Byråd = manderåd

Forsker: Manglende ligestilling i hjemmet rammer kvinder i byråd

Af | @MariaJeppesen

Under hver tredje kandidat til kommunalvalget i november er kvinde. Det skyldes ifølge valgforsker Ulrik Kjær blandt andet, at vi endnu ikke har ligestilling i hjemmet, hvor kvinder tager den største tørn.

Hovedparten af kandidaterne til kommunalvalget er mænd. Faktisk er det kun 31,8 procent af de opstillede, som er kvinder. 

Hovedparten af kandidaterne til kommunalvalget er mænd. Faktisk er det kun 31,8 procent af de opstillede, som er kvinder.  Foto: Claus Fisker/Scanpix.

 

Ugebrevet A4 er under ombygning i denne uge og bringer i mellemtiden artikler fra Avisen.dk. Tirsdag 31. oktober bliver A4 relanceret og kommer igen med egne artikler.

Kun 31,8 procent af kandidaterne til kommunalvalget 21. november er kvinder. Det viser en opgørelse, som professor ved Syddansk Universitet og valgforsker Ulrik Kjær har lavet.

Og selv om det er den hidtil højeste andel af kvindelige kandidater nogensinde, er det stadig helt skævt, at lokalpolitikerne ikke i højere grad repræsenterer befolkningen, mener professoren ifølge Avisen.dk.

For hvis det kun er hvide, midaldrende mænd, der sidder på magten i kommunerne, så risikerer man, at visse sociale aspekter ikke bliver hørt. Det fortalte Ulrik Kjær under et oplæg til Kvinfo's Demokratisalon på Christiansborg onsdag.

Her var lokalpolitikere, eksperter og andre aktører samlet for at debattere den skæve kønsfordeling i lokalpolitik. 

»Den bagage og de erfaringer, lokalpolitikerne har med sig, kan have betydning. Den enlige mor, de unge og de lavtuddannede har også noget at skulle have sagt,« siger Ulrik Kjær. 

Kvinderne glemt

Ved det seneste kommunalvalg i 2013 var 30,8 procent af kandidaterne kvinder. Og den beskedne stigning med én procentpoint i andelen af kvindelige kandidater kan være medvirkende til, at man i kommunerne sætter flueben ved ligestillingsproblemet og anser det som løst. Men det er det langt fra, mener Ulrik Kjær. 

»Der er jo ikke modstand mod kvinder i lokalpolitik, men der er specielle udfordringer for kvinderne,« siger Ulrik Kjær. (Foto: Maria Jeppesen)

»Kvinderne er langt hen ad vejen blevet glemt, fordi opmærksomheden er rykket et andet sted hen. Nu handler det i højere grad om, hvor kandidaterne kommer fra,« siger han. 

Ulrik Kjær forklarer, at der især efter kommune-sammenlægningerne er blevet vigtigt for vælgerne at stemme på en lokalpolitiker fra nærområdet. 

Men den skæve kønsfordeling og repræsentation i lokalpolitik bliver ikke løst, hvis man ikke fastholder opmærksomheden på problemet. 

»Det vigtigste er at snakke. Lige netop på dette område skal der skabes opmærksomhed. For der er jo ikke modstand mod kvinder i lokalpolitik, men der er specielle udfordringer for kvinderne.«

En anden udfordring er sexisme i lokalpolitik, forklarer Ulrik Kjær, der som eksempel nævner byrådsmedlem Sonja Marie Jensen fra Nyborg, der tidligere på året stod frem med personlige oplevelser med sexchikane og nedladende kommentarer fra mandlige politiker-kollegaer.

»Den største udfordring er tid. Der har noget at gøre med, at har du små børn, så er det rigtig svært,« siger Anika Rée (V), som sidder i byrådet i Rudersdal Kommune og har to små børn. (Foto: Maria Jeppesen)

 

Dertil kommer også, at der ikke er en lige arbejdsdeling mellem mænd og kvinder hjemme i familierne. 

For det kræver i gennemsnit 19 timer om ugen at være med i lokalpolitik, oplyser Ulrik Kjær. 

»Og det er ret meget. Især i et samfund, hvor kvinder er tæt på at have ligestillig på arbejdsmarkedet, men ikke i de små hjem.« 

»Kvinderne tager det tunge læs derhjemme, og derfor er det en større udfordring for dem at få tid til kommunalpolitik,« siger Ulrik Kjær. 

Han nævner desuden, at kun 25 procent af de kvindelige vælgere stemmer på en kvindelig kandidat. 

Tid er afgørende, mener politiker

40-årige Anika Rée sidder i byrådet I Rudersdal Kommune for Venstre og er med i kommunens Erhvevs- Vækst-og Beskæftigelsesudvalg. Men hun har kæmpet en kamp for at få tid sit politiske arbejde.

»Den største udfordring er tid. Der har noget at gøre med, at har du små børn, så er det rigtig svært,« siger Anika Rée som var med til mødet på Christiansborg, onsdag.

Jeg kunne ikke balancere familielivet med at arbejde og samtidig tage til en masse møder. Annika Rée (V), byrådsmedlem i Rudersdal Kommune

Anika Rée mener, at det ikke hænger sammen, at der træffes beslutninger i kommunalbestyrelser, der vedrører børnefamiliernes hverdag, når der ikke er repræsentanter fra børnefamilier til stede. 

»Kommunalbestyrelsen er med til at beslutte, om der skal stå bleer til rådighed i daginstitutioner. Men der er ikke mange, der sidder og træffer de beslutninger, der dagligt kommer ned i daginstitutionerne og ser, hvordan det står til,« siger Anika Rée under debatten med andre kvindelige lokalpolitikere og kommunalvalget. 

Må droppe job

Anika Rée har arbejdet med marketing inden for medicinalindustrien, men valgte i maj at kvitte jobbet - for at få tid til byrådsarbejdet. 

»Det var en prioritering. Jeg kunne ikke balancere familielivet med at arbejde og samtidig tage til en masse møder.« 

Anika Rée havde ikke tid til både fuldtidsjob, byrådsposten og at være småbørns-mor.  Hun bor i Nærum sammen med sin mand og to døtre på et og seks år.

Hun mener, at man vil kunne rette op på skævheden til at give en højere løn til lokalpolitikerne. 

»Betalingen skal være højere, når man ligger så mange timer i det,« siger hun.

Hun arbejder selv cirka 20 timer om ugen med lokalpolitikken og får under 8.000 kroner udbetalt om måneden.

Men hvis lønnen til lokalpolitikerne var væsentlig højere, ville det være muligt ikke at skulle arbejde fuldtid ved siden af, men i stedet gå ned på deltid, mener hun.

Og hvis lønnen ikke kan blive sat op, så skal arbejdsbyrden ned, så også børnefamilierne kan være med, mener hun. 

»For det største problem er tiden,« siger hun.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.