Analyse

Jyske kommuner er bedst til at opkvalificere ledige

Det står sløjt til med indsatsen for at styrke lediges omstillingsevne via uddannelse og kompetenceløft. Men en række kommuner – især i Vest- og Nordjylland – bryder billedet og laver masser af opkvalificering. Her er der vilje til at investere i ledige, skriver forskere fra Aalborg Universitet.

Af Mads Peter Klindt (lektor, ph.d.) og Rasmus Ravn (ph.d.-stipendiat)

Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA), Aalborg Universitet

 

 

Siden slutningen af 1990’erne har arbejdsmarkedspolitikken gennemgået en række forandringer. Brugen af uddannelse og opkvalificering (den såkaldte ’human kapital’-tilgang) er faldet markant, imens virksomhedsrettet aktivering, samtaler og kontrol med ledige (den såkaldte ’work first’-tilgang) er kommet i højsædet.

Tal fra Danmarks Statistik og Jobindsats.dk viser, at mens uddannelse og opkvalificering i 1990’erne udgjorde hovedparten af indsatsen, var det i 2016 kun 17 procent, der blev aktiveret  med et egentligt opkvalificerende sigte.

Markant ændring af tilgangen

Sporskiftet fra ’human kapital’ til ’work first’ blev gradvist implementeret i løbet af 00’erne og især forstærket med nedlæggelsen af Arbejdsformidlings-systemet og oprettelsen af de kommunale jobcentre i 2009. Dermed skete der også en sammenkobling af arbejdsmarkeds- og socialpolitikken (nu som beskæftigelsespolitik), og flere grupper af ydelsesmodtagere blev underlagt ’work first’-regimet.

Reformen blev vedtaget under indtryk af, at beskæftigelsesindsatsen mange steder var blevet et meningsløst aktiveringscirkus. Mads Peter Klindt og Rasmus Ravn, arbejdsmarkedsforskere ved Aalborg Universitet

I 2014 vedtog et flertal i Folketinget bestående af den daværende SR-regering, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti imidlertid en beskæftigelsesreform, der havde til formål at styrke brugen af uddannelse igen – i hvert fald for de kortest uddannede, forsikrede ledige.

Reformen blev vedtaget under indtryk af, at beskæftigelsesindsatsen mange steder var blevet et meningsløst aktiveringscirkus. Samtidig pegede flere analyser på stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft på det danske arbejdsmarked. Endelig betød en række stramninger af dagpengesystemet, at der var behov for en indsats, der i højere grad kunne sikre varig beskæftigelse til ledige.

Indsats flyver ikke  

Med 2014-reformen blev der afsat midler til at løfte ufaglærte ledige til faglært niveau samt oprettet forskellige uddannelsespuljer, der kunne sikre jobrettet kompetenceudvikling. Reformen har dog ikke rigtig fået luft under vingerne og det på trods af, at de danske virksomheder i stigende grad råber på kvalificeret arbejdskraft. Brugen af uddannelse er forblevet på et stabilt, men lavt, niveau gennem de seneste tre-fire år.

Kommunal kassetænkning

I debatten om beskæftigelsespolitikken er det gentagne gange blevet anført, at de kommunale jobcentre viger udenom om uddannelses-redskabet og først og fremmest forsøger at 'vende de ledige i døren'. Der kan være flere årsager til dette: I nogle kommuner er ’work first’-tilgangen en klar politisk prioritering.

Kommunal kassetænkning blokerer ... for langsigtede investeringer i uddannelse og opkvalificering. Mads Peter Klindt og Rasmus Ravn, arbejdsmarkedsforskere ved Aalborg Universitet

Andre kommuner spekulerer i at holde udgifterne til dagpenge og aktivering nede og i at optimere statsrefusion. Kommunal kassetænkning blokerer dermed for langsigtede investeringer i uddannelse og opkvalificering.

En tredje årsag kan være, at de ledige i kommunen ikke mangler kvalifikationer. I de store byer med mange ledige dimittender er der for eksempel ikke behov for samme fokus på uddannelse som i de kommuner, hvor det især er de ufaglærte, der fylder i ledighedsstatistikken.

Kæmpe forskel på kommunernes indsats

Forfatterne til analysen her har undersøgt brugen af uddannelse i beskæftigelsesindsatsen i landets 98 kommuner. Det viser sig, at der er stor variation mellem kommunerne.

I de seks kommuner, der bruger mindst, er det under 5 procent af de aktiverede, der får uddannelse, mens vi i den anden ende af listen finder seks kommuner, hvor 35 procent eller flere af de aktiverede får uddannelse.

I vores analyse har vi undersøgt hvilke faktorer, der kan forklare forskellene. Strukturelle variabler som kommunestørrelse, ledighedsniveau, andelen af ufaglærte med videre har ingen betydning.

Det har til gengæld betydning, hvilken region kommunen ligger i, og om kommunens borgmester er blå eller rød. Når vi kontrollerer for en række faktorer i vores datasæt, øges brugen af uddannelse med 4-6 procentpoint, hvis kommunens borgmester er rød. Og sammenlignet med nordjyske kommuner mindskes brugen af uddannelse med henholdsvis 10 og 13 procentpoint, hvis der er tale om en kommune i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Kommunalpolitik – og regionalpolitik – betyder altså noget, når vi ser på den konkrete brug af redskaber i beskæftigelsesindsatsen i kommunerne.

Vest- og Nordjylland satser på uddannelse

Hvis vi zoomer ind på de 10 kommuner, der bruger mest uddannelse, er det interessant, at vi finder de 7 i Vest- og Nordjylland, som af nogle anses for at være en del af den 'rådne banan'. Det drejer sig om Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Lemvig, Thisted, Jammerbugt, Hjørring og Frederikshavn kommuner.

Flere af kommunerne i Nord- og Vestdanmark er ramt af en faldende arbejdsstyrke, så her har man givetvis anlagt en mere langsigtet strategi, der handler om omskoling og opkvalificering, så man får en mere mobil og langtidsholdbar arbejdsstyrke.

Der er fristende at omdøbe den 'rådne banan' til den 'modne banan'. Mads Peter Klindt og Rasmus Ravn, arbejdsmarkedsforskere ved Aalborg Universitet

Mange af de nævnte kommuner er desuden langt fremme i forhold til at opbygge nye governance-strukturer i den kommunale forvaltning, der skal understøtte bedre samarbejde og koordination mellem erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesområderne. Disse initiativer, der flere steder er hjulpet af regionale vækstmidler, bidrager til, at ’human kapital’-tænkningen vinder frem i beskæftigelsesudvalg og jobcentre.

Kommuner ved København skraber bunden

Kontrasten til de vest- og nordjyske kommuner er kommunerne omkring hovedstaden, hvor uddannelseselementet er nærmest fraværende i beskæftigelsesindsatsen. Brugen af uddannelse ligger også ret lavt blandt mange af de øvrige kommuner på Sjælland.

Set fra en arbejdsmarkedspolitisk vinkel er det derfor fristende at omdøbe den 'rådne banan' til den 'modne banan'. I hvert fald er det i Nordvestdanmark, man har førertrøjen på i forhold til at lave langsigtede investeringer og skabe mere horisontal koordinering på arbejdsmarkedsområdet.

Analysen er skrevet af eksterne skribenter og er ikke udtryk for Ugebrevet A4's holdning.