Indvandrere frygter østarbejderne

Af Gladis Johansson
| @MichaelBraemer

Hver anden indvandrer i Danmark er ifølge ny A4-undersøgelse bange for, at den voksende skare af østarbejdere vil ødelægge deres muligheder på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsforsker deler deres frygt og mener, at især indvandrerne i lavtlønnede servicejob vil blive udkonkurreret på dårlige løn- og arbejdsvilkår.

RIVALISERING Synet af en bil med polske nummerplader i gadebilledet er næppe det, der vækker størst begejstring hos indvandrere i Danmark. Over 32.000 østeuropæere har siden EU’s udvidelse i 2004 fået arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, og de »gamle« indvandrere, typisk fra Mellemøsten, ser i vid udstrækning østeuropæernes tilstedeværelse som en trussel mod deres egne muligheder på det danske arbejdsmarked.

Nøjagtig hver anden indvandrer frygter, at væksten i antallet af østeuropæere på det danske arbejdsmarked vil gøre det sværere for personer med anden etnisk baggrund end dansk at få eller fastholde et job. Det fremgår af en undersøgelse, som Catinét Research har foretaget for Ugebrevet A4 blandt et repræsentativt udsnit af flygtninge og indvandrere i Danmark. Kun hver femte indvandrer kan helt afvise den frygt.

Derfor mener 58 procent af indvandrerne også, det er uheldigt, at politikerne forsøger at trække mere udenlandsk arbejdskraft til Danmark fra blandt andet Østeuropa, når man endnu ikke har skaffet job til alle herboende indvandrere.

Integrationskonsulent og forfatter Mehmet Yüksekkaya genkender frygten for østeuropæerne fra indvandrermiljøerne. Han møder den både hos arbejdsløse og personer, der er kommet i job, men som er bange for at miste det igen.

»Det vækker forundring, at der er så kraftig fokus på manglen på arbejdskraft, og at man laver den ene charmeoffensiv og erhvervsfremstød efter det andet, når man stadig har så mange arbejdsløse indvandrere i sin egen baghave. Jeg er ikke stødt på nogen, der bærer nag eller udtrykker had mod østeuropæerne. Der er alene tale om undren over, hvordan politikerne håndterer situationen,« siger Mehmet Yüksekkaya.

Beskæftigelsen blandt indvandrere er buldret frem i takt med de senere års opsving, men indvandrere er stadig ledige i langt højere grad end etniske danskere. De seneste sammenlignelige tal fra Danmarks Statistik fortæller, at 10,4 procent af indvandrerne fra ikke-vestlige lande og 2,5 procent af den samlede arbejdsstyrke var ledige 1. januar 2007. Det seneste knap halvandet år er den samlede ledighed dog faldet til i dag 1,8 procent, ligesom ledigheden blandt indvandrere også må formodes at være dalet.

De ledige indvandrere føler sig overset og uretfærdigt behandlet, hvis de gør sig ihærdige anstrengelser for at komme ind på arbejdsmarkedet, men må se sig overhalet i kapløbet om jobbene af østeuropæere, påpeger Mehmet Yüksekkaya.

»Jeg ved godt, at der kan være problemer med kompetencer, kvalifikationer og sprog hos de indvandrere, der stadig er ledige. Men der er mange jobområder, hvor der primært kræves fysiske færdigheder, og hvor man med en målrettet og individuel indsats kan oplære dem, der endnu er uden for arbejdsmarkedet. Men der foregår intet for at opkvalificere denne gruppe, som derfor føler sig overset og opgivet,« siger han.

Svære at konkurrere med

Morgendistribution Danmark, der står for omdeling af Nyhedsavisen og reklametryksager i Storkøbenhavn og Århus-området, er en af de virksomheder, der blankt erkender, at man i den nuværende beskæftigelsessituation alene satser på østeuropæisk arbejdskraft. Dermed har man helt opgivet at medvirke til at få den ledige danske arbejdskraft i arbejde – herunder personer med anden etnisk baggrund end dansk.

Derfor forstår HR-chef i virksomheden Henning Boe så udmærket den frygt for østeuropæisk konkurrence, som indvandrerne giver udtryk for i undersøgelsen. Men rekrutteringspolitikken er bestemt af de erfaringer, der er høstet i den snart to år gamle virksomhed, som er forhåndsgodkendt til at beskæftige østeuropæisk arbejdskraft og derfor ikke har skullet søge om arbejdstilladelser.

»Hvis vi ikke havde haft de muligheder, og vi skulle have større problemer med arbejdstilladelser, så kunne jeg godt stille spørgsmålstegn ved, om vi havde eksisteret nu. Jeg er ikke sikker på, at vi kunne have drevet virksomheden med dansk arbejdskraft,« siger Henning Boe.

Da Morgendistribution Danmark blev etableret i 2006, lagde man nemlig ud med medarbejdere fra Danmark og Sverige, typisk med indvandrerbaggrund. Men i takt med kvalitetskontroller og afskedigelse af medarbejdere, der ikke har levet op til virksomhedens krav, er arbejdet ganske langsomt blevet overtaget af østeuropæere.

I dag er op mod 90 procent af virksomhedens 480 medarbejdere østeuropæere, primært polakker. Og Morgendistribution Danmark behøver ikke annoncere efter arbejdskraften, for de nuværende medarbejdere kender alle nogen i hjemlandet, som gerne vil op og nyde godt af en dansk timeløn på 134 kroner.

»Vi har overenskomst med 3F, og alt foregår på danske løn- og arbejdsvilkår. Men polakkerne møder til tiden, passer deres arbejde, leverer høj kvalitet og har et lavere sygefravær. Har i det hele taget en høj arbejdsmoral. Det samme kan vi ikke altid sige om den danske arbejdskraft, uanset etnisk baggrund, vi har haft ansat,« siger Henning Boe.

Det er medvirkende til polakkernes stabilitet, at de er kommet for at tjene penge, og derfor har meget lidt lyst til at komme i miskredit og blive fyret, mener han.

»Under alle omstændigheder er de svære at konkurrere med,« siger Henning Boe.

Konkurrence på dårlige vilkår

Arbejdsmarkedsforsker Anders Ejrnæs fra Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitetscenter mener også, at indvandrerne har grund til bekymring over østeuropæerne.

Han frygter, at når lavkonjunkturen sætter ind, så vil mange af de østeuropæere, som hidtil primært har været ansat inden for byggeriet, rykke over i de brancher, hvor de »gamle« indvandrere i dag nærmest har monopol. Det vil sige i restaurationer, på hoteller og inden for rengøring.

»Her er indvandrerne populær arbejdskraft, fordi de er stabile og ofte accepterer vilkår, som etniske danskere ikke ville acceptere. Men østeuropæeres opholdstilladelse er jo betinget af, at de har arbejde, så man kan frygte, at de vil gå ind og udkonkurrere indvandrerne ved at acceptere vilkår, der er endnu dårligere end dem, de »gamle« indvandrere kan acceptere,« siger han.

Det vil være en meget uheldig udvikling, mener Anders Ejrnæs, fordi arbejdet i lavtlønsjobbene i servicesektoren hverken har givet indvandrerne sproglige eller andre kompetencer, som de kan falde tilbage på, hvis de mister deres nuværende arbejde.

Modsat østarbejderne har vi i forhold til vores indvandrere en forpligtelse til at sikre dem arbejde og en ordentlig integration, mener Anders Ejrnæs. Derfor skal der handles nu for at skabe en ny niche for indvandrerne, opfordrer han.

»Vi bliver nødt til at arbejde for, at indvandrere kommer i job, som ikke er så udsatte for konkurrence. Jeg mener, det er oplagt at gøre en større indsats for at integrere dem i den offentlige sektor i job, som både er mere stabile og giver bedre muligheder for en vellykket integration,« siger han.

Skarpt øje på østarbejderne

I Fagligt Fælles Forbund (3F), som primært organiserer ufaglærte, kan konsulent med ansvar for etnisk ligestilling Gunda Sjøberg også godt forstå den frygt, de adspurgte i undersøgelsen giver udtryk for. For medierne er fyldt med historier om lavtlønnede polakker, og det får mange ufaglærte – etniske danskere så vel som etniske minoriteter – til at frygte, at østarbejderne underbyder lønnen og tager deres arbejde. Men hun mener ikke, de etniske minoriteter har mere at frygte end andre. Blandt andet fordi de fleste østeuropæere arbejder i byggebranchen, hvor der ikke er mange indvandrere.

Men overholdes overenskomst og regler ikke, så vil der være tale om et reelt pres, mener Gunda Sjøberg. Netop derfor har blandt andre 3F stor bevågenhed på, at østarbejdere i Danmark bliver ansat under ordentlige forhold og ikke dumper lønnen.

»Hvis loven håndhæves, arbejder østeuropæere under samme vilkår som danske lønmodtagere. Og så foregår konkurrencen på kvaliteten af arbejdet,« siger hun.

Hun er forsigtig med at tolke resultatet af undersøgelsen sådan, at indvandrerne sidder på de yderlige mandater på arbejdsmarkedet.

»Men det er måske et udtryk for, at man ikke kender sine rettigheder godt nok. Det ved vi, at flere blandt de etniske minoriteter ikke gør,« siger Gunda Sjøberg.

Og så bekymrer det hende, at debatter om for eksempel dommere og tørklæder kan sende et negativt signal til minoriteterne – samtidig med at man rekrutterer arbejdskraft udefra.

»De politiske vinde blæser hele tiden sådan, at minoriteterne kan tænke »min tilstedeværelse er uønsket, mens andre bliver inviteret ind,« siger Gunda Sjøberg.

Indvandrere inde i varmen

I Foreningen Nydansker, der arbejder for integration af indvandrere på arbejdsmarkedet, er formand Torben Møller-Hansens besked til minoriteterne klar: Tag det roligt! Han kan godt forstå, hvis nydanskerne tror, at et voksende antal østarbejdere kan have en uheldig indflydelse på deres muligheder på arbejdsmarkedet.

»Men jeg vil sige, at det skal de ikke bekymre sig om. Den tilfredshed med nydanskerne, vi oplever fra virksomhedernes side, er utrolig høj. Mange flere virksomheder har fået ansat nydanskere de senere år, og myten om, at nydanskere ikke er god arbejdskraft, er død,« erklærer Torben Møller-Hansen.

Derfor ser han heller ikke østarbejdere som en trussel mod hverken mangfoldigheden på arbejdspladserne eller indsatsen for at få flere indvandrere ud på arbejdsmarkedet. For de etniske minoriteter har aldrig været mere velkomne på arbejdsmarkedet end nu. Og der vil være brug for alle hænder på det danske arbejdsmarked mange, mange år frem. Men det er klart, at man rekrutterer udefra, hvis kompetencerne ikke er til stede herhjemme, mener han.

Men i stedet for at være bekymrede opfordrer han nydanskerne til at tage et medansvar for at opkvalificere sig og sætte sig ind i, hvilke kompetencer de skal tilegne sig for at være skarpe.

Og jo, Torben Møller-Hansen ser også barrierer for minoriteterne på arbejdsmarkedet, men de er ikke uovervindelige. Og så ser han ikke bare flere nydanskere på arbejdsmarkedet, men også, at flere i dag når længere.

»Jeg ser også klart en udvikling mod, at nydanskere får flere muligheder for udvikling og karriere i virksomhederne. Jeg har svært ved at se, at man går uden om indvandrere. Der er mange eksempler på det modsatte.«

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.