Analyse

Fagbevægelsen: Cepos forsøger at spinne uligheden ned

Den liberale tænketank Cepos og flere politikere forsøger at forklejne uligheden. Men virkeligheden er, at de økonomiske forhold er blevet forringet i samfundets bund, mens de rigeste er blevet markant rigere. Det fastslår cheføkonom i fagbevægelsen.

Af Allan Lyngsø Madsen

Cheføkonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

[email protected]

 

Den økonomiske ulighed i Danmark er til heftig diskussion for tiden. Det har ført til noget, der minder om en talkrig, hvor det efterhånden vrimler med forskellige tal, der peger i den ene og anden retning.

Diskussionen kommer sig af, at vi i fagbevægelsen har rettet fokus mod det store – og stigende – skel mellem rig og fattig. Når vi ser på hele befolkningen, er indkomsterne i bunden faldet det seneste årti, mens personer i toppen har fået markant flere penge mellem hænderne.

Det fik hurtigt Cepos til regnemaskinen, hvorefter motorvejen åbnede sig til en række aviser. I første omgang fik Cepos frit spil til at tegne billedet af, at den stigende ulighed kan tilskrives  flere studerende. Regnestykket nåede også en artikel i Berlingske med fokus på at udrede fakta.

Siden hen meldte en række regeringsrepræsentanter sig i koret om, at ulighedsdebatten er fordummende. Det brede budskab er, at der ikke er noget ulighedsproblem i Danmark.

Hvad er op og ned?

Cepos’ påstand er, at den stigende ulighed kan forklares med ”gode forandringer” i form af, at der er kommet flere studerende, og arbejdsløsheden er faldet.

Cepos har ret i, at der er kommet flere studerende, og at det i statistikkerne giver flere fattige, fordi uddannelsesstøtten SU er en relativ lav ydelse. Det skal selvfølgelig med i historien, og selvfølgelig er det ikke et problem, at der kommer flere studerende.

Gennemsnitsindkomsten for de fattigste 10 procent eksklusiv studerende har ligget nærmest fladt Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom i FH

Men betyder det, at indkomstforskellene ikke er steget? Døm selv i figuren neden for, hvor udviklingen i den disponible indkomst er opgjort med og uden studerende.

 

Tallene viser, at gennemsnitsindkomsten for de fattigste 10 procent eksklusiv studerende har ligget nærmest fladt i perioden siden 2006. Faktisk var den lavere i 2016 end 10 år før. Og faldet yderligere i 2017. Blandt samfundets rigeste 10 procent er gennemsnitsindkomsten i dag markant højere end i 2006.

Når Cepos finder frem til en anden konklusion, skyldes det, at de meget belejligt har valgt at se på såkaldte decilgrænser i stedet for gennemsnitsindkomsterne blandt de henholdsvis fattigste og rigeste. Hvorfor man har taget det valg, fremgår ikke af Cepos’ materiale. Og der er heller ikke nogen journalist, der har spurgt om det.

Et forsigtigt bud er, at man på den måde undgår at bringe fakta til bordet omkring, hvordan indkomsterne inden for de to grupper rent faktisk har udviklet sig. I stedet har man fokuseret på den ”rigeste” person blandt de fattigste og den ”fattigste” person blandt de rigeste.

Uligheden i dansk økonomi kan analyseres på mange leder og kanter – og de fleste måder indeholder metodiske begrænsninger og fortæller ikke hele historien.

Indkomstuligheden er steget hurtigere herhjemme end i de fleste OECD-lande Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom i FH

OECD konkluderede i sin nylige redegørelse af dansk økonomi, at indkomstuligheden er steget hurtigere herhjemme end i de fleste OECD-lande.

Danmark er fortsat blandt de mest lige lande. Men det kan ikke komme bag på nogen, at de økonomiske forhold er blevet forringet i samfundets bund, mens de rigeste er blevet markant rigere. Det er en helt naturlig konsekvens af den førte politik.

Analysen er skrevet af en ekstern skribent og er ikke udtryk for A4 Mediers holdning.