Demokrati-krise

Fremtidsangst og politikerlede hos unge på erhvervsskolerne

Af | @GitteRedder

Unge på erhvervsskolerne har ringe tillid til politikerne og oplever, at samfundet bliver mindre trygt. Hver femte af dem vil stemme blankt. Det viser ny undersøgelse blandt mere end 2.400 elever på erhvervsskoler. De unge føler, at politikerne ikke lytter, siger elevernes formand.

Politikere og andre spidser skulle langt oftere ud og møde de unge for at give dem tillid til politikerne og demokratiet, mener formanden for Dansk Ungdoms Fællesråd, Kasper Sand Kjær. På erhvervsskolen UCC i Hjørring fik eleverne i december 2017 besøg af blandt andre beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og LO-formand Lizette Risgaard.

Politikere og andre spidser skulle langt oftere ud og møde de unge for at give dem tillid til politikerne og demokratiet, mener formanden for Dansk Ungdoms Fællesråd, Kasper Sand Kjær. På erhvervsskolen UCC i Hjørring fik eleverne i december 2017 besøg af blandt andre beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og LO-formand Lizette Risgaard. Foto: Henning Bagger - Ritzau/Scanpix.

 

I den bedste af alle verdener ser unge mennesker lyst på fremtiden og stoler på politikerne og den demokratiske samtale.

Men sådan ser verden slet ikke ud for det store flertal af elever på danske erhvervsskoler.

Seks ud af ti unge, der er i gang med at uddanne sig til murer, industritekniker eller en anden faglig uddannelse, føler, at samfundet bliver mere og mere utrygt. Det er især kriminalitet, krige rundt omkring i verden og en voksende ulighed, der bekymrer dem.

Derudover gennemsyrer politikerleden eleverne på erhvervsskolerne. Kun tre ud af ti erhvervsskole-elever oplever at blive taget seriøst af politikerne. Og de færreste unge i gang med en faglig uddannelse tror på, at en personlig snak med en politiker vil føre til noget som helst.

Når man føler sig utryg i mødet med andre og frygter fremtiden, bliver apatien let dominerende. Kasper Sand Kjær, DUF-formand.

Det viser en omfattende undersøgelse, som Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har gennemført blandt 2.420 erhvervsskole-elever.  

Og resultaterne er nedslående, mener både organisationer, politikere og fagbevægelse.

»Det er deprimerende,« konstaterer formanden for Dansk Ungdoms Fællesråd, Kasper Sand Kjær.  

»De unge ude på skolerne føler ikke, at de bliver lyttet til, og det er supervoldsomt at få en undersøgelse, der i den grad viser de unges manglende tiltro til politikerne og til fremtiden,« siger formanden for Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO), Helene Glundholt.

Ingen hjælp at hente hos det politiske jetset   

Socialdemokratiets erhvervsskole-ordfører Mattias Tesfaye mener, at den aktuelle undersøgelse viser, at kløften mellem de unge på erhvervsskolerne og eliten er vokset i årevis, mens politikerne bare har sovet i timen. 

Vi er på vej mod en hel generation, som savner forbilleder, der ligner dem selv. Mattias Tesfaye, folketingsmedlem (S)

Han henviser til et debatindlæg, som han forfattede for nøjagtig ti år siden. Heri problematiserer han den store mistro til politikere samt fremtidsangsten hos unge ufaglærte og unge på erhvervsskolerne:

»Vi er på vej mod en hel generation, som savner forbilleder, der ligner dem selv. Generelt kan man sige, at de unge LO-medlemmer på mange måder er blevet overladt til dem selv. Mange af de sociale og juridiske rammer, der tidligere har skabt tryghed omkring arbejdslivet udfordres. Uddannelsessystemet er for mange blevet en modspiller, og der er ingen hjælp at hente fra hverken det kulturelle eller politiske jetset,« skrev Mattias Tesfaye i 2008.

»Det er beklageligt, at det gælder endnu,« siger Mattias Tesfaye, der selv er mureruddannet og gik på erhvervsskole i slutningen af 1990'erne. 

Også næstformand i LO-fagbevægelsen Ejner K. Holst mener, at undersøgelsen er uhyggelig læsning.

»Vi er selvfølgelig nødt til at tage det alvorligt, når så mange unge ikke stoler på politikerne. Det er farligt, hvis man ikke føler, at demokratiet er til for en, og at man ikke selv vil være en del af det,« konstaterer Ejner K. Holst. 

Blå blok hestehoveder foran rød blok 

Dansk Ungdoms Fællesråd har gennemført undersøgelsen i perioden fra oktober til december 2017 i forbindelse med ’Demokratiets Dag’, hvor ungdomspolitikerne fra alle partier inviteres ud på erhvervsskolerne.

Fakta om Demokratiets Dag

Demokratiets Dag er et samarbejde mellem DUF, LO, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Erhvervsskoler, Erhvervsskolernes ElevOrganisation EEO og Landssammenslutningen af handelsskoleelever, LH. 

Du kan læse mere om dagen her.  

UDVID

Kontaktlærerne på mere end 70 erhvervs- og produktionsskoler har delt et spørgeskema ud til elever på grundforløbene og har efterfølgende returneret dem til DUF.

I alt har 4.257 elever påbegyndt spørgeskemaet og svaret på en del af spørgsmålene, mens 2.420 har afsluttet spørgeskemaet helt.

68 procent af besvarelserne kommer fra unge under 18 år, mens de øvrige deltagere fortrinsvis er 18, 19 og 20 år.

De unges store mistillid til politikerne viser sig i flere spørgsmål. Blandt andet erklærer 47 procent sig uenige eller meget uenige i udsagnet: »Jeg tror, politikerne ville tage mine problemer alvorligt, hvis jeg snakkede med en eller flere af dem personligt«.

Og kun 28 procent tror på, at en politiker vil tage den unges problemer alvorligt efter en personlig samtale.

Hver femte erhvervsskoleelev erklærer, at han eller hun vil stemme blankt, hvis der var folketings- eller kommunalvalg i morgen.

Og blandt de unge, der vil sætte kryds ved et parti, er blå blok hestehoveder foran rød blok. To ud af tre erhvervsskoleelever med stemmeret ville sætte kryds ved de blå partier, flest hos Dansk Folkeparti. 

De gamle arbejderpartier som Socialdemokratiet og SF har ikke fat i de unge, der skal ud i produktionsdanmark og velfærdsdanmark med faglige uddannelser. Således er det kun 12 procent, der vil sætte kryds ved Socialdemokratiet, mens SF må nøjes med 2 procent.  

Godt hver tredje erhvervsskoleelev, nemlig 35 procent, peger i undersøgelsen på, at hvis de overhovedet skal stemme ved et valg, er det mest afgørende, at de kan stole på, at politikerne gennemfører det, de siger.

Hver anden af erhvervsskoleeleverne mener ikke, at »politikerne taler ordentligt og respektfuldt til hinanden«.

Seks ud ti erhvervsskoleelever over hele landet føler, at samfundet bliver mindre trygt. Ikke en gang hver tiende håndværker,- sosu,- eller elektrikerelev oplever, at samfundet bliver mere trygt.

Eleverne peger på, at bekæmpelse af kriminalitet, mindre krig og konflikt i verden samt et mere lige samfund, hvor ingen er overladt til sig selv, vil give dem en følelse af større tryghed.  

Politikerlede kan føre til apati 

Hvis vi skal undgå en hel generation af sofavælgere, der boykotter demokratiet og er sortsynede i forhold til samfundsudviklingen, er det ifølge DUF-formanden helt centralt, at både erhvervsskolerne, politiske partier og arbejdsmarkedets parter kommer ud af starthullerne og møder de unge.

Limen i det danske folkestyre er jo mødet og samtalen mellem politikere og borgere. Kasper Sand Kjær, DUF-formand.

»Politikerne bør tage den her undersøgelse meget alvorligt og se at komme ud på erhvervsskolerne. Politikerleden er meget udtalt, og det skal der rettes op på. Tal med de unge, lyt til dem, og hør hvorfor de har en utryghed i forhold til fremtiden,« siger Kasper Sand Kjær.

Han kalder det et kæmpe problem, at de unge er så utrygge og fremtidspessimistiske.

»Når man føler sig utryg i mødet med andre og frygter fremtiden, bliver apatien let dominerende. Der er ikke noget, som man kan gøre noget ved, og man bliver sig selv nærmest. Utrygheden er i virkeligheden en af de største trusler mod demokratiet, og det er endnu mere uhyggeligt, når utrygheden hos den unge generation er så udtalt,« fastslår Kasper Sand Kjær.

Når han har været på besøg på erhvervsskoler, hører han ofte unge være frustrerede og desillusionerede over, at politikerne aldrig besøger deres skoler.

»Jeg tror simpelthen, at der er en grundlæggende følelse af, at politik er noget, der foregår på et eller andet slot i København. Politik har ikke noget med os at gøre, og politikerne er der ikke for vores skyld, er opfattelsen,« forklarer han.

Derfor er der brug for flere møder, hvor politikerne fordomsfrit møder de unge – og i mere end et kvarter – anfører han.

»De unge bekymrer sig om kriminalitet, krige og voksende ulighed. Men frygten for fremtiden handler også om, hvorvidt de kan holde til et langt arbejdsliv med hårdt fysisk arbejde i en tid, hvor pensionsalderen stiger? Bliver deres job overtaget af robotter, så den uddannelse, som de er i gang med, ender med ikke at være noget værd?« siger Kasper Sand Kjær. 

Mediepolitik kan afhjælpe problemet 

Nogle politikere bilder ifølge DUF-formanden sig selv ind, at de er i dialog med borgerne, fordi de er aktive på Facebook og Instagram. Men det holder ikke en meter.

»Limen i det danske folkestyre er jo mødet og samtalen mellem politikere og borgere. Men i disse år vokser afstanden - og i særdeleshed mellem unge på erhvervsskolerne og beslutningstagerne,« siger han.

Når de unge ikke stoler på, at en personlig snak med politikerne vil flytte noget som helst, handler det også om, at politikere skælder hinanden ud offentligt, betoner Kasper Sand Kjær.

»De unge ser ikke politikerne som rollemodeller, fordi de ikke taler pænt til og om hinanden i medierne. Politikerne har et stort ansvar for at ændre på det. Hvis man møder sine politiske modstandere med nysgerrighed frem for fordomme og absolutte holdninger, der ikke kan flyttes, forplanter det sig ned i befolkningen og især hos unge,« siger han.

Lige præcis nu, hvor der forhandles medieforlig, bør den nye DUF-undersøgelse ifølge Kasper Sand Kjær tages seriøst.

»På Christiansborg bør politikerne fokusere mindre på DR’s størrelse og mere på, hvordan man får public service og nyheder ud til hele befolkningen og især de unge. Den her polarisering og fremtidspessimisme handler også om, at politikerne ikke tænker i nye måder at kommunikere på, og så bliver mange hægtet af,« siger han.

Erhvervsuddannelserne skal ikke bare uddanne de unge til dygtige faglærte men også til samfundsborgere. Ejner K. Holst, næstformand i LO.

For unge på erhvervsskolerne, der ofte kommer fra et hjem, hvor både mor og far er ufaglærte eller kortuddannede, ser ikke Deadline og har ikke TV2 News kørende i båndsløjfe derhjemme. De streamer deres tv og følger med i samfundet via deres venners Facebook, anfører han.

Udover at der mediepolitisk bør tages affære, mener Kasper Sand Kjær også, at der skal indføres obligatorisk undervisning i samfundsfag på erhvervsskolerne.

»Med reformen af erhvervsuddannelserne blev det for alvor cementeret, at en erhvervsuddannelse er en ungdomsuddannelse. Hvis man skal være det, følger der også en forpligtelse til den brede almene dannelse med. Jeg mener ikke, at undervisningen i samfundsfag på erhvervsskolerne i dag er tilstrækkelig, og i hvert fald bør den her undersøgelse få panderynkerne frem hos politikerne,« siger han.

Uddannelse til samfundsborgere  

LO's næstformand Ejner K. Holst mener også, at samfundsfag skal fylde mere på skoleskemaerne på grundforløbene på landets erhvervsskoler. 

»I vores iver efter at gøre erhvervsuddannelserne mere fagfaglige, er vi nok kommet til at smide samfundsdannelsen ud med badevandet. Det må vi lave om på. For erhvervsuddannelserne skal ikke bare uddanne de unge til dygtige faglærte, men også til samfundsborgere,« siger han. 

Formanden for elevorganisationen Helene Glundholt bakker op om DUF-formandens forslag.

»Det er en ufattelig god idé med mere undervisning i samfundsfag ude på erhvervsskolerne. Det vil også tvinge flere politikere ud på erhvervsskolerne, hvor de kommer alt for lidt i dag,« siger hun.

Hun mener også, at medierne har et ansvar for de unges udbredte mistillid til politikerne.

»Medierne framer politikerne som nogen, der altid skriger af hinanden. Fake news og strammede nyhedsartikler bidrager også til, at de unge ofte vender ryggen til politik,« siger Helene Glundholt.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.