Erfaringer fra Metrobyggeriet

Fagforening vendte alt på hovedet - så meldte udlændingene sig ind

Af | @LaerkeOeland

Da byggeriet af metroen i København var på sit højeste, havde omkring 30 procent af de udenlandske arbejdere meldt sig ind i fagforbundet 3F. Det er et gennembrud i forhold til at organisere migrantarbejdere i Danmark. Her er opskriften.

»Lige løn til alle!!« står der på banneret, som bliver holdt af metroarbejdere fra Polen, Rumænien, Italien og Portugal.

»Lige løn til alle!!« står der på banneret, som bliver holdt af metroarbejdere fra Polen, Rumænien, Italien og Portugal. Foto: Privatfoto.

Lige siden de østeuropæiske bygningsarbejdere begyndte at komme til Danmark med udvidelsen af EU i 2004, har fagforbundet 3F forsøgt at få dem til at melde sig i fagforening, men uden den store succes. Lige indtil bygget af metroen i København. Her er det lykkedes Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) under 3F at organisere omkring 30 procent af de udenlandske arbejdere.

Det er så stort et gennembrud, at 3F's Byggegruppe har fået betonarbejder og forfatter Jakob Mathiassen til at analysere den faglige indsats. Hans anden rapport er udkommet i denne uge, og hans anbefaling er klar:

Sæt de udenlandske arbejdere i centrum for indsatsen mod social dumping.

Før Metrobyggeriet var 3F's strategi at sikre de udenlandske bygningsarbejdere samme vilkår som de danske ved at kræve en overenskomst og ved at sørge for, at overenskomsten blev overholdt. Men den strategi kan have skræmt de udenlandske arbejdere væk fra fagforeningen, mener Jakob Mathiassen.

Du skal være helt sikker på, hvem han er, og hvad han vil, før du indlader dig på en voldsom kamp med ham. Jakob Mathiassen, betonarbejder og forfatter

»Prøv at forestille dig at du sidder på et værtshus. Så kommer en fremmed mand hen til dig og siger 'Du skal ikke finde dig i, at ham den kæmpestore rocker undertrykker dig. Jeg vil godt hjælpe dig med at starte et slagsmål med ham'. Det ville du aldrig gå med til,« siger Jakob Mathiassen.

Sådan kan det godt føles for udenlandske arbejdere, når der tropper en fagforeningsmand op på byggepladsen og opfordrer dem til at kræve en overenskomst.

»Du kan jo ikke være sikker på, at ham den fremmede mand vil hjælpe dig. Det kan være, han vender sig om og hjælper rockeren i stedet. Du skal være helt sikker på, hvem han er, og hvad han vil, før du indlader dig på en voldsom kamp sammen med ham mod en, der er meget større end dig,« siger Jakob Mathiassen.

Derfor er første skridt i kampen for at sikre de udenlandske arbejdere ordentlige vilkår at skabe tillid mellem arbejderne og fagforeningen.

Det er langt hen ad vejen lykkedes BJMF ved at vende klassiske fagforeningsdogmer på hovedet. Men fagforeningen er langt fra i mål, for i stedet for at fortsætte opad begyndte organiseringsgraden i slutningen af 2016 at falde fra 30 til omkring 20 procent af metroarbejderne. Det vender vi tilbage til.

Opskriften på succes

Først skal vi høre, hvad det er for nogle dogmer, 3F har gjort op med i det faglige arbejde på Metrobyggeriet. Det første handler om at prioritere organiseringen lige så højt som overholdelse af overenskomsten, forklarer Palle Bisgaard, som er næstformand i 3F's Byggegruppe, der har bestilt rapporten.

Der er også noget respektfuldt i, at vi ikke kører sager hen over hovedet på de folk, det handler om. Palle Bisgaard, næstformand for 3F's Byggegruppe

»Vi er vant til at tænke på, at overenskomsten er vores livsnerve, det er det, som vi er sat i verden for, og den skal overholdes for enhver pris. Selvfølgelig skal vi ikke acceptere, at overenskomsten ikke bliver overholdt, men der er også noget respektfuldt i, at vi ikke kører sager hen over hovedet på de folk, det handler om. Derfor skal vi vente med at køre sagerne, til vi har kollegernes opbakning til det,« siger Palle Bisgaard.

Så er vi tilbage ved tilliden mellem arbejderne og fagforeningen. Den skal opbygges, før fagforeningen kan hjælpe med at sørge for, at overenskomsten bliver overholdt. Her har BJMF taget utraditionelle midler i brug, forklarer Jakob Mathiassen.

»Den tillid kan man ikke opbygge ved at stå og smile venligt med en pjece om 3F. Den kan man kun opbygge ved over et stykke tid at vise dem, at man har noget at byde på,« siger han.

Medlem eller ej

BJMF's medarbejdere og tolke har hjulpet metroarbejderne med alt fra skat og børnepenge til nemid og arbejdstilladelse. De har gjort det på metroarbejdernes modersmål, og de har gjort det om aftenen og i weekenden, når metroarbejderne havde fri.

»Fagforeningen har hjulpet med alle de ting, som er helt afgørende for, at de kan få deres liv til at hænge sammen, og som arbejdsgiverne ikke gider hjælpe dem med. Lige pludselig så kan de se, hvem der er deres bedste ven, og hvem der har deres ryg. Det er fagforeningen. Og når fagforeningen så siger: 'Er det ikke på tide, vi også får kigget på din løn?' så tør de godt stå sammen med fagforeningen over for den kæmpestore rocker,« siger Jakob Mathissen.

Det andet dogme, som BJMF har gjort op med, er altså at hjælpe og rådgive metroarbejderne om ting, der ikke har noget med overenskomsten at gøre, og nogle gange slet ikke har noget med arbejdet at gøre. Den tredje ting, som BJMF har vendt på hovedet, er, at de har hjulpet metroarbejdere, som endnu ikke var medlem af 3F.

Vi har altid ønsket at integrere dem i det faglige system, vi har bare ikke været gode nok til det. Palle Bisgaard, næstformand for 3F's Byggegruppe

En medarbejder i BJMF forklarer i rapporten, at han i princippet behandler ikke-medlemmer og medlemmer, der kommer ind i BJMF for at få rådgivning, ens. Men dem, der ikke er medlemmer, de får en salgstale med i posen. Og hvis fagforeningen skal tage kontakt til arbejdsgiveren eller på anden måde behandle en faglig sag, så kræver han, at de melder sig ind.

Gennembruddet 1

Gennembruddet 2

De gode erfaringer fra Metrobyggeriet, som bliver samlet sammen i de to rapporter, vil 3F's Byggegruppe forsøge at udbrede til resten af 3F, forklarer Palle Bisgaard.

»Udenlandsk arbejdskraft er kommet for at blive. Vi har altid ønsket at byde dem velkommen og integrere dem i det faglige system, men vi har bare ikke været gode nok til det. Det har vi erkendt længe, og vi har også forsøgt at arbejde med det længe. Men med de to Metrorapporter er vi begyndt at blive mere strategiske i forhold til at gøre vores indsats bedre,« siger Palle Bisgaard

Hvorfor gik det i stå?

Noget af det, som fagforeningerne særligt skal have fokus på i deres videre arbejde, det er at fastholde de udenlandske arbejdere, når de først har meldt sig ind og få dem til at gå forrest i kampen om deres egne arbejdsvilkår. Det er hovedkonklusionen i Jakob Mathiassens anden rapport.

»Når først fagforeningen har sørget for, at virksomhederne overholder overenskomsten, så har de ikke rigtigt mere at byde på. Så er det op til bygningsarbejderne ude på pladsen at forbedre forholdene. Og der er mange blevet skuffet over fagforeningen,« vurderer Jakob Mathiassen.

De kan ikke altid se, hvorfor de skal betale 600 kroner om måneden til fagforeningen. Jakob Mathiassen, betonarbejder og forfatter

Fordi der er minimums-overenskomster i byggeriet, så kan de udenlandske arbejdere godt ende med at få 100 kroner mindre i timen end de danske arbejdere, selvom virksomheden overholder overenskomsten. Det skyldes, at de danske bygningsarbejdere har forhandlet 100 kroner oven i minimumslønnen.

»Så tænker de udenlandske arbejdere: 'Jeg har meldt mig ind i en dansk fagforening, hvorfor får jeg så ikke danske løn- og arbejdsforhold?' Så siger fagforeningen: 'Vi har sørget for, at overenskomsten bliver overholdt, så er resten op til dig kammerat'. Og så er det ikke altid, de kan se, hvorfor de skal betale 600 kroner om måneden til fagforeningen,« forklarer Jakob Mathiassen.

Det er derfor kun første skridt på vejen at få de udenlandske arbejdere til at melde sig ind i fagforeningen. Hvis de skal fuldt ud integreres i den danske model og have de samme vilkår som de danske bygningsarbejdere, så kræver det, at de bliver valgt som tillidsrepræsentanter og forhandler lokale forhold, som ligger ud over overenskomsten.

»Fagforeningen har ikke noget i værktøjskassen, der kan tvinge en arbejdsgiver til noget som helst ud over det, der står i overenskomsten. Men kollegerne, hvis de er durkdrevne nok, og hvis de står nok sammen, så kan de godt presse en arbejdsgiver til indrømmelser,« forklarer Jakob Mathiassen.

Indflydelse på kampen

For at de udenlandske kolleger skal føle sig som ligeværdige medlemmer af fagforeningen, foreslår han, at generalforsamlingerne bliver simultantolket, selvom det ikke er nogen nem eller billig opgave.

»Hvis vi vil kræve af dem, at de skal være loyale medlemmer af fagforeningen og selv tage ansvar for arbejdskampen på deres arbejdsplads, så skal vi være parate til at give den indflydelse både på fagforeningen og kampen,« siger Jakob Mathiassen.

Vi skal blive bedre til at gøre fagforeningen til et sted for medlemmer med ikke-dansk oprindelse. Palle Bisgaard, næstformand for 3F's Byggegruppe

Når de udenlandske arbejdere melder sig ind i fagforeningen, så er det helt afgørende næste skridt at få dem uddannet i, hvordan forhandlingerne foregår på det danske arbejdsmarked, forklarer Palle Bisgaard fra Byggegruppen.

»Vi skal køre flere kurser for de udenlandske medlemmer, hvor de lærer at bruge deres overenskomst i hverdagen, uden at fagforeningen skal være fødselshjælper for det hele. Vi skal generelt blive bedre til at gøre fagforeningen til et sted også for medlemmer med ikke-dansk oprindelse,« siger han.