Hvem vil du give lov til at arbejde i Danmark?

Af

Hvis du peger på kvinden til højre, er du enig med flertallet af danskerne. Hvis du peger på kvinden til venstre, tilhører du et mindretal af befolkningen. En ny, unik undersøgelse baseret på manipulerede billeder af samme kvinde viser, at danskerne er skeptiske over for indvandrerkvinder, der går med tørklæde.

Foto: Illustration: Kasper Møller Hansen.

TILSLØRET Hvis en udlænding vil til Danmark for at arbejde, er danskerne ligeglade med personens køn og hudfarve. Til gengæld forsvinder lysten til at give arbejdstilladelse til udenlandske kvinder, hvis de bærer tørklæde. Også selv om de er højtuddannede, taler dansk og har joberfaring fra hjemlandet.

Det viser en ny, unik undersøgelse, som måler danskernes tolerance over for udlændinge, der gerne vil til Danmark for at arbejde. Undersøgelsen er foretaget af Ugebrevet A4 i samarbejde med professor i statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen og analyseinstituttet YouGov.

Undersøgelsen er gennemført blandt 3.018 repræsentativt udvalgte danskere, som er blevet præsenteret for forskellige manipulerede billeder, som skal forestille udlændinge, der ønsker at komme til Danmark for at arbejde.

Alle billederne er lavet ud fra de samme to personer – en mand og en kvinde. På billederne er personernes hudfarve, etniske træk og hovedbeklædning blevet ændret, ligesom oplysninger om deres familie-, uddannelses- og karrierebaggrund.

Respondenterne er endeligt blevet oplyst, at de fiktive indvandrere kommer fra Kuwait og har modtaget danskundervisning i hjemlandet.

Danskerne er ikke racister

Undersøgelsen viser på baggrund af en grundig metode, at flertallet er danskerne, nemlig 54 procent, gerne vil give arbejdstilladelse til mænd og kvinder, der kommer hertil for at arbejde. Men hvis kvinden bærer tørklæde falder lysten til at give hende arbejdstilladelse, så under halvdelen, 45 procent, mener, at personen skal have lov til at arbejde i Danmark.

Professor Kasper Møller Hansen, som står bag undersøgelsen, mener, at danskernes skepsis over for tørklæder blandt andet kan skyldes den danske integrationsdebat.

»Dansk Folkeparti har jo talt for, at vi er nødt til at vælge indvandrere, som ligner os selv kulturelt, fordi de efter deres mening er lettere at integrere,« siger han og tilføjer:

»Tørklædet er et meget synligt symbol på noget, der kan opfattes som noget anderledes. Tørklædet er jo ikke bare et tørklæde. Det kan både opfattes som et kulturelt og et religiøst symbol.«

Han hæfter sig samtidig ved, at hudfarve og etniske træk ikke har nogen betydning for, hvorvidt danskerne mener, at indvandreren skal have arbejdstilladelse.

»Det viser, at danskerne ikke er racister og ikke diskriminerer på hudfarve. Danskerne er ligeglade med, hvilke etniske træk personen har. Det afgørende er de signaler, tørklædet ifølge danskerne sender,« siger Kasper Møller Hansen.

Tørklædet symboliserer noget problematisk

Hvilke signaler tørklædet sender afhænger dog i høj grad af, hvem man spørger. Det påpeger Ole Høiris, docent ved Institut for Kultur og Samfund ved Aalborg Universitet. Ifølge ham kan tøj ses som en slags sprog uden ord.

»Men det er et sprog, som kan læses på rigtig mange forskellige måder. Der er meget stor forskel på, hvordan danskerne opfatter tørklædet. Nogle ser det som en aggression mod danskheden, og andre opfatter det mere afslappet og tænker: ’Nåh ja, hun vil så gerne vise, at hun er muslim, og hvad så? Jeg har et dagmarkors om halsen’, « siger han.

I offentligheden bliver tørklædet ofte sammenlignet med noget problematisk og farligt, der står i modsætning til de danske frihedsidealer. Det påpeger Garbi Schmidt, professor ved Institut for Kultur og Identitet ved Roskilde Universitet. Hun mener, at danskernes holdninger blandt andet skyldes tonen i den offentlige debat.

»Tørklædet bliver ofte beskrevet som værende problematisk. Det sker både i medierne og af politikerne. I Folketinget er tørklædet jo blevet sammenlignet med et symbol på linje med hagekorset,« siger professoren.

 

Danskerne er ikke vant til religiøse symboler

En forklaring på den udbredte skepsis mod tørklæder er ifølge integrationskonsulent og forfatter Mehmet Yüksekkaya, at danskerne ikke er vant til, at folk viser deres religiøse overbevisning på arbejdspladsen.

»Hvis man bringer sin religiøsitet ind på arbejdspladsen - enten i form tørklæde, kors eller lignende - skaber det en afstandtagen til personen. Mange bryder sig ikke om, at man bringer sin religion med sig på arbejdspladsen. Det bryder nogle normer, som danskerne har oparbejdet gennem mange år,« siger Mehmet Yüksekkaya.

Hos supermarkedskæden Coop har man de seneste 10 år ansat kvinder med tørklæder - både i administrationen, men også som kassedamer i blandt andre Brugsen, Kvickly og Fakta. Og ifølge informationsdirektør, Jens Juul Nielsen, har det ikke skabt problemer.

»Vi har overhovedet ikke noget problem med, at folk udtrykker, hvad de tror på. Jeg tror ikke, at der er nogen, der tænker over i hverdagen, at nogle af deres kolleger udtrykker deres religiøse overbevisning,« siger han.

Nydere eller ydere?

Ugebrevet A4’s undersøgelse viser, at danskernes holdning til arbejdstilladelser ikke påvirkes af om personen er mand eller kvinde. Det trækker dog ned, hvis personen medbringer sin familie. 59 procent af danskerne vil gerne give arbejdstilladelse til indvandrere, der kommer alene, mens kun 48 procent har lyst til at give arbejdstilladelse til indvandrere, der medbringer familien fra hjemlandet. 

Undersøgelse viser også, at danskernes holdning i høj grad afhænger af indvandrerens uddannelse og joberfaring. 66 procent af danskerne er positive over for at give arbejdstilladelse til indvandrere med høj uddannelse, der har arbejdet som eksempelvis computerprogrammør eller ingeniør i deres hjemland. Modsat mener kun 41 procent, at en indvandrer med kort uddannelse, der har arbejdet i byggebranchen eller været taxichauffør, skal have arbejdstilladelse.

Ifølge Kasper Møller Hansen viser undersøgelsen, at »danskerne er snusfornuftige«, og kun lukker dem ind, som ikke er til last for de offentlige kasser.

»Danskerne spørger sig selv: ’Er de nydere eller ydere?’ Hvis de har høj uddannelse og kan forsørge sig selv, er de velkomne. Men hvis de tager deres familie med og bruger vores skoler og sundhedssystem, er de knapt så velkomne,« siger han og påpeger, at den diskussion særligt har været ført af de liberale partier i Folketinget.

Som loven er i dag, er det lettere for en højt kvalificeret indvandrer at få arbejdstilladelse i Danmark. Udlændingestyrelsen skriver på sin hjemmeside Nyidanmark.dk, at der normalt ikke gives arbejdstilladelser til personer, der kommer til landet for at udføre »sædvanligt faglært arbejde, for eksempel som tømrer og murer, eller ufaglært arbejde, for eksempel som pizza-bager, bud, rengøringspersonale med videre«.

De kloge hoveder fravælger Danmark

A4’s undersøgelse viser, at knap tre ud af fire danskere gerne vil give arbejdstilladelse til en højtuddannet kvinde uden tørklæde, som kommer hertil uden familie. Men hvis den samme højtuddannede kvinde tager sin familie med og samtidig bærer tørklæde, falder andelen af positive danskere til lige over halvdelen.

Danskernes skepsis over for tørklæder kan spænde ben for landets evne til at tiltrække kloge hoveder fra udlandet. Det mener danske Sally Khallash, der er mobilitetsforsker ved Centre for Global Talent Strategy i Oxford, England.

»Vi er simpelthen nødt til at blive bedre til at vurdere folk ud fra deres kompetencer og ikke deres udseende og religion. Hvis vi skal kunne tiltrække kloge hoveder fra udlandet, skal vi være åbne over for folk, der er anderledes end os selv,« siger Sally Khallash.

I takt med at det i store dele af verden er blevet lettere at flytte over landegrænser, kan danskernes holdning til indvandrere betyde, at den højtuddannede arbejdskraft bevæger sig uden om Danmark, påpeger hun.

»Jeg bor i London, hvor det ikke er et stort problem, at kvinder går med tørklæde. Her bliver deres jobmuligheder ikke så begrænset, bare fordi de skiller sig ud med deres beklædning,« siger hun.

Tørklædet slører for kompetencer

Integrationskonsulent Mehmet Yüksekkaya er modsat Sally Khallash ikke bekymret for, at de kloge hoveder styrer uden om Danmark.

»Men det er ærgerligt for de kvinder, som har gode kvalifikationer, for de går glip af nogle gode job,« siger han.

Mehmet Yüksekkaya er dog enig med Sally Khallash i, at danskerne burde nuancere deres syn på tørklæder.

»Men jeg har efterhånden opgivet den kamp. Det kan tage generationer at ændre danskernes holdning,« siger han. Han råder derfor kvinderne til at droppe tørklædet. Det vil nemlig forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet, mener han.

Ifølge Jens Juul Nielsen har Coop kun positive erfaringer med kvinder, der bærer tørklæde.

»Vi mærker ikke problemer med vores kvindelige ansatte, som bærer tørklæde. Vores erfaringer er positive, og det er med til at styrke mangfoldigheden i virksomheden,« siger han.

Der er forskel på tørklæder

Deltagerne i undersøgelsen har ikke fået at vide, hvor religiøs indvandreren med tørklæde er. Danskerne svarer derfor udelukkende på baggrund af, hvad de tolker ind i tørklædet, fortæller Kasper Møller Hansen.

»Billedet siger jo ikke noget om, hvorvidt hun beder fem gange om dagen. Danskerne svarer alene ud fra, hvad de mener, tørklæder symboliserer. Og de mener åbenbart, at det symboliserer noget negativt,« siger han, og tilføjer, at billedet heller ikke siger noget om, hvorvidt kvinden går med tørklædet til daglig.

Men det sorte tørklæde, som er valgt i undersøgelsen, symboliserer en traditionel gren af islam. Det mener professor Birte Siim fra Institut for Kultur og Globale Studier ved Aalborg Universitet. Hun har i flere omgange forsket i de forskellige tørklæders betydning, og hun påpeger, at folks opfattelse af tørklæder, er afhængig af, hvad det er for typer af tørklæder.

»Det sorte tørklæde, som indgår i undersøgelsen, associeres med den traditionelle del af islam. De unge moderne piger, som bruger tørklæde, gør det på en mere smart måde, hvor tørklædet har flere farver,« siger Birte Siim og tilføjer, at billedet i undersøgelsen derfor associeres med noget meget lukket.

Ifølge Kasper Møller Hansen kan undersøgelsens resultater også være påvirket positivt af, at de manipulerede billeder i undersøgelsen forestiller relativt kønne personer.

»Kvinden ser jo ret tilforladelig ud. Hvis nu hun havde været en rigtig grim kvinde, eller manden havde været virkelig grim, er det ikke sikkert, at vi ville give dem arbejdstilladelse,« siger han.