Analyse

Firmaer og ansatte: Høj skat og høj løn bremser ikke væksten

God ledelse og dygtige medarbejdere er det vigtigste for konkurrenceevnen. Skattetrykket og vores lønniveau spiller derimod ikke den store rolle. Det viser en ny rundspørge til blandt andre virksomheder og tillidsrepræsentanter foretaget for fagforbundet 3F.

Af Frederik I. Pedersen

Cheføkonom i fagforbundet 3F

 

Skatter og skattetrykket fremhæves politisk gang på gang som den største hindring for et produktivt og konkurrencedygtigt erhvervsliv herhjemme. Men sådan ser virkeligheden slet ikke ud, når man spørger virksomheder, tillidsrepræsentanter, økonomer og politikere. 

I 3F har vi netop afholdt den årlige erhvervspolitiske konference 'Vision Danmark'. Årets tema var konkurrenceevnen.

Årsagen til, at dette tema blev valgt, var en stille undren. Gang på gang bliver Danmark af diverse internationale institutioner og magasiner kåret som et af verdens mest erhvervsvenlige og konkurrencedygtige lande.

World Economic Forum, Verdensbanken, IMD Business School i Schweiz og Forbes Magazine placerer år efter år Danmark, som et af de bedste steder at drive forretning og en af de mest konkurrencedygtige økonomier.

'Forretningen Danmark' tjener, hvad der svarer til 5.750 kroner hvert eneste sekund. Frederik I. Pedersen, cheføkonom i 3F
 

Det billede kan være svært at få til at stemme med debatten herhjemme, hvor diskussionen ofte reduceres til ensidige påstande om, at både skatter, afgifter og ikke mindst lønningerne er for høje i Danmark, og at import af udenlandsk arbejdskraft er nødvendig.

Vision Danmark-konferencen var i år et forsøg på at folde debatten om konkurrenceevnen ud, samt at undersøge hvad vi skal have fokus på i fremtiden.

Som grundlag for konferencen har 3F gennemført en række analyser både samfundsøkonomisk og i form af holdnings-undersøgelser udført af Analyse Danmark.

Danmark tjener 5.750 kroner hvert sekund

Dansk beskæftigelse og velstand ligger pænt i opgørelser fra samarbejdsorganisationen OECD’s top-10.

Vi har ikke tabt, men vundet pladser på velstandsranglisten de seneste knap 10 år – også selv om vi har været i en økonomisk krise. 

Den danske produktivitetsvækst har efter krisen udviklet sig på linje eller bedre, end de lande vi normalt sammenligner os med. Vores produktivitetsniveau er nu blandt de højeste i OECD-området – endda lidt højere end USAs – et land, der normalt betragtes som et produktivitetsmæssigt foregangsland.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Vi har gigantiske betalingsbalanceoverskud - særligt efter krisen. De seneste 12 måneder har 'forretningen Danmark' tjent 181 milliarder kroner - eller hvad der svarer til 5.750 kroner hvert eneste sekund på økonomisk samkvem med udlandet.

Det er voldsomt mange penge og diametralt modsat den situation, vi så før slut 1980’erne, hvor vi havde kroniske underskud over for udlandet. 

Dykker man ned i industriens tal, ser det også godt ud. Løn-konkurrenceevnen er den stærkeste, der er set siden 1995, og vores industrieksport har efter krisen fulgt de tyske 'eksportverdensmestre', mens svenskerne har fået baghjul. 

Politikere og økonomer er enige om vurdering

Det stærke makroøkonomiske billede passer godt med den vurdering, vi har fået ved at spørge en lang række politikere og nogle af landets førende økonomer om en vurdering af Danmarks konkurrenceevne. Et markant flertal vurderer således, at den danske konkurrenceevne i dag er god, og at den er bedre, end den var for fem år siden.

Tilsvarende viser undersøgelsen blandt tillidsrepræsentanter og virksomheder, at deres virksomheds konkurrenceevne er god, og at den generelt er bedre nu end for fem år siden.

Adgang til kvalificerede mennesker betyder meget

Når vi spørger økonomer og politikere, hvilke faktorer der er vigtige for den fremadrettede danske konkurrenceevne, kommer adgang til kvalificeret arbejdskraft, kvalitet i uddannelsessystemet, investeringer og omstillingsparathed i de danske virksomheder ud med de højeste scorer.

Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at faktorer som omkostninger, administrative byrder og ikke mindst skat, generelt vurderes at have relativ lav betydning.

Omstillingsparathed har kæmpe betydning 

I forhold til tillidsrepræsentanterne og virksomhederne vurderes kvalitet af ledelsen, omstillingsparathed i virksomheden og virksomhedens adgang til kvalificeret arbejdskraft i Danmark som de faktorer, der vægter højst i forhold til sikring af virksomhedens fremtidige konkurrenceevne.

Omkostninger til kapital, virksomhedens mulighed for at skaffe kapital og virksomhedens adgang til udenlandsk arbejdskraft scorer lavest.

Skat på arbejde betyder kun lidt

Set på tværs af de fire grupper må anbefalingen være, at vi i forhold til den fremtidige konkurrenceevne for virksomhederne og landet skal fokusere mere på adgang til kvalificeret arbejdskraft i Danmark, omstillingsparathed i virksomhederne og også på kvalitet af ledelsen i danske virksomheder.

Modsat skal vi fokusere mindre på omkostninger til kapital samt skat på arbejde.

3F: Behov for kursskifte

3F er optaget af, at danske virksomheder og Danmark som helhed har en stærk konkurrenceevne. Stærke virksomheder er betingelsen for stærke arbejdspladser og job på ordnede forhold til 3F’erne – og dermed høj velstand.

(Analysen fortsætter under grafikken)

 

Det står efter den nylige konference klart, at konkurrenceevne handler om mere end lønomkostninger og skat.

Det er højst usikkert, om uddannelsesniveauet i Danmark på sigt matcher efterspørgslen. Frederik I. Pedersen, cheføkonom i 3F

Konkurrenceevne kan betragtes som en finindstillet maskine med mange håndtag. Det betyder, at hver gang man ændrer på en forudsætning med henblik på at styrke konkurrenceevnen (for eksempel letter selskabsskatten), så risikerer man at kompromittere andre faktorer (for eksempel investeringer i uddannelse), som vil påvirke konkurrenceevnen negativt.

Der er behov for et kursskifte i den økonomiske politik. Vi skal altså væk fra forestillingen om, at skattelettelser og øgede økonomiske incitamenter er det eneste saliggørende for konkurrenceevnen og i stedet fokusere på investeringer i fællesskabet.

Det er højst usikkert, om uddannelsesniveauet i Danmark på sigt matcher efterspørgslen efter kvalificerede medarbejdere, der vurderes som det væsentligste konkurrenceevneparameter på tværs af de vurderinger, vi har indsamlet.

Vi står over for en digital fremtid med mange omstillinger, hvor det  nuværende gryende kompetencepres på det danske arbejdsmarked kun bliver mere udfordrende. Krav om fleksibilitet og livslang læring og adaption af ny teknologi gør det helt entydigt, at vi skal investere mere i opkvalificering i Danmark.

3F ønsker også et øget fokus på bedre muligheder for voksenuddannelse, bedre forhold for små- og mellemstore virksomheder, og at de planlagte besparelser på beskæftigelsesområdet ses efter i sømmene.

Skal vi fortsat kunne matche et arbejdsmarked i konstant forandring, skal vi være helt skarpe på at have kvalificeret arbejdskraft nok.

Dette er en analyse skrevet af en ekstern skribent og ikke et udtryk for Ugebrevet A4's holdning.