Selvopfattelse

Flere føler sig socialt udsatte

Af
| @MariaJeppesen

Især blandt unge og midaldrende stiger antallet af mennesker, der føler sig socialt udsatte. Det viser en helt ny undersøgelse, som er lavet for Rådet for Socialt Udsatte. Det skyldes til dels, at regeringens barbering af sociale ydelser har medført øget fattigdom, forklarer lektor i sociologi. Men de konservatives socialordfører ryster på hovedet af den vurdering.

- Jeg føler mig fanget mellem ikke at kunne arbejde og ikke få den hjælp, jeg har brug for. De ser ikke det hele menneske. De kigger ikke på mig og ser, at jeg bare ikke er stand til at arbejde. Hvis jeg kunne arbejde, gjorde jeg det jo. Jeg ville få fred på en førtidspension. Nu går jeg hver dag er og bange for fremtiden, siger Bettina Bundgaard, der føler sig socialt udsat. 

- Jeg føler mig fanget mellem ikke at kunne arbejde og ikke få den hjælp, jeg har brug for. De ser ikke det hele menneske. De kigger ikke på mig og ser, at jeg bare ikke er stand til at arbejde. Hvis jeg kunne arbejde, gjorde jeg det jo. Jeg ville få fred på en førtidspension. Nu går jeg hver dag er og bange for fremtiden, siger Bettina Bundgaard, der føler sig socialt udsat.  Foto: Privat.

 

Jeg har været eller er socialt udsat. Sådan svarer knap en ud af fem i en dugfrisk undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danskere.

Det er Epinion, der har foretaget en holdningsundersøgelse for Rådet for Socialt Udsatte. Og da der er lavet tilsvarende undersøgelser tilbage i 2013 og 2015, har det været muligt at følge udviklingen.

Den viser, at antallet af danskere, der føler sig socialt udsatte, er steget de seneste år.

Særligt blandt de 18-34-årige oplever flere og flere at være klemt. Mens kun 5 procent af de adspurgte i denne aldersgruppe i 2015 svarede, at de så sig selv som socialt udsatte, var andelen sidste år steget til 14 procent.

På samme måde er der også flere af de 35-55-årige, der i dag oplever at kæmpe med sociale problemer. 

En række nyere statistikker for misbrug, hjemløshed og psykisk sygdom bekræfter billedet af, at flere og flere unge ikke når ind i voksenlivet, før de er begravet i tunge problemer.

Det fortæller formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen.  

»Der er ingen tvivl om, at unge i de her år på mange måder føler sig presset i forhold til, hvad der forventes af dem. Der er et gigantisk pres i retning af, at man skal uddanne sig og få beskæftigelse. Det har jo været underlægningsmusikken i de uddannelsesreformer, der er gennemført de senere år,« siger han. 

Boom i fattigdom 

Blandt alle adspurgte er der sket en mindre stigning i antallet af personer, der ser sig selv som socialt udsat – fra 6 procent i 2015 til 10 procent i 2017.

Færrest blandt dem over 56 år vurderer at være eller have været socialt udsatte, og blandt de ældre er der hverken sket et fald eller en stigning i antallet. 

I starten kan jeg leve af, hvad jeg kan sælge min andelslejlighed for. Derefter er det på gaden. Bettina Bundgaard, i aktivering

Regeringens forringelse af det sociale sikkerhedsnet er medvirkende til, at flere føler sig socialt udsatte, da uligheden er blevet større, og det er blevet mere almindeligt at blive fattig.

Det vurderer Morten Ejrnæs, der er lektor i sociologi ved Aalborg Universitet København.  

Når der især er flere unge og midaldrende, der nu betragter sig selv som socialt udsatte, er det blandt andet et udtryk for, at de nu ikke længere har ret til visse sociale ydelser, eller at de får en lavere kontanthjælp, forklarer han.

Han peger også på, at nogle har mistet dagpengeretten på grund af forkortelsen af dagpengeperioden.  

»Andre, der tidligere har været på kontanthjælp, er nu blevet ramt af kontanthjælpsloftet eller af 225-timers-reglen, og atter andre er kommet på den meget lave integrationsydelse,« siger Morten Ejrnæs. 

Siden regeringen genindførte de såkaldte fattigdomsydelser, er der kommet omkring 50.000 flere fattige, pointerer lektoren.

Svært at definere fattigdom

De konservatives socialordfører, Orla Østerby, undrer sig over, hvordan Morten Ejrnæs kommer frem til, at fattigdommen er taget til herhjemme. For hvad er fattigdom?, spørger politikeren retorisk.  

»Vi har jo ikke nogen fattigdomsgrænse i Danmark, og vi har ikke nogen definition på, hvornår man er fattig. For nogle mennesker er man fattig, når man tjener mindre end 500.000 kroner, for andre er man fattig, når man tjener mindre end 100.000 kroner,« siger Orla Østerby.

Der er faktisk mange i en ungdomsårgang, der ikke kommer i gang. Det er da et kæmpe problem, som ikke modsvares af de rigtige politiske initiativer. Jann Sjursen, formand, Rådet for Socialt Udsatte

Socialordføreren understreger, at han ikke ligger inde med svaret på, hvorfor flere føler sig udsatte i dag.

Men han står ved, at det var rigtigt at indføre et loft over, hvor meget man samlet set kan modtage fra det offentlige på kontanthjælp.

»Der er ikke andet at sige, end at kontanthjælpsloftet er gennemført, fordi vi ønsker, at det skal kunne betale sig for dem, der går på arbejde og betaler skat, så andre kan gå på kontanthjælp,« påpeger Orla Østerby.

Bettina frygter at ende på gaden

En af dem, der kender til følelsen af sårbarhed, er 42-årige Bettina Bundgaard fra København. I flere år har hun kæmpet med psykiske lidelser på grund af en personlighedsforstyrrelse med borderline-træk og periodiske depressioner.

Hun lever et isoleret liv, da der sjældent er overskud til at gå ud eller have besøg af venner. Der kan gå fem måneder imellem, hun får taget sig sammen til at støvsuge.

Hendes skrøbelige sind har også betydet, at hun gang på gang har måttet sygemelde sig eller opsige job som blandt andet pædagog, tjener og handicaphjælper.  

Siden maj har hun været i et jobafklaringsforløb, som hun med egne ord får det værre af at være i. Men så længe hun magter det, fortsætter hun i aktiveringen. Alternativet skræmmer hende. 

Læs mere om Bettinas trængsler her

»Derefter er der kun den mulighed at melde mig ud af jobcentersystemet og leve uden indtægt. I starten kan jeg leve af, hvad jeg kan sælge min andelslejlighed for. Derefter er det på gaden. Angsten for det ligger lige under overfladen hele tiden. Derfor føler jeg mig udsat,« siger hun.

"Flere skal med på vognen"

Personer med lav uddannelse vurderer i højere grad end andre sig selv som værende tidligere eller nuværende socialt udsat, fremgår det af Epinion-undersøgelsen.

Vi har et socialt system og et netværk i dag, som er af en høj karat, når vi ser på Europa. Orla Østerby, socialordfører (K)

Jann Sjursen ærgrer sig over, at eksempelvis unge, der ikke er i et uddannelsesforløb, ofte føler sig hægtet af. 

»Der er faktisk mange i en ungdomsårgang, der ikke kommer i gang. Det er da et kæmpe problem, som ikke modsvares af de rigtige politiske initiativer, for de unge er ramt på pengepungen i forhold til lavere kontanthjælp,« siger han og problematiserer, at barren for at komme ind på erhvervsskoler er hævet, da de kan være et alternativ for nogle udsatte unge.  

'Fanget på kontanthjælp'

Mange unge bliver fanget i, at de skal i gang med en uddannelse, som de ikke er parat til, lyder det fra Orla Østerby (K). Konsekvensen er, at de i stedet for bliver parkeret på kontanthjælp, mener han. 

»De unge mennesker skal ud at arbejde i stedet for at hæve kontanthjælp. Det vil være langt sundere for dem, at de lærer, hvad det vil sige at stå op om morgenen og have et arbejde og tjene sine egne penge,« siger han. 

Er der i dag ordentlige tilbud for unge, der kæmper med massive problemer som misbrug, hjemløshed og psykisk sygdom?   

»Jeg tror aldrig, at vi når derhen til, at det kan blive nok. Men vi har et socialt system og et netværk i dag, som er af en høj karat, når vi ser på Europa, så det kan vi godt være bekendt,« mener Orla Østerby (K).   

De er nemlig i de sidste par år blevet bevidste om, at arbejdsløshed kan betyde økonomisk ruin. Morten Ejrnæs, lektor i sociologi, Aalborg Universitet København

Men der er brug for langt flere kommunale tilbud til udsatte grupper, der ofte går under radaren, fordi de ikke selv opsøger hjælp, oplever Jann Sjursen.   

»Vi lever trods alt i et af verdens rigeste samfund, hvor vi alt andet lige har mulighed for at hjælpe mennesker, der har behov uanset deres alder, og hvad der er grunden til, at man er udfordret. Det handler om solidaritet,« siger han. 

Kendskab til kriser får betydning 

To ud af tre mener, at social udsathed er et problem i Danmark, viser Epinions undersøgelse.

De fleste af de adspurgte forbinder social udsathed med hjemløse. Men mange forbinder også social udsathed med »fattigdom«, »behov for hjælp« og »samfundsmæssig ulighed«.

Ifølge Morten Ejrnæs kan voksende fattigdom og ulighed ikke alene forklare stigningen i andelen, der føler sig udsatte. 

»Oplevelsen af udsathed er også et udtryk for, at mennesker på nærmeste hold har oplevet, at enten familie, venner, naboer eller arbejdskammerater er kommet i en vanskelig økonomisk situation eller ligefrem er blevet fattige i løbet af meget kort tid,« forklarer han.  

Det personlige kendskab til andres hurtige økonomiske nedtur kan betyde, at også mennesker, der er på kanten af arbejdsmarkedet, oplever, at de selv er blevet socialt udsatte, påpeger han. 

»De er nemlig i de sidste par år blevet bevidste om, at arbejdsløshed kan betyde økonomisk ruin.«

Særligt unge og voksne møder socialt udsatte tæt på eksempelvis i deres familie, vennekreds og boligområde, fremgår det af undersøgelsen. 

Samfundet får skylden

Flere end tidligere peger på uretfærdighed i samfundet som årsag til, at der er mennesker i nød i Danmark.

Det kan være udtryk for, at flere er klar over, at reduktioner i de sociale ydelser betyder, at flere føler sig trængte, påpeger Morten Ejrnæs.

»Og at det således ikke er en uundgåelig udvikling, men en udvikling, der igen kan ændres af politiske tiltag.«

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.