Velfærds-tvivl

Danskerne stoler ikke på offentlig ældrepleje

Af | @ThomasSaehl

Blot hver fjerde af os mener, at den offentlige sektor sikrer ældre en værdig alderdom, viser ny måling. Flere partier kræver en garanti for, at bevillingerne til ældreområdet stiger i takt med, at vi bliver flere ældre.

Højt humør i det lokale kvarterhus i Sydhavnen i København, men mange danskere tvivler på, at den offentlige sektor kan sikre en værdig alderdom.

Højt humør i det lokale kvarterhus i Sydhavnen i København, men mange danskere tvivler på, at den offentlige sektor kan sikre en værdig alderdom. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

 

Selvom ældreområdet i årevis har stået højt på den politiske agenda, så tvivler danskerne i vid udstrækning på, at den offentlige sektor kan sikre os en værdig alderdom. Det viser en Megafonmåling foretaget for Cevea.

Megafon har spurgt om, hvor tilfredse folk er med de offentlige ydelser på områder som uddannelse, børnepasning, sundhedsvæsen, politi og ældrepleje - og særligt på sidstnævnte synes mange, at kvaliteten er for lav.

Kun 24 procent mener, at den offentlige sektor i høj eller meget høj grad er i stand til at sikre en værdig alderdom:

»Det er sørgelig og rystende læsning, men desværre ikke så overraskende, når man ser på de voldsomme nedskæringer på hjemmeplejen. Der er skåret seks millioner hjemmehjælpstimer væk over de seneste år, selvom vi får flere og flere demente,« siger Bjarne Hastrup, direktør for Ældre Sagen.

Han har blandt andet eksempler på, at en nattevagt skal passe på op til 40 ældre på et plejecenter.

Kan ikke skjules for befolkningen

I Megafon-målingen siger 43 procent af de adspurgte, at de »i nogen grad« mener den offentlige sektor sikrer en værdig alderdom, mens 33 procent svarer »i mindre grad« eller slet ikke.

Der er skåret seks millioner hjemmehjælpstimer væk over de seneste år, selvom vi får flere og flere demente. Bjarne Hastrup, Direktør i Ældre Sagen

»Problemet med befolkningens tvivl er, at den kan bane vejen for et A- og et B-hold, hvor dem, der har råd, vil vælge private løsninger. Det vil være et opgør med det velfærdssamfund, vi kender,« siger Socialdemokratiets ældreordfører Astrid Krag.

Tvivlen kan bane vejen for et A- og et B-hold, hvor dem der har råd vil vælge private løsninger. Astrid Krag, Socialdemokratiets ældreordfører

Ifølge Ældre Sagen er det i høj grad de demente ældre, der svigtes i dag, og det lægger befolkningen mærke til:

»Halvdelen af de demente bor hjemme, og så er det hele op til de pårørende, som måske bliver tvunget til at gå ned i tid eller sige deres stilling op. Det harmonerer jo ikke med, at politikerne siger, vi skal arbejde mere,« lyder det fra Bjarne Hastrup.

Heller ikke SF's ældreordfører Kirsten Normann Andersen mener, danskernes uro kommer af det rene ingenting:

»Det er altså skrabet. Det er på ældreområdet, man for alvor kan mærke besparelserne. Der kommer flere ældre, men ikke flere penge. Og samtidig har kommunerne fået flere komplicerede opgaver,« siger Kirsten Normann Andersen (SF).

Du risikerer, at der kommer 20 forskellige mennesker i dit hjem i løbet af en måned, og hver gang skal du forklare forfra. Kirsten Normann Andersen, ældreordfører for SF

20 forskellige mennesker i dit hjem

Ældreordføreren peger på, at kommunerne bliver straffet for ikke at holde budgetterne. Resultatet er, at de underbudgetterer og undlader at fastansætte folk, mener hun.

»I stedet bruger de flere vikarer. Du risikerer, at der kommer 20 forskellige mennesker i dit hjem i løbet af en måned, og hver gang skal du forklare forfra. Det skaber utryghed for de ældre,« siger Kirsten Normann Andersen, der selv har en baggrund som sygehjælper og lokal FOA-formand i Aarhus.

For at sikre flere faste hjemmehjælpere har SF netop foreslået, at kommunerne tilføres 1 milliard kroner under forudsætning af, at de organiserer sig med faste teams i hjemmehjælpen og tilbyder ansættelse på fuld tid til de hjemmehjælpere, der ønsker det.

Endelig skal der indføres en ældregaranti, så kommunerne hvert år får penge, der modsvarer det stigende antal ældre.

DF efterlyser bredt "ældrekompromis"

Ønsket om en ældregaranti deles af både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet:

»Der skal laves et bredt kompromis mellem de store partier, hvor vi enes om, at der bliver investeret mere i ældresektoren i takt med, vi bliver flere ældre. Danskerne skal regne med, at de kan få den hjælp, de har brug for, når de får brug for den,« siger ældreordfører Jeppe Jakobsen fra Dansk Folkeparti. Finansieringen skal findes i det økonomiske råderum.

Danskerne skal regne med, at de kan få den hjælp de har brug for, når de får brug for den. Jeppe Jakobsen, ældreordfører for Dansk Folkeparti

Ældreordfører Astrid Krag peger på, at Socialdemokratiet tidligere har foreslået en 'velfærdspagt' netop for at sikre, at velfærden ikke forringes, fordi vi bliver flere ældre.

Partiet fremsatte i efteråret et beslutningsforslag om, at det offentlige forbrug frem mod 2025 »som minimum følger det demografiske pres« - altså det forhold, at der blandt andet kommer flere ældre.

»Dansk Folkeparti stemte desværre imod. Hvis Dansk Folkeparti i dag deler vores ønske om at værne ældreområdet mod nedskæringer, så er det rigtig interessant, for så er der jo et flertal udenom regeringen,« siger Astrid Krag.

Men det flertal bliver næppe taget i brug, for ifølge Jeppe Jakobsen (DF) var problemet med Socialdemokratiets forslag, at de ikke accepterer de reformer, som har skabt et økonomisk råderum - herunder kontanthjælpsloftet.

Penge på vej i finansloven

Dansk Folkeparti vil i stedet gøre kravet om flere penge til ældreområdet centralt i forhandlingerne om næste års finanslov.

»Der er jo penge i samfundet til det. Og i forbindelse med finansloven (for 2019, red.) vil Dansk Folkeparti måles på, at ældreområdet og anden kernevelfærd ikke bliver udhulet, så må skattelettelser komme i anden række,« siger Jeppe Jakobsen. 

Det har ikke været muligt at få et interview med ældreminister Thyra Frank (LA), men i et skriftligt svar hedder det:

»Jeg kender godt den følelse, og jeg har også selv en gang bekymret mig for, hvordan min alderdom ville blive. Men når jeg besøger plejehjem i dag og ser alt det, der sker derude - med køkkenerne tilbage på plejehjemmene, værdighedspolitikker for ældreplejen og så videre, ja så er vi på vej i den rigtige retning.«

Vi er på vej i den rigtige retning. Thyra Frank, Ældreminister (LA)

Thyra Frank peger på, at i finansloven for i år er ældreområdet det velfærdsområde, der blev prioriteret højest med i alt 2,7 milliarder kroner ekstra blandt andet til flere ansatte.

Derudover vil regeringen nu afsætte 400 millioner kroner over de næste fire år til, at kommunerne i samarbejde med civilsamfundet kan bekæmpe ensomheden blandt ældre.

Men de enkelte puljer ændrer ifølge oppositionen ikke på, at det er kommunerne, der sidder tilbage med Sorteper.

»De sidder med sparekatalogerne derude lige nu med besparelser dybt inde i kernen af ældreomsorgen, fordi de ikke får de penge, der skal til. I stedet får de projekter og små puljer til det ene og det andet, mens der bliver skåret ind til benet på kerneområderne,« siger Astrid Krag (S).

Ikke kun et spørgsmål om kroner

Direktør for tænketanken Cevea Kristian Weise mener, at tallene fra Megafonmålingen er opsigtsvækkende, men flere penge er ikke løsningen - i hvert fald ikke alene. Der kan også være andre ting, der kan øge tilfredsheden.

»Det kan være bedre ledelse og styring, så velfærdsarbejderen kan yde sit bedste for borgeren. Det er mødet mellem velfærdsarbejderen og borgeren, der er det vigtigste, og her har systemet svigtet, fordi der er kommet for meget fokus på måling og kontrol,« siger Kristian Weise og kommer med en bredside mod Christiansborg:

»Politikerne har oprettet et ældreministerium, men det virker mest som symbolpolitik. Der er for lidt fokus på, hvad der skaber værdi for den ældre. Det skal man prioritere, og det handler ikke kun om økonomi.«

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.