Debat mellem Det Faglige Hus og LO 2

Fornyelse eller unfair konkurrence om medlemmer

REPLIK: Kollektive aftaler er ikke alt, og der findes ikke rigtige eller forkerte fagforeninger, svarer formand for Det Faglige Hus Johnny Nim i debat med LO-næstformand Morten Skov. Jo, der findes rigtige fagforeninger, mener Morten Skov. Replikkerne afslutter den debat de to indledte i søndags, og som du kan følge kronologisk fra toppen.

Formand for Det Faglige Hus Johnny Nim (tv) og næstformand i LO Morten Skov går i clinch med hinanden.

Formand for Det Faglige Hus Johnny Nim (tv) og næstformand i LO Morten Skov går i clinch med hinanden. Foto: Det Faglige Hus (tv) og Per Morten Abrahamsen.

 

Vi kan ikke bremse medlemsflugten fra LO

Af Johnny Nim, landsformand, Det Faglige Hus

Redaktør Nicolai Kampmann efterlyser i sin blog mere information om den overenskomst med Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), som Det Faglige Hus sidste år overtog forhandlingsretten på.

Den omfatter op imod 15.000 ansatte på cirka 900 KA-virksomheder og består af en organisationsaftale, en hovedoverenskomst og 11 brancheoverenskomster.

Overenskomsten sikrer de ansatte i KA’s virksomheder gode og ordnede løn- og arbejdsvilkår på samme måde, som FOA gennem 13 år har vedligeholdt en overenskomst for primært sosu’er med søsterorganisationen KA-Pleje. Hverken vores eller FOA’s KA-overenskomst rummer en traditionel konfliktret.

Da der er stærke holdninger i spalterne om Det Faglige Hus, må jeg henlede opmærksomheden på, at vi senest i 2012 kontaktede LO for et forpligtende samarbejde med henblik på en optagelse. Vi fik et rungende nej. Så det er LO og ikke os, der har valgt, at vores medlemmer skal stå udenfor en eventuel kommende konflikt.

Afvisningen har altid undret mig. Jeg har aldrig lagt skjul på min anerkendelse af det kæmpestore stykke arbejde, som dansk fagbevægelse har udført siden 1899 til gavn for de danske lønmodtagere.

LO og for den sags skyld også DI burde være glade for, at vi samler nogle af de foreningsløse op. Johnny Nim, formand for Det Faglige Hus

Men omvendt: Hvis den traditionelle fagbevægelse fortsat er så enestående som dengang, der virkelig var noget at kæmpe for, så forstår jeg ikke, at medlemmerne flygter i tusindvis. FTF-forbundene holder skansen, men LO har på 10 år mistet en kvart million medlemmer.

Den medlemsflugt vil jeg simpelthen ikke tage ansvaret for. Jeg er overbevist om, at de pågældende havde meldt sig ud uanset hvad. LO og for den sags skyld også DI burde være glade for, at vi samler nogle af de foreningsløse op.

Hvis medlemsudviklingen skal vendes, må forbundene under LO se i øjnene, at de må indrette sig efter medlemmerne og ikke omvendt. Det er opskriften på Det Faglige Hus’ succes og forklaringen på, at vi i dag har 134.000 medlemmer.

Som mange andre er jeg bekymret for fremtiden for den danske model. Når EU overhovedet accepterer, at en medlemsstat ”udliciterer” reguleringen af arbejdsmarkedet og giver nogle ganske få aktører et defacto monopol på overenskomster, så sker det udelukkende under forudsætning af, at alle skal være omfattet af overenskomsterne. Også dem der ikke er medlemmer af de overenskomstbærende forbund.

På helt samme måde, som de goder, vi sikrer med KA-overenskomsten også gælder for medlemmer af LO-forbund og dem, der har valgt ikke at være medlem af en fagforening.

Den danske model er tålt, men ikke elsket af EU-Kommissionen. Kommissionen er af den klare overbevisning, at fleksible kontrakter skal fremmes på bekostning af de kollektive overenskomster, fordi det efter Kommissionens mening er den bedste måde til at styrke væksten og beskæftigelsen i Europa.

Jeg deler ikke EU's bastante modstand mod kollektive overenskomster. Jeg nævner den som en løftet pegefinger over for alle dem, der appellerer til forskelsbehandling på overenskomstdækkede arbejdspladser og dem, der ligefrem opfordrer til chikane og mobning af kolleger, der ikke er medlemmer af et overenskomstbærende forbund under LO eller FTF.

Den slags falder ikke i god jord i Bruxelles eller for den sags skyld ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

Morten Skov, næstformand i LO. (Foto: Per Morten Abrahamsen)

De rigtige fagforeninger sidder aldrig med på en gratis omgang

Af Morten Skov, næstformand i LO

Tak – men Nej Tak - til Johnny Nim for de sikkert velmente råd om, hvordan man opbygger en succesrig forretningsmodel.

Fagbevægelsens historie, organisering og fællesskab bygger på en faglig stolt arbejderbevægelse. Det ligger eksplicit i ordet “FAGbevægelse”, at faget og organisering er knyttet tæt op på hinanden.

Det, at vi er en Fagbevægelse, klarlægger en afgørende forskel til de alternative fagforeninger og deres forretningsmodel. Og hvorfor så det? Jo, fordi de alternative organiserer omkring et forsikringstilbud og ikke, som os, om et stærkt kendskab til faget og fællesskabet på arbejdspladsen.   

Igennem de sidste par måneder har fagforeninger, som repræsenterer vores offentlige ansatte kolleger, forsøgt at forhandle en ny overenskomst med forbedringer i hus. Det er en af LO-fagbevægelsens vigtigste ydelser til vores medlemmer: Gennem overenskomster skaber vi forudsætningerne for at få et bedre arbejdsliv. Og det gælder både nationalt og gennem lokale forhandlinger på arbejdspladsen.

Udgangspunktet for fagbevægelsen er, at vi aldrig accepterer status quo. Vi stræber altid efter at gøre morgendagen bedre end i dag. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi forhandler overenskomster for medlemmerne, der bygger på vores store kendskab til faget og hverdagen for kollegerne på arbejdspladsen.

Det er ikke nok kun at kalde sig en fagforening

I Danmark kan alle oprette en virksomhed og kalde den for en fagforening. Det har flere gjort, og de har bygget en smart forretningsmodel op omkring det. Men en fagforening bliver ikke en fagforening ved bare at kalde sig det. Lad mig give et eksempel:

Lige nu sidder en række dygtige fagforeningsledere i Forligsinstitutionen, hvor de forhandler overenskomst og skaber resultater. Til alle tider vil det være et arbejde, som de alternative fagforeninger, som eksempelvis Johnny Nims 'Det Faglige Hus', vil kunne lukrere på uden at røre så meget som en finger.

Man kan også sige at Johnny Nim og hans ligesindede sidder på sidelinjen og venter på, at det hårde arbejde er gjort, for så efterfølgende at spille sig selv på banen og høste frugterne. Det, synes jeg, er usolidarisk.

Deres model ødelægger det stærke sammenhold blandt lønmodtagerne. Morten Skov, næstformand i LO

Johnny Nim og de andre gules forretningsmodeller stikker grundlæggende en kile ind i det fællesskab, vi har på arbejdspladserne: Deres model ødelægger det stærke sammenhold blandt lønmodtagerne. Hvordan? Jo, ved at sælge fagforeningsmedlemsskaber uden indflydelse på overenskomsterne.

Det har en række følge-effekter. For hvad betyder det for arbejdsmiljøet og det kollegiale sammenhold i en tid som nu, at der er kolleger, der tager del i konflikten med engagement og vilje, mens andre kolleger, der efter min bedste overbevisning også ønsker en stærk aftale i Forligsinstitutionen, opfordres til arbejde af deres alternative fagforening, der foregiver at varetage deres interesser?

Konsekvenserne er tydelige: Kilen mellem kollegerne på arbejdspladserne bliver dybere, og konsekvenserne for arbejdsmiljøet og kollegaskabet er alvorlige. Det er simpelthen ikke i orden.

Svaret er mere fagbevægelse, ikke mindre

I en tid, hvor vi som lønmodtagere møder et stigende arbejdspres, et nedslidende arbejdsmiljø og et politisk krav om at blive længere på arbejdsmarkedet, så er svaret mere fællesskab og sammenhold. Ikke en øget konkurrence mellem lønmodtagerne i samme fag og på samme arbejdspladser.

Konkurrence mellem lønmodtagerne har aldrig skabt nogle mærkbare resultater eller nogle forbedringer i lønmodtagernes løn- og arbejdsvilkår i Danmark.  Men OK, det har skabt en god forretning for Johnny Nim.

Formand for Det Faglige Hus Johnny Nim. (Foto: Det Faglige Hus)

 

REPLIK FRA JOHNNY NIM

Der findes ingen rigtige eller forkerte fagforeninger

Landsformand Johnny Nim, Det Faglige Hus, skriver:

Det er nok ikke ligefrem LO-næstformand Morten Skov Christensen, der bliver eksponent for en tiltrængt fornyelse af LO.

Medlemsflugten stopper ikke, når han kontant afviser mit forslag om, at LO og dets forbund bør sadle om og indrette sig efter medlemmerne frem for at vente på, at medlemmerne indretter sig efter LO.

Der findes ingen 'rigtige' eller 'forkerte' fagforeninger i Danmark. Det Faglige Hus er en faglig organisation på lige fod med alle andre fagforeninger i Danmark. Vi sikrer med en kollektiv overenskomst de cirka 15.000 ansatte i virksomheder under arbejdsgiverforeningen KA.

Jeg kunne da aldrig drømme om at miskreditere hverken de ansatte, der vælger ikke at være medlemmer hos os, eller de LO-forbund, hvor de måske har organiseret sig.

Jeg vil heller aldrig beskylde eksempelvis Dansk Metal for at være 'usolidarisk' eller 'tage en gratis omgang', hvis de på vegne af et medlem rejser en sag ved byretten med påstand om, at en KA-virksomhed har forbrudt sig på den overenskomst, som Det Faglige Hus har tegnet. For overenskomsten gælder for alle!

God aftale med Kristelig Arbejdsgiverforening

Hvorfor skal jeg konstant have skudt forkerte motiver i skoene, som for eksempel når Morten Skov forsøger at bilde læserne ind, at Det Faglige Hus og undertegnede er modstandere af kollektive overenskomster? Intet er mere forkert!

Vi har som sagt forhandlet nogle gode aftaler i hus med arbejdsgiverforeningen KA, ligesom FOA har gjort det med søsterorganisationen KA-Pleje.

Både FOA og Det Faglige Hus oplever en modpart, for hvem overenskomster ikke bare handler om traditionelle løn- og arbejdsvilkår, men som også har blik for bløde værdier som for eksempel tryghed i ansættelsen, de ansattes kompetenceudvikling og trivsel, gode pensionsordninger og fleksibel tilbagetrækning.

Kollektive aftaler er vigtige, men vi må ikke stirre os blinde på dem. Fakta er, at cirka 45 procent af arbejdspladserne på det private område ikke er omfattet af det kollektive aftalesystem. Deres medarbejdere nyder ikke nogen nævneværdig gavn af, at jeg eller Morten Skov bruger masser af timer ved et forhandlingsbord.

De har bare brug for en faglig organisation med et højt serviceniveau, hvor kompetente faglige konsulenter, advokater, socialrådgivere og arbejdsskadekonsulenter er klar til at træde til, når medlemmerne har brug for det.

Det er lige præcis det, som de får hos os, uden at skulle betale for en masse ekstra, som er komplet ligegyldigt for dem.

Vildledning af læserne

Morten Skov forsøger også at vildlede læserne, når han fremturer med sine påstande om, at Det Faglige Hus er en forretning. Han burde faktisk vide bedre.

Nu er Morten jo en ung mand med en lynkarriere i den traditionelle fagbevægelse, og han sad derfor ikke med omkring bordet i 2012, da LO’s Daglig Ledelse drøftede henvendelsen fra Det Faglige Hus.

Havde Morten Skov tjekket LO’s arkiver, ville han dog have vidst, at der dengang ikke blev stillet spørgsmålstegn ved den demokratiske opbygning af organisationen, men at afslaget fra LO udelukkende var begrundet i, at vores tværfaglige profil strider imod de grænseaftaler, der gælder for LO’s medlemsforbund.

At et forbund som 3F med postbude, chauffører, håndværkere, gartnere, landmænd, industrimedarbejdere samt kokke og tjenere ikke også skulle være tværfaglig, er mig en gåde. Men det er jo en helt anden snak.

Morten Skov, næstformand i LO. (Foto: Per Morten Abrahamsen)

MORTEN SKOV SVARER JOHNNY NIM

Jo, rigtige fagforeninger findes faktisk

Jeg tror langt de fleste danskere er glade for, at vi har en stærk fagbevægelse i Danmark. Og på samme måde tror jeg, at de samme mennesker er helt klar over, at Danmark er, som Danmark er, fordi en stærk fagbevægelse lagde fundamentet for et stærkt velfærdssamfund.

Det har sikret et Danmark, hvor vi er mere rige, lige og trygge end de fleste andre steder i verden. Det er ikke noget, som vi har fået forærende.

Det er ikke noget, der er dumpet ned fra himlen. Nej, det danske velfærdssamfund og arbejdsmarked er skabt af, at rigtige fagforeninger gennem mere end hundrede år har gået forrest for at forme fremtidens Danmark. 

Lad mig slå det helt fast. Kernen i det daglige arbejde for fagbevægelsen er at gøre i morgen bedre end i dag. Ikke kun for den enkelte - men for vores store brede fællesskab. Vores sigtemål er hver dag at skabe et bedre arbejdsliv og en bedre hverdag.

Ønsker vi fortsat et samfund med relativt stor lighed, hvor lønmodtagere med almindelige job også har gode vilkår - ja, så er det vigtigt, at vi holder fast i, at fagforeninger ikke kun er forsikringsvirksomheder, der sætter plaster på såret, når skaden er sket for den enkelte.

Shoppe efter overenskomster

Det er afgørende, at vi har overenskomstbærende fagforeninger, der dækker arbejdsmarkedet bredt, mens der lægges et niveau, der smitter af der, hvor der ikke er overenskomster. 

Hvis vi som lønmodtagere skal forhandle hver især, bliver vi hinandens konkurrenter. Vi kommer til at konkurrere hinanden ned på pris.

Og her kommer en af de væsentligste problemer ved den type forretning, Johnny Nim repræsenterer: Konkurrerende overenskomster og fagforeninger giver arbejdsgiverne mulighed for at shoppe og tage den billigste overenskomst.

Konkurrence giver normalt billigere varer. På arbejdsmarkedet giver konkurrence også en billigere vare – men den vare hedder billigere arbejdskraft. Det vil sige dårligere løn og arbejdsvilkår. Det er ikke godt, det er tværtimod skidt!

Så, Johnny Nim: Der findes helt sikkert rigtige fagforeninger. Om der findes forkerte fagforeninger, som er en betegnelse, Johnny Nim selv bringer på bane, det er selvfølgelig op til den enkelte at afgøre.

Forbedringer kommer ikke af sig selv

Men for mig gør der. For mig er det forkert, når de gule med deres forretningsmodel svækker lønmodtageres muligheder for at opnå bedre forhold.

Meningen med fagforeninger har altid været at skabe forbedringer. Hver dag. De forbedringer kommer ikke af sig selv dumpende ned fra himlen, men kommer ved at stå sammen i stærke fællesskaber og kræve forandringer til gavn for lønmodtagerne.

LO er for alle fagforeninger, der ønsker at kæmpe den kamp! Men netop fordi Johnny Nim og de gule ikke vil den kamp, blev deres medlemsansøgning afvist.

DETTE AFSLUTTER DEBATTEN HER I SPALTERNE MELLEM JOHNNY NIM OG MORTEN SKOV