Interview

'Kapitalismen er rykket ind i hjernen på beslutningstagerne i den offentlige sektor'

Af | @GitteRedder

Alt for mange meningsløse kuk kuk-processer og misforstået styring fra toppen ødelægger arbejdsglæden hos 800.000 ansatte i den offentlige sektor, mener ekspert. Vi har brug for en demokrati- og ledelsesreform, hvor sygeplejersker, pædagoger og andre offentligt ansatte bliver involverede og lyttet til, fastslår forfatter og ledelsescoach Jan Nørgaard.

Hvis ikke de offentligt ansatte på gulvet får større selvbestemmelse og bliver involveret mere, så kommer vi til at se langt flere demonstrationer á la dem, der var under overenskomstforhandlingerne i 2018. Det spår forfatter Jan Nørgaard.  

Hvis ikke de offentligt ansatte på gulvet får større selvbestemmelse og bliver involveret mere, så kommer vi til at se langt flere demonstrationer á la dem, der var under overenskomstforhandlingerne i 2018. Det spår forfatter Jan Nørgaard.   Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau-Scanpix.

 

'Styringssvigt'.

Forfatter og ledelsescoach Jan Nørgaard afskyr det ord.

»I et kvart århundrede har beslutningstagere lagt så mange styringslag ind over den offentlige sektor, at de ansatte næsten ikke kan trække vejret. Og så kalder man det styringssvigt, når der er en skandale. Det provokerer mig helt vildt,« siger han og beklager, at ledelsesansvaret er forsvundet.

Skandalerne i den offentlige sektor har hobet sig op de senere år. SKAT har ikke styr på inddrivelse af skatter og punger ud med milliarder i udbytteskat til spekulanter.  Finanstilsynet har ikke opdaget hvidvask for milliarder i blandt andet Danske Bank og Nordeas afdeling på Vesterbrogade i København.

Du godeste, hvad har beslutningstagerne og alle de strategiske konsulenter lavet igennem alle de år? Jan Nørgaard, forfatter og direktør.

Og i Socialstyrelsen lykkedes det Britta Nielsen i årevis at fuske og svindle for mere end hundrede millioner kroner.

»Gang på gang kommer der bortforklaringer med henvisninger til, at der er sket et styringssvigt. Men hvordan kan det være, at ansvaret ikke placeres, mens der straks bliver ballade, hvis en arbejdsløs overtræder en lille bitte ting på jobcentret,« spørger Jan Nørgaard.

Læs også: Offentlig ledelse er en alvorligt syg patient

Udover at være forfatter til debatbøger om ledelseskrisen i den offentlige sektor er han også administrerende direktør i ledelseshuset Cairos, hvor han rådgiver ledere i både den offentlige og private sektor.

Vanvittig meget tid på ligegyldigheder

Jan Nørgaard pointerer, at toppolitikere, departementschefer, kommunaldirektører og tonsvis af kommissioner ikke kan blive ved med at fralægge sig ansvaret og blot nedsætte et hav af langvarige og dyre advokatundersøgelser og kommissioner. Det er hos beslutningstagerne, at styringssvigtet i virkeligheden er foregået.

Kapitalismen har udviklet sig til et grænseløst begær efter at opnå økonomisk gevinst og profitmaksimering. Jan Nørgaard, forfatter og direktør.
 

»Du godeste, hvad har beslutningstagerne og alle de strategiske konsulenter lavet igennem alle de år? Som borgere får vi jo slet ikke det for skattekronerne, som vi putter ind i systemet.«

»Mange steder i den offentlige sektors ledelseslag bruger man vanvittig meget tid på ligegyldigheder og kuk kuk-beslutningsprocesser i stedet for at involvere og lytte til de ansatte,« fastslår Jan Nørgaard.

Lappeløsninger

Det er ikke bare skandalesagerne om fusk og svig, der får Jan Nørgaard til at slå alarm over tilstanden i den offentlige sektor.

Det er også tidspres, dårligt arbejdsmiljø og stress-bølgen blandt læger, pædagoger og sosu’ere, der får ham på stikkerne. Og det er frustrationen over, at så mange politikere og beslutningstagere forestiller sig, at de kan fikse den offentlige sektor med advokatundersøgelser, en ledelseskommission, et stress-panel og beskyttelse af det psykiske arbejdsmiljø i lovgivningen.

»Det er jo ikke andet end lappeløsninger. Vi skal have fat ved nældens rod og turde se de fundamentale problemer i øjnene og handle på dem. Det haster med en demokrati- og ledelsesreform,« fastslår han.

Jan Nørgaards påstand er, at vi måske var sluppet for kollapset i SKAT, for milliard-udgifter på højt sygefravær i den offentlige sektor og mistilliden til politikerne, hvis ikke ledelsesansvaret var blevet eroderet af kapitalismen og konkurrencestatens indtog i det offentlige Danmark.

Slår alarm med ny ledelsesbog
Slår alarm med ny ledelsesbog

Jan Nørgaard har arbejdet med coaching og ledelse igennem 27 år fra forskellige ståsteder. Forfatter til debatbogen »Substantiel ledelse – Et svar på demokratiets krise«, der udkom på Hans Reitzels Forlag i efteråret 2018. Derudover har han sammen med professor i statskundskab Lars Bo Kaspersen skrevet bogen »Ledelseskrise i konkurrencestaten«. Adm. Direktør i Cairos – se mere på www.cairos.dk

»Der har altid været konflikter mellem demokratiet og kapitalismen, men i nyere tid er kapitalismen blevet så stærk, at den har udviklet sig til et grænseløst begær efter at opnå økonomisk gevinst og profitmaksimering. Og den form for kapitalistisk tænkning er simpelt hen flyttet ind i hjernerne på beslutningstagerne i den offentlige sektor,« mener han.

Lederne falder i livsfarlig fælde

Jan Nørgaard oplever, at dømmekraften og ansvarspligten har lidt skade, og at kapitalisme-tænkningen har skabt en livsfarlig ledelsesfælde, som mange beslutningstagere mod deres vilje falder i.

Dokumentations-tyranni og performance-målinger er ifølge ham udtryk for netop forkerte beslutninger.

»Konsekvensen er, at skattekroner i historisk omfang anvendes på meningsløse processer, som skaber frustration hos medarbejdere og ledere, fordi de ikke kan bruge tilstrækkelig tid på det, de er sat i verden for. Nemlig borgere og virksomheder,« siger han.

Jeg hører om sindssygt dygtige læger, der går grædende hjem fra arbejde, fordi man har indført Sundhedsplatformen. Jan Nørgaard, forfatter og direktør.

Jan Nørgaard betoner flere gange, at vi skal styre og organisere den offentlige sektor på en helt anden måde, hvis den skal væk fra det, han betegner som en Titanic-kurs.

»Jeg hører om sindssygt dygtige læger, der går grædende hjem fra arbejde, fordi man har indført Sundhedsplatformen. De føler ikke, at de kan passe deres arbejde.«

»Der er truffet en beslutning fra toppen, der forplanter sig ned ad og ødelægger så meget, fordi man glemmer at lytte til dem, der har fingrene nede i virkeligheden,« siger han og beklager, at Sundhedsplatformen kun er et af mange eksempler.  

Mange ledere i den offentlige sektor har truffet beslutninger hen over hovedet på medarbejderne, påpeger han. Og noterer, at det nogle steder er blevet en kultur, der fremmer karrieren og bonusordningen.

»Alle mennesker har brug for at være i fællesskaber, når vi løser vores arbejdsopgaver. Vi har også brug for, at vores arbejde giver mening. Og vi har brug for, at der bliver skabt psykologisk ro og strategisk retning for vores arbejde. Men alt det savner mange i dag,« siger han.

Slut med diktater fra oven  

Og der er her, at en reform skal rydde op efter kapitalismens mangeårige vanrøgt af den offentlige sektor, mener han.

»Man har stadig en forestilling om, at man fra toppen kan træffe beslutninger på baggrund af noget viden, som man indhenter fra analyse- og kommunikationsbureauer. Så beslutter man noget og udstikker en retning.«

Meningsskabelse skal forløses ved at involvere folk og ikke med et diktat fra oven. Jan Nørgaard, forfatter og direktør.

Man har ifølge Jan Nørgaard glemt, at sygeplejersker, læger, lærere, ergoterapeuter og alle andre har gået i en skole, hvor de har lært at være kritiske. Og at de har taget uddannelser, hvor de er blevet optaget af deres fag og blevet involveret i at træffe beslutninger om, hvordan deres fag kan gavne borgerne.

Vi har styreformen, men bruger den ikke

Han kalder det fatalt, at beslutningstagerne har alt for travlt og springer involvering af de ansatte over og bare træffer beslutninger, der ikke virker i praksis.  

»Meningsskabelse skal forløses ved at involvere folk og ikke med et diktat fra oven. Vi skal dyrke arbejdsglæde og engagement hos offentligt ansatte, og det kan du gøre ved at bruge demokratiet og lytte. Vi har på den måde allerede en demokratisk styreform, men vi bruger den bare ikke ude på de offentlige arbejdspladser,« siger han.

»Det er ærgerligt i forhold til både produktivitet og trivsel, men også farligt for vores demokratis robusthed på længere sigt,« mener han.

Bagmandspolitiet prøver ny styreform

Jan Nørgaard fremhæver Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet – Bagmandspolitiet – som et eksempel på, at det godt kan lade sig gøre at opbygge en fælles forståelse af, hvorfor man er til.

»Den nye statsadvokat gik i gang med at involvere medarbejderne ved at diskutere: Hvorfor er vi her egentlig?«

»Oven på den fælles forståelse bygger man så nogle få meningsfulde mål, som man skal opnå, og man undlader for alt i verden et hav af meningsløse detailstyringsmål. Så skal man have friheden til at kunne bruge sin faglighed – som jurist, politimand, efterforsker, HK’er i Bagmandspolitiet,« siger han.

»Grundfortællingen skal komme nedefra og op, og hele den styringsfiksering, der er lagt ind over hele Danmark, skal trækkes tilbage og erstattes med substans og ledelsesansvar,« siger han.

OK18 kan være det rene barnemad  

Frustrationen over styringsfikseringen hænger uden på tøjet hos mange offentligt ansatte, anfører Jan Nørgaard. Og både politikere og embedsmænd på centrale poster bør vågne op og indse, at de store demonstrationer i forbindelse med OK18 kun var barnemad sammenlignet med, hvad der kan ske i fremtiden, hvis de ikke besinder sig.

»OK18 handlede ikke kun om den betalte frokostpause. Mange føler, at de er blevet trådt på så mange gange, at de går ind og kæmper på kapitalismens præmisser for at få mere i løn og bevare frokostpausen. Og hvis folk ikke føler sig set, hørt og forstået i involverende faser, får man ikke folk med, og de protesterer,« siger han.

Via sit arbejde kommer Jan Nørgaard ud på et hav af arbejdspladser og taler med både ledere og medarbejdere. Og til sin nye bog har han gennemført interviews med mere end 50 beslutningstagere på forskellige niveauer i Danmark. Og han oplever, at mange er bekymrede og frustrerede, ligesom tilliden til politikerne og demokratiet er i krise.

Rød tråd fra klima-helt til styringskrise

»Når jeg spørger folk, hvad de vil stemme ved næste folketingsvalg, svarer mange, at de ikke aner det. Nogle stemmer, fordi de skal sætte et kryds, men de føler sig hjemløse og opgivende. De oplever ikke, at problemerne bliver løst – hverken i den offentlige sektor eller hvad angår klimaet og den stigende ulighed,« siger han.

»Det er da tankevækkende, at den ung kvinde Greta Thunberg fra Sverige er blevet den nye helt i forhold til verdens klima-problemer. Det burde jo være politikerne. Er det ikke det, som vi betaler for i en social kontrakt?«

»Vi almindelige borgere bliver stadig mere bekymrede over, at de store problemer ikke bliver løst, der hvor de rettelig burde løses,« mener han.

Selvom der er langt fra svenske Greta Thunberg, der vil frelse kloden fra undergang på grund af global opvarmning, og til styringskrisen i den offentlige sektor i Danmark, mener Jan Nørgaard, at der er en rød tråd.  

»Kapitalismen gennemsyrer og skævvrider vores demokratiske tænkning og involvering, og det skal bringes tilbage i balance,« siger han og understreger, at han ikke er ude på at give kapitalismen dødsstødet, men bare at bruge kapitalismen rigtigt og side om side med demokratiet.