Kamp mod blanket-helvede er gået i stå

Af | @JanBirkemose

VK-regeringen har lovet at reducere erhvervslivets administrative byrder med hele 25 procent inden 2010. Indtil videre er virksomhederne kun sluppet af med 10 procent af byrderne, og indsatsen er gået helt i stå det seneste år. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) er alene om at tro, at målet nås.

BØVL Hver gang bagermester Erik Ellitsgaard fra Amager ansætter en ung pige til at stå bag disken i »Eriks Bageri«, er han glad for at få løst sit personalebehov. Men når han senere på dagen vasker melet af hænderne for at passe papirarbejdet, bliver han irriteret. Ud over at den nyansatte skal registreres til SKAT, skal hun nemlig også skrives ind med de samme oplysninger i bageriets egenkontrolprogram, som skal sendes til den lokale fødevareregion med beskrivelse af, hvordan medarbejderne gør rent og omgås fødevarerne.

»Jeg kan ikke forstå, hvorfor jeg skal indberette de samme oplysninger til to forskellige myndigheder. Og jeg kan slet ikke se, hvorfor hun skal optræde i mit egenkontrolprogram, når hun kun skal stå i butikken fire timer om ugen,« siger Erik Ellitsgaard.

Han vurderer, at han samlet bruger tre timer om ugen på at udfylde blanketter og formularer til det offentlige. Og den pligt står han ikke alene med. Ifølge de seneste tal fra Økonomi- og Erhvervsministeriet koster det hvert år knap 28 milliarder kroner for erhvervslivet at leve op til myndighedernes administrative krav. Med en gennemsnitsløn på 250 kroner i timen svarer det til, at 57.800 personer i det private erhvervsliv er fuldtidsbeskæftiget med at udfylde skemaer, blanketter og formularer til det offentlige.

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) erkender, at erhvervslivet er alt for hårdt belastet af de mange krav fra myndighederne. Siden VK-regeringen overtog magten i 2001, har han derfor stået i spidsen for et ambitiøst projekt, der skal nedbringe de mange administrative byrder. Målet er, at erhvervslivet i 2010 skal have 25 procent lavere omkostninger til de mange administrative krav, end de havde i 2001.

»Det er utrolig vigtigt for os at få reduceret byrderne. Hver gang erhvervslivet får administrative lettelser for én milliard kroner, giver det en økonomisk vækst på 1,4 milliarder kroner. Så der er virkelig noget at komme efter,« siger Bendt Bendtsen.

Står i stampe

Desværre for erhvervslivet er regeringens kamp mod blankettyranniet gået helt i stå. Kun to år før målet om de 25 procent skal nås, er det kun lykkedes at nedbringe erhvervslivets omkostninger til administrative byrder med 10 procent. Med andre ord er regeringen efter næsten syv års indsats nået mindre end halvvejs i mål. Dertil kommer, at fjernelsen af byrderne nu er røget ned i et tempo, hvor kun decimaler (0,4 procent) afslører, at regeringen også sidste år forsøgte at nå sit erklærede mål.

De sløve resultater får erhvervslivets organisationer til at tvivle på, at regeringen når målet.

»Det bliver en sej kamp, hvis målet om 25 procent skal nås. Der skal virkelig ske noget drastisk, hvis det skal lykkes,« siger økonom Mads Engberg fra Håndværksrådet, der repræsenterer 20.000 virksomheder.

Også i Dansk Erhverv, der organiserer andre 20.000 virksomheder, er der stor skepsis.

»Arbejdet er gået i stå, og det er en stor udfordring at nå målet. Det er kritisk, at regeringen ikke er nået længere på nuværende tidspunkt. Hvis de skal have en chance for at leve op til ambitionen, må de sadle alvorligt om,« siger erhvervspolitisk konsulent Jonas Wilstrup fra Dansk Erhverv.

Bendtsen holder fast

I Økonomi- og Erhvervsministeriet tager Bendt Bendtsen dog kritikken stille og roligt. Han er fortsat overbevist om, at han kan indfri det løfte, han i 2001 gav til erhvervslivet.

»Det er da rigtigt, at vi ikke er kommet ret meget længere ned det seneste år, og det er jeg ikke tilfreds med. Men vi holder fast i målet og ambitionen om at lette erhvervslivets byrder med op til 25 procent i 2010,« siger Bendt Bendtsen, hvis eget ministerium heller ikke har imponeret med kun otte procents lettelser på dets område.

Men kampen mod de forkætrede byrder er en balancegang, hvor stribevis af andre hensyn til blandt andre forbrugere og ansatte trækker i modsat retning. Blandt andet har forbrugernes ønske om en høj fødevaresikkerhed belastet virksomhederne med nye byrder.

»Jeg ved godt, at hver gang jeg som minister slæber to spande med lettelser op af karret, så bliver der hældt en spand med byrder ned. Men det kan næsten ikke være anderledes, når vi samtidig ønsker at sikre en høj tryghed for forbrugerne,« siger Bendt Bendtsen.

Han satser derfor især på at nå målet ved at gennemføre en øget digitalisering, så virksomhederne kan indberette flere oplysninger elektronisk. Desuden har han fattet stor sympati for data-genbrug. Det handler om, at myndighederne skal dele data med hinanden, så virksomhederne ikke skal indberette de samme oplysninger, hver gang en ny myndighed fatter interesse for virksomheden.

Et forbillede er det såkaldte Brønnøysund-register fra Norge. Her samkøres alle data fra 17 forskellige registre med oplysninger om det norske erhvervsliv. Og ifølge loven må ingen myndigheder forstyrre virksomhederne med krav om nye oplysninger, før de har undersøgt, om oplysningerne allerede ligger i Brønnøysund-registret.

»Det er mit mål, at virksomhederne kun skal indberette deres oplysninger én gang, og så må de elektroniske systemer lære at snakke sammen,« siger Bendt Bendtsen.

Det vil i givet fald fjerne en stor irritationsbyrde fra virksomhedernes skuldre:

»Det er helt åbenlyst, at hvis man allerede har indberettet en oplysning til én myndighed, så virker det fuldstændig tåbeligt, at man nogle få måneder senere skal fortælle de samme oplysninger til en ny myndighed,« siger Mads Engberg fra Håndværksrådet.

Han mener, at regeringen skal fokusere på de byrder, der generer erhvervslivet mest:

»Det vigtigste er ikke, om vi når 25 procents lettelser. Det vigtigste er, at virksomhederne oplever, at de har fået 25 procents lettelser.

Husk grydelapperne

Tidligere undersøgelser blandt Dansk Erhvervs medlemmer viser nemlig, at en næsten konstant gruppe på cirka 7 ud af 10 virksomheder både i 2002, 2004 og 2006 oplevede en stigning i de administrative byrder, selv om der reelt blev målt et fald. Det kommer ikke bag på bagermester Erik Ellitsgaard. Han har heller ikke kunnet mærke, at der er blevet færre byrder i hans branche. Tværtimod oplever han, at byrderne bliver mere og mere uforståelige:

»Når jeg skal lave en arbejdspladsvurdering, skal jeg svare på, om der er risiko for at brænde sig. Ja, det er der, hvis man hiver bollerne ud af ovnen med de bare næver. Hvad vil jeg så gøre ved det? Tage de grydelapper, som ligger på bordet. Jeg bliver irriteret, når jeg skal bruge min tid på sådan noget pjat,« siger Erik Ellitsgaard.

Det er netop den type oplevelser, som er vigtige at få rettet op på, mener man i erhvervslivets organisationer.

»Når virksomhedernes ejere bruger deres tid på at udfylde papirer og formularer, går det fra den tid, som de skulle bruge til at udvikle deres forretning. De administrative byrder gør simpelthen, at vi går glip af en masse innovation,« siger Mads Engberg fra Håndværksrådet.

Men ifølge erhvervsminister Bendt Bendtsen venter der store forbedringer lige om hjørnet.

»Der er ingen tvivl om, at der bliver pres på til det sidste. Men nu er det fuld kraft fremad, og selv om vi løber ind i nye udfordringer, så kæmper vi videre,« siger Bendt Bendtsen.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.