Interview

Fra fagforenings-tyranni til fagforenings-kærlighed

Af | @GitteRedder

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) erklærer sig som fan af fagbevægelsen. »Jeg er blevet pinlig bevidst om, hvor glad vi skal være for den danske model,« siger han og stiller gerne op i en konkurrence om, hvem der har flest møder med 3F, Dansk Metal, HK og andre fagforbund.

I sine to år som beskæftigelsesminister har Troels Lund Poulsen (V) fået større respekt for fagbevægelsen og den danske model. Den har stort bundtræk, også når det gælder om at lave trepartsaftaler om at skaffe flere praktikpladser og styrke voksen- og efteruddannelse, mener han. Her er ministeren sammen med LO-formand Lizette Risgaard på besøg hos EUC Hjørring.  

I sine to år som beskæftigelsesminister har Troels Lund Poulsen (V) fået større respekt for fagbevægelsen og den danske model. Den har stort bundtræk, også når det gælder om at lave trepartsaftaler om at skaffe flere praktikpladser og styrke voksen- og efteruddannelse, mener han. Her er ministeren sammen med LO-formand Lizette Risgaard på besøg hos EUC Hjørring.   Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

 

Venstremanden Troels Lund Poulsen har langt fra altid været på talefod med fagbevægelsens top.

I sine yngre dage var han ideologisk kriger og bekæmpede »fagforeningstyranni«. Og han guffede for få år siden stegt flæsk og persillesovs på Vejlegården til støtte for restauratøren Amin Skov i protest mod LO-fagbevægelsen.  

Men i dag erklærer beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen sin store kærlighed til både fagbevægelsen og den danske model.

To år som beskæftigelsesminister, hvor han har arbejdet tæt sammen med mange fagforbund og a-kasser, har fået ham til at ændre syn på fagbevægelsen, fortæller han.

»Jeg er blevet meget mere pinlig bevidst om, hvor stolt - og glad for - vi skal være af den danske model. Ikke kun fagbevægelsen, men også arbejdsgiverne. I Danmark kan vi løse svære sager ved at bede arbejdsmarkedets parter om at forholde sig til dem. Og de kommer nogle gange med løsninger, som vi ikke kan komme på på Christiansborg,« siger han.

Den danske model gør, at Danmark går en positiv og lys fremtid i møde, fordi vi kan noget, som andre lande ikke kan. Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister (V).
 

Beskæftigelsesministeren noterer, at mange andre lande efterspørger præcis en dansk model, fordi de ikke kan få løst presserende samfundsudfordringer.

»Det er jo enormt stærkt, at det kan bæres igennem politisk, hvis arbejdsmarkedets parter når frem til en ansvarlig løsning. Og der vil jeg sige, at den kraft og den styrke oplever jeg på daglig basis,« siger han.

Stærkt bundtræk 

Den 42-årige Troels Lund Poulsen overtog beskæftigelsesministeriet efter Jørn Neergaard Larsen, da Lars Løkke Rasmussen fik Liberal Alliance med ind i regeringen i november 2016 og satte et nyt ministerhold. Troels Lund Poulsen gik fra at være erhvervsminister til at være beskæftigelsesminister, hvilket er hans femte ministerpost.

»For at du skal forstå styrken og se hvilket bundtræk, som den danske model og arbejdsmarkedets parter kan levere, skal du nærmest have været beskæftigelsesminister, finansminister eller statsminister,« pointerer han.

Så du er blevet større fan af den danske model i den tid, hvor du har været beskæftigelsesminister?

»Ja, det er jeg. Jeg er fan af den danske model, og jeg mener også, at den gør, at Danmark går en positiv og lys fremtid i møde, fordi vi kan noget, som andre lande ikke kan,« siger han.

Det oplever Troels Lund Poulsen, når han er på besøg i Bruxelles, Paris og andre hovedstæder, hvor regeringsledere vil høre alt om Disruptionråd og den danske måde at omstille sig til fremtidens arbejdsmarked, så man ikke mister konkurrencekraft og job på grund af digitalisering, ny robotteknologi og kunstig intelligens.

Verdensberømt 

»Disruptionrådet er jo verdensberømt. Jeg rejser rundt i hele verden og fortæller om, hvordan man kan få arbejdsmarkedets parter til at sidde ved samme bord og lave politiske aftaler. Det er jo ret enestående og en kæmpe konkurrencefordel for Danmark,« siger han.

Det er i Disruptionrådet, at der er diskuteret strategier og lavet aftaler om dele- og platformsøkonomi, teknologipagt og ikke mindst, hvilke kompetencer, der bliver brug for på fremtidens arbejdsmarked.

I Disruptionrådet og til trepartsforhandlinger om voksen- og efteruddannelse, flere praktikpladser til unge og om integrationsuddannelsen, IGU, til flygtninge, har han holdt utallige møder med fagbevægelsens top. 

Og selvom der også har været armlægning og politiske uenigheder om blandt andet stigende pensionsalder, massive besparelser på Arbejdstilsynet, erhvervsuddannelserne og udhulingen af dagpengenes værdi, betegner den borgerlige minister sit samarbejde med fagbevægelsen som mere end godt.

Fantastisk samarbejde 

»Jeg synes selv, at jeg har et fantastisk samarbejde med dansk fagbevægelse på kryds og tværs. Nogle af dem, som jeg er mest uenige med, er nogle af dem, jeg sætter mest pris på at arbejde sammen med,« fastslår han.

Sandheden er, at jeg gerne vil stille op i konkurrence om, hvem der har flest møder med fagbevægelsen. Troels Lund Poulsen, beskæftigelsesminister (V).

Så kommer der en remse af fornavne – Claus (Jensen, formand for Dansk Metal, red.), Lizette (Risgaard, formand for LO, red.) og mange flere – der røber, at Troels Lund Poulsen har været i dialog med både private og offentlige fagforbund i sin tid i Beskæftigelsesministeret.

»Sandheden er, at jeg gerne vil stille op i konkurrence om, hvem der har flest møder med fagbevægelsen. Der tror jeg, at jeg kan matche de fleste tidligere beskæftigelsesministre. Fagbevægelsens folk har en direkte adgang til mig og kan komme i kontakt med mig når som helst, ligesom arbejdsgiverne også kan,« siger han.

Til årsskiftet fusionerer hovedorganisationerne LO og FTF til en ny faglig hovedorganisation med knap 1,5 millioner medlemmer. LO-formand Lizette Risgaard og FTF-formand Bente Sorgenfrey kommer til at stå i spidsen for den nye faglige supertanker, der dannes for at give fagbevægelsen større muskelmasse og blive bedre til politisk interessevaretagelse.

Men for Troels Lund Poulsen vil det ikke gøre en forskel, hvad barnet hedder, og hvor stort barnet er.

»Jeg tror ikke, at det betyder noget i forhold til ens politiske interessevaretagelse, at man får et nyt navn. Det kommer ikke til at betyde noget for mig som minister og politiker,« siger han og tilføjer, at sådan en sammenlægning af to organisationer mere betyder noget internt.

Tre resultater gør stolt 

Et folketingsvalg er lige om hjørnet, og Troels Lund Poulsen aner ikke, hvad der venter på den anden side. Venstre kan være i regering, i opposition, han kan være genvalgt eller være røget ud af Folketinget.

Men skal han allerede nu gøre status over sine foreløbige resultater som beskæftigelsesminister, fremhæver han tre ting, som han er stolt af.   

Trepartsaftalen om voksen- og efteruddannelse, som giver medarbejdere og virksomheder adgang til et mere målrettet og fleksibelt efteruddannelsessystem. Ifølge ministeren knæsætter man en helt ny model, der giver nogle af dem med de sværeste udfordringer en hjælpende hånd til at blive på arbejdsmarkedet.

Den nye aftale, der forenkler beskæftigelsesindsatsen over for ledige og fjerner en masse bureaukrati og regler. Ifølge Troels Lund Poulsen er det et nybrud i forhold til at lave beskæftigelsespolitik på overfor kommunerne, samtidig med at livet som ledig bliver lettere.  

Handicapudspil, hvor der sættes mål for hvor mange mennesker med handicap, der skal ind på arbejdsmarkedet. Set med beskæftigelsesministerens øjne er det en falliterklæring, at der politisk ikke er kommet initiativer i næsten ti år i forhold til at få flere handicappede i job.  

»Alle tre aftaler mener jeg får en varig effekt også den dag, hvor jeg ikke længere er beskæftigelsesminister,« siger han.

Hvad skal du nå inden folketingsvalget bliver udskrevet?

»På den korte bane skal jeg gerne lande en bred politisk aftale om et nyt sanktionssystem (over for ledige, red.), så det bliver nemmere at give sanktioner til dem, der ikke vil være en del af det arbejdende fællesskab,« siger han.

Troels Lund Poulsen håber også at lande en ny arbejdsmiljøaftale inden et folketingsvalg. Og en eller anden form for model for et nyt arbejdsskadesystem.

»Det er sådan set den eneste rigtig dårlige samvittighed, jeg har som beskæftigelsesminister, at vi ikke har fået gjort noget ved det arbejdsskadesystem,« noterer han.

»Og så vil jeg gerne nå at give a-kasserne den her nye mulighed for at få en del af samtaleindsatsen over for dagpengemodtagerne. Det er et nybrud, at det er en venstremand, nærmest sådan en hemmelig socialdemokrat, der skal give a-kasserne den her nye mulighed.«

»I løbet af efteråret skal vi have rullet ud og besluttet, hvilke a-kasser der er en del af forsøget. Det bliver historisk at få den model ud at arbejde,« siger han.

Hørte vi dig sige hemmelig socialdemokrat?

»Ja, det er jysk humor«, griner han højt. Men så bliver han alvorlig igen:

»For to år siden sagde jeg i et interview, at jeg ville forsøge at være dybt pragmatisk i min tid som beskæftigelsesminister, og det synes jeg, at jeg har været. Også i forhold til fagbevægelsen,« siger Troels Lund Poulsen.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.