Fusk med indiske it-ansatte mørklagt af myndighederne

Af Illustration: Pernille Mühlbach

I foråret kom it-firmaet CSC i søgelyset, da det blev meldt til politiet af Udlændingeservice. Mistanken går på snyd med de oplysninger, som virksomheden har indgivet til myndigheden i forbindelse med ansættelse af udenlandske it-eksperter. Efterfølgende er sagen totalt mørklagt, og det fører nu til kras kritik fra de store lønmodtagerorganisationer.

RØGSLØR »Jeg kan desværre ikke komme sagen nærmere … «

»Uanset, hvor mange gange, du spørger, får du ikke noget svar … «

Med den type meldinger på helt åbne spørgsmål er der ikke langt til konklusionen: Der er noget mystisk over sagen om it-giganten CSC, der i foråret blev meldt til politiet for at snyde med reglerne for højtuddannet arbejdskraft i Danmark.

Situationen får nu de it-ansattes tre hovedorganisationer – Akademikernes Centralorganisation (AC), LO og FTF – til at kritisere Udlændingeservice og Integrationsministeriet for at skabe unødig usikkerhed om, hvad der foregår. Sagen virker dunkel og præget af lukkethed, lyder anklagen. For hvorfor må ingen vide præcist, hvad CSC er mistænkt for? Og hvad med myndighedernes egen rolle, hvad dækker de over? Samtidig frygter flere, at også andre virksomheder end CSC har snydt.

»Sagsforløbet er rodet ud over alle grænser,« siger afdelingschef i AC, Niels Lykke Jensen.

Han støttes af formand for FTF Bente Sorgenfrey og LO’s næstformand Lizette Risgaard:

»Det her er slet ikke godt nok. Det er totalt uværdigt for folkestyret, at det foregår på den her måde,« siger Lizette Risgaard.

I korthed handler sagen om indiske it-ansatte, der har været ansat i CSC India, men været udlånt til CSC i Danmark. For at få lov til at omgå de danske udlændingeregler skal virksomheder, der ansætter en udenlandsk ekspert, aflønne vedkommende med en årlig løn på mindst 375.000 kroner. Staten kvitterer så med at give en ordentlig skatterabat til pågældende.

Mistanken er, at CSC på finurlig vis ’kom til’ at medregne den fiktive skatterabat, da de skulle overbevise Udlændingeservice om, at – formentlig flere hundreder – indiske it-ansatte fik mere end 375.000 kroner om året i samlet løn i Danmark.

Er der hold i anklagerne, har CSC både snydt sine indiske medarbejdere, som fik mindre i løn end danske kolleger – og grundigt gennemhullet formålet med Udlændingelovens bestemmelser om beløbsgrænser, der ikke bare skal beskytte udlændinge, men også danske arbejdere.

Sagen fremkaldte i februar en redegørelse fra Udlændingeservice, og i april blev CSC af udlændingemyndigheden meldt til Københavns Politi for at overtræde loven om at rekruttere højtuddannet arbejdskraft fra udlandet.

På samme tidspunkt lovede integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) en redegørelse til Folketinget om hele sagen inden udgangen af august. Men trods fem måneders arbejde, formåede hun ikke at holde løftet, hvilket ministeren på et alt andet end mundret nudansk oplyste til Folketinget på målstregen, 31. august:

»Under henvisning til min besvarelse af UUI alm. del spørgsmål 165, i hvilken forbindelse jeg har tilkendegivet, at jeg senest med udgangen af indeværende måned vil oversende en fortrolig redegørelse udarbejdet af Udlændingeservice om kontrolindsatsen i sager om opholdstilladelse efter beløbsordningen til it-specialister ansat hos CSC Danmark A/S, skal jeg hermed orientere udvalget om, at sagen fortsat har en sådan verserende karakter, at redegørelsen vil blive oversendt, så snart der er mulighed herfor.«

Sagt med andre ord: Så længe sagen bliver behandlet af politiet, vil integrationsministeren være tavs.

Spørgsmålene står i kø

Centralt i sagen står et møde i Beskæftigelsesministeriet 31. august i år, hvor international rekruttering af arbejdskraft, herunder ansættelsen af indiske it-medarbejdere, blev drøftet.

Til stede på mødet var både integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), deres respektive departements­chefer, kommunernes repræsentant i form af Rødovres borgmester Erik Nielsen (S) og repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, det vil sige Dansk Arbejdsgiverforening og de tre lønmodtagerorganisationerne LO, AC og FTF.

Ugebrevet A4 har været i kontakt med flere af deltagerne, der udtrykker frustration over især Birthe Rønn Hornbechs ageren på mødet. Ministeren blev bedt om at fortælle, hvad der sker i sagen med CSC, både for at få et indtryk af, om sagen er vokset – altså, om flere firmaer har benyttet samme metoder som CSC – og for at få en vurdering af, hvordan regeringen fremover vil dæmme op for snyderiet.

Men på trods af, at myndighederne i andre sammenhænge rask væk besmykker fødevarebutikker med sure smileyer, og eksempelvis Finanstilsynet i sidste uge oplyste, at BRFbank er politianmeldt for at bryde oplysningsregler, svarede integrationsministeren på mødet, at hun naturligvis ikke kunne fortælle noget om sagens størrelse, så længe CSC efterforskes.

Om sagen således er vokset i hænderne på Københavns Politi eller i Udlændingeservice, stod dermed totalt uklart efter mødet. Og det vækker undren hos flere af mødets deltagere.

En redegørelse fra Udlændingeservice 17. februar i år nævner nemlig 119 stikprøvesager fra 2009, hvor der i 15 konkrete sager forelå oplysninger, der »førte kontrollen til nærmere undersøgelse«.

Hvad den nærmere undersøgelse efterfølgende førte til, er i dag uklart. Til gengæld står det klart, at hver ottende sag umiddelbart så mistænkelig ud. Og at det ifølge stikprøven tilsyneladende ikke kun var CSC, der kunne have svært ved at ’fatte’ reglerne.

Politisk-økonomisk konsulent i HK/Privat Morten Skov, der har fulgt sagen tæt, mener, at Udlændingeservice kan spille en central rolle ved at have udtrykt sig uldent om reglerne over for CSC og andre virksomheder.

»Netop derfor vil det ikke undre mig, hvis det her er langt bredere end CSC,« siger Morten Skov.

2009 kom flere end 2.000 højtuddannede til Danmark under reglerne for ’beløbsordningen’, og Morten Skov vurderer, at det svarer til godt fem procent af samtlige ansatte i den danske it-sektor. Problemet er, vurderer Morten Skov, at it-sektoren ofte er murbrækker i forhold til andre brancher. Derfor er sagen i hans øjne helt principiel.

Kom igen om en måned

Ugebrevet A4 har i et forsøg på at få et overblik over sagen rettet henvendelse til de relevante parter, først og fremmest Københavns Politi, der sidder med CSC-sagen. Men politikommissær og sektionsleder i særlovssektionen under Københavns Politis efterforskningsenhed, Lars Jacobsen udtrykker sig kort:

»Vi ved meget mere om en måneds tid. Indtil da får du ikke noget at vide. Uanset, hvordan du spørger.«

CSC Danmark oplyste i april i en pressemeddelelse, at myndighederne pudsede politiet på firmaet. Alligevel vil CSC intet sige om sagen i dag.

»CSC ønsker for nuværende ikke at deltage i et interview. Desværre. Dette med begrundelse i, at sagen stadig undersøges af Københavns Politi,« skriver pressechef Claus Johnsen i en mail.

I april oplyste CSC dog også, at sagen omhandlede 20 forhold. Men om sagen siden er vokset – eller det modsatte – er også hemmeligt ifølge Claus Johnsen:

»Jeg kan desværre ikke komme tallet nærmere end de 20 sager.«

For fem måneder siden oplyste CSC desuden, at de selv ville undersøge 225 øvrige sager. Også konklusionen på den undersøgelse henstår i dag i det uvisse.

Meget mere held er der hverken hos Udlændingeservice, der står bag politianmeldelsen af CSC, eller Integrationsministeriet, som er øverste myndighed i sagen.

Begge henviser til, at politiet undersøger sagen, men om der er flere eller færre firmaer – eller i det hele taget, hvor mange sager der er anmeldt til politiet – vil ingen ud med.

Ifølge Ugebrevet A4’s oplysninger skulle Birthe Rønn Hornbechs førnævnte redegørelse allerede være færdiggjort i Udlændinge­service. Den oplysning vil Integrationsministeriet dog hverken be- eller afkræfte.

»Det, jeg ved, er, at jeg ikke har kendskab til, om redegørelsen er færdig. Det, jeg ved, er, at redegørelsen i hvert fald ikke er sendt til Folketinget endnu. Det forholder jeg mig til,« lyder det fra en af integrationsministerens nærmeste embedsmænd.

I Dansk Arbejdsgiverforening er chefkonsulent Henning Gade, som også var til stede på mødet i Beskæftigelsesministeriet 31. august, dog ikke bekymret over sagens udvikling. Derimod udløser forløbet hændervrid hos de af lønmodtagernes repræsentanter, der også deltog i mødet.

»Jeg er altid bekymret, når man agerer så lukket som her. Som om man nu er i gang med at ændre lovgivningen eller andet, så man som virksomhed kan få lov at agere mere frit. Det siger min rygmarvsfornemmelse mig, at man er,« siger FTF-formand, Bente Sorgenfrey.

LO’s næstformand, Lizette Risgaard, har også en dårlig fornemmelse over forløbet:

»Det, der bliver meget mystisk er, at det virker, som om ministeren gerne vil holde arbejdsmarkedets parter ude af det her område, og på den måde prøve at få reglerne lavet om. Så der ikke rigtigt bliver noget at komme efter i forhold til firmaerne. Jeg er nervøs for, at de prøver at manipulere og få lavet en aftale med et smalt politisk flertal. Det virker jo, som om der allerede ligger en redegørelse, som man ikke vil offentliggøre, og som man nu prøver at lægge røgslør ud over. Det er i alles interesse at få frem, hvor omfattende det her er, og det er utilstedeligt, at vi ikke må få det at vide,« siger hun.

Afdelingsleder i AC Niels Lykke Jensen er helt enig.

»På den ene side er der ingen tvivl om, at Danmark har brug for flere af de kloge hoveder fra udlandet – vi er i underskud. På den anden side er hemmelighedskræmmeriet om overtrædelserne med til at skabe både myter og uro om udlændinge i Danmark,« siger Niels Lykke Jensen og slår hovedet på sømmet:

»Vi er utrygge ved håndteringen her. Hvis man har en ’misbrugssag’, skal man sørge for mest mulig gennemsigtighed, så man hurtigt kan komme videre. Der er ingen tvivl om, at Danmark har brug for mere ’klog’ indvandring på sigt, og derfor er det at skyde sig selv i foden at putte med sådan en sag,« siger han.

Det Radikale Venstre er sammen med Dansk Folkeparti forligspart på området, og de radikales næstformand Morten Østergaard er typen, der til enhver tid ønsker flere højtuddannede til Danmark – efter gældende regler. Alligevel undrer også han sig over det, han kalder »hemmelighedskræmmeriet, som klæber til denne sag«.

»Helt grundlæggende er det jo en sag, som er kommet til ministerens kendskab via medierne, og derfor virker det mistænkeligt, at man mørklægger sagen, som det er sket her. Det er et løjerligt forløb, vi er vidne til her, og det vækker bestemt den mistanke, at der er foregået noget hos udlændingemyndighederne selv, som ikke er efter bogen. Vi vil orienteres hurtigst muligt om, hvad der er foregået i den her sag – også fordi vi som forligsparti skal stå på mål for reglerne,« siger Morten Østergaard.

Det er trods utallige henvendelser ikke lykkedes at få integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) til at kommentere denne artikel.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.