Hver anden forventer at forlænge studietiden

Af Anna Glent Overgaard

Politikerne på tværs af folketingssalen vil have studerende hurtigere igennem uddannelserne og ud på arbejdsmarkedet. Men det kan vise sig at blive en svær opgave, for i dag forventer knap halvdelen af de studerende på videregående uddannelser, at studierne vil trække ud. Samtidig afviser de studerende regeringens idé om at indføre et tredje semester.

Foto: Foto: Lars Bahl, Scanpix

LANGDRAG. De unge skal i gang med en videregående uddannelse så tidligt som muligt - og gennemføre den så hurtigt som muligt. Det er en målsætning, statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) deler med sin forgænger. Men udfordringen er ikke blevet mindre siden VK-regeringen greb til både gulerod og pisk for at få flere studerende igennem uddannelsesmøllen inden for normeret tid. Det er nemlig kun halvdelen af de studerende, der i dag forventer at afslutte deres studier til tiden. Det viser en ny undersøgelse, som Ugebrevet A4 har foretaget blandt godt 500 studerende ved de lange videregående uddannelser.

Således forventer kun 49 procent af de studerende, at de vil afslutte deres studie inden for normeret tid, mens 45 procent forventer en forsinkelse. Heraf anser hele 36 procent det for direkte usandsynligt, at de bliver færdige til tiden.

Men det koster samfundet dyrt, når kandidatgraden lader vente på sig, og netop derfor vil den nye S-R-SF regering sætte alle sejl til for at få de studerende op i gear, fortæller Rasmus Prehn (S), formand for Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

»Det er helt afgørende, at de studerende bliver hurtigere færdige. For det første kommer vi til at mangle folk med en videregående uddannelse, og for det andet har vi brug for at få nogle skatteydere ud, som kan være med til at bidrage økonomisk til samfundet,« siger han.

En ambition der ligger helt i tråd med den foregående regerings politik, og derfor møder opbakning hos de konservatives ordfører på området, Brian Mikkelsen:

»Danske studerende er blandt de ældste i verden og alt for længe om at blive færdige. Det er et tab for både den enkelte, men også for samfundet. Så jo hurtigere de kan blive færdige, jo bedre.«

Stort økonomisk potentiale

Professor Torben M. Andersen fra Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet, der var formand for VK-regeringens Velfærdskommission, mener også, at der er et økonomisk potentiale i at få de studerende hurtigere ud på arbejdsmarkedet.

»Vi kan jo se, at der er store forsinkelser, og at vi er længere om at færdiggøre vores uddannelser i forhold til andre lande, vi sammenligner os med. Og det er klart, at man får mere ud af investeringen i uddannelse, jo før den kommer ud og bliver brugt på arbejdsmarkedet. Så der er et klart potentiale,« vurderer professoren, der via Velfærdskommissionen blandt andet har foreslået at studerende, der gennemfører på normeret tid eller hurtigere, skal have en bonus.

Studerende takker nej

Men det kan blive svært for regeringen at få de studerende med på vognen. I det regeringsgrundlag som regeringspartierne fremlagde først på måneden, er der lagt op til en nytænkning af den måde uddannelserne er tilrettelagt på, så de studerende kan gennemføre deres studier på kortere tid. Blandt andet sætter regeringen et tredje sommer-semester i spil, hvor sommerferien forkortes til fordel for et længere studieår.

Men det forslag får en noget lunken modtagelse af de studerende, der i A4 undersøgelsen er blevet spurgt om de mener, at et tredje semester er en god ide.  57 procent svarer »i mindre grad« eller »slet ikke«, hvorimod 31 procent kan tilslutte sig ideen »i nogen eller høj grad«.

Det overrasker på ingen måde formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF), Magnus Pedersen, at de studerende takker nej til et tredje semester. Han mener, at politikerne i deres iver for at fremme gennemførelsesprocenten, glemmer, hvad det er for en virkelighed, de studerende befinder sig i.

»Det er enøjet at fokusere på, at vi for alt i verden skal hurtigere igennem systemet. Det forventes, at vi gør helt utroligt mange ting på samme tid: At vi engagerer os i studierne, fordyber os i undervisningen, har et studierelevant arbejde ved siden af - og så i øvrigt bliver hurtigere færdige. Alt det kan man altså ikke få på samme tid,« siger Magnus Pedersen.

Hårdt pres på de studerende

De studerende bakkes op af uddannelsesforsker ved Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet, professor Palle Rasmussen, der advarer politikerne mod at stramme skruen for hårdt.

»De forudsætninger, der er for at gennemføre på normeret tid, er allerede ret barske og svære at leve op til. De studerende er i forvejen hårdt pressede af de foranstaltninger, der er lavet de seneste år,« siger Palle Rasmussen.

Han referer blandt andet til den tidsbegrænsning, der er blevet lagt på den afsluttende specialeafhandling, der nu skal skrives inden for et halvt år og til den færdiggørelsesbonus, der tilfalder uddannelsesstedet, hver gang en studerende gennemfører på normeret tid.

»Det betyder, at institutionerne har et stærkt incitament til at lægge pres på de studerende, så de bliver færdige til normeret tid. Det kan blandt andet betyde, at de er meget hurtigere til at udskrive folk, der ikke gennemfører til tiden og de kan være meget mere tilbageholdene med at give de studerende orlov,« vurderer Palle Rasmussen.

Men SF’s ordfører for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Jonas Dahl, er fortrøstningsfuld og peger på et par mulige tiltag, der kan få de studerende til at nå i mål uden forsinkelser.

»Vi skal give incitamenter af økonomisk karakter – eksempelvis i form af en SU bonus, hvis man gennemfører hurtigere end normeret tid. Men vi skal også sikre, at det rent faktisk er muligt, at blive hurtigere færdig,« siger Jonas Dahl, der blandt andet peger på ideen om et tredje semester eller sommerskoler som et par af de muligheder, der er i spil.

»Men der er flere håndtag, vi kan benytte, og det skal vi nu diskutere i regeringen, og det skal selvfølgelig ske i dialog med universiteterne og de studerende,« tilføjer Jonas Dahl.

Hos de konservative ser Brian Mikkelsen positivt på både forslaget om et tredje semester og på ideen om en SU-bonus til de studerende, der gennemfører særligt hurtigt. En ide, som han anfører, er groet i den tidligere regerings have.

»Det er vigtigt, at vi får sat skub i tingene, så vi ser positivt på alle de mekanismer, der kan hjælpe,« siger Brian Mikkelsen. 

Hurtige nordjyder

Der er stor forskel på, hvor gode uddannelsesinstitutionerne er til at få de studerende igennem på normeret tid.  En opgørelse fra Danske Universiteters Sekretariat viser eksempelvis, at de studerende gennemfører langt hurtigere på Aalborg Universitet end de studerende ved Københavns Universitet.  Og netop Aalborg og København placerer sig i hver sin ende af spektret, når de studerende i A4-undersøgelsen skal vurdere, hvor sandsynligt det er, at de gennemfører inden for normeret tid. Blandt de studerende på Københavns Universitet er det kun 34 procent, der forventer at komme hurtigt gennem studierne, mens det gælder for hele 88 procent af de studerende ved Aalborg Universitet. 

Det har ifølge universitetsdirektør for Aalborg Universitet, Peter Plenge, en god forklaring:

»Det skyldes først og fremmest studieformen, hvor projektgrupperne betyder, at de studerende holder disciplinen oppe i gruppen og er med til at motivere hinanden,« siger han og tilføjer, at de nordjyske studerende ikke har de samme muligheder for studierelevant arbejde som deres studiefæller i hovedstaden, og derfor ikke bruger lige så meget tid på studiejobbet.

Magnus Pedersen, formand for DSF, peger netop på det studierelevante arbejde som den vigtigste årsag til, at de studerende lader sig forsinke.

»Vi ved jo godt, at vi kommer sidst i jobkøen, hvis ikke vi bruger tid på et studierelevant arbejde. Det har så den konsekvens, at studietiden måske forlænges, men til gengæld kommer vi ud med bedre kvalifikationer på hånden,« siger han.

Pas på kvaliteten

Vicedirektør for Københavns Universitet Hanne Harmsen fortæller, at de i hovedstaden har gjort meget for, at tilskynde de studerende til at sætte farten op og gennemføre til normeret tid. Men hun understreger, at der er grænser for, hvor hurtigt det kan gå:

»Det kan godt være, at vi med diverse nye tiltag kan få de studerende hurtigere igennem, og så kan vi jo klappe os selv på skuldrene over det. Men vi må ikke glemme at læring tager tid, så man kan ikke bare presse folk hurtigere gennem, der skal være den nødvendige tid til refleksion og fordybelse.«

Og den opfordring kan økonomiprofessor Torben M. Andersen tilslutte sig, for selvom det er til fordel for samfundet at få de studerende ud på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt, så må det ikke gå ud over kvaliteten.

»Det er ikke bare et spørgsmål om at plante et stempel i nakken på folk. Man skal også være sikker på, at den uddannelse, man kommer ud med, har den nødvendige kvalitet,« siger han.

Rasmus Prehn, formand for udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, forsikrer, at det ikke vil komme til at gå ud over uddannelseskvaliteten, når regeringens intentioner udmønter sig i konkret politik:

»Det er klart at vi ikke vil gå på kompromis med kvaliteten, men der er plads til forbedringer, så de studerende, der gerne vil hurtigere igennem systemet også kan komme det,« slår han fast.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.