Hurtig behandling får stressede tilbage i job

Af

Hvis sygemeldte med stress og depression skal hurtigt tilbage til arbejde, er kuren en hurtig behandling og en tæt koordinering med arbejdspladsen, siger stress-læger. Men sådan et tilbud skal man lede længe efter i det offentlige i dag.

GENSTART Mennesker, der er gået ned med stress, skal have hurtig hjælp af professionelle behandlere og en nænsom opstart på arbejdspladsen. Får de det, mindskes risikoen for at gå helt ned med depression, mens chancen for at komme hurtigt tilbage på arbejdet stiger. Det viser to rapporter fra psykiatriske klinikker, der har specialiseret sig i at behandle sygemeldte med stress og depression.

»På baggrund af vores resultater kan vi sige med ret stor sikkerhed, at en tidlig, målrettet behandlingsindsats med fokus på funktionsniveauet og en trinvis tilbagevenden til arbejdet øger sandsynligheden for et godt resultat,« fortæller Jesper Karle på Psykiatrisk Privatklinik i København.

En gennemgang af 200 patientforløb dokumenterer, at klinikkens patienter i gennemsnit var sygemeldte i blot fem uger efter første konsultation – og at langt hovedparten var tilbage inden for tre måneder.

Også på Stressklinikken på Hillerød Sygehus har overlæge Bo Netterstrøm gode erfaringer med en cocktail af hurtig udredning og behandling, tæt kontakt til arbejdspladsen og en fleksibel genstart på jobbet. En opgørelse af godt hundrede behandlingsforløb herfra viser, at 8 ud af 10 sygemeldte var tilbage i arbejde efter fire måneder. Det samme gælder kun halvdelen af kontrolgruppen. Samtidig udviklede færre i behandlingsgruppen en svær depression.

»Det handler om at gribe det her i opløbet, før det bliver så slemt. Hvis arbejdspladsen griber ind, før folk bliver rigtig dårlige, er det også gode chancer for, at de kan få medarbejderen hurtigt i gang igen,« siger Bo Netterstrøm, der de seneste seks år har behandlet betalende patienter på Stressklinikken på Hillerød Sygehus.

Begge stresslæger understreger, at tid er afgørende, fordi usikkerhed og ventetid er gift for et menneske, der er på vej ind i en depression.

Tidligere personalechef i computerfirmaet Dell, Heidi Therkildsen, er en af de mange tusinde danskere, der har været igennem en længere sygemelding på grund af en stressrelateret depression. Selv om hendes stresshistorie på mange måder er klassisk, adskiller den sig på et væsentligt punkt: Da hun gik ned for to år siden, stod der et beredskab klar til at hjælpe hende med psykiatere, socialrådgivere og psykologer uden ventetid. Det, mener hun selv, er en stor del af forklaringen på, at hun allerede efter tre måneder var klar til at arbejde igen.

»Jeg tænker tit på, hvor mange mennesker der ikke er så heldige, at de kan komme i behandling efter to dage. Det har klart afkortet mit sygeforløb. Hvis ikke jeg havde fået den hurtige hjælp, så var filmen nok virkelig knækket,« fortæller Heidi Therkildsen, som for længst er i gang på fuld tid igen.

Den hurtige hjælp fik hun fra arbejdspladsens sundhedsforsikring. Den gav direkte adgang til Psykiatrisk Privatklinik, hvor Heidi Therkildsen blev behandlet med en kombination af antidep­ressiv medicin og samtaleterapi. Samtidig var der en tæt kontakt til arbejdspladsen, som betød, at hun på intet tidspunkt behøvede bruge energi på at frygte en fyring. Da hun efter nogle måneder kom ud af sin depression og blev klar til en langsom start, hjalp behandlerne med at lægge niveauet for arbejdstid og arbejdspres.

For Heidi Therkildsen betød den hurtige adgang til behandling, at hun ikke nåede at glide ind i en alvorlig depression, før hun fik hjælp.

»Det nåede ikke at blive et sammenbrud. Jeg kunne bare mærke, at det her kunne jeg simpelthen ikke klare selv. Jeg sov ikke om natten og var i sindssygt dårligt humør. Jeg fik hovedpine og højt blodtryk og var ekstremt kortluntet. Jeg synes, der var for mange, der krævede for meget af mig, men jeg var ikke ret god til at bede nogen konkret om hjælp. Jeg troede, jeg kunne arbejde mig ud af problemerne, ligesom jeg plejede.«

De sygemeldtes B-hold

For det store flertal af sygemeldte med stress og depression er den praktiserende læge stadig eneste tilbud om hjælp. Fra april i år har depressive under 37 år fået mulighed for selv at opsøge hjælp hos en psykolog og få godt halvdelen af regningen betalt af det offentlige. Men et systematisk behandlingstilbud til stress-ramte, der ligner det, den private sundhedssektor kan tilbyde, skal man stadig lede længe efter i det offentlige sundhedssystem.

Det ligner ellers en god investering. Psykisk sygemeldte tegner sig i dag for lige under halvde­len af alle førtidspensioner. Og mindst en fjerdedel af alle sygemeldte. For disse mennesker er tid en afgørende faktor. Og ventetid en dræber. Derfor foretrækker stresslægerne at arbejde i det private sundhedssystem.

»Hvis vi skulle tilbyde den her hurtige behandling, så kunne vi på nuværende tidspunkt ikke gøre det i samarbejde med det offentlige, for der er meget lang ventetid,« siger Jesper Karle.

Også for Heidi Therkildsens arbejdsgiver, administrerende direktør i Dell Danmark, Stig Jørgensen, er muligheden for akut behandling afgørende for hans valg af en privat løsning.

»For mig kunne det her lige så godt være et offentligt tilbud. Det, der er afgørende, er tilgængeligheden. Vi har den professionelle hjælp, umiddelbart når vi har brug for det. Det tilbud findes faktisk ikke i det offentlige sundheds­væsen i dag,« siger Stig Jørgensen.

Selv om behandlingen hos Bo Netterstrøm foregår på et offentligt sygehus, er den ikke dækket af den offentlige sygesikring. Derfor kommer hovedparten af patienterne også her med en sundhedsforsikring i ryggen eller en arbejdsgiver, der kan betale de 19.000 kroner, som et behandlingsforløb koster på Stressklinikken.

Indsats betaler sig

Regningen for Heidi Therkildsens behandling landede hos PFA Pension, der også har investeret i et akutberedskab med socialrådgivere, der kan være tovholder i stress-sager. Selskabet indførte for få år siden en systematisk indsats over for stresssygemeldte i de forsikrede virksomheder i samarbejde med blandt andet Psykiatrisk Privatklinik. Og allerede da de første 53 kunder havde været gennem forløbet, viste det sig, at det gennemsnitlige sygefravær var faldet fra 18 til 9 uger, fortæller pressechef i PFA Johannes P. Bøggild:

»Det indikerede for os, at det her var værd at gøre. Dels for at hjælpe vores kunder, som selvfølgelig er interesserede i, at deres medarbejdere bliver hurtigt klar igen, men også for at hjælpe os selv, fordi nogle af de her mennesker kan få det så dårligt, at de ender med at gå på invalidepension – og det er dyrt for et pensionsselskab.«

Noget af det, der mest markant adskiller de private behandlingstilbud fra de offentlige, er det direkte samarbejde med arbejdsgiveren. Det sker blandt andet ved rundbordssamtaler hvor behandleren, den sygemeldte og arbejdsgiveren sammen sikrer, at genoptagelsen af arbejdet sker på en »bæredygtig« måde, forklarer Jesper Karle:

»Mange kommer til os med den opfattelse, at »på mit arbejde er det enten eller«. Når man tænker på en depressiv måde, er man ikke særlig kreativ til at finde løsninger og tror ikke på egne evner. Men meget ofte inviterer sådan et møde til, at man tænker i nye baner. «

Det er samtidig en mulighed for at få nogle klare aftaler om arbejdstider og opgaver i den første tid, og om, hvordan kollegerne tages i ed, så den sygemeldte møder støtte og forståelse for at trække med lidt mindre kraft i nogle måneder.

Flere steder i landet er de offentlige sygehuse da også i gang med forsøg, der ligner det, man kan købe sig til i det private. I Århus har Arbejdsmedicinsk klinik forsøg med samtaleterapi til stressede, og siden 1. september har arbejdsmedicinerne i Herning som et forsøg tilbudt behandling inden for otte uger med kognitiv terapi og en tæt kontakt med arbejdspladsen.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.