Vækstmotor

Mere uddannelse til ufaglærte kan give milliardgevinst

Af | @GitteRedder

Hvis 10.000 ufaglærte får en uddannelse, vil det give et ekstra bidrag til samfundsøkonomien på så meget som en milliard kroner om året. Det viser ny analyse fra Rockwool Fonden. For tiden bliver det debatteret, om vi overuddanner os. Men det gør vi slet ikke, fastslår forskningschef.

Det er en fantastisk forretning for samfundet at øge uddannelses-niveauet for ufaglærte. Det oplyser forskningschef Jan Rose Skaksen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.  

Det er en fantastisk forretning for samfundet at øge uddannelses-niveauet for ufaglærte. Det oplyser forskningschef Jan Rose Skaksen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.   Foto: Linda Kastrup, Ritzau/Scanpix.

 

Hvis statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil score en årlig gevinst på en milliard kroner, skal han give 10.000 rengøringsassistenter, lagerarbejdere og andre ufaglærte en uddannelse. 

Sådan lyder opskriften fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, der torsdag præsenterer ny omfattende forskning om afkast af uddannelse for både samfundet og den enkelte.

»Mere uddannelse giver højere økonomisk vækst, og det er en god forretning for samfundet at øge uddannelsesniveauet for ufaglærte,« fastslår Jan Rose Skaksen, der er forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed.

I analysen har man forudsat, at 10.000 ufaglærte uddanner sig, sådan som befolkningen gør i dag. Der vil altså ikke komme nogen større andel af nogen bestemt uddannelsesretning, men blot flere af alle. Flere smede, pædagoger, elektrikere, jurister og så videre.

Sparker gang i kvote-debat

Hvis det skete, ville hver enkelt af dem yde et gennemsnitligt årligt ekstrabidrag til bruttonationalproduktet (BNP) på 102.000 kroner. Det svarer til en god milliard kroner alt i alt hvert år.

Forbedringen kommer ikke i morgen, men på længere sigt. Og fra 2030 vil der være en årlig milliardgevinst.

Analysen er gennemført med den såkaldte DREAM-gruppes analysemodel REFORM, en 'hvad-nu-hvis-model', der kan beregne konsekvenser af alle mulige ændringer af arbejdsstyrkens uddannelsesniveau og sammensætning.

Med analysen lægger Rockwool Fonden ny viden på bordet, der kan sparke gang i debatten om uddannelse.

I Danmark udgør de offentlige udgifter til uddannelse godt seks procent af BNP, hvilket er det tredje-største niveau blandt de rige lande i organisationen OECD.

»Holdningen til uddannelse har ændret sig de senere år. Hvor globaliseringsdebatten og økonomien op gennem nullerne mere fokuserede på, at vi skulle uddanne os så meget som muligt, er der de senere år kommet lidt skepsis i forhold til uddannelse,« siger Jan Rose Skaksen og fortsætter:

»Er det nu rigtigt, at vi bruger så mange penge på uddannelse, og at så mange får en lang videregående uddannelse? Den debat sparker vi i gang ved at lægge ny forskning frem.« 

Fra humanist til ingeniør

Samtidig sparker Rockwool Fondens Forskningsenhed også til en kontroversiel politisk debat, om der skal være kvoter på nogle uddannelser, fordi de ikke giver samme økonomiske afkast som andre. 

Forskerne har nemlig analyseret, hvad det vil betyde, hvis 10.000 af dem, der har en lang videregående uddannelse inden for et humanistisk fag – for eksempel dansk, kunsthistorie eller filosofi – i stedet havde uddannet sig i en teknisk retning, for eksempel til ingeniører.

Også her ville effekten være en forbedring af BNP på 100.000 kroner. Og det er vel at mærke for hver eneste person.

Med andre ord vil det give en milliardgevinst for det danske samfund, hvis politikerne ville få flere unge med studenterhuer til at søge på for eksempel Danmarks Tekniske Universitet frem for humaniora-studier på universiteterne i de store byer.

Som samfund har vi ikke har nået mæthedspunktet for uddannelse endnu. Jan Rose Skaksen, chef for Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Sort på hvidt fremgår det, at »et højere generelt uddannelsesniveau har samlet set de stærkeste effekter, også i forhold til størrelser som privatforbrug og eksport. Men det er ganske slående, at vi kan opnå næsten det samme, hvis sammensætningen af uddannelser bliver justeret«.

Vil det ikke være fornuftigt ud fra en økonomisk betragtning at justere på sammensætningen af uddannelser, altså indføre kvoter til nogle humanistiske uddannelser?

»Det tager vi ikke stilling til. Det er en politisk beslutning. Men vores analyse peger på, at vi som samfund ikke har nået mæthedspunktet for uddannelse endnu. Der er stadigvæk en stor gevinst ved at øge uddannelsesniveauet, ligesom der kan være gevinster ved at gå fra humanistiske fag til ingeniør,« siger Jan Rose Skaksen.

Et kedeligt samfund uden humanister 

Samtidig understreger han, at forskerne alene har målt på økonomiske afkast af forskellige former for uddannelse, men at man som samfund skal gøre sig klart, at der kan være værdifuldt afkast af en uddannelse, der ikke kan måles i kroner og øre.

»Jeg tror da, at det ville blive et lidt kedeligt samfund, hvis vi slet ikke havde humanister til at sætte ting til diskussion. Og hvis vi ikke havde præster, og hvad ved jeg. Der er nogle typer afkast, der er mindre håndgribelige i forhold til markedet, men som stadig kan være vigtige for et samfund,« fastslår Jan Rose Skaksen.

Men derudover er Jan Rose Skaksen »ikke vild med« spørgsmål, der har politisk karakter.

Vi kommer til at mangle tusindvis af faglærte. Men kan man rette bager til slagter? Mie Dalskov, chefanalytiker AE-Rådet

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd klapper chefanalytiker Mie Dalskov Pihl i hænderne over, at der nu er bred forskningsmæssig konsensus om, at investeringer i uddannelse og især løft af de ufaglærte er en god forretning. 

»Meruddannelse vil give højere økonomisk vækst, det er der slet ingen tvivl om. Og det er rigtig dejligt, at Rockwool Fondens Forskningsenhed nu også fremlægger analyser, der viser, at det er samfundsmæssigt spild, at der går mennesker rundt uden uddannelse,« siger Mie Dalskov Pihl og fortsætter:

»Det handler om at udstyre folk med den bedst mulige rygsæk til at klare sig i arbejdslivet, og derfor giver det god mening at løfte ufaglærte uddannelsesmsæsigt, både for den enkelte og samfundet.« 

Kan man rette bager til slagter?

Mie Dalskov Pihl mener, at vi trænger til en politisk diskussion herhjemme om, hvordan vi får flere unge til at vælge de uddannelser, som der er brug for fremadrettet. Både af hensyn til den enkelte og samfundsøkonomien.

»Det er et faktum, at de tekniske uddannelser giver de højeste gevinster og også giver højere livsindkomster, sådan som den nye analyse påviser. Samtidig peges der på, at der kommer til at mangle arbejdskraft med tekniske færdigheder, ligesom vi kommer til at mangle tusindvis af faglærte. Men kan man rette bager til slagter? Kan man tvinge folk, og hvordan gør man?,« spørger hun.

Giver det mening, at vi snart har lige så mange nyuddannede akademikere som faglærte? Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker AE-Rådet

Ifølge Mie Dalskov Pihl bør man allerede i folkeskolen anspore eleverne til at interessere sig for teknik, robotter og håndværksfag.

»Vi kan jo ikke vende hver anden ung i døren på vej til universitetet for at læse dansk eller historie. De unge skal langt tidligere blive interesseret i de fag, som der er brug for,« siger hun.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af nyudklækkede akademikere er fordoblet i rekordfart.

I 2005 var der 12.700 nyuddannede med en lang videregående uddannelse. I 2017 var det næsten fordoblet til 24.800. Mens antallet af faglærte i samme periode er faldet gradvist.

»Giver det mening, at vi snart har lige så mange nyuddannede akademikere som faglærte? Vi kan se, at faglærte har langt lettere ved at få job. Og selvom der er et større afkast af at have en lang videregående uddannelse, er det jo ikke det samme som, at vi alle sammen i Danmark kan leve af at være økonomer og jurister.«

»Det er jo vigtigt, at vi holder øje med, om antallet af nyuddannede faglærte passer med efterspørgslen for virksomhederne,« noterer chefanalytikeren fra AE. 

Hver tredje arbejder under niveau

Ser man på analysen fra Rockwool Fondens team af forskere tyder noget på, at vi har en overproduktion af akademikere, der ikke kan bruge deres cand.mag-titel til mere end pynt på deres cv.

Læs også: Rockwool Fondens rapport

I hvert fald arbejder hver anden dansker med en lang videregående uddannelse i dag i et job under deres uddannelsesniveau, mens det i år 2000 var fire ud af ti.

Ifølge den nye analyse er samlet set én ud af tre danskere med en uddannelse ansat i et job, hvor kravet til uddannelse er lavere end det, de har papirer på.

Af analysen fremgår det også, at der de seneste år har været en svag stigning i andelen af beskæftigede, der har mere uddannelse, end der kræves.

Imens der i 1999 var 29 procent af danskere med en uddannelse, der arbejdede under niveau i forhold til eksamenspapirerne, så var det i 2015 32 procent.

Blandt folk med kortere videregående uddannelser, for eksempel byggeteknikere og markedsføringsøkonomer, er det seks ud af ti, der arbejder i job under niveau.

Vores erhvervsuddannelser giver et sindsygt godt fodfæste på arbejdsmarkedet. Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker AE-Rådet

Håndværkere, laboranter, industriteknikere, smede og andre faglærte er dem, der i størst omfang arbejder på det niveau, som de er uddannet til. Kun 23 procent af de faglærte arbejder under niveau, og det er den eneste uddannelsesgruppe, hvor andelen af dem, der arbejder under niveau, falder år for år.

Ifølge chefanalytiker Mie Dalskov Pihl viser det, at der er stor efterspørgsel på folk med erhvervsfaglige uddannelser.

»Vores erhvervsuddannelser giver et sindsygt godt fodfæste på arbejdsmarkedet, og lige nu, hvor væksten stiger, og virksomhederne efterspørger endnu flere faglærte, vil vi se, at faglærte meget nemmere får mulighed for at arbejde med det, som de er uddannet til,« siger hun.

Begrænset løntab 

Men selvom hver anden dansker med en lang videregående uddannelse, for eksempel sociolog eller cand.mag i fransk, arbejder under deres uddannelsesniveau, er det ikke det samme som, at de går for en meget mindre løn.

Tager man en uddannelse som for eksempel biolog, og herefter arbejder som taxachauffør og tjener 20 procent mindre, end man ville have gjort med sin egen uddannelse, er det et 'uddannelsesmæssigt' løntab på 20 procent.  

Samlet set er løntabet for arbejdsmarkedet som helhed på 1,7 procent. Et løntab på det niveau tyder på, at »overuddannelse på det samfundsmæssige niveau er en problemstilling, der har et begrænset omfang«, noteres det i forskningsrapporten fra Rockwool Fonden.

»Analysen viser, at nogle ikke rigtig bruger deres uddannelse, men at tabet i det sådan set er ret lille. Hovedpointen er, at folk har stort set den samme løn, som hvis de var ansat på niveau,« konstaterer Jan Rose Skaksen. 

100.000 i forskel mellem business og verber 

Rockwool Fondens nye analyse viser også, at det for den enkelte unge kan være en høj pris at betale at vælge en humanistisk videregående uddannelse fremfor at læse matematik eller erhvervsøkonomi.

Vælger man uddannelse efter pengepung - fremfor hjerte - skal man gå efter business og teknik i stedet for verber og litteratur.  

Ti år efter, at den unge er startet med at læse, og mindst to år efter, at vedkommende er færdig, har en humanist 29 procent mindre til forbrug i forhold til, hvad vedkommende ville have haft, hvis eksamenspapirerne havde været erhvervsøkonomiske. 

Helt konkret fremgår det i analysen, at de, der er uddannet i erhvervsøkonomi, ti år efter påbegyndt uddannelse har en disponibel indkomst på 348.000 kroner om året, mens det tilsvarende beløb for humanisterne er 241.000 kroner. 

Mere uddannelse giver højere økonomisk vækst  

Figuren viser, de samfundsmæssige gevinster ved hhv. et generelt hævet uddannelsesniveau og ved en ændret sammensætning af uddannelser. Det viser sig for eksempel, at den langsigtede effekt af, at flere uddanner sig, vil være et øget BNP på 102.000 kroner, en stigning i privatforbrug i samfund på 81.000 kroner og en mereksport for Danmark på 305.000 kroner. Tilsvarende er det en god forretning for både den enkelte og samfundet, hvis man dropper danskstudiet til fordel for ingeniør.

Samfundsøkonomiske effekter af uddannelse. Tusinde kroner pr. person, der ændrer uddannelse, årlig effekt.

 

Højere uddannelsesniveau

Ændrer humaniora til teknisk uddannelse

BNP

102

100

Privat forbrug

81

52

Investeringer

17

24

Eksport

305

224

 

Kilde: ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed, januar 2018.  

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.