Podcast

Fra lockoutet til en der inspirerer lærere og politikere

Lyt til ny A4 podcast med læreren Mette Frederiksen. Hun var tæt på at forlade faget i kølvandet på lockouten i 2013, men i dag rejser hun landet rundt og inspirerer kolleger og politikere.

Læreren Mette Frederiksen er blevet et forbillede inden for sit fag. Hun var tæt på at droppe lærerfaget på grund af lockouten af lærerne i 2013 og den skolereform, der fulgte.

I dag rejser hun landet rundt som foredragsholder for at involvere sine lærerkolleger i den pædagogiske debat. Det har betydet, at Mette Frederiksen i dag er med i en gruppe, der rådgiver undervisningsminister Merete Riisager.

Hvordan vendte hun en følelse af håbløshed til at være en, der handler og involverer kollegerne?

Det finder vi ud af i dette afsnit, hvor vi besøger Mette Frederiksen på hendes arbejdsplads, Syvstjerneskolen i Værløse ved København.