Fagforbund: Hellere 6.000 sikre slagtere end 9.000 usikre

Af

En ny rapport om den tyske svineslagteribranche dokumenterer den ublu konkurrence, danske slagterier og slagteriarbejdspladser kæmper imod. NNF melder nu ud, at de foretrækker 6.000 sikre slagterijob i stedet for de 9.000 usikre som i dag. Slagternes konkurrencesituation er et spejl på fremtidens arbejdsmarked, påpeger forsker.

UMULIG KONKURRENCE Det er ikke hver dag, et dansk fagforbund indirekte anbefaler fyringer af tusinder af medlemmer.

Men konkurrencen for danske svineslagtere er så hård i Tyskland, at Fødevareforbundet NNF kommer med denne usædvanlige udmelding. En indskrænkning af antallet er at foretrække, hvis det skaber ro på de tilbageværende arbejdspladser, mener NNF.

»Vi vil hellere have 6.000 sikre arbejdspladser end 8.000-9.000 usikre i den danske slagteribranche,« siger formand i NNF Ole Wehlast.

Den dystre kommentar baserer han på en ny rapport om det tyske slagterimarked, der kortlægger den tyske svineslagterisektor, og den gigantiske udfordring danske slagteriarbejdspladser står overfor.

Rapporten, der er udført af det private ’Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling’ (IFAU), beskriver, hvordan færre og færre svin slagtes i Danmark i fremtiden.

Alene i år forventes 1,2 millioner slagtesvin og syv millioner smågrise at tage turen ud af Danmark for at blive slagtet i Tyskland.

Forklaringen er, at tyskerne betaler en bedre pris for grisene, hvilket gør det langt mere attraktivt for danske landmænd at fragte dyrene til Tyskland.

Som udgangspunkt skal en dansk landmand have 1,20 kroner mere per kilo, før det kan betale sig at køre svinene til Tyskland – og det kan det i disse år.

Rapporten pinder derfor en lang række problemer ud for danske slagterijob.

Tydeligst fremstår det tyske arbejdsmarked, som – for slagteriernes vedkommende – uorganiseret og uden mindsteløn.

»De tyske rammebetingelser skaber nogle bedre produktionsbetingelser end i Danmark. Meget bedre,« siger Karen Hamann, der er leder af IFAU.

Gigantisk mørketal

På ti år er beskæftigelsen i den tyske slagterisektor ifølge statistikken faldet fra 107.000 til 85.000. Men ifølge den tyske fagbevægelse NGG er der reelt 300.000 beskæftigede i den tyske slagteri- og kødindustri.

I årevis har man kendt begrebet ’kolonnearbejdere’, hvor en kolonnefører fra eksempelvis Polen etablerer et selskab i hjemlandet og hyrer en række arbejdere ind i sit sjak, der dernæst tilbyder sin arbejdskraft til primært tyske slagterier.

På den måde undgår de tyske slagterier at forholde sig til løn, arbejdstid, forsikringer og sociale bidrag. Ligesom kolonnearbejderen – ’Dienstleiter’ – ofte selv medbringer sit værktøj.

Der er eksempler på vikarer i det østlige Tyskland, der har fået 51 kroner i timen (6,80 euro), ligesom der også findes illegale arbejdere, som har gået for cirka 22 kroner i timen (tre euro).

Karen Hamann fortæller, at en fastansat slagteriarbejder i Tyskland tjener 22.065 kroner om måneden for en 38 timers arbejdsuge. En kolonnearbejder – eller en vikar – tjener typisk 7.260 kroner.

For en 45 timers arbejdsuge.

Ofte anklages EU’s Udstationeringsdirektiv og Vikardirektivet, som de store skurke, men Karen Hamann fremhæver, at når der overhovedet ikke findes en mindsteløn for tyske slagteriarbejdere, er reglerne i EU-direktiverne reelt sat ud af kraft.

»Man kunne lige så vel sige, at EU's rammebetingelser gælder både i Danmark og Tyskland. Men når tyskerne ikke har mindstelønnen, er det noget andet. Det er der, den hænger.«

Skab ro

Ifølge Karen Hamann er det desværre også præcis derfor, danske landmænd fremover sender flere og flere grise over grænsen til slagtning.

»Man kan ikke være blind for, at hvis der ikke er en mindsteløn, og folk er villige til at arbejde for den løn, der ses på tyske slagterier – og lovgivningen ikke arbejder imod det – er det logisk, man som virksomhed vælger et sted, hvor man har mindst mulige produktionsomkostninger,« siger hun.

Samme analyse ligger til grund for Fødevareforbundet NNF’s usædvanlige opfordring til ledelsen i Danish Crown:

»Jeg vil opfordre Danish Crown til at melde ud, hvor mange arbejdspladser, de skal bruge fremover, og så få tilpasset produktionen til det. Som det er nu, er det 8.000-9.000 mennesker, der går og er usikre på deres job i fremtiden. Det er en umenneskelig belastning for alle,« siger Ole Wehlast til Ugebrevet A4.

Han afviser på forhånd, at konkurrencesituationen med tyske kolonnearbejdere kan føre til lavere lønninger til danske slagteriarbejdere.

»Det bliver der ikke tale om! Konsekvenserne er fuldstændig uoverskuelige – også for det generelle danske arbejdsmarked, hvis man begynder at tilpasse sig forholdene i Tyskland,« siger Ole Wehlast.

»Rapporten dokumenterer jo også, at der er en fremtid for slagteriarbejdere i Danmark,« mener han.

»Vi kan stadig producere fødevarer med høj hygiejne og stor troværdighed, og det skal vi satse på fremover,« siger Ole Wehlast og fremhæver eksporten til såkaldte højpris-lande som Japan og USA, der indtil videre kun vil have dansk forarbejdet kød.

Frygter det værste

Formanden for brancheorganisationen Danske Svineproducenter, Torben Paulsen, erkender, at fremtiden for danske slagteriarbejdere ser sort ud:

»Vi vil ikke ned på 30-40 kroner i timen, det er ikke det, vi snakker om. Men hvis man ikke er klar til at kigge på omkostningerne – herunder især lønomkostningerne – er jeg bange for, at det kan komme til at gå helt galt: At vi står uden slagterier i Danmark,« siger han.

»NNF har været utroligt dygtige til at forhandle på deres medlemmers vegne. Der har vi ikke været dygtige nok. Vi kunne godt se for fem-seks år siden, hvor det bar hen. Vi er i en fastlåst situation, hvor slagterierne er presset på omkostningerne, og når man har kigget længe nok på omkostningerne, kan man ikke komme uden om lønomkostningerne,« siger Torben Paulsen.

»Hvis holdningen er, at 6.000 sikre arbejdspladser er det, der skal til, er det bare at agere og tage konsekvensen af det. Så skal vi bare indrette os. Det kan ikke betale sig at tage en konflikt på det,« vurderer han.

Arbejdsmarkedsforsker og professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet er umiddelbart enig i, at en konflikt er udsigtsløs:

»Du kan alligevel ikke gøre noget i denne situation. Den danske fagbevægelse er magtesløs. De kan ikke appellere til den tyske fagbevægelse, for tyskerne har ikke nogle bastioner på det her område,« siger Flemming Ibsen.

Den eneste løsning – hvis man vil bevare danske slagterijob – er at appellere til danske slagterier, som er ejet af danske landmænd. Og så håbe, at de tyske slagterier en dag løber tør for ledig kapacitet til at tage danske grise ind.

Konflikten mellem danske og tyske slagterier er dog også et spejl på fremtidens arbejdsmarked, vurderer Flemming Ibsen. Indenfor byggeri og møbelindustri vil det fremover være oplagt for danske virksomheder at udnytte arbejdsmarkeder, som ikke er så velorganiserede og vellønnede som det danske. Det betyder flere arbejdsløse på den korte bane.

»Men i virkeligheden er det paradoksalt, at vi tit taler om, at vi kommer til at mangle arbejdskraft. For vi frigiver nogle folk til andre områder, og det må kunne redde noget af problemet med en faldende arbejdsstyrke,« siger Flemming Ibsen.

»Jeg kan huske tekstilbranchen i 1990’erne – da al syning rykkede sydpå. Folk skulle omstilles, og den proces er løst rigtigt godt. Nu ser vi slagterierne og dele af den jyske industri, som formentlig vil flytte til andre lande. Det er en proces, vi er gode til. Det sætter et enormt pres på arbejdsmarkedspolitikken og på uddannelsespolitikken, men det er dér, vi er rigtig gode i Danmark,« siger Flemming Ibsen og forsætter:

»Det er nogle strukturforandringer, vi skal igennem, og som formentlig vil accelerere efter krisen – men der er ikke noget at gøre ved det.«

»Man må redde, hvad reddes kan,« siger Flemming Ibsen.

Ingen sikre job

Tilbage til Danish Crown.

Den store europæiske slagterikoncern skyder NNF’s appel ned: For der findes ikke 6.000 sikre job i Danmark – lønomkostningerne på slagterierne skal reduceres med 20 procent uanset hvad, lyder det fra slagterikoncernen.

NNF-formand Ole Wehlast laver en logisk kortslutning, når han taler om 6.000 sikre job, hævder Karl Christian Møller, chefanalytiker i Danish Crown.

»Er lønomkostningerne i Danmark stadig mere end dobbelt så store som i Tyskland, er vi ikke konkurrencedygtige – og så er der ingen sikre job i den danske slagteribranche. Dét er problemet,« påpeger han.

»Vi skal helst ikke komme i en situation, hvor vi flytter det hele til Tyskland. Det er den ultimative løsning. Derfor skal vi have vores danske omkostninger ned. Ikke til et tysk niveau, men bare ned i forhold til i dag. Vi er i dag så effektive og automatiserede på danske slagterier, at vi kan betale langt mere end tyskerne, der arbejder på meget mere primitive anlæg. Men vi kan ikke betale mere end dobbelt så meget som tyskerne. Men vi kan betale mere end i Tyskland,« siger han.

»Der er ikke 6.000 ’sikre’ slagterijob i Danmark til det niveau, vi kender i dag. Det eksisterer ikke i mit verdensbillede. Så flytter det hele ud,« siger Karl Christian Møller.

»Lønomkostningen skal ned – og det er mere kompliceret end timelønnen. Der skal Danish Crown, medarbejderne og fagbevægelsen være kreative – og hvis vi er rigtig kreative, kan vi komme i en situation, hvor timelønnen ikke behøver falde så meget. Vi har alle en fælles interesse her,« siger han.

For Danish Crowns vedkommende er der gigantinvesteringer på eksempelvis slagteriet i Horsens at kæmpe for.

»Så vi er naturligvis interesseret i at beholde flest mulige anlæg i Danmark – og dermed give fortsat beskæftigelse til så mange medarbejdere som overhovedet muligt,« siger han.