Analyse

Flere ansatte i det private arbejder for det offentlige

Siden 2005 er der blevet knap 40.000 flere, der leverer offentlig service. Men væksten i antallet af ansatte er sket i de private virksomheder, der løser opgaver for det offentlige. Alt i alt er der nu knap 212.000 ansatte i det private erhvervsliv, der lever af at løse opgaver for det offentlige, skriver chefanalytiker fra Dansk Industri.

Af Klaus Rasmussen

Chefanalytiker i Dansk Industri

[email protected]

 

Siden 2005 er beskæftigelsen i det offentlige faldet lidt. Dette betyder dog på ingen måde, at der leveres en mindre mængde service til danskerne inden for eksempelvis sundhed, undervisning og ældrepleje.
Der er nemlig blevet knap 40.000 flere ansatte, der leverer offentlig service (offentligt forbrug), men disse er for en stor del ikke offentligt ansatte.

Vigtige definitioner

Offentligt ansatte er ansatte ved offentlig service og forvaltning.

Offentlig service og forvaltning er afgrænset som den del af økonomien, hvor der løses myndighedsopgaver (retsvæsen, politi mv.) eller produceres ydelser til borgerne (undervisning, hospitaler mv.), som for mere end halvdelens vedkommende er finansieret af de offentlige kasser. Det er ligeledes et krav, at myndighederne har retten til at tilrettelægge arbejdet. Det har myndighederne ikke, hvis borgeren, der modtager ydelsen kan bestemme arbejdets art (har frit valg).

Offentlige erhverv er de erhverv, der hovedsageligt producerer offentligt betalte ydelser eller varetager myndighedsopgaver.

Det offentlige forbrug er de udgifter, der afholdes, for at stille offentligt betalte ydelser til rådighed for borgerne samt udgifter i forbindelse med myndighedsopgaver.

Det ville være dejlig nemt, hvis der var et nogenlunde sammenfald mellem de tre definitioner, så offentligt ansatte var beskæftiget i offentlige erhverv og lønnet via det offentlige forbrug. Det er dog meget langt fra at være tilfældet. De offentlige erhverv er domineret af offentlig forvaltning og service, men der er både privat og offentlig aktivitet i alle erhverv. Samtidig er der brugerbetaling for en række offentlige ydelser, hvorfor meget er finansieret af såvel offentligt som privat forbrug.

Tabellen nedenfor giver eksempler på aktiviteter, hvor det ikke altid er indlysende, hvordan de indplaceres i forhold til ovenstående definitioner.

 

 

UDVID

Samtidig er produktiviteten steget, så der leveres mere service per medarbejder. Hvis man alene fokuserer på antallet af offentligt ansatte får man et helt skævt billede af udviklingen.

Det er valgt at se på perioden fra 2005 og frem, idet der ønskes en sammenligning med før-krise niveauer. Her vurderes 2005 at være det sidste år før krisen, hvor der var nogenlunde overensstemmelse mellem det faktiske og det planlagte antal medarbejdere i den offentlige sektor.

De efterfølgende år var præget af, at man først ikke kunne rekruttere det ønskede antal medarbejdere i det offentlige, og siden kom til at ansætte flere end planlagt, da krisen ramte. (Startåret har dog ikke stor betydning for konklusionerne, medmindre man vælger 2009 eller 2010 som startår.)

De mange flere, der leverer offentlig service uden at være offentligt ansatte, skyldes i de senere år især fire forhold:

  • Øget brug af vikarer
  • At der er indført fritvalgsordninger i ældreplejen
  • At flere undervises i private skoler
  • At der udliciteres opgaver til private leverandører

Disse ændringer betyder ikke, at serviceniveauet falder – ofte faktisk tværtimod. Men det har betydning for, hvor mange der tælles som offentligt ansatte.

Alt i alt er der knap 212.000 ansatte i de private erhverv, der producerer offentligt forbrug. Dertil kommer knap 725.000 ansatte. Klaus Rasmussen, chefanalytiker i Dansk Industri

Dele af det, der opgøres her, handler om udlicitering og måles også via graden for konkurrenceudsættelse som opgjort af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Denne viser en svag stigning fra år til år. Det er dog langt fra alle private beskæftigede som følge af det offentlige forbrug, som kan henføres til  konkurrenceudsættelse.

Når specialister bliver hyret til at udføre specifikke opgaver for det offentlige, er der kun tale om konkurrenceudsættelse, hvis ledelsesansvaret for opgavens løsning følger med. Der arbejder ganske mange it-konsulenter i det offentlige, selv om det kun er en yderst begrænset del af it-området, der er udliciteret.

 

Alt i alt er der knap 212.000 ansatte i de private erhverv, der producerer offentligt forbrug. Dertil kommer knap 725.000 ansatte.

Analysen er skrevet af en ekstern skribent og er ikke udtryk for A4's holdning.