Frivillige skal ikke udhule velfærden

Af | @MichaelBraemer

Politikerne skal ikke bygge fremtidens velfærd på frivillig arbejdskraft. Det er den klare melding fra danskerne i ny undersøgelse. Men frivillige er allerede ved at tage over, lyder det fra frivillige organisationer, som føler sig misbrugt. Forsker afviser dog danskernes bekymringer.

Foto: Illustration: Socialstock, Polfoto.

UDEN REGNING Danskerne er vilde med frivilligt arbejde. Men de sætter hælene i, hvis deres indsats skal bruges til at udhule eller erstatte offentlige serviceydelser. Fremtidens velfærd skal ikke bygges på frivilligt arbejde, fremgår det en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Ugebrevet A4 blandt et repræsentativt udsnit af den voksne danske befolkning.

Kun hver femte dansker – 22 procent – mener, at en større del af velfærdsopgaverne bør udføres af frivillig arbejdskraft. 60 procent siger klart nej.

Viljen til at gøre et frivilligt stykke arbejde er ellers stor blandt danskerne. Hver anden siger, at de er interesseret i at yde en frivillig og ulønnet indsats i deres lokalområde, og kun hver fjerde siger klart nej.

Men hvis den offentlige sektor bruger det frivillige arbejde til at spare på medarbejderne, er det færre end hver tredje, der er interesseret i at arbejde frivilligt. 55 procent af danskerne siger klart nej til at lade frivillighed bane vejen for offentlige besparelser.

Dermed er der noget at tænke på for politikere på kommunalt, regionalt og statsligt niveau, der rask væk melder ud, at med den fremtidige økonomi kan velfærden kun opretholdes med øget brug af frivillige.

Dennis Kristensen, formand for forbundet FOA, hvis medlemmer står i forreste linje, når der skal spares i den offetnlige sektor, roser danskerne for deres indstilling og det signal, der bliver sendt til politikerne.

»Vi tager hinanden alvorligt og vil gerne hjælpe, uanset om vi kender hinanden eller ej. Vi er ikke blevet de egoister, som vi gøres til, og som kun vil tage os af os selv og vores familier. Men når politikere og embedsfolk taler om, vi ikke kan klare fremtidens velfærdsudfordringer, uden at frivillige kommer ind og overtager opgaver, så siger danskerne stop,« siger han.

Krisen gør ingen forskel

Den økonomiske krise og sparekrav i kommunerne har tilsyneladende ikke rokket ved danskernes klare overbevisning om, at det er det offentlige, der skal stå for kernevelfærdsydelser. På nogle områder snarere tværtimod.

Kun 14 procent af danskerne erklærer sig i den nye undersøgelse enige i, at kommunerne bør lægge en større del af ansvaret for de ældres praktiske hjælp, for eksempel til rengøring og indkøb, over på familie og pårørende.

Da samme spørgsmål blev stillet i en tilsvarende undersøgelse for tre år siden, var en væsentlig større andel – 22 procent - enig i synspunktet.

Problemet er bare, at frivillige allerede er i fuld gang med at overtage velfærdsopgaver, og at ingen har mulighed for at sætte hælene i, fordi kommuner er begyndt at organisere de frivillige selv uden om de frivillige organisationer. Det mener Johannes Berthelsen, formand for Frivilligt Forum, som repræsenterer over 100 frivillige sociale organisationer.

»Der er ingen tvivl om, at kommunerne prøver at åbne op for så stor fleksibilitet som muligt på området. Og de kan i højere grad få frit spil, hvis de selv organiserer frivillige, som er den nye trend. Borgere med lyst til at yde en frivillig indsats er nemlig ikke bevidste om de skillelinjer, der er, og vil bare gøre noget for andre,« påpeger han.

Dobbeltrolle

De frivillige sociale organisationer er ifølge Johannes Berthelsen i en dobbeltrolle, hvor de på den ene side leverer frivillig arbejdskraft som ’lappeskræddere’, når garnet i det sociale sikkerhedsnet er blevet for tyndt. Men samtidig varetager de også interesserne for de udsatte – ældre og unge – og ser en vigtig rolle i at melde tilbage til politikere, hvis konsekvenserne af den hårde økonomiske politik bliver for hård.

De oplever i disse år, at kommunerne eksperimenterer på området og er meget på vagt over for, hvor langt kommunerne går. Johannes Berthelsen mener, at der er tale om en glidebane.

»Når flere kommuner fyrer alle ansatte på aktivitetscentre for ældre og kun bruger frivillige til at drive det, hvem har så forstand på demente og kan tage sig af dem, der har svært ved at komme frem og tilbage,« spørger han.

I FOA, som organiserer de social- og sundhedsarbejdere (sosu’er), der tager sig af de ældre i den offentlige sektor, er man heller ikke i tvivl om, hvad vej det går.

»I vores seneste medlemsundersøgelse i september sagde hvert fjerde medlem, at nu har de frivillige overtaget noget af deres arbejde. Der er også flere og flere medlemmer, der siger, at de finder udviklingen forkert, men at deres arbejdsplads på grund af knappe ressourcer ikke kunne fungere uden de frivilliges indsats,« fortæller Dennis Kristensen.

Ikke for tæt på

I A4’s undersøgelse er danskerne blevet stillet over for fire konkrete velfærdsområder, hvor man allerede ser frivillige bevæge sig ind, eller hvor man kan forestille sig, at de vil gøre det. I alle fire tilfælde svarer flere, at det er en dårlig idé end en god ide. Og i de tre af tilfældene er forskellen mellem de to svargrupper endda meget markante.

33 procent er med på, at frivillige kommer til at yde praktisk hjælp, hvis de selv får brug for hjælp. Men flere – 36 procent – synes, de er en dårlig idé. 29 procent mener, det er en god idé, hvis frivillige hjælper med til at passe børn i daginstitutioner, mens 46 procent kalder det en dårlig idé. 23 procent kan se en god idé i, at frivillige hjælper til med at undervise børn i folkeskolen – noget, som 55 afviser.

Når det kommer helt tæt på, og danskerne bliver spurgt, hvad de siger til tanken om, at frivillige kommer til at yde personlig pleje af dem selv, hvis de får brug for hjælp, siger kun godt hver tiende – 11 procent, at det er en god idé. Så mange som to ud af tre – 68 procent – afviser den som en dårlig idé.

Jesper Thyrring Møller er kommunaldirektør i Hedensted Kommune og ville have svaret det samme til det sidste spørgsmål. Han er imidlertid en af dem, der ser et stort potentiale i at inddrage frivillige i andre områder af velfærdssamfundet.

Kommunaldirektøren kan godt se fem procent af de offentlige velfærdsopgaver løst af frivillige og håber endda, at tallet bliver endnu større. Det vil kunne give os, hvad han kalder bæredygtig velfærd og ikke det, vi har i dag, som han betegner som industriel velfærd, hvor der hele tiden skrues på normeringer.

»Gør det noget, at en ældre kvinde her i kommunen, som ikke kan komme ud, læser lektier, hygger sig og læser historier for en ni-årig pige, hvis pigen så kan undgå særforanstaltninger og støttetimer i skolen. Er det ikke almindelig samfundsomsorg,« spørger Jesper Thyrring Møller.

Økonomi ikke nødvendigvis afgørende

Hedensted tænker kreativt for at få frivillige til at løfte velfærdsniveauet i kommunen. I projektet ’Bring bogen ud’ cykler ældre rundt med bøger til gangbesværede – en udbringning, biblioteket tidligere stod for.

Men kommunaldirektøren understreger, at projekterne ikke nødvendigvis har som formål at spare. Det gælder for eksempel et Green Team-frivilligprojekt i en af kommunens byer, der alene skal forskønne byen og gøre indbyggerne glade.

»Besparelser er en anden ting og noget, vi gør alligevel. Jeg er ekspert i at spare, og det er byrådet også. Hele Vesteuropa diskuterer jo, hvor meget der er råd til at bruge på offentligt forbrug, og intet typer på, at den pil kommer til at pege opad. I den situation kan man vælge at gøre to ting: Skære ned, hvad vi har gjort før og kan gøre igen. Eller udnytte situationen til at redefinere opgaven,« mener han.    

Ingen grund til bekymring

Jacob Torfing, professor i offentlig forvaltning på RUC, mener, at A4’s undersøgelse bekræfter to ting: At danskerne på tværs af alle partier vedvarende og begejstret slutter op om velfærdsstaten. Og at de samtidig genre vil lave frivilligt arbejde, fordi det er en del af borgerrollen.  

De to ting er ikke nødvendigvis i konflikt, og han har heller ikke set afgørende tendenser til, at frivillighed vil underminere velfærden eller er tænkt som noget, den skal bruges til at indskrænke den offentlige sektor. Faktisk forudsætter frivillighed i velfærdsarbejdet en stærk offentlig sektor, beroliger han.

»Der er lande, hvor man har gjort det, som man frygter herhjemme. England er et godt eksempel. Her sagde den konservative premierminister David Cameroun, at han ville skære 20 procent i den offentlige sektor, og at det så ville fremkalde en reaktion i den civile sektor, som ville tage over. Det har ikke fundet sted. Det er videnskabeligt dokumenteret, at skærer man i den offentlige sektor, reducerer man antallet af frivillige,« fortæller han.

Flest gode eksempler

I Danmark er historien, at vi før 2. verdenskrig havde en forholdsvis stor frivillig sektor. Ifølge Jacob Torfing amatøragtig, sparsomt dækkende og styret af barmhjertighed. Vi valgte så en anden vej med en stor offentlig sektor med fagpersoner til at tage sig af borgerne.

»Nu ser vi en opblussen at den frivillige sektor igen, men den hidtidige erfaring er, at det i overvejende grad ikke fortrænger offentlig ansatte. Det er der meget få eksempler på, men der er mange eksempler på, at de frivillige kommer ind og er med til at producere velfærd sammen med de offentlige,« mener professoren.  

Som positive eksempler peger han på besøgsvenner, der gør, at sundhedspersonale på hospitaler kan koncentrere sig om deres kerneopgave, projekter, hvor ældre lærer andre ældre it i det rigtige tempo, ekstra gårdvagter i skolerne og ældre, der læser højt for børnene i de lange frikvarterer.

»De eneste, der kan føle sig truet af udviklingen er enkelte grupper af kort- eller ikke-uddannede, for eksempel sosu’er. Men selv i de tilfælde, vil der kunne opnås et positivt resultat, hvis de selv er med til at vurdere behovet for de frivillige, hvor mange der skal ind og hvad de skal bruges til,« mener Jacob Torfing.

Behov for charter

Johannes Berthelsen fra Frivilligt Forum mener kan, at udviklingen kan forløbe så uproblematisk, hvis der er en stram styring.

»Vi har behov for et partnerskab mellem regering, kommunerne og de frivillige organisationer, hvor vi laver et charter, der på en forpligtende måde fastlægger, hvem der må gøre hvad,« mener han.

Også FOA ser et stort behov for forpligtende spilleregler.

»Lige nu ser vi politikerne rykke i startblokkene for at komme i gang. Vi har set initiativer i periferien af velfærdssamfundet, hvor frivillige har taget over i for eksempel væresteder. Næste skridt, som vil sætte ind, når kommunalvalget er overstået, vil rykke os nærmere på kernen i velfærden,« frygter FOA’s formand Dennis Kristensen.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.