BÆREDYGTIG BUNDLINJE

Grønt industrisamarbejde er det nye sort

Af | @Ulrik_Offersen

Den ene virksomheds restprodukt kan bruges i den andens produktion. Den slags samarbejder gavner miljøet, pynter på bundlinjen og fastholder danske industriarbejdspladser på langt sigt, lyder vurderingen fra myndigheder og erhvervslivets top.

Ressourceeffektivitet er et nøgleord i den fremtidige kamp for en grøn økonomi, fastslog statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i går ved åbningen af Global Green Growth Forum i København. Den filosofi praktiserer et voksende antal danske virksomheder allerede.

Ressourceeffektivitet er et nøgleord i den fremtidige kamp for en grøn økonomi, fastslog statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i går ved åbningen af Global Green Growth Forum i København. Den filosofi praktiserer et voksende antal danske virksomheder allerede. Foto: Finn Frandsen/Polfoto

Vi kan ikke løse vores problemer ved at tænke på samme måde, som da vi skabte dem.

Med disse bevingede ord af Albert Einstein åbnede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i går den store klimakonference, Global Green Growth Forum, i København og slog i samme ombæring fast, at ressourceeffektivitet er et nøgleord i den fremtidige kamp for en grøn økonomi.

Og det er netop den tankegang, der driver et voksende antal danske virksomheder. Det viser tal fra Erhvervsstyrelsen, som siden sidste år har arbejdet med at skabe flere såkaldte industrielle symbioser.

Den ene virksomheds affald kan bruges i en anden virksomheds produktion, og det ser flere og flere erhvervsledere fornuften i.

Overskydende biomasse fra et biogasanlæg kan gøde jorden for den lokale landmand. Overskudsvarme fra rensning af spildevand kan genbruges som fjernvarme i danske stuer. Og molerstøv fra en virksomhed kan bruges i anlæg af nye veje.

»Samlet set er der 65 projekter i gang over hele landet, hvor mindst to virksomheder er blevet matchet, og har fundet frem til, at begge parter kan opnå en gevinst, hvis de udveksler restprodukter fra deres produktion. Det er en meget positiv udvikling, der er bedre, end hvad vi havde forestillet os,« siger Marie Lehmann, projektleder for Grøn Industrisymbiose i Erhvervsstyrelsen.

For de fleste virksomheder handler det her om bundlinje: Kan vi effektivisere og udnytte vores ressourcer bedre? Marie Lehmann, projektleder, Erhvervsstyrelsen

Hun forklarer, at langt de fleste af virksomhederne endnu ikke ’har lagt rørene’ og udveksler restprodukter, men stadig forhandler og afsøger mulighederne for de mulige, kommende samarbejder. Men meget tyder på, at mange samarbejder vil begynde at skyde op de næste år.

Det handler om bundlinje

Ideen om grønne industrisymbioser så dagens lys i 2013, da der blev afsat 10 millioner kroner på finansloven til at fremme initiativet frem mod 2016. Pengene blev brugt til at nedsætte en task force i hver region, der herefter gik i gang med at afsøge det regionale potentiale for symbioser.

På tværs af landet har over 230 virksomheder fået foretaget et såkaldt ressourcetjek – det første skridt mod en symbiose, hvor virksomhedens affaldsstrømme bliver kortlagt.

»For de fleste virksomheder handler det her om bundlinje: Kan vi effektivisere og udnytte vores ressourcer bedre? Og hvis man kan sælge sit affaldsprodukt til en anden virksomhed frem for at bruge penge på at skille sig af med det, er det naturligvis positivt. Men det taknemmelige ved det her projekt er samtidig, at hvis du bruger færre ressourcer, har du allerede et grønt regnskab,« siger Marie Lehmann.

Erhvervsstyrelsen har ikke centrale målsætninger i forhold til, hvor meget mindre CO2 de kommende symbioser kan betyde, men evaluerer løbende indsatsen.

»Vi har en klar forventning om reducerede CO2-udledninger, og at konkurrenceevnen bliver forbedret,« siger Marie Lehman.

Der er ingen tvivl om, at industrielle symbioser er en vigtig forudsætning for et bæredygtigt system og et sundere klima. Det mener Andreas Ibrom, der er seniorforsker ved DTU og underviser i industrielle symbioser.

Vores fabrik i Kalundborg er en god og rentabel fabrik. Og det skyldes blandt andet de løsninger, vi har i forbindelse med symbiosen. Søren Carlsen, senior director, Novozymes

»Fra et miljømæssigt synspunkt er der et stort potentiale i dem. Vi er på vej til ikke længere at skelne mellem det tekniske og det økologiske. I stedet skal tingene sammentænkes, så ressourcerne kan udnyttes bedre. Damp kan eksempelvis bruges flere gange i en kaskade, både når den er helt varm og senere, når den er mere afkølet, før den bliver udledt i miljøet igen,« siger han.

’Det her vil skabe arbejdspladser’

I Region Midtjylland arbejder strategisk udvikler Christian Selmer Fredsø med at udbrede budskabet om symbioser. Og det arbejde skrider godt fremad.

»Vi havde langt over 70 virksomhedsbesøg i 2013, og efter sommerferien i år har vi besøgt omkring 60 nye virksomheder og fået kortlagt, hvilke udfordringer og muligheder de står med. Og vi vil fortsætte med at besøge nye virksomheder,« siger han.

De forskellige virksomheder indgår herefter i en database, hvor regionen og konsulenter fra COWI og Væksthus Midtjylland forsøger at matche de virksomheder, der kan have fordele af et samarbejde. Indtil videre er der sket tre-fire matches, og virksomhederne og konsulenterne afsøger nu mulighederne for at føre samarbejdet ud i livet. Regionen håber at have lavet ti matches, inden året er ude.

I Region Midtjylland er der store symbiosemuligheder inden for eksempelvis plast, organisk affald, glasfiber og træ.

I et konkret samarbejde kan et firma spare omkring 630.000 kroner årligt ved at sælge plastaffald til en anden virksomhed.

Drivkraft for fremtidig innovation

Prisen er klart lavere end for jomfrueligt materiale, men er alligevel en betydelig indtægt for afsendervirksomheden og en klar besparelse for modtagervirksomheden, der ikke behøver importere materialet.

Det er en god forretning for begge virksomheder – og for miljøet.

I det midtjyske ser man store potentialer fremadrettet.

»Jeg ved, at det vil skabe arbejdspladser, for der sker noget, når folk først begynder at tænke kreativt omkring deres affald. Så tænker de: ’Hvad kan vi ellers gøre?’, og det bliver en drivkraft for fremtidig innovation,« siger Christian Selmer Fredsø.

Dog tager det lidt længere tid end først antaget at få virksomhederne med på vognen.

»Det tager tid at modne virksomhederne og få dem til at tænke på, at affaldet er en ressource af ganske stor værdi. Men vi oplever generelt en positiv bevægelse blandt virksomhederne. Og når de hører, at vi kan tilbyde dem et gratis virksomhedstjek, og at de bagefter kan søge tilskud til det videre arbejde, så bliver de meget interesserede,« siger Christian Selmer Fredsø.

Symbiosen fastholder job i Kalundborg

Inspirationskilden til industrielle symbioser ligger i Kalundborg. Her har virksomheder siden 1970’erne arbejdet systematisk på at optimere deres produktion ved at udnytte hinandens affaldsstrømme.

Dengang omfattede samarbejdet to virksomheder, mens otte offentlige og private virksomheder i dag er en del af symbiosen, der er verdens førende.

En af virksomhederne er Novozymes, verdens største producent af enzymer, der blandt andet afsætter et restprodukt fra deres produktion til lokale landmænd, der bruger det som gødning. Til gengæld modtager Novozymes overfladevand fra kommunens anlæg og damp fra DONG Energy.

Som en del af symbiosen driver Novozymes et biogasanlæg, der behandler dele af virksomhedens eget samt dele af Novo Nordisk spildevand. Det anlæg alene sparer samlet set Novozymes for 21 tons CO2 årligt, hvilket svarer til 12.000 husstandes årlige forbrug.

»Symbiosen sikrer, at vi har løsninger, der er økonomisk fornuftige og miljømæssigt gode. Det giver en form for sikkerhed, at der er flere involverede firmaer i symbiosen, fordi vi ved, at der er et stabilt flow af de ting, som vi skal bruge,« siger senior director Søren Carlsen, der er en af Novozymes’ omkring 500 ansatte i Kalundborg.

Industrielle symbioser er et af de mange instrumenter, der skal bruges for at arbejde hen imod en mere cirkulær økonomi, hvor vi får brugt ressourcerne intelligent igen. Svend-Erik Jepsen, chefkonsulent, Dansk Industri

Han mener ikke, at symbiosesamarbejdet direkte har medført, at der er blevet skabt flere arbejdspladser i Novozymes, men:

»Vi har investeret en del i vores fabrik i Kalundborg, og det har vi gjort, fordi det er en god og rentabel fabrik. Og det skyldes blandt andet de løsninger, vi har i forbindelse med symbiosen. Så på den måde har vi fastholdt arbejdspladser i Kalundborg,« siger Søren Carlsen.

Tredobbelt bundlinje

Novo Nordisk har deres største fabrik placeret i Kalundborg, og samarbejder blandt andet om damp, vand og biogas i symbiosen. Her har samarbejdet også været med til at gøre Novos forretning rentabel og stabil.

»Vi arbejder med konceptet om den tredobbelte bundlinje: En god økonomi, miljømæssig ansvarlighed og social ansvarlighed. Og alle de ting går op i en højere enhed i Kalundborg. Og det at drive en ansvarlig forretning skaber succes og arbejdspladser,« siger Jan Hoff, der er site chef for Novo Nordisk i Kalundborg, der beskæftiger cirka 2.600 mand.

Han nævner tillid som et nøgleord for det gode samarbejde.

»Essensen i symbiosen er tilliden mellem virksomhederne, og at man i fællesskab kan finde bedre løsninger og fordele fordelene bagefter. Det er også det, man skal kunne skabe i andre, kommende symbioser. For det er ikke svært at lægge rørene mellem virksomhederne, men det kan være svært at skabe tillid og finde de gode løsninger sammen,« siger Jan Hoff.

275.000 tons CO2 om året

Samlet set betyder symbiosen i Kalundborg en besparelse på 275.000 tons CO2 årligt, hvilket i kroner og øre udgør en besparelse på omkring 600.000 kroner, forklarer Lisbeth Randers.

Hun er projekt- og udviklingschef i Kalundborg Kommune, der i kraft af sit Symbiose Center er en del af Grøn Industrisymbioses taskforce i Erhvervsstyrelsen. Samtidig deltager kommunen selv i symbiosen på vand- og varmeområdet.

»Virksomhederne ligger i Kalundborg, fordi rammerne er konkurrencedygtige, både i forhold til resten af Danmark og internationalt. Det handler eksempelvis om adgang til overfladevand og priser på rensning af spildevand,« siger hun og henviser til, at der blev skabt 279 private arbejdspladser i Kalundborg i fjerde kvartal af 2013.

Hun mener, at virksomheder generelt set skal være bedre til at flytte deres strategiske fokus, og at symbiosesamarbejder netop gør det.

Man kan sige, at de velkendte udtryk for ressourceeffektivitet – reuse, reduce og recycle – har fået en ny makker, recreate. Louise Koch, CSR-chef, Dansk Erhverv

»Virksomheder har været gode til at effektivisere på de mere direkte områder, som eksempelvis medarbejdere. Men det strategiske overskud til at kigge på affald, og hvordan man minimerer det, er måske ikke fuldt udviklet. Det er noget nyt, at man pludselig skal være afhængig af andre virksomheder og deres affald. Men det er på det område, at virksomheder kan fortsætte med at effektivisere,« siger Lisbeth Randers.

Ideen breder sig

Og meget tyder på, at det danske erhvervsliv er ved at få øjnene op for symbiosesamarbejder.

»Industrielle symbioser er et af de mange instrumenter, der skal bruges for at arbejde hen imod en mere cirkulær økonomi, hvor vi får brugt ressourcerne intelligent igen. Der er store perspektiver i den her tankegang,« siger Svend-Erik Jepsen, chefkonsulent i Dansk Industri.

Han er samtidig enig i, at symbiosetankegangen vil fastholde industriarbejdspladser herhjemme.

»Det at have adgang til de råvarer, der er nødvendige for en virksomheds produktion, er vigtigt og prioriteret i virksomhederne. Så hvis du kan få den ressource fra nabovirksomheden til en billig pris med høj leveringssikkerhed, er det klart, at det er med til at gøre det mere attraktivt at have produktionsarbejdspladser i Danmark,« siger Svend-Erik Jepsen.

Det nikker man til i Dansk Erhverv.

»Når virksomheder begynder at arbejde mere med symbioser, vil det give besparelser på udgifter til drift og ressourcer, og samtidig vil der ofte opstå innovationsmuligheder, som kan udvikles til nye produkter og services, der kan skabe eller bevare arbejdspladser,« siger CSR-chef Louise Koch og fortsætter:

»Den cirkulære tænkning giver virksomhederne et nyt perspektiv. Man bevæger sig fra den lineære værdikæde, hvor en vare bliver produceret, brugt og smidt væk, til en cirkulær tænkning, hvor ressourcerne genanvendes i nye kredsløb. Man kan sige, at de velkendte udtryk for ressourceeffektivitet – reuse, reduce og recycle – har fået en ny makker, recreate. Samtidig ser vi også øget samarbejde på tværs af virksomheder og sektorer, fordi der er behov for at finde nye løsninger i fællesskab,« siger Louise Koch.

Forudsætning for bæredygtigt samfund

I partiet Alternativet ser man netop udviklingen af en ny, cirkulær økonomi som forudsætningen for et bæredygtigt samfund. Ikke overraskende er partistifter og folketingskandidat for partiet Uffe Elbæk derfor begejstret over udsigten til flere industrielle symbioser:

»Det er fantastisk håbefuldt, at der er så mange virksomheder, der begynder at have en ny tænkning om en cirkulær økonomi. Jeg mener helt klart, at symbiosetanken er fremtiden for dansk erhvervsliv, og hvis man for alvor fanger det perspektiv, kan det bruges i mange andre områder i samfundet,« siger han.

Han nævner som eksempel den danske designer Klaus Samsøe, der i samarbejde med Dansk Teknologisk Institut og Dansk Designcenter er i gang med et projekt, hvor brugte tøjrester bliver lavet om til både møbler og isoleringsmateriale.

»Jeg synes klart, at man kan se, at en ny, økonomisk forståelse er ved at sprede sig. Når Novo Nordisk eksempelvis arbejder med tre bundlinjer, er det et enormt skift i den måde, man som virksomhed forstår sig selv og relationen til samfundet,« siger Uffe Elbæk.