Højere produktivitet kræver flere jobskift

Af

Hvis produktiviteten på danske arbejdspladser skal hæves, skal vi skifte arbejde oftere, end vi gør i dag. Flere jobskift vil være konsekvensen af den erhvervsdynamik, som Produktivitetskommissionen efterlyser i sin seneste rapport. Fagforbund er bekymret over udsigten til højere jobomsætning, mens arbejdsgiverne ser den som et gode.

Foto: Foto: Thomas Borgberg, Polfoto

JOBSKIFT - Svingdøren skal snurre hurtigere i danske virksomheder fremover. Danskerne kommer nemlig til at skifte job oftere, hvis Produktivitetskommissionen får det, som den vil have det, og Danmark begynder at udvikle et lige så dynamisk erhvervsliv som USA.

Det kræver, at flere virksomheder fremover etableres og vokser, men også at flere drejer nøglen om. Og den dynamik vil samtidig tvinge danskerne til at skifte job oftere, fremhæver formand for Produktivitetskommissionen og tidligere overvismand Peter Birch Sørensen. 

»Det er ikke et mål i sig selv at maksimere jobomsætningen, men man må forvente, at hvis der kommer mere virksomhedsdynamik, vil det også øge omfanget af jobskift,« siger han.

Fagbevægelsen er bekymret

Hos fagbevægelsen vækker udsigten til flere jobskift bekymring. Flere formænd peger på, at det vil føre en række udfordringer med sig, hvis danskerne hele tiden skal kunne omstille sig til nye opgaver.

Blandt andet vil flere jobskift kræve opkvalificering af arbejdskraft til nye opgaver. Goder optjent over lang tid i samme virksomhed kan forsvinde, og fagbevægelsen skal sikre, at det voksende antal nyetablerede virksomheder overenskomstdækkes.

Formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, fremhæver, at overgangen til et mere dynamisk erhvervsliv, hvor flere virksomheder skal lukke, vil medføre et stigende behov for omskoling og efteruddannelse, så folk hurtigere kan få job i nye virksomheder, når gamle lukker. 

»Det vil betyde, at behovet for kontinuerlig uddannelse og behovet for helt at skifte retning på sin uddannelse fremover vil være meget større. Man kan simpelthen ikke stå med en grunduddannelse og så regne med, at det kan gå på arbejdsmarkedet resten af livet,« siger han.

Ekstra uddannelse nødvendig

En af vejene til øget produktivitet er at have en høj andel af såvel virksomheder, der vokser, som virksomheder, der lukker, fastslår Produktivitetskommissionens rapport. Det skal nemlig sikre, at arbejdskraft og ressourcer altid bliver brugt dér, hvor de anvendes bedst.   

Det giver imidlertid en række udfordringer i forhold til at sikre, at folk rustes til at varetage opgaverne i de nye virksomheder. Det er forbundsformand Poul Erik Skov Christensen fra 3F enig med Claus Jensen fra Dansk Metal i.  

»Det vil være en grundlæggende forudsætning, at de mennesker får en uddannelse, så de kan betjene det grej og udstyr, der må forekomme i de nye virksomheder. Ellers får man intet ud af det. Maskinerne kører ikke af sig selv,« siger Poul Erik Skov Christensen.

Øget fokus på omskoling og efteruddannelse skal være med til at sikre, at arbejdskraften er kvalificeret til at indgå i et erhvervsliv, der er præget af mange virksomhedsåbninger og -lukninger, mener Claus Jensen fra Dansk Metal.

»Vi skal lave nogle løsninger, så vi er sikre på at have den kvalificerede arbejdskraft, der er behov for, og så folk også har den tilstrækkelige uddannelsesbaggrund, som gør, at de kan være sikre,« siger Claus Jensen.

Anderledes ro på er der hos arbejdsgiverne. I Dansk Arbejdsgiverforening, DA, kan chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen slet ikke følge rationalet i, at flere jobskift vil kræve ekstra uddannelse og opkvalificering.

»Alle jobskift kræver jo ikke efteruddannelse og omskoling. Jeg har svært ved at forestille mig, at det i sig selv skulle være nødvendigt for at få arbejdsmarkedet til at fungere,« argumenterer han.

Optjente goder kan forsvinde

Hvis Produktivitetskommissionens fremtidsvisioner for dansk erhvervsliv bliver en realitet, og flere fremover må skifte job oftere, kan det også få betydning for de goder på den enkelte arbejdsplads, der styrkes ved at have været ansat i lang tid. Det mener forbundsformand for 3F Poul Erik Skov Christensen.

»Det er klart, at hvis der er knyttet bestemte regler til et ansættelsesforhold, hvis man har været ansat i så og så mange år, vil de jo forsvinde, hvis man skifter til et andet område,« siger han.

Derfor mener flere fagforbund, at det med flere jobskift i fremtiden er værd at undersøge, om nogle af de anciennitetsbestemte goder fremover kan fastsættes gennem overenskomsterne frem for ved lokale forhandlinger på den enkelte virksomhed.

Sektorformand Simon Tøgern fra HK/Privat siger:

»Det er klart, at man godt kunne spekulere i overenskomstanciennitet frem for virksomhedsanciennitet. Og det gør man jo også i nogle tilfælde, for eksempel med pension. Har du én gang vundet retten til pension, som du får efter ni måneders ansættelse, så har du den resten af livet. Den ret skal du ikke genoptjene, hvis du går fra det ene overenskomstdækkede job til det andet. Det er et eksempel på en overenskomstmæssig anciennitet.«

Tvivl hos 3F

Han bakkes op af forbundsformanden fra 3F.

»Det kunne være interessant at gøre det overenskomstbestemt i stedet for virksomhedsbestemt. Men om det kan lykkes at få det med i samme omfang, er jeg lidt i tvivl om,« siger Poul Erik Skov Christensen.

Han understreger, at det kan være vanskeligt at gøre lokalt forhandlede goder overenskomstbestemte.

»Det kan godt være svært at få det kalkeret over på en national overenskomst. Måske har der inden for visse brancheområder været en god omsætning og fortjeneste, og folk har gjort et godt stykke arbejde, som virksomheden så belønner ved en lokal forhandling. Men det er jo ikke sikkert, at man kan brede det ud på hele delbranchen på det danske arbejdsmarked,« siger Poul Erik Skov Christensen.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening ønsker chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen ikke at sige, om anciennitetsbestemte goder fremover kan fastsættes gennem overenskomsterne.

»Det kan jeg ikke tage stilling til på det her grundlag,« siger han og henviser til, at danskerne i forvejen er meget mobile på arbejdsmarkedet.

Hurtigt ind og ud

Ganske rigtigt er danskere blandt de mest flittige til at skifte job i løbet af deres arbejdsliv. Regeringen anslår, at godt 700.000 danskere skifter job om året, uafhængigt af konjunkturerne.

Samtidig er vi i Danmark i gennemsnit kortere tid på samme arbejdsplads end vores naboer. De nyeste tal fra OECD viser, at danske lønmodtagere i gennemsnit bliver hængende på samme arbejdsplads i nøjagtigt 8 år. Til sammenligning bliver en svensker i samme job i 10,3 år, mens en hollænder hænger ved i 10 år. I Tyskland varer en typisk ansættelse hele 11,2 år.

Herudover har Danmark en vedvarende stor andel af nye ansættelser. Tal fra Dansk Industris årlige globaliseringsredegørelser viser, at over en femtedel af alle ansættelsesforhold her i landet er under et år gamle. Og andelen vokser. Fra 2010 til 2011 steg andelen af beskæftigede med under et års ansættelse i samme job fra godt 19 procent til 21 procent.

Her ligger Danmark på en delt andenplads med Mexico, kun overgået af Tyrkiet, hvor 25 procent af alle ansættelser er under et år gamle.

Lad falde hvad ikke kan stå

Ved at sammenligne dynamikken i amerikansk og dansk erhvervsliv har Produktivitetskommissionen fundet frem til, at Danmark har et væsentligt efterslæb. Der er for få virksomheder, der etableres og vokser, og for få, der skrumper og lukker. Hvis dynamikken skal øges, er det vigtigt, at de to tal er lige høje og helst meget større begge to. Det fastslår formand Peter Birch Sørensen.

»Det er godt for produktivitetsvæksten at have mange skrumpende virksomheder, hvis det modsvares af, at vi har tilsvarende mange hurtigt voksende, nye virksomheder. Det er godt, hvis vi har en høj andel af begge dele,« siger Peter Birch Sørensen.

Målt på antallet af ansatte skrumper knap hver femte af alle større danske virksomheder i dag med over ti procent om året. Det samme gør sig gældende for næsten en tredjedel af amerikanske virksomheder. Samtidig er det kun 14,3 procent af danske virksomheder, der vokser hurtigt, mens andelen i USA er 19 procent.

Danmark ligger lidt under det europæiske gennemsnit for både skrumpende og voksende virksomheder. Med en vækstrate på 20 procent over tre år vokser nystartede virksomheder i USA også hurtigere end nystartede virksomheder i Danmark, hvor vækstraten er 15.

Svært for nye virksomheder

Det er der ifølge Peter Birch Sørensen en forklaring på.

»Den langsommere vækst i nystartede virksomheder i Danmark er et udtryk for, at nystartede virksomheder har sværere ved at tage markedsandele fra de etablerede virksomheder herhjemme, end det er tilfældet i USA,« siger han.

Chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen fra Dansk Arbejdsgiverforening ser frem til Produktivitetskommissionens næste rapport i maj, der vil indeholde konkrete anbefalinger til, hvordan produktiviteten hæves i dansk erhvervsliv gennem for eksempel ændringer i den eksisterende regulering.

»Jeg kan kun se det som et aktiv og et gode for Danmark, hvis man deregulerer eller laver noget, der fremmer den proces, hvor man skifter uproduktive og ukonkurrencedygtige virksomheder ud med nogle, der kan generere nye arbejdspladser i konkurrence med virksomheder i andre lande,« siger chefkonsulenten fra DA.

Netop etableringen af flere arbejdspladser og virksomheder vil ifølge Claus Jensen fra Dansk Metal give de forskellige fagforbund ekstra arbejde i fremtiden.

»For fagbevægelsens vedkommende vil det kræve endnu hårdere arbejde end i dag for at sikre, at så mange virksomheder som overhovedet muligt er overenskomstdækkede,« siger han.  

Sikkerhed for beskæftigelse

Peter Birch Sørensen mener, at det vil komme danske lønmodtagere til gavn, at flere virksomheder lukker, samtidig med at flere vokser.

»Sikkerheden og trygheden skal ligge i, at samtidig med at der er mange virksomheder, der drosler ned for beskæftigelsen, fordi de har svært ved at klare sig i konkurrencen, er der tilsvarende mange virksomheder, der ekspanderer og opretter nye job, fordi de vinder markedsandele fra dem, der er mindre produktive,« mener han.

Han bakkes op af chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen fra Dansk Arbejdsgiverforening.

»Det vil kun være et gode, at man flytter fra virksomheder uden stabilt grundlag til virksomheder, som klarer sig godt og er produktive. Det vil alt andet lige give en større sikkerhed i beskæftigelsen for lønmodtagerne,« siger han.

Plads til dansk understøttelse

Peter Birch Sørensen understreger samtidig, at blot fordi Danmark sigter mod en virksomhedsdynamik som i USA, er det ikke ensbetydende med, at det øvrige arbejdsmarked skal nærme sig amerikanske tilstande med lavere understøttelse, når folk mister deres job.

»Vi har i Danmark været i stand til at forene en høj mobilitet og jobomsætning på arbejdsmarkedet med et relativt højt understøttelsesniveau. Og der er ikke noget, der tilsiger, at vi skal lave om på det og kopiere amerikanerne,« siger Peter Birch Sørensen.  

Selvom Produktivitetskommissionen endnu ikke har offentliggjort sine anbefalinger til, hvordan hjulene skal dreje hurtigere i dansk erhvervsliv, håber sektorformand i HK/Privat Simon Tøgern ikke, at man på længere sigt vil iværksætte initiativer, der fremmer flere virksomhedslukninger.

»Jeg håber ikke, at regeringen vil gøre noget, som vil lukke flere firmaer. Jeg ser gerne, at de prøver at fremme, at nye virksomheder kommer til, og eksisterende virksomheder ekspanderer,« siger han.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.