellers aldrig har tænkt sig selv som et regionalt universitet,« mener Jørgen Rosted, som dog understreger, at kommunerne godt kunne være bedre til rent faktisk at efterleve strategien.

Hvis Region Sjælland - og alle andre udfordrede egne i landet - skal op i topfart, skal vejen først og fremmest brolægges med uddannelse, mener Jørgen Rosted. Her er regionen udfordret. Mens de unge er gode til at tage erhvervsuddannelser, er Region Sjælland også den, hvor færrest tager en lang videregående uddannelse og flest unge ingen uddannelse får.

»Under industrialiseringen i 60'erne, 70'erne og 80'erne var den faglige arbejder grundstammen i vores velstand. De var mere fleksible, bedre uddannede og derfor mere konkurrencedygtige end i langt de fleste andre lande. Min filosofi er, at det i dag er de universitetsuddannede, der skal sikre vores velstand i fremtiden. Og de kan sagtens uddannes i Nykøbing Falster, Slagelse eller Maribo,« pointerer Jørgen Rosted.

Mangler vækstlokomotiver

Det er et generelt problem, at der er alt for få uddannelsespladser i Region Sjælland. Derfor er det en stor sejr, at vi nu får en ingeniøruddanelse hertil Jens Stenbæk (V), formand for Region Sjælland

I Region Sjælland peger regionsrådsformand Jens Stenbæk (V) på, at man i mange år har manglet store vækstlokomotiver som Danfoss, Lego og Vestas, som giver både massevis af job og beslægtede virksomheder. Derfor satser regionen ikke først og fremmest på at hjælpe de helt små iværksættere, men har i stedet fokus på de etablerede virksomheder, som er godt på vej og har potentiale for at blive rigtig store.

Et godt eksempel på det finder man i Kalundborg på Vestsjælland, hvor der efterhånden er opbygget en stor klynge af bioteknologiske virksomheder med Novo i spidsen, som skaber massevis af arbejdspladser til både ufaglærte og akademikere. 

Derfor er Jens Stenbæk også glad for, at det lykkedes at få en ingeniøruddannelse til Kalundborg. Oprindelig blev der ellers givet afslag til, at University College Sjælland kunne oprette uddannelsen. 

»Det er et generelt problem, at der er alt for få uddannelsespladser i Region Sjælland. Derfor er det en stor sejr, at vi nu får en ingeniøruddanelse hertil. Det viser, at man kan nå langt, når regionen, uddannelsesinstitutionerne og kommunerne kan nå langt«, siger Jens Stenbæk.

Kæmpeprojekter mangler hænder

Region Sjælland kan lige nu se frem til et lang række omfattende offentlige infrastrukturprojekter, som især vil skabe arbejdspladser til håndværkere. Men ligesom i resten af landet er der udsigt til mangel på de faglærte hænder, der skal skabe Femern Bælt-forbindelsen, opgradere jernbaner og motorveje og blandt andet bygge det nye akutsygehus i Slagelse. Det ærgrer Jens Stenbæk. Især fordi regionen har et meget stort antal ufaglærte, som forholdsvist let ville kunne få job, hvis de fik et svendebrev.

»Jeg synes, at det er pinligt, at vi har været så dårlige til at få sikret, at vi har nok faglært arbejdskraft. Vi har kunnet se i prognoserne i 10 år, at vi ville stå i en situation med alt for mange ufaglærte og alt for få faglærte. Der tror jeg, at vi som region kan yde en endnu større indsats,« erkender Jens Stenbæk.

Det kalder især på et større samarbejde mellem vores erhvervsfremmesystemet, uddanelsessystemet og beskæftigelsessystemet, mener han.

Trods regionens udfordringer er Jens Stenbæk dog optimist.

»Vi har udpeget en række brancher, hvor vi ser et stort vækstpotentiale. Det er blandt andet bygge- og anlægsbranchen, biotek og fødevarer. Og der kan vi se, at væksten begynder at komme. Derfor er det enormt vigtigt at bevare den optimisme, der er nu, så vi ikke går i stå,« lyder det fra den håbefulde formand.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.