nye toner

Jean-Claude Juncker byder fagbevægelsen op til dans

Af | @andreasbay

Formanden for EU-Kommissionen vil give faglige hjertesager en mere fremtrædende placering i de kommende år. Det ligner en flirt med fagbevægelsen, som da også kvitterer med forsigtig optimisme.

Formanden for EU-Kommissionen har åbnet en dør for fagbevægelsen. Og den skal udnyttes, inden den klapper i, lyder det fra europæisk fagbevægelse.

Formanden for EU-Kommissionen har åbnet en dør for fagbevægelsen. Og den skal udnyttes, inden den klapper i, lyder det fra europæisk fagbevægelse. Foto: Thinkstock

Der er en beskæftigelseskommissær med øje for fagbevægelsen. Der er en eurokommissær med ansvar for inddragelse af arbejdsmarkedets parter.

Der er en investeringsplan på 300 milliarder euro. Og det udskældte udstationeringsdirektiv, som fagbevægelsen opfatter som en invitation til social dumping, skal revideres.

Efter en årrække, hvor fagbevægelsen igen og igen har måttet se sine økonomiske og politiske ønsker trumfet af argumenter om nødvendige krisebesparelser, kan der være nye toner på vej.

Klik her for at læse artiklen: Blå EU-vinde blæser arbejderne omkuld

Fordelingen af poster og opgaver i Jean-Claude Junckers nye EU-Kommission indeholder flere punkter, der giver anledning til forsigtig optimisme i fagbevægelsen.

»Jeg synes, at Juncker i sit udspil prøver at komme os noget i møde,« siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

»Der er nogle åbninger, som vi skal forstå at udnytte, for ellers lukker de hurtigt igen,« siger hun.

Bernadette Segol, der er generalsekretær for fagbevægelsens europæiske fællesorganisation, ETUC, aner en reel forskel fra de sidste 10 år, hvor Jose Manuel Barroso har været kommissionsformand.

»Vi havde ikke den her åbning før. Jeg ved ikke, om man kan kalde mig optimist, men jeg vil sige, at døren nu står på klem, og vi er nødt til komme igennem den,« siger Bernadette Segol.

Marianne og udstationeringsdirektivet

Først og fremmest er kommissærposten for beskæftigelse og sociale anliggender gået til det belgiske tidligere medlem af EU-Parlamentet, Marianne Thyssen.

Thyssen, der kommer fra parlamentets konservative gruppe, EPP, er i Bernadette Segols øjne et godt valg til den post.

»Hun tilhører EPP, men hun er også belgier og meget bekendt med fagbevægelsen. Hun er klar over vigtigheden af fagbevægelsen, når man skal skabe enighed. Den belgiske fagbevægelse er meget stærk og har stor tyngde i forhold visse spørgsmål, og det ved hun. Hun har et socialt sindelag og er en person, vi helt sikkert kan tale med,« siger Bernadette Segol.

I sit 'velkomstbrev' fra Juncker har Thyssen fået en opgave, som blandt andet går ud på at sikre, at udstationeringsdirektivet er strengt implementeret og at 'påbegynde en målrettet gennemgang af direktivet for at fjerne risikoen for social dumping'.

Der er en lang række kommissærer med Jean-Claude Juncker i spidsen, som får ansvaret for, at man følger op på kampen mod social dumping. Ole Christensen, medlem, EU-Parlamentet

Det ligner en venlig hilsen til fagbevægelsen. Ole Christensen, socialdemokratisk medlem af EU-Parlamentet, ser da også med stor begejstring på den opgave.

»Nu vil man gennemgå udstationeringsdirektivet med en tættekam og se, om der kræves yderligere indsatsområder, hvor kampen mod social dumping kan styrkes,« siger han til Ugebrevet A4.

»Juncker har endda nævnt, at det skal forstås på den måde, at man får den samme løn, når man arbejder samme sted. Der skal ikke gøres forskel på folk. Og det, synes jeg, er en opstramning i forhold til, hvordan det har været tidligere,« siger Ole Christensen.

Godt og skidt ved klynger

En af nyskabelserne ved den nye kommission er udnævnelsen af syv vicepræsidenter, der hver især repræsenterer en klynge, et overordnet ansvarsområde, som de koordinerer for en underliggende gruppe kommissærer.

Ole Christensen mener, at det kan styrke indsatsen mod social dumping.

»Det betyder, at det ikke kun kommer til at ligge hos beskæftigelseskommissæren. Der er en lang række kommissærer, med Jean-Claude Juncker i spidsen, som får ansvaret for, at man følger op, fordi kampen mod social dumping konkret er nævnt som indsatsområde. Så det, tror jeg virkelig, kan blive en styrkelse, som vi ikke har set før,« siger han.

ETUC’s Bernadette Segol er mere skeptisk over for, om klyngesystemet er en fordel for de emner, der ligger fagbevægelsen på sinde.

Hendes skepsis bunder i, at Marianne Thyssen som beskæftigelseskommissær blandt andet er underlagt den liberale, finske tidligere statsminister Jyrki Katainen, der har fået posten som vicepræsident med ansvar for job, vækst, investeringer og konkurrenceevne.

Og Katainen har under krisen været tilhænger af den stramme sparekurs.

»Problemet er, at alt, hvad der har med økonomisk styring at gøre, når det gælder det sociale, ikke ligger inden for hendes område. Det skal aftales med Katainen. Så det bliver meget svært,” siger Bernadette Segol.

Investeringer på vej

Der kan dog snart være penge at rykke med. Jyrki Katainen har fået til opgave at koordinere udviklingen af en investeringspakke på 300 milliarder euro – cirka 2.230 milliarder danske kroner – som skal bruges over de næste tre år.

I de dokumenter, jeg har fået fra Jean-Claude Juncker, taler han om 'anstændige job', og det er det, vi vil have. Bernadette Segol, generalsekretær, ETUC

Det står på nuværende tidspunkt ikke klart, hvordan pakken skal sammensættes, andet at det er en sammensætning af private og offentlige investeringer samt midler fra den europæiske investeringsbank EIB, som skal skab vækst og job.

Det er grundlæggende den slags, som ETUC har presset på for de sidste 4-5 år. Bernadette Segol vil gerne se, hvor pengene skal komme fra, og hvordan de skal bruges, men er positivt stemt.

»I de dokumenter, jeg har fået fra Jean-Claude Juncker, taler han om 'anstændige job', og det er det, vi vil have. Vi vil ikke bare have job, men ordentlige job, fordi usikre ansættelser har været i stor fremgang i Europa. Og det går ikke hånd i hånd med produktivitet og innovation,« siger hun.

Arbejdsmarkedets parter frem på scenen

En anden af de syv vicepræsidenter har fået et ansvarsområde, der også har givet anledning til løftede øjenbryn i fagbevægelsen.

Lettiske Aldis Dombrovskis har fået ansvar for 'Euroen og social dialog'. 'Social dialog' er EU-sprog for, at arbejdsmarkedets parter aftaler løn- og arbejdsvilkår.

Umiddelbart kan det virke som en mærkelig kombination. Men Claire Dheret, der er analytiker ved tænketanken European Policy Centre, ser det som en anerkendelse af, at Kommissionen er nødt til at have fagbevægelsen med på vognen.

»Mange nye tiltag er blevet introduceret i eurozonen, og social dialog er et nøgleelement til at sikre, at nødvendige, strukturelle reformer i eurozonen bliver en succes,« siger hun til Ugebrevet A4.

Der er dermed lagt op til, at arbejdsmarkedets parter i langt højere grad skal involveres i forbindelse med gennemførelsen af det såkaldte europæiske semester.

Det er interessant at se, at kommissionen er blevet klar over vigtigheden af den sociale dialogs betydning for andre mål, Kommissionen forsøger at opnå Claire Dheret, analytiker, European Policy Centre

Her gennemgår EU-Kommissionen hvert forår medlemslandenes økonomi og kommer eventuelt med anbefalinger til forbedringer.

ETUC’s Bernadette Segol mener, at det er på tide, at fagbevægelsen inddrages. Hun håber, at der vil være handling bag ordene.

»Jeg vil sige til Juncker, at i den makroøkonomiske dialog, vi har, skal han lytte til os, og så drager vi i fællesskab konklusioner om, hvordan det europæiske semester skal ændres. For i øjeblikket lytter de til os, men jeg ser det ikke afspejlet i de anbefalinger, de giver til landene,« siger hun.

Aftalesystemer under lup

At en vicepræsident har ansvar for både euroen og social dialog, kan ifølge Claire Dheret betyde, at der fra Kommissionens side også vil blive set nærmere på, hvordan aftalesystemerne – den sociale dialog – fungerer i forskellige lande.

»Jeg tror, der er en anerkendelse af, at det er meget vigtigt at have social dialog, hvilket er godt. Men det vil også kræve meget af nogle medlemsstater, som skal ændre den måde, den sociale dialog fungerer i deres eget land,« siger hun.

Derfor vil der formentlig komme anbefalinger til, hvordan visse lande kan ændre deres praksis til noget mere effektivt set med kommissionsøjne.

»For eksempel får modellen i Tyskland processen til at gå meget glattere, og fagbevægelsen opnår lettere aftaler end i for eksempel Sydeuropa. Derfor vil Kommissionen måske bruge den tyske model som eksempel og prøve at sprede den praksis til andre lande,« siger  Claire Dheret.

»Det vil tage lang tid, men det er interessant at se, at Kommissionen er blevet klar over vigtigheden af den sociale dialogs betydning for andre mål, Kommissionen forsøger at opnå,« siger hun.

Svage systemer i østlande

ETUCs’ Bernadatte Segol mener, at Kommissionen bør kigge ud over eurozonen og omegn og i stedet fokusere på aftalesystemerne i især de østlige medlemslande.

»Jeg er ikke så bekymret for forskellen på Danmark og Frankrig, som jeg er bekymret for aftalesystemet i nogle lande, hvor det er svagt, fraværende eller under angreb. Vi har meget svage systemer i nogle af de østeuropæiske lande, fordi regeringerne ikke ønsker det,” siger Segol.

»Et land, der træder ind i den Europæiske Union, skal bevise, at det har social dialog og de strukturer, det kræver. Men når først et land er inde, er der ingen, der holder øje med, hvordan det reelt udvikler sig,« siger Bernadette Segol. Hun tilføjer, at Kommissionens egne anbefalinger til landene i nogle tilfælde har ophævet overenskomster og dermed svækket den sociale dialog.

Bente Sorgenfrey er enig.

»Man kunne godt diskutere med Jean-Claude Juncker og den nye kommission, om noget af det, der måske skal til er, at vi også har en kontrol af den sociale dialog. Altså at den rent faktisk foregår sådan, at Kommissionens repræsentanter på beskæftigelsesområdet kan gå ud og kontrollere, at man rent faktisk også lever op til det, man sagde ja til, da man trådte ind i fællesskabet,« siger hun.

Hun påpeger, at stærke aftalesystemer på arbejdsmarkedet er første skridt mod at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår i hjemlandet for mange af de arbejdere, der i dag søger mod Danmark og andre vestlige lande.

Tillid til Juncker

Indtil videre er fordelingen af poster og opgaver i Junckers kommission bare ord. Men der er generelt tillid til, at Juncker vil forsøge at sætte handling bag ordene.

»Jeg giver ham en chance. Vi ser nu prioriteter, som er vækst, job, investeringer og konkurrencedygtighed. ETUC har kaldt på en prioritering af  vækst, job og investeringer de sidste fire-fem år, og nu er det topprioritet for Kommissionen,« siger Bernadette Segol.

Medlem af EU-parlamentet Ole Christensens erfaring med Juncker er, at han er meget fokuseret på den sociale dimension.

»Jeg var i Parlamentet, da Luxembourg havde formandskabet. Og det var på et tidspunkt, hvor vi havde en midtvejsevaluering af den gamle lissabonstrategi. Og der var generelt den opfattelse – også fra nogen af de nye medlemslande – at det med det sociale område ikke skulle have den store betydning,« siger han.

»Men der slog Juncker kraftigt igennem fra Ministerrådets side, at der skulle være en balance mellem de frie markedskræfter og det sociale område. Vi skulle tage meget alvorligt, at Europa var en social markedsøkonomi, og derfor skulle man kigge meget på det sociale område. Derfor tror jeg, at han vil holde meget fast i det,« siger Ole Christensen.

 

Denne artikel er produceret til Ugebrevet A4's EU-portal 'Nyt om EU', der er støttet af Europa-Nævnet.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.