Vindmølle-job

Jyske borgmestres bøn: Se nu at indgå et bredt forlig om vindmøller!

Af | @ThomasSaehl

På tværs af partiskel opfordrer borgmestre i Jylland nu kraftigt regeringen og Socialdemokratiet til at mødes på midten i hård strid om havvindmøller. Der er titusindvis af arbejdspladser på spil i de igangværende politiske forhandlinger om en energiplan for Danmark.

Jyske borgmestre opfordrer kraftigt regeringen og Socialdemokratiet til snart indgå et bredt forlig om nye hav-vindmølleparker. Det drejer sig om tusindvis af arbejdspladser og om at bevare Danmark i front i den globale konkurrence om at sælge vindmøller.

Jyske borgmestre opfordrer kraftigt regeringen og Socialdemokratiet til snart indgå et bredt forlig om nye hav-vindmølleparker. Det drejer sig om tusindvis af arbejdspladser og om at bevare Danmark i front i den globale konkurrence om at sælge vindmøller. Foto: Henning Bagger - Ritzau/Scanpix.

 

Det er slet ikke småting, der står på spil i de igangværende forhandlinger om en ny energiaftale. Ifølge vindmølle-industrien drejer det sig om titusindvis af arbejdspladser. Men forhandlingerne mellem regeringen og Socialdemokratiet skrider kun langsomt frem.

I april lancerede regeringen et udspil til en ny energiplan, og siden da har der været forhandlet. Nu melder jyske borgmestre på tværs af partiskel sig med et ønske om et bredt forlig. 

»Jeg håber, den grønne omstilling fortsætter med flere møller på både land og hav. I politik skal man mødes på midten, så jeg ser gerne et forlig, hvor begge parter giver sig. Politik er det muliges kunst, så jeg håber, at de vil bøje sig mod hinanden,« siger Ringkøbing-Skjerns Venstre-borgmester Hans Østergaard.

Striden står blandt andet om de store havvindmølleparker. Industrien og Socialdemokratiet ønsker tre havvindmølleparker og en klar plan frem til 2030. Regeringen lægger foreløbigt kun op til én havvindmøllepark med mulighed for at gå videre i 2022.

Opfordrer til kompromis

Energiforhandlingerne føres i en snæver kreds med finansminister Kristian Jensen (V) for bordenden, men i ministerens eget midt-jyske Venstre-bagland breder utålmodigheden sig:

»Jeg forstår vindmøllebranchens ønske om en mere langsigtet plan. Det giver god mening, men jeg kender ikke forklaringen på, at det ikke er det, regeringen lægger op til. Jeg er ikke oppe på det niveau,« siger Hans Østergaard (V), borgmester i Ringkøbing-Skjern.

Kommunen nyder godt af Vestas-fabrikker i både Lem og Ringkøbing, og det borgmesteren kalder »en skov af underleverandører«. 

Han håber, at regeringen og Socialdemokratiet snart finder en løsning, og gerne en der i højere grad imødekommer vindmøllebranchen.

Hvordan vi skaffer energi er jo en del af samfundets fundament. Det bør altid være bredt, og så skal begge sider bevæge sig. Ib Lauritsen (V), borgmester i Ikast-Brande

Nogenlunde samme toner kommer fra Ikast-Brandes borgmester Ib Lauritsen (V). Ikast-Brande er også en kommune, hvor mange arbejder i vindmølleindustrien blandt andet på grund af Siemens' fabrik i Brande:

»Hvordan, vi skaffer energi, er jo en del af samfundets fundament. Det bør altid være bredt, og så skal begge sider bevæge sig. Vi skal ikke have en debat hvert fjerde år, når vi skifter regering. Vi skal have en løsning, der holder i mange år frem,« siger Ib Lauritsen.

Datacentre kræver grøn energi

I den gamle industri-bastion Aalborg er borgmesteren socialdemokrat, men han deler de midt-jyske Venstre-kollegers ønske om et snarligt forlig - og gerne et grønt et af slagsen:

Socialdemokratiet har i årtier vist evne til at indgå store kompromisser, så det håber jeg også sker her, så vi når et grønt resultat. Thomas Kastrup-Larsen (S), borgmester i Aalborg

»Med de nye kæmpestore data-centre, som tager op mod en femtedel af Danmarks samlede energi, så får vi brug for meget mere grøn energi,« siger Thomas Kastrup-Larsen (S) og opfordrer parterne til at mødes med henblik på at sikre vindmøllebranchen gode rammer:

»Socialdemokratiet har i årtier vist evne til at indgå store kompromisser, så det håber jeg også sker her, så vi når et grønt resultat.«

For både Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande og Aalborg er vindmøller ikke alene et spørgsmål om klima, men også arbejdspladser til både faglærte, ufaglærte og ingeniører.

Aalborg huser for eksempel verdens største vinge-fabrik med 1.500 ansatte og omkring 100 virksomheder, der leverer til vindmølleindustrien.

Tidsplan vigtig

Og der er flere tusinde arbejdspladser på spil i de nuværende forhandlinger om havvindmøllerne. Industrien skønner på baggrund af tal fra regeringens energiudspil, at der er en forskel på op til 22.000 årsværk mellem regeringens udspil og socialdemokraternes - i Socialdemokratiets favør.

Regeringen har spillet ud med et forslag om en havvindmøllepark på 800 MW (megawatt) - og mulighed for at beslutte sig for flere i 2022. Det vil give 8.200 årsværk.

Socialdemokraterne ønsker tre havvindmølleparker frem mod 2030 med i alt 2.500-3.000 MW. Det vil give op til 30.750 årsværk, skønner vindmølleindustrien.

Vores nabolande har fart på. Derfor er det vigtigt med en klar plan frem til 2030, så vi ved, hvad vi kan regne med. Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien

I regeringens udspil er det både manglen på en langtidshorisont og ambitionen med foreløbigt kun en enkelt park, der skuffer Vindmølleindustrien:

»Vores naboer satser meget aggressivt på havvind nu, så vi gambler med vores eksport, vores grønne brand og vores førerposition ved ikke at holde momentum,« siger Jan Hylleberg, direktør i Vindmølleindustrien, der samler 200 virksomheder.

»Det er vigtigt med en klar plan frem til 2030, så vi ved, hvad vi kan regne med. Vi risikerer, at firmaerne lægger deres fabrikker i for eksempel Holland og Tyskland, fordi de kan se, at deres produkter skal anvendes der,« siger Jan Hylleberg, direktør for Vindmølleindustrien.

- Men vi kan jo ikke være sikre på, at det bliver danske job på danske havvindmølleparker. Det kan jo være udenlandske firmaer, der vinder opgaven med at bygge de nye møller?

»Selv hvis det skulle ende sådan, vil der være mange danske arbejdspladser, fordi vi har en skov af underleverandører. Læg dertil de havnenære arbejdspladser, kabelforbindelser og så videre.«

»Kriegers Flak (havvindmølle-park under opførsel i Østersøen. Den bliver Danmarks hidtil største, red.) er en stor succes for Rønne og Esbjerg Havn nyder godt af off shore-industrien i Nordsøen,« siger Jan Hylleberg og fortsætter:

 

»Men det handler også om Danmarks førerposition. Andre lande er interesseret i at se dem, der gør det bedst – ikke dem, der ligger nummer tre.«

Det skiller regeringen og Socialdemokratiet

 

Regeringen:

I udspillet ”Energi – til et grønt Danmark” skriver regeringen:

Regeringen ønsker at udbyde danmarkshistoriens hidtil største havvindmøllepark på ca. 800 MW. Havvindmølleparken vil forøge den samlede mængde af havvind i Danmark med ca. en tredjedel.

Regeringen ønsker, at parken opføres hurtigst muligt.

Det er regeringens ambition, at der skal etableres mere havvind frem mod 2030. Regeringen vil i 2022 træffe beslutning herom.

Socialdemokratiet:

I udspillet ”Danmark skal igen være en grøn stormagt” skriver partiet om dets ønsker:

Tre nye havvindmølleparker frem mod 2030. Med i alt 2500-3000 MW ny havvind.

Det første udbud i 2019 og de næste i 2022 og 2024.

Der afsættes finansiering til den første park, men de to næste forventes at være støttefrie.

Der udvikles desuden en strategi for at gøre den danske del af Nordsøen til ’Silicon Valley for havvind’

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.