Foghs succes ved håndvasken

Af

Når det handler om forsømmelser i forhold til integration, får regeringen ikke bare lov til at flygte fra ansvaret – den scorer også point på det.

INTEGRATION I de seneste uger har Danmark oplevet brændende biler i gaderne og skoler, der er gået op i røg. Og vi er nået dertil i velfærdsstaten, at et døgn med ’kun’ tyve påsatte brande er blevet set som et almindeligt, godt døgn.

Men bliver det opfattet som regeringens problem? Næh! Ragnarokket er tværtimod blevet brugt af regeringen til at profilere sig, og kommentatorer er enige om, at det har været regeringens held, at ’værdipolitikken’ igen er kommet op på dagsordenen. Regeringen er heldig – oppositionen har et problem.

Det er et meget mærkeligt land, vi lever i.

Den åbenlyse fiasko, når det gælder integrationen af især unge indvandrerdrenge fra socialt belastede kvarterer, ser regeringen ikke som sit problem. Og faktisk ikke engang som et samfundsproblem. Det er et spørgsmål om dårlige forældre og mangel på opdragelse ude i nogle betonboligkomplekser langt fra Marienborg, mener statsministeren.

Det slipper han af sted med. Han slipper også af sted med at påstå, at det går den rigtige vej med integrationen i Danmark. Belægget for den påstand er, at stadig flere indvandrere er kommet i arbejde. Sandt nok. Men det kan vi takke højkonjunkturen for. Nu er det eneste sikre, man kan sige om højkonjunkturer, at de kommer og går, og inden opsvinget smutter igen, bør vi spørge os selv: Fik vi nu udnyttet den historiske chance til at tage et stort skridt mod bedre integration? Faktisk ikke.

Tager man til landets forstæder og kaster et blik i statistikker, ser man, at integrationsligningen mildest talt ikke er gået op. Forsømmelserne står i kø.

Er det da et fremskridt for integrationen, at vi – til trods for masser af ledige indvandrere – er nødt til at importere tusindvis af østeuropære til landets byggepladser, virksomheder og til omdeling af aviser? Er det vellykket integration, når vi efter årtiers debat stadig har indvandrerghettoer, hvor integrationsindsatsen er overladt til Johnny med hunden og de allermest ressourcesvage danskere? Eller hvad med det faktum, at antallet af skoleklasser, hvor 80-90 procent har eksotiske, arabiske navne vokser, samtidig med at danske børn er på vild flugt? For ikke at glemme de rædselsfulde statistikker, der viser, at unge indvandrerdrenge falder fra i stimer på de ungdomsuddannelser, der giver adgang til fremtidens arbejdsmarked? Og tendensen til, at flere søger indadvendt religiøsitet?

Regeringen kan med god ret sige, at den har bremset tilgangen af indvandrere til Danmark. Men at påstå, at integrationen er på rette vej i en situation, hvor forstæderne brænder, det holder ikke. Integrationen halter. Og det gælder især i forhold til unge indvandrerdrenge fra socialt belastede hjem. At den mandlige del af den etniske underklasse ikke ligefrem opfører sig som charmetrolde, når de render rundt med lightere, kan vi alle blive enige om. Men at der ikke skulle være tale om et samfundsproblem? Og at en regering ikke har et medansvar for det? Horribelt!

Normalt vil en regering være under pres, hvis den står over for et uløst samfundsproblem, der er kommet ud af kontrol. Og den vil fremlægge store reformpakker. Men sådan er det åbenbart ikke, når det handler om forsømmelserne på integrationsområdet. Her får Fogh-regeringen ikke bare lov til at flygte fra ansvaret - den scorer også sympati på det. Meget mærkeligt.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.