Analyse

Mytedræber: Næsten hver anden i udsatte boligområder er etnisk dansk

En ny undersøgelse prikker hul i myten om, at de udsatte boligområder stort set kun er befolket af ikke-vestlige indvandrere. Næsten halvdelen af beboerne er etniske danskere, og rigtig mange af netop dem er arbejdsløse, enlige uden uddannelse.

Af chefanalytiker Gunvor Christensen samt forsknings- og analysechef Lisbeth Pedersen (til højre på fotoet)

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

[email protected] og [email protected]

 

Debatten om problemerne i de udsatte boligområder har typisk et stærkt fokus på de ikke-vestlige minoriteter. De etniske minoriteter er da også overrepræsenterede i disse områder, når man sammenligner med andre områder. Men i debatten overser man, at en betydelig del af beboerne er etniske danskere, der er socialt dårligt stillet.

Det er et af de interessante resultater fra en undersøgelse, som VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd samt rådgivningskoncernen Rambøll netop har foretaget for Landsbyggefonden af de boligsociale indsatser i udsatte boligområder.

I de udsatte boligområder er der en overkoncentration af borgere uden erhvervsfaglig uddannelse og med en svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er ikke så overraskende, for de alment nyttige boliger har blandt andet til formål at tilbyde kvalitetsboliger til samfundets svage borgere.

Men tallene viser et langt mere sammensat billede af beboerne, end man normalt får indtryk af, når man følger debatten:

I 2016 havde 46 procent af beboerne i de udsatte boligområder dansk oprindelse, mens 49 procent havde ikke-vestlig oprindelse.

De etniske minoriteter er altså klart overrepræsenterede, men områderne bebos også af en meget stor gruppe etniske danskere. Og ser man på de to gruppers familieforhold og sociale baggrund, er de klart forskellige.

Ikke-vestlige kernefamilier og enlige danske mænd

Over halvdelen af de ikke-vestlige beboere lever som par med børn og er i gennemsnit yngre end gruppen af etniske danskere. Deres fordeling på familietyper ligner meget den, der er i befolkningen som helhed.

Gruppen af etniske danskere er langt mere sammensat, og deres familietyper adskiller sig klart fra resten af befolkningen. Hovedparten af dem er enten enlige eller par uden børn, og gruppen af enlige mænd er næsten dobbelt så stor som for de ikke-vestlige beboere.

 

Etniske danskere er dårligere uddannet

Alle undersøgelser viser, at der er en klar sammenhæng mellem uddannelsesniveau og muligheden for at få en god og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.

I de udsatte boligområder er de 16-24 årige unge med dansk oprindelse mindre uddannede end unge med ikke-vestlig oprindelse. Over en tredjedel af de unge med dansk baggrund har kun gået i folkeskolen, mens flere af de ikke-vestlige unge går i gymnasiet eller har fået en studentereksamen.

De unge med ikke-vestlig baggrund har samme uddannelsesniveau som andre unge med ikke-vestlig baggrund, mens de etnisk danske unge er klart mindre uddannede end andre danske unge.

De unge, som hverken er i uddannelse eller job, er en særlig udsat gruppe, der har stor risiko for aldrig at få en tilknytning til arbejdsmarkedet.

27 procent af de unge med dansk oprindelse i de udsatte boligområder tilhører denne særligt udsatte gruppe. I den danske befolkning som helhed er det kun cirka halvt så mange, nemlig 15 procent.

Blandt de unge med etnisk oprindelse, er det 25 procent i de udsatte boligområder, der tilhører denne særligt udsatte gruppe - mod 27 procent blandt etniske unge i landet som helhed. Andelen af ikke-vestlige unge, som hverken er i gang med job eller uddannelse er altså en lille smule mindre i de udsatte boligområder end i resten af landet.

Mange beboerne uden for arbejdsmarkedet

Beskæftigelsesfrekvensen er klart lavere i de udsatte boligområder end i befolkningen som helhed. Men igen er det danskerne, der skiller sig mest ud. Især de etnisk danske kvinder i de udsatte boligområder har en betydeligt lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end etnisk danske kvinder i befolkningen som helhed.

Ledigheden er generelt højere for alle beboere i de udsatte områder, men især andelen, der står helt uden for arbejdsmarkedet, er markant højere.

Blandt de etniske danskere står 36 procent uden for arbejdsstyrken i de udsatte områder mod 13 procent i befolkningen som helhed. Blandt de ikke vestlige beboere er tallene 46 procent i de udsatte områder mod 34 procent i befolkningen.

 

Husk de danske beboere i debatten

Beboerne i de udsatte boligområder har massive sociale og beskæftigelsesmæssige problemer at slås med – det gælder både de etniske danskere og de ikke-vestlige beboere. Men det er vigtigt at notere, at der er en væsentlig kraftigere selektion af socioøkonomisk svage danskere til de udsatte boligområder, end der er blandt ikke-vestlige indvandrere.

Man kan ikke løfte de ikke-vestlige indvandrere i uddannelse og beskæftigelse ved at flytte dem ud af boligområderne eller ved alene at fokusere på dem, der bor i disse områder. For denne gruppe er der behov for et samlet løft uanset, hvor de bor.

Analysen er skrevet af eksterne skribenter og er ikke udtryk for Ugebrevet A4's holdning.