Kassedamens prestige er på vej op

Af

Et job som kassedame, lagermedarbejder eller flaskedreng er i dag i langt højere kurs hos danskerne end for blot et år siden. Nye tal viser en markant stigning i supermarkeders og discountkæders prestige sammenlignet med andre virksomheder. Krisetid og mangel på job har gjort os mindre kræsne i vores jobvalg, mener forskere.

Foto: Foto: Francis Dean/Scanpix

IND I VARMEN Stadigt flere danskere er villige til at tage plads bag kassen i Netto. Det seneste år er dagligvarekæders prestige skudt i vejret med firdobbelt hastighed sammenlignet med andre virksomheder.

Det viser nye tal fra det årlige Brand Index fra analyseinstituttet YouGov, der dagligt måler danskernes opfattelse af 290 forskellige brands. Den markante stigning i supermarkeders og discountkæders prestige sker oven på en lang periode med skiftevis dødvande og tilbagegang i en branche, der i mange år har været forbundet med med lav prestige.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet skyldes det uventede prestigeboom, at krisen og mangel på arbejdspladser har gjort danskerne mindre kræsne i deres jobvalg. Det smitter af på deres opfattelse af, hvilke job der forbindes med prestige.

»Man sænker jo sin tærskel for, hvilke job man synes, man kan kræve. Man søger inden for sit eget område, og hvis man ikke kan få noget her, så må man søge bredere,« siger Flemming Ibsen.

Han fremhæver, at man især som ledig er inde i en proces, hvor man langsomt må tilpasse sine forventninger til de muligheder, der er på arbejdsmarkedet:

»Efterhånden sænker man overliggeren og tilpasser sine forventninger efter mulighederne. Og så må man elske det, man kan få,« siger Flemming Ibsen.

For godt et år siden raserede debatten om, at man som ledig skulle være villig til at tage plads bag kassen i supermarkedet. Med henvisning til det trængte arbejdsmarked langede beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) dengang særligt ud efter akademikere og fastslog, at man ikke skulle føle sig for fin til at arbejde i Netto. Her et år senere tyder meget på, at danskerne rent faktisk har taget beskæftigelsesministerens ord til sig.

Mere prestige i discount

I det årlige Brand Index fra analyseinstituttet YouGov har danskerne angivet, hvilke blandt 290 virksomheder de ville være henholdsvis stolte og flove over at arbejde for. Tallene afslører, at supermarkeders og discountkæders prestige er skudt i vejret med firdobbelt hastighed det seneste år sammenlignet med andre virksomheder i samme periode.

Virksomhederne er plottet ind på et indeks, hvis skala går fra -100 til 100. Med en samlet score på -2,4 point ligger supermarkeders og discountkæders prestige på det højeste niveau i fire år. Butikkernes prestige har det seneste år rykket sig i alt 3,2 point i indekset, mens den gennemsnitlige prestige for alle virksomheder i indekset kun er steget 0,8 point.

Udviklingen har sat en stopper for en ellers fastgroet tendens med flere års skiftevis dødvande og beskeden tilbagegang i supermarkeders og discountkæders prestige. Til forskel fra andre år er samtlige butikker steget i popularitet ifølge den seneste opgørelse. Helt i top ligger Rema 1000, der har taget det største hop i prestige og forbedret sit ry med hele 7,2 point siden februar sidste år. Dermed lander Rema 1000 på en tredjeplads på listen med de brands, der har rykket sig mest – kun overgået af danskernes spillelyst hos Klasselotteriet og Danske Spil, der i det forgangne år har fået henholdsvis 10,8 og 9,2 ekstra point på prestigeskalaen. I kategorien for dagligvarekæder placerer Lidl sig næstbedst med en stigning på 6,6 point.

Fortsat lav prestige

Selvom det seneste år har budt på et voldsomt boost i kædernes popularitet, er prestigen fortsat lav i forhold til virksomheder i andre brancher.

Til sammenligning har brands som Lego og Læger Uden Grænser, der befinder sig i indeksets absolutte top, fået henholdsvis 65,8 og 59,3 point i prestige. Bundplaceringen går til ugebladet Se & Hør, der med en score på -53,7 er det sted, danskerne ville være mest flove over at arbejde.

Irma er fortsat danskernes foretrukne dagligvarebutik, men kædens popularitet er kun steget med knap tre point det seneste år. Mens supermarkeder som Føtex, Kvickly, SuperBrugsen og Bilka alle har oplevet en moderat stigning i prestige på mellem to og tre point, er det især discountkæder som Rema 1000, Lidl og Fakta, der hiver den samlede score for dagligvarekæder op.

Krisen gør os mindre kræsne

Fremtidsforsker Birthe Linddal Jeppesen fra Fremtidsforskeren.dk mener ligesom arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, at det er den vedvarende krise, der får danskerne til at opfatte en placering bag kasseapparatet i Rema 1000 som en potentiel jobmulighed.

»Man har måske tidligere syntes, at det var lidt beskidt arbejde, at arbejdsstederne var lidt dårlige, og at lønnen ikke var særligt god, men i dag er der meget stor trængsel på jobmarkedet, og det gør folk mindre kritiske,« siger Birthe Linddal Jeppesen og fortsætter:

»Det handler om, at vi har et presset arbejdsmarked. Der er nogle alarmklokker i tiden, der ringer om, at man skal være glad for det arbejde, man har, og at man ikke skal være nær så kritisk, hvis man skal have noget nyt,« siger hun.

Hun bakkes op af Flemming Ibsen, der fremhæver, at folk ofte må være villige at gå ned i løn, når de skifter job.

»Når du søger job, har du en forestilling om, hvilken løn du som minimum vil have. Det er formentlig, hvad du tidligere har haft i løn. Hvis du ikke kan ramme det – også på det faglige område – er du nødt til at søge bredere og sænke dine forventninger til lønnen,« siger Flemming Ibsen.

Flere ansøgninger

Hos Lidl Danmark bekræfter kommunikationsansvarlig Rikke Brandes, at kæden modtager væsentligt flere ansøgninger til opslåede stillinger nu end førhen.

»Ja, det gør vi. Og vi modtager lige så mange uopfordrede ansøgninger. Vi har i hvert fald ikke problemer med at rekruttere folk,« siger Rikke Brandes.

 Også Rema 1000 får mange ansøgninger ved nyopslåede stillinger i kædens butikker rundt om i landet, bekræfter direktør Henrik Burkal.

»Vi oplever en god søgning, både til købmand og som medarbejder i butikken,« siger Henrik Burkal.

Han har sit eget bud på, hvorfor discountkæder i øjeblikket oplever øget prestige.

»I takt med at flere foretager en større del af deres indkøb i discountbutikker, så får de også et bedre kendskab til, hvad discount er, og dermed vil det også kunne give udslag i mere prestige,« siger Henrik Burkal.

Men at der skulle være en sammenhæng mellem flere kunder og danskernes øgede lyst til at sidde bag kassen, afviser arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen:

»Vi ved, at folk handler mere og mere i discountbutikker. Men det at folk er glade for butikkerne betyder ikke, at de nødvendigvis værdsætter de job, der er der, højere. Man er glad for de varer, det kundesortiment og de priser, der er der. Men selve lønarbejdet regner man måske ikke for særligt meget,« siger Flemming Ibsen.

Pres på ledige

Flemming Ibsen mener i stedet, at det er andre faktorer end prestige, der får folk til at tage imod et job bag kassen:

»Du bliver presset, og det kan blandt andet være, fordi du er ved at falde ud af dagpengesystemet. Det er jo logisk nok, at hvis du nærmer dig udfaldsdatoen, så er du på desperat jagt efter et job, og hvis du kan komme ind i et supermarked og sidde ved kassen, så er det ok,« siger Flemming Ibsen og fortsætter:

»Når du sidder bag kassen i Netto, er det jo ikke forbudt at tænke på andre muligheder på arbejdsmarkedet. Men du er derude, og du tjener penge, og du er selvforsørgende,« siger han.

Fremtidsforsker Birthe Linddal Jeppesen mener også, at butikkernes øgede popularitet kan kædes sammen med det store pres på ledige. Hun fremhæver, at den generelle holdning til ledighed har ændret sig i befolkningen i takt med krisens indtog.

»Der er ved at ske en holdningsændring i befolkningen, så det bliver mere socialt uacceptabelt ikke at få sig et arbejde. Et af de steder, som traditionelt set har været et godt og sikkert sted og også et relativt let sted at få arbejde, har været i discountkæderne,« siger Birthe Linddal Jeppesen.

Stadig lang vej for discount

Selv om supermarkeders og discountkæders prestige har fået et gevaldigt nøk opad det seneste år, har de fortsat en lav rangering i forhold til andre virksomheders prestige. Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen forklarer, at det hænger sammen med de vilkår, der naturligt følger med et job i en discountbutik.

»Det er ekstremt lavtlønnet. De mennesker arbejder på mindstelønnen, og selv om det er et fleksibelt lønsystem, så får man ikke tillæg. Du er nede i bunden af lønhierarkiet, og der er ikke mulighed for at forhandle sig til mere, så det er ikke forbundet med den store prestige i offentligheden at sidde bag kassen i Netto,« siger Flemming Ibsen.

Fremtidsforsker Birthe Linddal Jeppesen mener, at den tilspidsede situation på arbejdsmarkedet i højere grad gør det nødvendigt for folk at acceptere job med lavere standarder.

»Når skruerne strammes, så kan man pludselig få en anden realisme. Der er simpelthen nogle andre normer, så man får nogle andre standarder for at overleve,« siger fremtidsforskeren.