Småbørnsliv

Glem den dårlige samvittighed: Vi bruger masser af tid på vores børn

Af | @Eline_Svendsen

Forældre har dårlig samvittighed over ikke at være mere sammen med deres børn, viser en ny undersøgelse. Men det skyldes, at vores idealer har ændret sig. De tidligere generationer brugte faktisk ikke mere tid på børnene, forklarer eksperter.

Forældre plages af dårlig samvittighed over ikke at være mere sammen med deres børn. Men var det egentligt bedre i gamle dage, da mødrene gik hjemme?

Forældre plages af dårlig samvittighed over ikke at være mere sammen med deres børn. Men var det egentligt bedre i gamle dage, da mødrene gik hjemme? Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix arkiv

 

Børn, der tilbringer alt for mange timer i institution. Mødre og fædre, der har for travlt med karrieren, maratonløb, sociale medier og deres egne egoer.

Debatten om, hvorvidt forældre bruger nok tid på deres børn, blusser med jævne mellemrum op - for eksempel da medierne for et par måneder siden endnu engang kunne fortælle, at nogle børn er i børnehave og vuggestue i forældrenes ferie.

Nu viser en ny meningsmåling, som analyseinstituttet Wilke har udført for Ugebrevet A4 og Avisen.dk, at knap halvdelen af danskerne har indtryk af, at forældre bruger mindre tid med deres børn nu, sammenlignet med for 30 år siden. Kun hver femte mener, at det er gået den modsatte vej.

Men det afspejler langt fra virkeligheden, siger forsker Karen Hvidtfeldt, som er lektor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet, hvor hun blandt andet forsker i familiekultur.

»Mange har en forestilling om de gode, gamle dage. Dengang mødre gik hjemme og passede deres børn dagen lang. Men de forestillinger er ofte ikke rigtige,« siger Karen Hvidtfeldt til Ugebrevet A4.

Tre måneders barsel

Faktisk er det gået den modsatte vej, viser tal fra Rockwoolfonden over danskernes tidsforbrug. Når man sammenligner resultaterne fra 1987 med de nyeste tal, som er fra 2009, er den tid, som forældre bruger på direkte omsorg for børnene, gået op.

»Det er interessant, at de to undersøgelser ikke passer sammen. Det siger noget om, at det i højere grad er forventningerne og forestillingerne om forældrenes rolle, der har forandret sig,« siger Karen Hvidtfeldt.

Hun nævner som eksempel, at forældre i dag typisk holder barselsorlov i barnets første leveår, men den rettighed kom først i 2002.

I starten af 1980'erne havde moderen derimod kun ret til barsel indtil barnet var 14 uger gammelt, indtil det i 1985 blev forlænget til 24 uger. Eftersom de fleste kvinder var udearbejdende dengang, betød det, at mange spædbørn kom i vuggestue eller dagpleje, allerede når de var 3-6 måneder.

De store børn passede de små

Selv hvis vi spoler tiden endnu længere tilbage, havde en del mødre enten arbejde på fabrik eller i landbruget, viser denne gennemgang af barselsorlovens historie fra Arbejdermuseet.

Dengang handlede barselsorlov ikke om barnets behov for nærvær med moderen, men om at moderen skulle komme sig fysisk efter fødslen, inden hun igen kunne udføre hårdt arbejde.

Og heller ikke den store gruppe kvinder, som indtil midten af 1900-tallet var hjemmegående mødre, brugte dagen på at lege med børnene eller gå rundt med babyen i en vikle.

»Tit var det ikke direkte børneomsorg, som tiden blev brugt på. Det var snarere noget med, at der var en masse arbejde, som skulle laves i hjemmet, blandt andet fordi der ikke var de samme teknologiske hjælpemidler som i dag, og så var børnene der også. De passede i nogen grad sig selv, eller de store passede de små, og så hjalp de til med det huslige arbejde,« forklarer Karen Hvidtfeldt og tilføjer, at der dog også var store individuelle forskelle fra familie til familie. 

Glem Morten Korch-idyllen

Det var ikke ond vilje, som gjorde, at forældre ikke havde lige så meget fokus på børnene dengang, men om praktiske omstændigheder - for eksempel det faktum, at man typisk dengang fik mange børn.

»Det var jo 'her kommer mutter med kost og spand'-tidsalderen. I 50'erne skulle hjemmet pudses op, og kvinderne var spændt hårdt for med husarbejde. Mændene arbejdede 50-60 timer om ugen og havde ikke bil, så de var væk hele dagen.«

»Jeg tror, vi ville blive overrasket over, hvor anderledes samfundet var dengang. Der var ikke meget Morten Korch-film over det,« forklarer Ning de Coninck-Smith, som er professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

Børn skulle ikke tages op for tit

Men det skyldes også, at den pædagogiske tilgang til børn har ændret sig meget.

»I 1940'erne og 1950'erne var der den opfattelse, at helt små børn havde bedst af ikke at sidde på armen hele tiden. De skulle kun tages op, når de skulle have mad eller skiftes. Der har holdningen til stimulering af børn ændret sig,« forklarer Ning de Coninck-Smith.

Det bakker psykolog Camilla Holmgaard op om.

»Selvom mange var hjemmegående dengang, var de ikke nødvendigvis nærværende, for de var jo arbejdende hustruer i hjemmet. Dengang tænkte man ikke så meget over, hvor vigtigt det faktisk er at 'connecte' med et lille barn,« siger Camilla Holmgaard.

Forsker Karen Hvidfeldt påpeger, at den gode mor dengang blev bedømt efter andre kriterier.

»Dengang var der mere fokus på, at børn opførte sig ordentligt og klarede sig godt i skolen. Børn skulle ikke forkæles. Meget af det, vi ser som omsorg i dag, ville man tidligere have vurderet som forkælelse eller uselvstændiggørelse,« siger Karen Hvidtfeldt.

Generelt var børn mere nogle, der bare 'var der', og ikke som i dag et aktivt tilvalg, hvor forældrene skal navigere i en jungle af forskellige opdragelsesformer, som er blevet en hel industri for bladudgivere, legetøjsfabrikanter og bloggere.

»Den der hyperopmærksomhed på, hvad man skal foretage sig med sine børn, er et senmoderne fænomen. Det hænger blandt andet sammen med, at vi typisk får færre børn, og at vi ofte først får dem senere i livet, så det bliver en mere eksklusiv oplevelse,« forklarer Karen Hvidtfeldt.

Mor har dårlig samvittighed

I undersøgelsen, som Wilke har udført for Ugebrevet A4 og Avisen.dk, bliver de respondenter, som har børn under 10 år, spurgt til, om de har dårlig samvittighed over ikke at tilbringe mere tid med børnene.

Hver fjerde kvinde svarer, at hun ofte har dårlig samvittighed, mens det gælder for færre end én ud af tyve mænd. Medregner man dem, der ind imellem har dårlig samvittighed, gælder det to ud af tre kvinder og en ud af tre mænd.

Det kan virke selvmodsigende, når vi i kraft af kortere arbejdsdag, længere ferier, længere barsel, og vaskemaskiner, støvsugere og mikrobølgeovne, der mindsker arbejdsbyrden i hjemmet, faktisk har meget bedre mulighed for at være sammen med børnene - og også i højere grad end tidligere er det.

»Men i dag er der større forventninger til forælderskabet og især moderskabet, som er umulige at opfylde. Vi skal lave aktiviteter med vores børn, som skal udvikle og stimulere. Vi skal hente børnene tidligt i institution, og samtidig skal begge forældre også have fuldtidsarbejde for at have råd til alle aktiviteter i fritidslivet.«

»Vi hører fra børneinstitutioner, gennem mødregrupper og på Facebook, hvad andre gør, og det skaber også nogle forventninger til vores eget moderskab. Det gør, at den dårlige samvittighed er større nu,« siger Karen Hvidtfeldt.

'Jeg kunne jo godt gå ned i tid'

Ud over at mange af os har et romantiseret billede af fortidens hjemmegående husmor, og at forventningerne til forældreskabet har ændret sig, skyldes den dårlige samvittighed også, at vi ganske simpelt har lyst til at være mere sammen med vores børn, siger Camilla Holmgaard.

»Tidligere havde man ikke samme muligheder for at flekse, så selvom man måske gerne ville være mere sammen med sine børn, så kunne det bare ikke lade sig gøre.«

»Nu, hvor mulighederne er der, er man også nødt til at foretage nogle valg. Man tænker for eksempel, 'Åh, jeg kunne jo godt gå lidt ned i tid, men så kommer vi til at sidde stramt i det økonomisk'. Det, at mulighederne er der, kan godt give et vist pres for at benytte dem,« forklarer Camilla Holmgaard.

Hun opfordrer forældre til at droppe bøgerne og sammenligningerne med andre og i stedet mærke efter, hvad de egentlig selv har lyst til. 

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.