Forældre knokler for at betale vuggestue

Af

Næsten 8.000 kroner om måneden skal en familie i Allerød tjene for at have råd til vuggestue og børnehave. Det er over en halv gang mere end i Haderslev, hvor far og mor skal tjene 5.000 kroner til børnepasningen. Knap halvdelen af landets kommuner hæver prisen i år. De høje takster kan være skyld i lave danske fødselstal.

Foto: Foto: Peter Klint, Polfoto.

DYRE BØRN Det er ikke småpenge, forældre skal hoste op med for at få børnene passet i kommunernes dagtilbud. Men kravene til, hvad forældre skal tjene for at få råd til børnepasning, varierer voldsomt fra kommune til kommune. Det viser en ny undersøgelse foretaget for Ugebrevet A4 af analyse- og forskningsinstituttet Bureau 2000.

Mens en typisk familie med to børn i Haderslev skal afsætte de første 5.076 kroner af den månedlige indkomst til børnepasning, skal en tilsvarende familie med samme indkomst i Allerød tjene over en halv gang mere for samme ydelse, i alt 7.860 kroner før skat.

Takster og krav til indkomst i alle landets kommuner, kan ses på Ugebrevet A4’s interaktive Danmarkskort.

Hos Forældrenes Landsorganisation, FOLA, mener næstformand Dorthe Boe Danbjørg, at priserne i især nogle kommuner er en stor belastning for familiernes økonomi.    

»Der er stor forskel i prisen for familierne. Selvom vi ikke kan se, hvilken service der gemmer sig bag de enkelte priser, er der ingen tvivl om, at nogle kommuner er med til at lægge et stort økonomisk pres på forældrene,« siger Dorthe Boe Danbjørg.

Hun bakkes op af direktør i Bureau 2000 Niels Glavind, der står bag undersøgelsen.

»For en helt almindelig familie er det rigtig mange penge, der skal tjenes for at have børn i offentlig pasning. Det beløb er ikke blevet mindre med årene, og det er en stor belastning for især unge familier,« siger Niels Glavind.

Flytning kan betale sig

Det er op til den enkelte kommune, hvor meget forældre skal betale for at få deres børn passet. Og samtidig varierer skattetrykket fra kommune til kommune.

I 2014 koster det forældre i Allerød 4.575 kroner om måneden at få passet et barn under tre år og et børnehavebarn på samme tid. Men for at kunne betale det beløb er forældrene nødt til at tjene næsten 8.000 kroner, før skatten trækkes fra. Familien har en helt normal indkomst og betaler hverken topskat eller er berettiget til friplads.

Men hvis samme familie flytter til en nord- eller sønderjysk kommune, vil de typisk slippe langt billigere. Og den forskel skyldes blandt andet, at kommunerne sammensætter deres vifte af dagtilbud forskelligt, forklarer Niels Glavind.

»Prisforskellene hænger i høj grad sammen med, om kommunerne har dagpleje eller vuggestue. Vuggestue er dyrest. Yderkommuner har typisk en stor andel af dagplejere, fordi det er lettere at etablere en dagpleje her, hvor der er billige huse og store haver, end på fjerde sal i en større by,« siger Niels Glavind.

Prisen stiger 14 procent

Selvom priserne på landsplan stiger mindre end KL’s seneste pris- og lønskøn på 1,3 procent, kan forældre med to børn i 47 kommuner se frem til prisstigninger, der overstiger KL’s skøn. Værst ser det ud i Hørsholm, Morsø og Frederikssund, hvor forældre i år skal betale mellem 12 og 14 procent mere end i 2013.

Men prisstigninger er ikke nødvendigvis lig med bedre service. For prisen alene siger ikke meget om, hvad forældrene får for pengene i de enkelte kommuner. Det forklarer psykolog og forsker i børneområdet Jill Mehlbye fra KORA.

»Der kan ikke alene ud fra tallene ses en sammenhæng mellem pris og kvalitet. Her skal vi kende serviceniveauet og normeringerne i de enkelte kommuner,« siger Jill Mehlbye.

Allerdyrest i Allerød

Forældre i Allerød betaler kun 24 procent af institutionernes driftsomkostninger i stedet for det lovbestemte loft på 25 procent, som mange andre kommuner bruger. Alligevel er Allerød det sted i landet, hvor forældre skal tjene flest penge for at have råd til børnepasning.

Borgmester Jørgen Johansen (K) medgiver, at kommunens forskellige dagtilbud er dyre sammenlignet med tilbud i andre kommuner, men fastholder samtidig, at forældrene får fuld valuta for pengene.

»Vi ligger højere end andre kommuner, fordi vi bruger flere penge på pædagoger og støtteordninger end dem. For at bevare den kvalitet, vi giver børnene i vores kommune, er det nødvendigt med den nuværende takst,« siger borgmesteren.

Selv oplever han, at folk i Allerød »er glade for«, at kommunen bruger mange penge på børneområdet. Men han erkender, at ikke alle forældre er lige begejstrede for den højere forældrebetaling, der følger med.

»Selvfølgelig oplever vi nogle forældre, der er utilfredse. Med så høj en takst som vores er det klart, at nogle vil klage. Det kan ikke være anderledes. Der er heller ingen tvivl om, at der er tale om en rigtig høj pris for familier med en middelindtægt,« siger Jørgen Johansen.

Unge forældre hårdt ramt

Den høje forældrebetaling går i særdeleshed ud over unge forældre. Niels Glavind fra Bureau 2000 forklarer, at udgiften rammer dem på et tidspunkt i livet, hvor de typisk også har andre tunge poster på budgettet. 

»I vores samfund har unge, og især børnefamilier, utroligt travlt og arbejder meget. De har ofte en høj boligydelse, fordi mange køber en ejerbolig, hvor boligudgiften er størst i starten. Og samtidig er de oftest nye på arbejdsmarkedet og har en lav lønanciennitet,« siger han og fortsætter:

»For unge, der er blevet forældre, kommer der så oveni en høj børnepasningsydelse, og det kan godt gøre økonomien stram,« siger Niels Glavind.

For at skåne de stramme familiebudgetter mener Dorthe Boe Danbjørg fra FOLA, at kommunerne hele tiden bør sikre sig den lavest mulige pris.

»Kommunerne skal se deres priser efter i sømmene og undersøge, om de kan gøre noget for at effektivisere, så de ikke har unødigt dyre tilbud,« siger Dorthe Boe Danbjørg.

Men det skal vel at mærke ske, uden at det går ud over kvaliteten af pasningen, tilføjer hun.

»Vi vægter kvalitet højere end pris, netop fordi prisen ikke virker afgørende for, om forældrene vælger at benytte kommunernes tilbud eller ej. Vi oplever en stor tilslutning til både vuggestue, dagpleje og børnehave, selvom det kan være en økonomisk byrde for familierne,« siger Dorthe Boe Danbjørg.

Børn får mad i Brøndby

I enkelte kommuner er obligatoriske madordninger med til at trække prisen i vejret og dermed øge kravene til forældrenes indkomst. Det er vestegnskommunen Brøndby et godt eksempel på. De fleste forældre landet over vælger ellers madordning fra, når børnene kommer i børnehave.

Brøndby placerer sig sammen med Allerød og tre andre nordsjællandske kommuner i top fem over, hvor forældre skal afsætte mest af lønnen til børnepasning. Men hvor forældre nord for København kan vælge selv at smøre madpakke til ungerne, betaler forældre i Brøndby en højere takst, der til gengæld inkluderer mad.  

Et forældrepar i Brøndby skal derfor tjene hele 7.737 kroner ekstra før skat om måneden for at få passet deres to børn på henholdsvis to og fire år. For trods søskenderabat sniger den samlede pris sig op på 4.472 kroner.

Men Charlotte Faldt Andersen, leder af dagtilbudsområdet i Brøndby Kommune, tager kommunens placering med ro. For hvis alle kommuner havde mad med i prisen, ville det formentlig se anderledes ud.   

»Vi har madordning i samtlige af vores dagtilbud, og det gør en klar forskel, når vi sammenlignes med institutioner i andre kommuner, der ikke har mad med i prisen,« siger Charlotte Faldt Andersen.

Hun pointerer, at selve strukturen i Brøndbys dagtilbud også kan hive prisen op.

»I Brøndby har vi mange små institutioner, og det koster selvfølgelig. Samtidig har vi ledelse på alle vores institutioner og ikke områdeledelse. På den måde kan vores struktur gøre os dyrere end andre kommuner,« siger Charlotte Faldt Andersen.

For dyrt at føde børn

Det er ikke kun forældrenes pengepung, der lider under de høje pasningspriser i landets kommuner. Niels Glavind fra Bureau 2000 fremhæver den høje betaling som mulig årsag til, at vi i Danmark får alt for få børn.

»Der er ingen tvivl om, at der er en sammenhæng mellem økonomi og fødselstal, selvom det er svært at sige, hvor stor den er. Når børnetallet ikke er så højt herhjemme, er det værd at se på, om der er nogen speciel grund til, at vi har højere forældrebetaling end i andre lande, eksempelvis Sverige,« siger Niels Glavind.

På den anden side af Øresund må svenske forældre højst betale, hvad der svarer til 1.046 danske kroner for pasning af ét barn under skolealderen – og højst tre procent af familiens indkomst. Har forældre mere end ét barn, er der rabat på dem.

Og den svenske børnerabat er formentlig en af forklaringerne på, at svenske forældre får flere børn end danske, påpeger Niels Glavind i undersøgelsen. Hvor danske kvinder i snit fik 1,76 barn i 2011, fik svenske kvinder hele 1,98.

Dorthe Boe Danbjørg fra FOLA frygter også, at prisniveauet herhjemme kan afskrække nogle forældre fra at få flere børn.

»I Danmark får vi alt for få børn. Det bør undersøges, om det er priserne på daginstitutioner, der får familier til at fravælge barn nummer tre,« siger hun.

Behov for diskussion

I det hele taget mener Dorthe Boe Danbjørg, at vi trænger til en diskussion om forældrebetalingen herhjemme.

»Der bliver fra politisk side lagt meget i, at det ikke kun handler om at få børnene passet. Pasningen er et udviklings- og læringsorienteret tilbud. Hvis politikerne ser dagtilbuddene som en del af det samlede uddannelsessystem, kan man godt diskutere, hvorvidt og hvor meget forældre skal betale for pasning,« siger hun og fortsætter:

»Det er selvfølgelig utopi i en krisetid at have fuld offentlig betaling af daginstitutionerne, men man kunne godt rejse diskussionen.«