SOCIALT ILTSVIND

Jann Sjursen: »Det er en illusion at tro, at man lever et liv i sus og dus på kontanthjælp«

Af

SOMMERINTERVIEW: Der er blevet alt for lavt til loftet. Og det skyldes især det omstridte kontanthjælpsloft, mener Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. De reducerede offentlige ydelser puster til en stigende fattigdom og får velfærdssamfundet til at skrante, mener han.

Velfærdssamfundet giver i stigende grad de mest udsatte borgere en kold skulder, mener Jann Sjursen, der efterlyser større solidaritet.

Velfærdssamfundet giver i stigende grad de mest udsatte borgere en kold skulder, mener Jann Sjursen, der efterlyser større solidaritet.

Foto: Maria Hedegaard/Scanpix

Indtil midten af 1800-tallet risikerede danskere på kant med loven at ende i gabestokken. Udover det fysiske ubehag medførte fastholdelsen en kæmpe offentlig ydmygelse.

Til trods for, at vi for længst er gået bort fra den brutale straf, findes der i dag i overført betydning en gabestok, som rammer nogle kontanthjælpsmodtagere.

Det mener formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen, som også er generalsekretær for den danske afdeling af Caritas, der er den katolske kirkes humanitære hjælpeorganisation.  

Rammes dobbelt

Derfor var det ikke tilfældigt, at Rådet for Sociale Udsatte på årets Folkemøde i Allinge inviterede en stribe politikere til at debattere, om kontanthjælpsloftet er en moderne gabestok. 

»Kontanthjælpsmodtagere bliver sat i en gabestok i den forstand, at man rammer dem på deres primære forsørgelsesgrundlag. Udsatte borgere bliver ramt dobbelt, fordi de slås med mange ting i livet, og ikke længere er sikret et ordentligt forsørgelsesgrundlag,« siger han.

Ugebrevet A4 har bedt Jann Sjursen tage temperaturen på det sociale område efter indførelsen af de meget omtalte nye kontanthjælpsregler og integrationsydelsen.

Siden 1. september 2015 har udlændinge, som kommer hertil, skulle have integrationsydelse, der svarer til SU-niveau. Kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen trådte i kraft 1. april sidste år og fik virkning seks måneder senere. 

Kontanthjælpsmodtagere bliver sat i en gabestok i den forstand, at man rammer dem på deres primære forsørgelsesgrundlag. Jann Sjursen, formand, Rådet for Socialt Udsatte

Efter mere end et år med integrationsydelsen og 10 måneder med det forkætrede loft, som 34.094 danskere ifølge tal fra februar lever under, gør Jann Sjursen status. Og han er klar i mælet. Kontanthjælpsloftet skal afskaffes. 

»Der er simpelthen på mange måder blevet for lavt til loftet både økonomisk for mange kontanthjælpsmodtagere, men der er faktisk også blevet alt for lavt til loftet - og tangerer lidt iltsvind - i forhold til den måde, som vi taler om udsatte borgeres problemer,« pointerer han.  

Fordommene flyder

Konsekvenserne af kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen og integrationsydelsen er, at flere danskere lever på så lave indkomster, at det kaster nogle ud i fattigdom, oplever Jann Sjursen. Han henviser til rapporten "Holder påstandene?" som Analyse & Tal har foretaget for Rådet for Socialt Udsatte.

Flere kommuner har krævet mulighed for at give ekstraordinært tilskud til huslejen, og det er jo symptom på, at kommunerne godt er klar over, at den er gal. Jann Sjursen, formand, Rådet for Socialt Udsatte
 

Ifølge ham bliver flere af de borgere og familier, som »bliver voldsomt ramt på pengepungen«, ekskluderet fra resten af samfundet. 

»Det er uværdigt, når man helt konkret afsporer menneskers liv, fordi de mister et robust forsørgelsesgrundlag. Det er desuden uværdigt, at man taler mennesker ud af fællesskabet ved at insinuere, at de nok er lidt dovne og bare kunne tage sig sammen og tage et arbejde,« siger han og peger på, at udviklingen skaber en marginalisering, hvor nogle lever på kanten af samfundet.  

»De har ikke råd til at købe den medicin, de har brug for, de kan ikke spise tre sunde måltider mad hver dag, og de bliver afholdt fra at deltage i dele af foreningslivet og sociale aktiviteter.« 

Børn betaler høj pris

For nylig modtog Jann Sjursen en børnefattigdomsstafet fra alliancen Børn i Fattigdom – Nej Tak, som blandt andet fagforbundene 3F, BUPL, Danmarks Lærerforening og Dansk Socialrådgiverforening står bag.

Børnefamilierne er særligt ramt af kontanthjælpsloftet.

Der er 34.400 børn, der har oplevet, at én eller begge forældre har fået skåret i deres boligstøtte. 

I alt har 19.900 husstande i Danmark fået reduceret deres boligstøtte som følge af kontanthjælpsloftet. Og i 17.000 af dem bor der ét eller flere børn. Det svarer til, at lidt over 85 procent af alle husstande, som har fået skåret hele eller dele af boligstøtten, er børnefamilier.

Boligstøtten er i gennemsnit reduceret fra 2.600 kroner til 1.100 kroner om måneden blandt de 17.000 børnefamilier.

Kilde: Danmarks Statistik. Tallene er fra december 2016.

UDVID
 

Med stafetten i hånden har han fået ansvar for at arbejde for at bekæmpe børnefattigdom i det kommende år. Samfundets yngste poder er netop nogle af dem, han er mest urolig for.   

»Kontanthjælpsloftet influerer helt ned på et niveau, hvor børn i skolen kan føle sig mobbet, fordi de bliver anderledes, når der ikke er råd til det samme tøj som kammeraterne, og når ens madpakke skiller sig ud, hvis man overhovedet har en med,« erklærer han.

Fattigdom opleves forskelligt     

Et ægtepar med to børn, hvor begge er på kontanthjælp, modtager efter indførelsen af loftet årligt 405.200 kroner i samlede offentlige ydelser.

Det svarer til, at de får udbetalt 23.600 kroner efter skat om måneden, oplyser Beskæftigelsesministeriet. Om det er et rimeligt beløb, findes der ikke et entydigt svar på, mener Jann Sjursen. 

»Der er folk, der kan leve på en sten og på et niveau under den gamle fattigdomsgrænse, men som ikke selv synes, de er fattige. Og så er der andre, der lever over den gamle fattigdomsgrænse, som synes, at de er fattige, fordi pengene fosser ud af kassen, og de ikke har styr på deres økonomi eller måske et misbrug, der skal finansieres. Det er meget individuelt.« 

Det er en illusion at tro, at man lever et liv i sus og dus på kontanthjælp. De tider er ovre. Jann Sjursen, formand, Rådet for Socialt Udsatte

Men når du peger på, at nogle kan få det til at løbe rundt, handler det så ikke om, at dem, der ikke kan, skal blive bedre til at lægge et budget?                     

»Jo, det skal de da bestemt også. Men det er en illusion at tro, at man lever et liv i sus og dus på kontanthjælp. De tider er ovre. En ydelse som integrationsydelsen er simpelthen så lav, at den kaster folk direkte ud i fattigdom. Det skaber en enorm usikkerhed for flygtninge og folk, der er på integrationsydelse, at de skal leve for meget lidt. Det er integrationsmæssigt helt godnat,« siger han.   

Velfærd for de stærke

For de fleste danskere er der stadig et velfærdssamfund. Men det er et samfund, hvor vi lader for mange sejle deres egen sø, og hvor solidariteten har lidt et knæk, synes Jann Sjursen: 

»Vores velfærdssamfund burde være kendetegnet ved ikke kun at være for dem, der har deres på det tørre, men at være kendetegnet ved, at man tager hånd om mennesker, der har det vanskeligt.« 

 

Det knæk, du oplever i solidariteten, er det kun politisk eller også i den brede befolkning? 

»Der sker holdningsmæssige ændringer, men danskerne tager heldigvis ansvar for mennesker, der har det svært. Det kan man også se i forhold til, hvor mange der engagerer sig i frivilligt arbejde og Venligboerne og Næstehjælperne.«

Kommunerne vidste, den var gal  

Før kontanthjælpsloftet trådte i kraft i oktober sidste år, var Jann Sjursen en af dem, der sammen med blandt andet boligforeninger og kommuner råbte højt om, at de reducerede ydelser ville sætte flere familier på gaden.  

Det er foreløbigt ikke sket. Jann Sjursen erkender, at han tog fejl, men han afviser, at der blev pisket en stemning op. Mange kommuner og boligselskaber gjorde en ekstraordinær indsats for at holde hånden under de mest udsatte, pointerer han.    

»De sagde, at det her kan få så store konsekvenser, at vi bliver nødt til at rådgive borgere, som kan komme tæt på en udsættelse,« siger han.

Hvis man bor et sted, hvor huslejen er meget lav, kan man stadig få pengene til at løbe rundt. Men hvis man bor i Aarhus eller Storkøbenhavn, er der stort set ikke noget tilbage efterfølgende. Thomas Medom (SF), rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune.

Men faren er sandsynligvis ikke drevet over, og det vil fortsat kræve en stor indsats, hvis der ikke er flere, der skal gå fra hus og hjem, forudser Jann Sjursen.  

»Flere kommuner har krævet mulighed for at give ekstraordinært tilskud til huslejen, og det er jo symptom på, at kommunerne godt er klar over, at den er gal,« siger han. 

Han finder det paradoksalt, at seks storby-kommuner sidste år kom med i et frikommuneforsøg. Hensigten var at hjælpe hjemløse og ledige, der blev ramt af kontanthjælpsloftet, med at betale huslejen

Aarhus, København og fire andre kommuner er med i forsøget. De havde blandt andet søgt tilladelse til at give særlige tilskud til huslejen, men den del af ansøgningen afslog Social- og Indenrigsministeriet.

"Giv hjælp frem for straf" 

På landsplan er der siden indførelsen af de forkætrede regler sket en udvikling. Andelen af kontanthjælpsmodtagere, som er kommet i småjob, er steget.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har brugt det som et argument for, at kontanthjælpsloftet virker. I Jann Sjursens optik er det et forsimplet blik på, hvad der er sket. 

»Nogle borgere har mulighed for og reagerer på de økonomiske incitamenter, der er i, at man bliver sat på lavere ydelse. Men mange er trods alt ikke i stand til det, fordi de slås med andre problematikker end ledighed. Der er heller ikke småjobs nok, så mange bliver tabt i det her system,« siger han. 

Hvis der skal være mening med det, Jann Sjursen ironisk kalder galskaben, og hvis 225-timers reglen skal blive springbræt til arbejdsmarkedet, skal jobcentrene garantere de ledige 225 timers arbejde om året, der er tilpasset den enkelte, foreslår han. 

»Så kunne det være en håndsrækning i stedet for den lussing, som jeg tror, mange borgere rent faktisk oplever det som i praksis.«