Indvandrerfamilier måtte ikke slippe for billigt

Af Illustration Knud Andersen

Udsigten til at indvandrerfamilier ikke ville blive ramt, fik Dansk Folkeparti til at ændre strategi, da aftalen om børnechecken blev en del af regeringens genopretningsplan.

BACKSTAGE Det kan i særlige tilfælde være en god idé at gå tilbage til begyndelsen – også selv om alle kender slutningen på historien om børnechecken, der i sidste uge blev beskåret i forbindelse med regeringens genopretningsplan.

Begyndelsen er det pressemøde på Christiansborg, som Dansk Folkepartis økonomiske strateg, Kristian Thulesen Dahl, afholdt onsdag 19. maj. Det var starten på forhandlingerne om regeringens ’genopretningsplan’.

»Vi vil ikke have en situation, hvor de små indkomster skal bære en uforholdsmæssig stor del af byrden. Vi vil have, at der er social balance i den måde, pengene er tilvejekommet på,« sagde Kristian Thulesen Dahl, der pegede på, at børnechecken kunne skæres i stedet for folke- og førtidspensionen.

Forrige søndag konkretiserede han tankerne om børnechecken overfor Ritzaus Bureau:

»Når der årligt fordeles 14 milliarder kroner skattefrit, så kan man ikke friholde sådan en ordning. Hvor meget, den skal bidrage med, vil afgøre indtægtsgrænsen.«

To dage senere stod det klart, at børnechecken fra 2013 skæres ned med en milliard kroner til i alt 13 milliarder kroner årligt. Men det lå også fast, at måden, hvorpå man når målet, er ved at sætte et loft over en families samlede børnecheck på 30.000 kroner om året – væk var indtægtsreguleringen, væk var tanken om, at de bredeste skuldre, de rigeste, skulle bære mest.

Reelt betyder det, at familier med mere end to børn bliver påvirket. Ifølge Danmarks Statistik er der 103.502 familier her i landet, som har tre børn eller mere i alderen fra 0 til 17 år.

Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) dokumenterer, at uligheden øges i Danmark – især i forhold til indvandrere med børn.

• Knap en tredjedel af alle indvandrere, der får børnecheck, bliver ramt af loftet. For danskere, som modtager børnepenge, er det kun 12 procent, der mærker de nye regler.

• Samtidig forringes de påvirkede indvandreres rådighedsbeløb seks gange mere end tilsvarende danskeres rådighedsbeløb.

Inde i maskinrummet

Men hvorfor dette strategiskifte hos primært Dansk Folkeparti, der krævede børnechecken ind i forhandlingerne? Svaret står i en mail fra partikontoret på Christiansborg, som Ugebrevet A4 er i besiddelse af. Mailen er beregnet til at hjælpe de ansatte på Christiansborg med at besvare borgerhenvendelser, og papiret skærer utvetydigt strategien ud i pap.

Da Dansk Folkeparti under forhandlingerne opdagede, at især indvandrerfamilier så ud til at ville slippe for at få skåret i børnechecken, fordi gruppen altovervejende tilhører landets lav- indkomstgrupper, rettede partiets topfolk sigtekornet denne vej:

»Dansk Folkeparti havde ønsket at graduere børnefamilieydelsen efter indtægt. Men en sådan graduering ville uvægerligt betyde, at børnerige indvandrerfamilier vil blive tilgodeset i uforholdsmæssig høj grad,« hedder det i mailen, der forklarer, at en række børnetilskud trods alt stadig eksisterer – og derfor når partiet frem til følgende konklusion:

»I lyset heraf finder vi i Dansk Folkeparti, at vi sammen med regeringen har indgået en socialt afbalanceret aftale om børnefamilieydelsen, der tager højde for, at familier med særlige sociale problemstillinger fortsat tilgodeses.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Kristian Thulesen Dahl, der forhandlede ændringerne i børnechecken for Dansk Folkeparti. Men i flere interview har DF-formand, Pia Kjærsgaard, efterfølgende sagt følgende om de, der nu mister penge på børne­checken:

»Det er da fuldstændig rigtigt, at det rammer folk, som får flere end seks, syv, otte, ni, ti børn. Og vi ved rent statistisk også – i de fleste tilfælde – hvem det er,« sagde hun fiffigt til Ritzau i sidste uge med henvisning til, at, ja, især indvandrerfamilier bliver ramt hårdest.

Mailen, som Ugebrevet A4 er i besiddelse af, beviser ifølge Sigge Winther Nielsen, der forsker i politisk psykologi ved Københavns Universitet, det, vi alle godt ved, men som Dansk Folkeparti normalt formulerer ganske subtilt: At partiet ikke vil gøre det let at være indvandrer i Danmark.

»Papiret er interessant, for her får vi et tættere billede af, hvilke overvejelser Dansk Folkeparti konkret har haft, og det er altid mere interessant, end når kommentatorer og eksperter udlægger deres motiver,« siger han og vurderer, at der er en oplagt forklaring på, at partiet ikke bare siger tingene uden omsvøb.

»Den åbenlyse forklaring er, at det ikke er pænt at gå efter bestemte grupper af mennesker, når man laver lovgivning. Det er også derfor, vi normalt ikke har særlove. At udvælge en bestemt gruppe, en bestemt minoritet, og lægge dem for had eller på anden vis behandle dem dårligere end andre, er ikke noget, man gør i Danmark eller i et retssamfund som sådan. At så forskellige partier alligevel gør det – det er jo ikke kun Dansk Folkeparti, der lister noget ind hist og her – er en del af det politiske spil. Om man så bliver opdaget eller ej, er den store genistreg,« siger Sigge Winther Nielsen.

Lige for alle

Men hvorfor valgte Venstre og de konservative at give køb på princippet om, at de bredeste skuldre bærer mest? Hvorfor droppede de at ’indtægtsbeskære’ børnechecken? Den konservative finansordfører Mike Legarth blev for kun tre uger siden citeret for følgende i Berlingske Tidende:

»Vi er ikke afvisende overfor at se på en indtægtsregulering af børnechecken«

I dag siger Mike Legarth:

»Det skal ses i en helhed, og vi opfordrer jo folk til at tage et arbejde – men hvis de blev beskåret i børnechecken, fordi de tog et arbejde, giver det ikke mening,« siger han.

»Man skal jo aldrig få børn for at få en børnecheck, og det første barn koster nogle penge, man skal have en barnevogn og så videre. Der er jo ikke de samme omkostninger ved de næste børn. Det her handler principielt om, om det er det rimeligt, at man får mere end 30.000 kroner skattefrit om året, fordi man har et barn eller to. Nej, det er det ikke. Det er ikke et samfundsanliggende, det er ikke skatteyderne, der skal betale til det. Derfor har vi sat det her loft på 30.000 kroner for at begrænse det,« siger Mike Legarth, der endda på sigt er klar til at afskaffe børnechecken.

»Hvis vi fik sænket skatten, så man højst må betale 50 procent af den sidst tjente krone, ville vi være villige til eksempelvis helt at afskaffe en børnecheck og se på brugerbetaling. Men de ting skal ses i en helhedsplan. Det kan man ikke tage som enkeltelementer. Der er man nødt til at se på hele den måde, vi finansierer vores velfærdssamfund på,« siger han.

Venstres finansordfører Jacob Jensen deltog også i forhandlingerne som en del af regeringsholdet, og han lægger til grund, at en familie har størst udgifter ved det første barn.

»Det, vi vælger at sige, er, at det skal være lige for alle i Danmark at få børn, men pointen er, at der allerede laves alle mulige rabatordninger, søskenderabat i institutioner eksempelvis, og så vil det alt andet lige være billigere at købe barnevogn, tøj og andet til barn nummer to, tre og opefter,« siger han og fortsætter:

»Det skal ikke være et indtægtsspørgsmål, men et spørgsmål om kærlighed, der gør, at nogen får børn, og jeg håber og tror ikke, nogen vælger at få børn, fordi de får en børnecheck. Vi har så prøvet at indrette det sådan, at det er lige for alle og ikke et indtægtsspørgsmål, men hvor man også tager hensyn til, at der allerede er andre rabatordninger,« siger Jacob Jensen, der erkender, at dele af kritikken virker berettiget. Nemlig hos de familier, som i dag står til at miste en stor sum i børnepenge. Der var bare et større overordnet hensyn som vandt.

»Pointen er, at vi skulle finde nogle penge til alle – også børnefamilierne – og der er det så, at når man kigger på børnechecken som en del af den samlede løsning, er man nødt til at kigge på den mest skånsomme, retfærdige løsning, og det er altså antallet af børn, der er det afgørende. Ikke om man tjener en million eller halvanden million kroner om året,« siger Jacob Jensen.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.