GOD PLADS TIL DE SKÆVE

KL og 51 fagforbund har opskriften til at indlemme svage ledige på arbejdspladsen uden brok

Af

Faste retningslinjer, inddragelse af lokale tillidsrepræsentanter og et klart mandat fra den kommunale ledelse. Det er ifølge SFI opskriften på gode kommunale inklusionsforløb for svage ledige, der også sikrer, at fast arbejdskraft ikke fortrænges. Forhandlingsfællesskabet er begejstrede og vil udbrede modellen til alle landets kommuner.

Inddrag medarbejderne og stop umulige forløb. Sådan lyder to af rådene fra SFI, hvis kommunale chefer vil have succes med at indsluse ledige på særlige vilkår som mennesker i fleksjob eller nyttejob på kommunale arbejdspladsen som her på Genbrugsstationen i Greve.

Inddrag medarbejderne og stop umulige forløb. Sådan lyder to af rådene fra SFI, hvis kommunale chefer vil have succes med at indsluse ledige på særlige vilkår som mennesker i fleksjob eller nyttejob på kommunale arbejdspladsen som her på Genbrugsstationen i Greve.

Foto: Mads Jensen, Scanpix

Det kan hurtigt give mislyde og brok i kantinen, hvis faste medarbejdere altid bliver erstattet af en medarbejder på særlige vilkår som fx fleksjobbere, ældre i seniorjob eller unge kontanthjælpsmodtagere i nyttejob på de kommunale arbejdspladser.

I hvert fald hvis ledelsen glemmer at inddrage de faste medarbejdere i opgaven med at inkludere de nye kolleger.

Men, hvis ledelserne på kommunale arbejdspladser tager en stribe midler i brug, kan der skabes bedre rammer om inklusionsforløb for sårbare ledige i kommunalt regi. Faste retningslinjer, inddragelse af lokale tillidsrepræsentanter og et klart mandat fra den kommunale ledelse er bare nogle af de ingredienser, som skal sikre, at indsatsen både kommer den enkelte ledige og arbejdspladsen som helhed til gavn.

Fare for stor frustration

Det fremgår af en ny undersøgelse, som Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - SFI har udarbejdet for KL og Forhandlingsfællesskabet, og som udkommer mandag 20. marts.

Hvis man i forvejen har fem fleksjobbere,  tre i virksomhedspraktik og to i skånejob, mens man samtidig bliver bedt om at tage nogle flygtninge i IGU-forløb, så går det galt, hvis man ikke inddrager medarbejderne og tager deres bekymringer alvorligt Ellen Lykkegaard, gruppeformand for Den Offentlige Gruppe, 3F

Det skal blandt andet forhindre, at de mange aktiverede ledige i den kommunale sektor bliver brugt som erstatning for fast arbejdskraft. Ifølge gruppeformand for Den Offentlige Gruppe hos 3F, Ellen Lykkegaard, kan det være en kilde til stor frustration hos de fastansatte medarbejdere, hvis de oplever, at inklusionen af de sårbare ledige sker på deres bekostning.

Derfor mener hun, at medarbejderne skal  føle sig trygge ved, at det ikke bliver en »glidebane«, som fører til, at nogle af de fastansatte medarbejdere får en fyreseddel i den næste kommunale sparerunde.

»Hvis man i forvejen har fem fleksjobbere,  tre i virksomhedspraktik og to i skånejob, mens man samtidig bliver bedt om at tage nogle flygtninge i IGU-forløb, så går det galt, hvis man ikke inddrager medarbejderne og tager deres bekymringer alvorligt,«  siger Ellen Lykkegaard og tilføjer:

»Det er derfor både afgørende og væsentligt, at man tager ved lære af det. For det er desværre en problemstilling, vi har set gennem mange år.«

Modellen skal udbredes på landsplan

Undersøgelsen fra SFI bygger på interviews med en række nøglepersoner i kommuner og på arbejdspladser, der har gode erfaringer med inklusion af ledige med psykiske eller sociale udfordringer.

Hos Forhandlingsfællesskabet er formand, Anders Bondo Christensen, enig i, at fagforbund med mange lavtuddannede og ufaglærte medlemmer i den sammenhæng er blevet udsat for et særligt hårdt pres gennem en årrække. Det er en af årsagerne til, at Forhandlingsfællesskabet på baggrund af SFI’s undersøgelse er blevet enige med KL om en række fælles budskaber, der på sigt skal bane vejen for bedre inklusionsforløb i kommunerne.  

»Jeg håber virkelig, at de positive erfaringer, som vi præsenterer, vil brede sig som ringe i vandet gennem hele den kommunale verden,« siger Anders Bondo Christensen. 

Bag om undersøgelsen

Undersøgelsen er baseret på kvalitative caseanalyser på ni kommunale arbejdspladser i tre kommuner.

Da undersøgelsens formål er at afdække det gode forløb, er kommunerne valgt ud fra en forestilling om, at de er gode til at inkludere mennesker på deres kommunale arbejdspladser.

I praksis er de tre kommuner valgt af KL og Forhandlingsfællesskabet. De udvalgte kommuner har herefter hver især udvalgt tre kommunale arbejdspladser, der betragtes som særligt gode til at inkludere sårbare ledige.

Efterfølgende har SFI udført interview med direktioner, HR-afdelinger, jobcentermedarbejdere, tillidsrepræsentanter, lokale ledere, kommunalt ansatte samt personer, der eksempelvis har været i virksomhedspraktik, i et løntilskudsforløb eller er blevet ansat i et fleksjob på en kommunal arbejdsplads.

 SFI har i alt interviewet 73 personer som led i undersøgelsen.

 

 

UDVID

Ifølge formand for Løn- og Personaleudvalget hos KL og konservativ borgmester i Høje Taastrup, Michael Ziegler, er det afgørende, at inklusionsforløbene bidrager med mere til arbejdspladsen, end det belaster.

»Rummeligheden skal opleves som noget positivt. Dog viser rapporten, at de gode inklusionsforløb, der er præget af høj grad af dialog og tydelighed i højere grad bidrager til og understøtter kerneopgaver, frem for at forrige kvaliteten,« siger Michael Ziegler og forklarer, at lederne skal gå forrest og vise værdien i at åbne arbejdspladsen for medborgere, der har brug for lidt hjælp for at få fodfæste på arbejdsmarkedet.  

Fagforbund: Balancen er altafgørende
Hos fagforbundene 3F og HK har man i en årrække oplevet, at ordinært ansatte er blevet fortrængt som følge af inklusionen af sårbare ledige. Ellen Lykkegaard hæfter sig ved, at op mod 40 procent af de ansatte i nogle af 3F’s brancheområder har været i støttet beskæftigelse. 

Hvis man føler, at ens job er i fare for at blive lagt om til en eller anden form for støttet beskæftigelse, så vil rummeligheden være mindre. Så lykkes inklusionen ikke Mads Samsing, næstformand for HK Kommunal

»Næste gang en ansat går på pension, får man måske ikke en ny medarbejder ind, men i stedet for en ledig, som er i støttet beskæftigelse. Så er det klart, at man kan få en modreaktion hos medarbejderne,« siger hun og forklarer, at man fremover bør gøre en indsats for at sprede de svage ledige over flere brancheområder.

Næstformand for HK Kommunal peger på, at der i de seneste år er sket en decideret fortrængning af fastansatte medarbejdere på flere fagområder. Derfor er det ifølge Mads Samsing helt afgørende, at man får sat en stopper for den udvikling.  

»Hvis man føler, at ens job er i fare for at blive lagt om til en eller anden form for støttet beskæftigelse, så vil rummeligheden være mindre,« siger han og tilføjer:

»Så lykkes inklusionen ikke. Det handler ikke om, at man ikke vil tage et ansvar. Men det handler derimod om, at man ikke længere kan tage det ansvar, fordi de ordinært ansatte bliver fortrængt.«

Legitimitet skaber mere rummelighed
HK ser med positive briller på undersøgelsen fra SFI. Mads Samsing hæfter sig ved, at den blandt andet viser, at inklusionen skal ske således, at medarbejderne ikke sættes til side og overtrumfes af ledelsen, som træffer beslutninger »hen over hovedet på de ansatte«.

Han mener, at klare aftaler mellem ledelsen og tillidsrepræsentanterne giver inklusionen en højere grad af legitimitetet. Det vil ifølge næstformanden være med til at skabe mere rummelighed og plads til de sårbare ledige med psykiske og sociale problemer på de kommunale arbejdspladser.

»Hvis man mister legitimiteten, så går det ud over rummeligheden. Når det går ud over rummeligheden, så går det også ud over inklusionen. Så lykkes vi ikke med at inkludere dem på arbejdsmarkedet,« siger Mads Samsing og forklarer, at det derfor er meget vigtigt, at der er balance mellem antallet af ordinært ansatte og ansatte på ekstraordinære vilkår.  

Ifølge HK var 12 procent af de ansatte inden for HK-Kommunals kontoroverenskomst i kommunalt regi i januar 2015 i støttet beskæftigelse.

Tillidsrepræsentanter skal klædes bedre på
SFI’s Seniorforsker Helle Holt vurderer, at det ikke udelukkende er et spørgsmål om fortrængning af ordinært ansatte. Det kan nemlig også gå ud over kvaliteten af varetagelsen af opgaver, hvis kommunerne skærer ned på det fastansatte personale og af økonomiske årsager erstatter dem med personer i tilskudsforløb. Hun mener, at problemet kan afhjælpes ved hjælp af relativt simple tiltag.

»Man kan lave afgrænsninger, som bestemmer, hvilke opgaver de må udføre. Det handler om at sikre sig, at de ledige ikke overtager arbejde fra ordinært ansatte«, siger Helle Holt, som lægger vægt på, at klare retningslinjer for de lokale tillidsrepræsentanter i den forbindelse spiller en afgørende rolle.

Samfundsøkonomisk betyder det naturligvis meget, at vi får inkluderet så mange som muligt. Men jeg synes også, at den øgede livskvalitet hos den borger, som man giver plads til, har en meget stor værdi. Michael Ziegler, formand for Løn- og Personaleudvalget hos KL og konservativ borgmester i Høje Taastrup

Anders Bondo Christensen er enig i den vurdering. Han peger ligesom HK på, at tillidsrepræsentanterne skal have bedre mulighed for at sige fra, hvis der ikke er balance mellem antallet af ordinært ansatte og ledige i støttet beskæftigelse. Eller hvis den enkelte kommunale arbejdsplads ikke har ressourcer til at inkludere flere ledige.  

»Det er helt afgørende, at man sikrer, at det ikke bliver på bekostning af ordinært ansatte eller kvaliteten,« siger Anders Bondo Christensen.  

Meningsfulde forløb er vejen frem
Helle Holt fra SFI vurderer, at arbejdspladserne i højere grad skal geares til at tage imod de sårbare ledige. Men der er ifølge seniorforskeren nogle klare forudsætninger, som skal være til stede. Det er eksempelvis vigtigt, at arbejdspladsen har et velfungerende og godt psykisk arbejdsmiljø, fordi det forøger chancen for, at inklusionen bliver en succes for alle de involverede parter.

»Hvis man derimod har en arbejdsplads med dårligt psykisk arbejdsmiljø og højt sygefravær, så kan det hurtigt gå hen og blive en skidt idé,« siger Helle Holt.

Hos Forhandlingsfælleskabet lægger man vægt på, at der gennem en årrække er blevet gennemført effektiviseringer og besparelser i den kommunale sektor. Ifølge Anders Bondo Christensen har det haft den konsekvens, at mange ansatte i den kommunale sektor føler sig pressede i dagligdagen.

»Hvis man kommer til at opleve, at inklusionsopgaven belaster ens egen arbejdssituation yderligere, er det klart, at det er svært at skabe begejstring for at påtage sig den opgave,« siger han og forklarer, at det derfor er meget afgørende, at man følger rådet fra SFI om at skabe meningsfulde inklusionsforløb.       

Bedre inklusion kan give store gevinster 
Anders Bondo Christensen mener, at samfundet på sigt kan høste store gevinster, hvis man formår at få flere svage ledige i arbejdstøjet. Han påpeger, at det rent samfundsøkonomisk kan blive en stor fordel, men ifølge formanden handler det også om at tage ansvar for samfundet som helhed.

»Det er en del af vores DNA i fagbevægelsen, at vi tager ansvar for mere end os selv. Solidaritet er nu engang et af vores grundbegreber, og her er der nogle svage medborgere og for den sags skyld også svage medlemmer, som vi også har et ansvar overfor«, siger Anders Bondo Christensen.

Michael Ziegler fra KL fremhæver, at SFI’s undersøgelse viser, at inklusionsforløbene både kan skabe værdi for den inkluderede ledige og for den enkelte arbejdsplads. Det vil ifølge borgmesteren bidrage positivt til fællesskabet, rummeligheden og kulturen på de kommunale arbejdspladser.

»Samfundsøkonomisk betyder det naturligvis meget, at vi får inkluderet så mange som muligt. Men jeg synes også, at den øgede livskvalitet hos den borger, som man giver plads til, har en meget stor værdi,« siger Michael Ziegler og tilføjer:

»Som oftest giver det også en besparelse i form af mere velfungerende borgere med mindre behov for behandling.«