10 år senere

Finanskrisen gør stadig ondt på fyrede danskere

Af

Finanskrisen giver stadig lommesmerter hos de danskere, hvis arbejdsplads forsvandt, da bunden gik ud af verdensøkonomien i 2008. Det viser ny analyse. De ramte danskere vil døje med regningen for krisen resten af deres liv, vurderer ekspert.

»Finanskrisen har kostet mig og min familie dyrt, og det er ikke mere end et halvt år siden, at min mand og jeg var få dage fra at gå fra hus og hjem. Så krisen er bestemt ikke glemt,« fortæller Michelle Fleron. 

»Finanskrisen har kostet mig og min familie dyrt, og det er ikke mere end et halvt år siden, at min mand og jeg var få dage fra at gå fra hus og hjem. Så krisen er bestemt ikke glemt,« fortæller Michelle Fleron.  Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix.

 

Da finanskrisen i 2008 tog Michelle Flerons job som kontorassistent, ramlede hendes verden.

»Jeg måtte sige til børnene, at de ikke længere kunne gå til sport, for det var der simpelhen ikke råd til. Bilen og campingvognen røg, og vi måtte sælge gammelt tøj fra vores kælder for at klare os. Det var så ydmygende og frustrerende,« siger Michelle Fleron.

Selvom krisen lige så stille glider i baggrunden som et fjernere og fjernere minde, har den stadig alvorlige konsekvenser for de danskere, hvis arbejdsplads bukkede under for ti år siden. 

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at de lønmodtagere, hvis arbejdsplads forsvandt i 2008, hvert år i gennemsnit mister over 30.000 kroner i tabt lønindkomst på grund af krisen.

Finanskrisen har kostet mig og min familie dyrt

Michelle Fleron mærker stadig krisens konsekvenser - selv her mange år efter. 

Siden hendes arbejdsplads forsvandt i 2008, har hun gået fra det ene korte job til det andet. 

I lange perioder har det været helt umuligt for hende at finde et job, og den hårde jagt efter arbejde har gjort hende syg med stress og en frossen skulder, som hun stadig døjer med i dag. 

»Jeg følte, at jeg hoppede fra sten til sten, og det var enormt hårdt aldrig at vide, om man var købt eller solgt,« siger Michelle Fleron. 

Og der er desværre ikke særligt meget, der tyder på, at tabet nogensinde bliver indhentet. Jesper Rangvid, kriseforsker og professor ved CBC, om de økonomiske konsekvenser, som finanskrisen har haft for danske lønmodtagere.

Afsindig dyr

Ifølge Jesper Rangvid, professor ved handelshøjskolen CBS i København og en af Danmarks førende kriseforskere, er den nye analyse med til at tegne et billede af, at finanskrisen har været og stadig er »afsindig dyr« for Danmark. 

»Uanset hvordan man vender og drejer det, er der ingen tvivl om, at den danske økonomi og store grupper af de danske lønmodtagere stadig er præget af finanskrisen,« siger Jesper Rangvid til Ugebrevet A4. 

Han har selv lavet beregninger, der viser, at en person, der blev født i 2007, får en livsindkomst, der i gennemsnit ligger mere end 700.000 kroner lavere, end hvis krisen ikke havde været der. 

»Finanskrisen har været skyld i et stort økonomisk tab for de danskere, der var på arbejdsmarkedet, da den ramte. Men den vil også ramme dem, der kommer efter,« slår Jesper Rangvid fast. 

»Og der er desværre ikke særligt meget, der tyder på, at det tab nogensinde bliver indhentet,« tilføjer han.

Lang vej tilbage

For de danskere, hvis arbejdsplads gik tabt, har finanskrisen i gennemsnit barberet over 300.000 kroner af deres indkomst siden 2008, viser den nye analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

»Da finanskrisen tvang de danske virksomheder til at lukke, var arbejdsmarkedet oversvømmet af jobsøgende, samtidig med, at der var få meget stillinger at kæmpe om. Så mange af de her mennesker blev reelt tvunget til at starte forfra,« forklarer Lars Andersen, direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Lars Andersen peger også på, at mange danske lønmodtagere blev tvunget til at tage job på en lavere økonomisk hylde, end den, de kom fra.

»Nogle har været nødt til at sige 'okay, jeg kan ikke få arbejde som jurist, så må jeg køre bus i et stykke tid', og det har også været med til påvirke deres indkomst negativt,« siger Lars Andersen.   

Lær af fejlene

Selvom finanskrisen ligger flere år tilbage, mener Lars Andersen, at den nye analyse er en påmindelse om ikke at glemme de danskere, der stadig lider efter krisen. 

Man kunne have afbødet det økonomiske slag for rigtig mange mennesker Lars Andersen, direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Ifølge ham begik skiftende regeringer fejl, som man med fordel kan styre udenom, når en ny krise rammer i fremtiden. 

»Jeg mener, at man kunne have afbødet det økonomiske slag for rigtig mange mennesker, hvis man havde åbnet for de offentlige kasser og investeret i at skabe arbejdspladser langt tidligere, end man gjorde,« siger Lars Andersen.« 

Samtidig efterlyser han også mere fokus på at holde både ansatte og lediges kvalifikationer ved lige, så de er attraktive for arbejdsgiverne, selvom de i en periode står uden job. 

Tænketanks-direktøren bakkes op af Jesper Jespersen, professor i økonomi ved Roskilde Universitet.

Ifølge ham har kombinationen af for stramme offentlige finanser og en forringelse af dagpengene været med til at gøre krisens konsekvenser værre for mange danskere. 

»Der er vel ikke længere nogen, der kan være i tvivl om, at den politik, der blev ført i årene efter krisen, har været med til at øge uligheden i samfundet ved at skubbe alle, der kunne kravle og gå, ud på arbejdsmarkedet i en periode, hvor der ingen job var,« siger Jesper Jespersen.  

Ned med dagpengene

Hos den liberale tænketank CEPOS ser man dog opfordringen om at hive muldvarpeskindet ud af jakkelommen og lade mønterne rulle,  som den helt forkerte medicin.

»Jeg undrer mig meget over analysen, for i forhold til resten af EU var Danmark det land med den mest lempelige finanspolitik i de første to år efter krisen. Det forhindrede os jo ikke i at blive ramt hårdt,« siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS. 

Jeg kan kun bifalde, at både røde og blå regeringer har forkortet og skåret i dagpengene. Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS

Ifølge Mads Lundby Hansen handler det i højere grad om at ruste den danske økonomi langt bedre til at modstå fremtidige kriser. 

»Først og fremmest skal man sørge for, at virksomhederne har adgang til den arbejdskraft de har brug for, så vi ikke ser de samme farligt høje lønstigninger, der ledte op til det økonomiske sammenbrud i 2008,« siger Mads Lundby Hansen. 

»Derfor kan jeg kun bifalde, at både røde og blå regeringer har forkortet og skåret i dagpengene, så man sikrer, at de danske lønmodtagere har gode incitamenter til at tage et job,« tilføjer han. 

Svært at indhente 

Er der så overhovedet nogen, der har lært noget af finanskrisen? 

Ja, mener professor Jesper Rangvid, der peger på, at de danske banker i dag er langt bedre polstrede end tidligere, hvis en krise skulle ramme. 

»Samtidig har man rent faktisk en plan for, hvad man skal gøre, hvis en af de store banker krakker. Det havde man ikke i 2008, hvor man lavede den ene bankpakke efter den anden for at holde de ramte pengeinstitutter i live,« siger Jesper Rangvid. 

Selvom bankerne altså tilsyneladende er blevet klogere og Danmark er bedre pansret mod nye kriser, er Michelle Fleron ikke i tvivl om, at krisen stadig har alvorlige konsekvenser for hendes liv.

Hvis finanskrisen ikke havde ramt så hårdt, havde mit liv set anderledes ud i dag. Michelle Fleron, fyret under krisen i 2008

»Hvis finanskrisen ikke havde ramt så hårdt, havde mit liv set anderledes ud i dag. Det er jeg sikker på,« siger Michelle Fleron. 

»Den har kostet mig og min familie dyrt, og det er ikke mere end et halvt år siden, at min mand og jeg var få dage fra at gå fra hus og hjem. Så krisen er bestemt ikke glemt,« siger hun. 

Læs den nye analyse

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.