Værdig alderdom?

Ministerium: Hver fjerde kommer til at slutte arbejdslivet på førtidspension

Af

Flere ældre har udsigt til at afslutte deres arbejdsliv trist med at være så ødelagte, at de får en førtidspension. Det vurderer Finansministeriet. 'Det er uanstændigt, at vi har mennesker, der knokler deres førlighed væk', siger beskæftigelsesordfører.

Finansministeriet regner med, at så mange som 24 procent af danskerne i fremtiden vil være så nedbrudte, at de havner på førtidspension senest året inden, de når alderen for folkepensionen.

Finansministeriet regner med, at så mange som 24 procent af danskerne i fremtiden vil være så nedbrudte, at de havner på førtidspension senest året inden, de når alderen for folkepensionen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix/Arkiv

 

I fremtiden kommer flere danskere til at slutte deres arbejdsliv trist af med at være så ødelagte, at de havner på førtidspension.

Det fremgår af fremskrivninger fra Finansministeriet.

I 2017 var 16 procent af borgerne havnet på førtidspension, året inden de nåede folkepensionsalderen. Men det tal ventes at stige til 22,5 procent i 2050. Og i 2080 vil 24 procent være på førtidspension.

I 2080 forventes folkepensionsalderen at være steget til 75,5 år.

Det vækker bekymring i Folketinget, at flere ældre må regne med en alderdom, der starter på førtidspension. En af de bekymrede er Torsten Gejl, beskæftigelsesordfører for Alternativet.

»Det er uanstændigt, at vi har mennesker, der knokler deres førlighed væk og placeres i førtidspensionssystemet. Hvis man skal have førtidspension som 61-årig, er muligheden for at nyde alderdommen meget begrænset. Det er et problem, hvis mennesker ikke kan nyde deres otium, fordi de er nedslidte,« siger Torsten Gejl til Ugebrevet A4.

Antallet af ældre, der får tilkendt en førtidspension i nutiden, er da også stigende. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

I 2013 fik 863 af de 60-64 årige tilkendt en førtidspension, mens det tal var oppe på 1.940 personer i 2017. En stigning på ikke mindre end 133 procent.

En af forklaringerne er, at man frem mod 2013 kunne gå på efterløn som 60-årig. Men tilbagetrækningsreformen fra 2011 betyder, at man i dag skal være 62,5 år, før man kan gå på efterløn, hvis man vel at mærke har optjent retten.

Det er da også hos de 61-årige, at stigningen i tilgang til førtidspension er størst - nemlig 147 procent, mens den er 25 procent for de 64-årige.

Nedslidning er hovedårsag

Socialrådgiver i Ældresagen Joan Kelly, forklarer, at det i høj grad er helbredet, der får folk til at trække sig fra arbejdsmarkedet.

Tal fra Ældresagens fremtidsstudie fra 2015 viser, at over halvdelen af de 50-89 årige stoppede på arbejdsmarkedet på grund af deres helbred.

Over hver tredje af alle adspurgte svarer desuden, at de gerne ville  have arbejdet videre istedet for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

»Mange vil gerne arbejde videre, men kan ikke, fordi de er nedslidt enten fysisk eller psykisk. Det er psykisk krævende, hvis man er oppe i årene og ikke har fulgt med den nye teknologi, fordi der stilles enormt store krav på dagens arbejdsmarked. Selv i ufaglærte job skal man kunne skrive godt dansk og betjene en PC,« siger Joan Kelly til Ugebrevet A4.

Joan Kelly vurderer derfor, at det er godt, at flere ældre i fremtiden kan få førtidspension, da de så kan få ro og være sikret en varig ydelse frem mod folkepensionen.

Ifølge hende tyder det på, at det sociale sikkerhedsnet er klar til at fange de borgere, der af den ene eller anden grund ikke kan gå på efterløn eller arbejde videre.

»Det ville jo være fantastisk, hvis ingen bliver nedslidte, men det er nok også drømmetænkning. Derfor er det godt, at vi har et sikkerhedsnet, der griber folk,« siger Joan Kelly.

Formand køber ikke tallene

Carl-Erik Nielsen, der er landsformand for Landsforeningen for Førtidspensionister, tror ikke på, at Finansministeriets tal vil blive til virkelighed. Han oplever sjældent, at de vejledende tal i lovteksterne flugter med de tal, der viser sig at blive virkelighed.

Han henviser til tallene for antallet at tilkendte seniorførtidspensioner.

Ordningen med seniorførtidspension har været i gang siden januar 2014. Til og med 2016 har 763 borgere fået tilkendt en seniorførtidspension, mens 88 har fået afslag, viser tal fra Ankestyrelsen. Forventningen i lovteksten var ellers, at 2.700 personer ville være på ordningen i de to første år.

»Jeg køber ikke fremskrivningerne, fordi der oftest forelægger nogle vejledende tal fra start af, som ikke viser sig at holde stik. Man regnede med, at 2.700 ville få en seniorførtidspension, men det reelle tal endte stadig med at blive meget mindre. Og det er altså ministeriernes egne folk, der regner tallene ud, og de overdriver  ikke,« siger Carl-Erik Nielsen til Ugebrevet A4.

Seniorer på førtidspension

Borgere med højst fem år til folkepensionsalderen har mulighed for at søge en seniorførtidspension, hvis deres arbejdsevne er så lav, at de ikke kan blive selvforsørgende gennem arbejde eller fleksjob.

Seniorførtidspensionen var en del af tilbagetrækningsreformen fra 2011, der blev indført af daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Det kræver som udgangspunkt, at man har haft minimum 27 timers arbejde om ugen i 20-25 år for at komme i betragtning til en seniorførtidspension.

Der er få, der får tilkendt seniorførtidspension, og det skyldes ofte manglende information. Mange af vores medlemmer ved ikke, at den mulighed eksisterer. Men vi arbejder også for at få lempet reglerne. Joan Kelly, socialrådgiver i Ældresagen

Forskellen på en seniorførtidspension og en førtidspension er, at kommunen ikke skal forsøge at igangsætte aktiviteter med henblik på af udvikle eller afsøge borgerens arbejdsevne, mens ansøgningen behandles. Med andre ord skulle det gerne gå lidt hurtigere med at få en seniorførtidspension end en førtidspension. 

I fagbevægelsen mener man, at kravene til seniorførtidspension er for hårde, og at tilkendelsesgraden simpelthen er for lav. Enhedslisten, Alternativet, SF, Radikale og Dansk Folkeparti har også kaldt på lempelser. En vurdering man deler hos Ældresagen.

»Der er få, der får tilkendt seniorførtidspension, og det skyldes ofte manglende information. Mange af vores medlemmer ved ikke, at den mulighed eksisterer. Men vi arbejder også for at få lempet reglerne,« siger Joan Kelly.

S: Venter på regeringen

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen, mener, det er ulykkeligt, at flere ældre ender på førtidspension. Han kalder det en udfordring, at flere bliver slidt ned af arbejde og opfordrer til, at problemstillingen anerkendes politisk.

Men han er ikke klar til at sige, hvorvidt Socialdemokratiet er med på at lempe reglerne. Han vil vente til arbejdet med at evaluere førtidspension- og fleksjobreformen går i gang for alvor.

»De ændringer i førtidspensionen, vi skal drøfte, vil også omfatte seniorførtidspension. Så der må vi vente på regeringens udspil. Men jeg har også fundet ud af, at spørgsmålet om nedslidning er mere komplekst end som så, fordi der ikke findes nemme løsninger.«

»Så lige nu har jeg ikke noget svar på, hvad der skal ske med seniorførtidspension, men jeg er i lyttefasen, og det er noget, der fylder meget i min hverdag,« siger Leif Lahn Jensen til Ugebrevet A4.

Arbejdet med at evaluere førtidspension- og fleksjobreformen var sat til at gå i gang i foråret 2017. Men de konkrete forhandlinger mangler fortsat at finde sted, og Leif Lahn Jensen har tidligere slået fast, at han ikke vil møde op med en færdigsyet aftale. Bolden er på regeringens banehalvdel, og sådan er det stadig, slår Leif Lahn Jensen fast.

Jeg vil i efteråret lancere en kampagne, der gør kommunerne opmærksomme på denne ordning. Troels Lund Poulsen, Beskæftigelsesminister (V)

Troels Lund Poulsen klar med kampagne

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) mener ikke, at det er for svært at få en seniorførtidspension.

»Ni ud af ti, altså 90 procent, som søger seniorførtidspension, får den tilkendt. For det skal også være sådan, at kan man ikke arbejde mere, så skal det være muligt at trække sig tilbage.«

»Jeg vil samtidig understrege, at man ikke automatisk kan sige, at efterlønsreformen er årsagen til, at et stigende antal ældre borgere får tilkendt førtidspension,« skriver Troels Lund Poulsen i en mail til Ugebrevet A4.

Troels Lund Poulsen tilskriver selv manglende kendskab til ordningen som årsagen til, at færre har fået tilkendt en seniorførtidspension, end man regnede med.

»Det er rigtigt, at man forventede, at flere ville få seniorførtidspension, da man lavede ordningen. Jeg vil i efteråret lancere en kampagne, der gør kommunerne opmærksomme på denne ordning. De tal vidner for mig om, at det primært handler om at udbrede kendskabet til ordningen, så den bliver brugt,« skriver Troels Lund Poulsen.

I en analyse hos Ugebrevet A4 lyder vurderingen fra fagforbundet 3F's cheføkonom Frederik I. Pedersen, at det er urealistisk at tro, at op mod en fjerdedel i fremtiden vil ende på førtidspension - medmindre man lemper kravene.

Torsten Gejl fra Alternativet tør ikke gisne om, hvilke konkrete elementer, der betyder, at færre har fået en seniorførtidspension end beregnet. 

»Men det ville være interessant at finde ud af, om kommunerne dropper seniorførtidspensionen, fordi der er billigere alternativer,« siger Torsten Gejl.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.