Analyse

Flere ledige med handicap skal i beskæftigelse. Men hvordan?

Det skorter ikke på politiske målsætninger om at inkludere mennesker med handicap på arbejdsmarkedet. Målgruppen omtales dog kun sporadisk i lovgivningen, og der mangler systematisk opfølgning på indsats og resultater. Derfor har problemstillingen heller ikke den nødvendige opmærksomhed i jobcentrene.

Af Lena Kjeldsen, lektor, [email protected]

og Finn Amby, adjunkt, [email protected]

VIA University College

 

 

 

Alle kan bidrage.

Sådan lød overskriften på en konference om handicap og beskæftigelse, som Danske Handicaporganisationer i samarbejde med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) samt børne- og socialminister Mai Mercado (K) arrangerede i starten af 2018. Konferencen var startskuddet til et handicap-politisk udspil, der skal sætte de politiske rammer for, at mennesker med handicap kan være en del af arbejdsmarkedet. Udspillet kommer senere i år.

Skiftende regeringer har haft målsætninger på dette felt i løbet af de seneste årtier - uden at der er sket de store ændringer i beskæftigelsesfrekvensen for mennesker med handicap.

Beskæftigelsesgraden for mennesker med handicap er nemlig væsentligt lavere end for mennesker uden handicap.

Undersøgelser fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd VIVE (tidligere SFI) viser, at der siden starten af 00’erne har været en forskel på de to grupper på omkring 30 procentpoint. Se grafikken her:

 

Hvis man kun medtager personer med mere alvorlige handicap, er forskellen endnu større. Ifølge den seneste undersøgelse fra VIVE var forskellen omkring 45 procentpoint i 2016.

Der kan være mange årsager til disse forskelle. Forklaringerne kan findes blandt personer med handicap, i virksomhederne men også i beskæftigelses-systemet.

Når det ikke lykkes at få flere med handicap i arbejde, skal en af forklaringerne nok netop søges i, at jobcentrene ikke har tilstrækkelig opmærksomhed om denne problemstilling.

Det var således en af konklusionerne i en ph.d.-afhandling i 2014 om handicap i dansk beskæftigelsespolitik. En undersøgelse blandt jobcentrene i 2012 viste, at kun få af dem havde tilbud specifikt rettet mod ledige med handicap, og at der også var meget stor usikkerhed omkring definitionen af handicap som målgruppe.

Afhandlingen viste desuden, at en af årsagerne til den mangelfulde opmærksomhed skal findes i beskæftigelseslovgivningen.

I den beskæftigelsesrettede lovgivning fra 1992-2012 nævnes ledige med funktionsnedsættelser meget sjældent. En gennemgang af de seneste reformer vedrørende kontanthjælp og aktiv beskæftigelsesindsats viser, at handicappede fortsat er en nærmest usynlig målgruppe i beskæftigelsespolitikken.

I realiteten etableres ikke nogen kobling mellem de overordnede politiske mål og implementeringen. Lena Kjeldsen og Finn Amby, lektor og adjunkt ved VIA University College

Ved etableringen af det nuværende system til overvågning af beskæftigelsesindsatsen (www.jobindsats.dk) blev der heller ikke stillet krav om indberetning af data i forhold til denne gruppe, hvilket gør det umuligt at foretage systematisk opfølgning eller sammenligning af indsats og resultater på tværs af kommunerne.

Samlet betyder dette, at der i realiteten ikke etableres nogen kobling mellem de overordnede politiske mål og implementeringen af beskæftigelsespolitikken, når det drejer sig om handicap. Derfor er der en nærliggende risiko for, at de politiske målsætninger ikke føres ud i livet.

Samtidig viser et studie fra VIA University College fra 2017, at forholdene tilsyneladende ikke har ændret sig meget siden 2012.

Interviews med medarbejdere fra tre jobcentre illustrerer således, at der er store forskelle i holdning og praksis vedrørende kategorisering af funktionsnedsættelser.

I et af jobcentrene var meldingen, at de slet ikke foretager kategorisering af de ledige, hvorimod et andet jobcenter var i gang med at indføre deres eget fintmaskede kategoriserings-system, så de kunne identificere forskellige grupper af ledige, herunder ledige med handicap.

I tillæg hertil viste et spørgeskema med svar fra 69 sagsbehandlere i 11 jobcentre, at kun 17 procent svarer ja til, at jobcentret arbejder med en fælles definition af handicap/varig funktionsnedsættelse, mens 46 procent svarer ved ikke.

At næsten halvdelen af de adspurgte sagsbehandlere ikke er klar over, hvorvidt der eksisterer en fælles definition af handicap kunne indikere, at det ikke er et emne, der er særlig opmærksomhed om.

I både spørgeskema og interview fremhæver flere, at det i vid udstrækning er overladt til den ledige selv at gøre opmærksom på et handicap/en varig funktionsnedsættelse.

Meget underbelyst område

Meget tyder således på, at jobcentrene sagtens kunne spille en mere aktiv rolle i bestræbelserne på at få flere ledige med handicap i arbejde. Men der er brug for mere viden, før det er muligt at komme med anbefalinger om, hvordan det kan ske.

Vi ved fortsat for lidt om, hvordan jobcentrene konkret arbejder med forskellige grupper af ledige med funktionsnedsættelser, og om der er gode eksempler fra nogle kommuner, som kunne udbredes.

Vi ved også for lidt om, hvornår og hvordan jobcentrene inddrager nøglepersonerne på handicapområdet, og hvordan de inddrager ekspertviden fra eksempelvis specialhospitaler.

Udviklingsprojekt sat i gang

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har nu igangsat et udviklingsprojekt i udvalgte kommuner, hvor der arbejdes på at finde screeningsmodeller, der kan identificere ledige med funktionsnedsættelser.

Desuden har beskæftigelsesministeren for nylig meldt ud, at der fra 2019 kommer et ekstra landsdækkende ministermål omkring flere med handicap i beskæftigelse. Det bliver meget spændende at følge resultaterne af disse initiativer.

Der vil imidlertid være et stort behov for etablering af et bedre datagrundlag, så det bliver muligt kontinuerligt at følge indsats og resultater i forhold til ledige med handicap. Det er en forudsætning for, at en ny politisk strategi på området har en chance for at blive til virkelighed. Og her kan vi med fordel skele til erfaringerne fra blandt andre Sverige og Norge.

Der er således nok at tage fat på i det nystartede Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse. Ud over beskæftigelsessystemet, som der har været fokus på i denne analyse, arbejder man her også både med udbudssiden (personer med funktionsnedsættelser) og efterspørgselssiden (virksomhederne). Frem til 2020 har centret fokus på bevægelseshandicap med en bevilling fra Bevica Fonden.

Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse er et partnerskab imellem Aalborg Universitet, VIVE, VIA University College og Københavns Professionshøjskole. 

Analysen er skrevet af eksterne skribenter og er ikke udtryk for Ugebrevet A4's holdning. 

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.