BIG BUSINESS

Fagbevægelse ruster sig til kamp mod platugler i deleøkonomien

Af | @GitteRedder

Næste uge mødes LO med erhvervs- og vækstministeren i håb om at sætte faglige fingeraftryk på regeringens kommende strategi for deleøkonomiske virksomheder. Eksperter forstår godt, at fagbevægelsen er nervøse for de nye digitale hurtigløbere.

- Vi har ikke lyst til at spille roulette med danske løn- og arbejdsvilkår, siger LO-næstformand Nanna Højlund. De nye digitale platformsvirksomheder er velkomne, men de skal betale skat og tilbyde de ansatte ordentlige løn- og arbejdsforhold, pointerer LO. Næste uge mødes hun med erhvervs- og vækstministeren for at fremlægge fagbevægelsens ønsker til regeringens kommende strategi.

- Vi har ikke lyst til at spille roulette med danske løn- og arbejdsvilkår, siger LO-næstformand Nanna Højlund. De nye digitale platformsvirksomheder er velkomne, men de skal betale skat og tilbyde de ansatte ordentlige løn- og arbejdsforhold, pointerer LO. Næste uge mødes hun med erhvervs- og vækstministeren for at fremlægge fagbevægelsens ønsker til regeringens kommende strategi. Foto: Frederik Jaminez.

Deleøkonomien er fremtiden. Det mener både EU-Kommissionen samt den danske vækst- og erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V).

Nye forretningsmodeller på digitale platforme som Uber og AirBNB skaber et tiltrængt vækst- og jobboom, lyder lovprisningen fra Bruxelles og Slotsholmen.

Men i dansk fagbevægelses højborg på Islands Brygge i København er begejstringen for de nye deleøkonomiske forretninger knap så stor. Faktisk vil LO helst slet ikke bruge ordet deleøkonomi, men foretrækker begrebet platformsøkonomi, fordi det er virksomheder, der jagter profit og ikke bare vil dele ud af et grønt og socialt hjerte. 

LO-toppen er nervøse for, at tusindvis af danske lønmodtagere fremover bliver ansat i de nye platformsvirksomheder som en slags moderne daglejere uden ret til løn under sygdom og barsel, uden pensionsopsparinger og uden ret til ferie med løn. 

Derfor kommer fagbevægelsen nu med en række anbefalinger, som de håber, at regeringen lytter til og tager med i sin nye strategi for deleøkonomien i Danmark.

»Der skal styring til for, at platformsøkonomien kommer os alle sammen til gavn. Derfor har vi nogle konkrete ønsker til regeringen om både skatteforhold, og at man ikke skal kunne unddrage sig sit arbejdsgiveransvar, selvom man er en digital platform,« siger næstformand i LO, Nanna Højlund.

Uber er et skrækscenarie

Den kontroversielle kørselstjeneste Uber er skrækscenariet for fagbevægelsen, fordi platformsvirksomheden kan køre udenom skattereglerne og på ulige konkurrencevilkår sende taxachauffører ud i arbejdsløshed.   

LO har sendt sit katalog af ønsker til erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), der lige nu er ved at lægge sidste hånd på regeringens strategi for deleøkonomiske virksomheder i Danmark.  

Og mandag 13. juni  mødes LO med Troels Lund Poulsen for at diskutere fagbevægelsens anbefalinger.

Der er ingen grund til at lave et Wild West i Danmark. Nanna Højlund, næstformand i LO.

Nanna Højlund pointerer, at LO ikke er den store bussemand, der vil tordne imod nye innovative platformsøkonomier. 

Tværtimod mener fagbevægelsen, at nye digitale forretningsmodeller kan være godt for både forbrugere, vækst og arbejdspladser, hvis det vel at mærke sker under ordnede og regulerede arbejdsforhold og på fair konkurrencevilkår. Dansk lovgivning og den danske model skal overholdes, lyder det.  

Risikerer at havne i gråzone 

Og det er her hele humlen er, erkender LO-næstformanden.

»Nogle lønmodtagere risikerer at havne i en gråzone, hvor de presses på løn og ret til pension, barsel, ferie med løn og så videre. Fagbevægelsens opgave er at sikre, at de her gråzoner ryddes af vejen. For der er ingen grund til at lave et Wild West i Danmark,« siger Nanna Højlund.

LO foreslår blandt andet:

  • Platformene bør underlægges en automatisk indberetningspligt over for SKAT for at sikre korrekt skatteindbetaling.   
  • Automatisk udveksling af skatteinformationer mellem lande og sortlistning af skattely, skal sætte en stopper for de transnationale platformsvirksomheders skatteunddragelse.
  • Flere ressourcer til SKAT for at sikre korrekt skattebetaling fra de digitale platforme.     
  • En taskforce for platformsøkonomi for at sikre effektiv håndhævelse af lovgivning.
  • Platforme som Uber skal leve op til krav til særlig uddannelse, certificeringer, autorisationer og forsikringer. Det skal komme både ansatte og forbrugere til gavn.
  • Arbejdsmarkedets parter skal sikres tilstrækkelige muligheder for at lade løn- og arbejdsvilkår for alle relevante arbejdstagere omfatte af kollektive aftaler og overenskomster, hvis der viser sig at være huller.

Nogen skummer fløden

Flere eksperter forstår godt, at LO er bekymrede.

»Jeg kan sagtens forstå, at dansk fagbevægelse opruster og er på vagt i forhold til deleøkonomien. For man skal gøre sig klart, at platformsøkonomi breder sig og er sat i verden, fordi nogen skummer fløden. Det er big business, hvor man underminerer alt, hvad der har med normale løn- og arbejdsvilkår at gøre,« siger arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, professor Henning Jørgensen.

Platformsøkonomi breder sig og er sat i verden, fordi nogen skummer fløden. Det er big business, hvor man underminerer alt, hvad der har med normale løn- og arbejdsvilkår at gøre. Henning Jørgensen, professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

Når nye forretningskoncepter skyder op på en platform, scorer de digitale udbydere store profitter, fordi de ikke fastansætter lønmodtagere og dermed springer over en masse udgifter, forklarer han.

»Når det er selvstændige, der udfører et job, har de ikke samme status og samme rettigheder som en lønmodtager, og det er svært at sikre retten til kollektiv overenskomst, arbejdsmiljø og så videre,« fastslår Henning Jørgensen.

Uafvigeligt at vi får flere løstansatte  

Også CBS-forsker i deleøkonomi, professor Jan Damsgaard, kan godt forstå, at LO-toppen river sig i håret over, at Uber, AirBNB og andre digitale platforme bliver stadig mere populære.

»Jeg ville også være nervøs for de nye digitale platformsforretninger, hvis jeg var dansk fagbevægelse. Men jeg tror, at de gør deres medlemmer en bjørnetjeneste ved at forsøge at blokere for udviklingen. Den nye digitale platformsøkonomi er uafvigelig,« siger Jan Damsgaard.

Professoren pointerer, at vi står ved begyndelsen til en ny revolution på arbejdsmarkedet, hvor den danske flexicurity-model for alvor skal stå sin prøve.

Jeg har ikke lyst til at spille roulette med danske løn- og arbejdsforhold. Nanna Højlund, næstformand i LO.

»Den digitale udvikling vil helt sikkert få konsekvenser for det danske arbejdsmarked, og fremover vil langt færre have en fast 37 timers arbejdsuge hos den samme arbejdsgiver,« spår han.

Og fagbevægelsen skal finde en måde at tackle de mange løstansatte på, noterer Jan Damsgaard. 

»Udfordringen bliver at sikre, at folk får en ordentlig løn, og at vi undgår ’working poor’. Og vi får også en udfordring med at sikre økonomisk tryghed under sygdom. Fagbevægelsen må prøve at lande en aftale, hvor de får de nye udbydere af platformsvirksomheder til at købe vores model på arbejdsmarkedet,« siger han.

Med vores berømte flexicurity-model er Danmark et hestehoved foran andre lande, hvis økonomier og arbejdsmarkeder også vil blive forandret de næste år, vurderer CBS-forskeren. 

’Chatbots’ udkonkurrerer bankfolk

»Rigtig mange vil falde ud af arbejdsmarkedet over de næste år på grund af den digitale udvikling. Og der har vi brug for det sikkerhedsnet, som gør, at folk ikke behøver at gå fra hus og hjem, samtidig med at de skal have nye kompetencer for at komme tilbage på arbejdsmarkedet i en ny funktion,« siger Jan Damsgaard.

Det er ikke kun taxa-chauffører, der risikerer at miste deres job til Uber, eller hotelejere, der må dreje nøglen om på grund af konkurrence fra AirBNB,  påpeger han. Mange andre job bliver også overflødige, når robotter, chatmaskiner og digitale platforme kan gøre tingene hurtigere og billigere.

Den digitale udvikling vil helt sikkert få konsekvenser for det danske arbejdsmarked, og fremover vil langt færre have en fast 37 timers arbejdsuge hos den samme arbejdsgiver. Jan Damsgaard, professor og forsker på CBS.

»Finanssektoren og bankerne vil blive forandret helt vildt. Der vil komme ’chatbots’, der er en sammenkædning af ordene chatte og robotter. Chatbots vil kunne rådgive kunder og erstatte bankrådgiveren. I butikkerne vil ’bots’ også udkonkurrere mange butiksansatte,« fastslår han.

Butiksansatte og finansfolk skal efteruddannes ligesom chaufførererne, der mister deres job, når vi får førerløse biler og toge.

»Hvis vi er tilbageholdende med den her digitale platformsøkonomi, får vi altså klø. Så er der andre, der gør det. Derfor skal vi sørge for, at de nye tjenester får rod i Danmark, så vi kan generere jobs og skatteindtægter. Ellers løber udviklingen hen over hovedet på os, og det vil skade både dansk erhvervsliv og vores velfærdssamfund på den lange bane,« siger Jan Damsgaard.

Liberalt udspil fra Kommissionen

EU-Kommissionen vurderer, at platformsøkonomien sidste år skabte omsætning for cirka 27 milliarder euro. Og Kommissionen forventer, at det vil stige til 160 – 572 milliarder euro de kommende år.

I de nye retningslinjer til medlemsstaterne fremhæves det, at der skal være klare regler om beskatning for de nye virksomheder. Men det skal ske ad frivillighedens vej, mener Kommissionen.  

Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen vurderer, at EU-Kommissionens udspil alt i alt er meget liberalt og gør fagbevægelsens kamp for at sikre ordentlige rammer endnu sværere. 

»Kommissionens udspil bærer præg af markedsfundamentalisme, fordi der er blåt flertal i Europa lige nu. Ikke alle i Bruxelles synes at fagbevægelse er lige godt. Men slaget er langt fra tabt for hverken dansk eller europæisk fagbevægelse, fordi lønmodtagerne i EU har en lang række rettigheder i EU-lovgivningen,« pointerer han.

Henning Jørgensen er overbevist om, at den danske regerings kommende strategi for deleøkonomien vil flugte meget med EU-Kommissionens nye retningslinjer.

Godt at fagbevægelsen opruster 

Og han er sikker på, at der kommer en masse ideologiske slagsmål både herhjemme og i Europa om reguleringen af de nye platformsøkonomier.

»Det er nu, at fagbevægelsen skal vise, hvad de duer til også med foranderlige arbejdsmarkeder. Det er godt, at dansk LO ruster op. Man skal bare huske, at andre også har rustet op endnu hurtigere for at få de her digitale platformsvirksomheder legaliseret. Derfor kan man godt sige, at EU, den danske regering og virksomheder som Uber lige nu er et skridt foran,« siger Henning Jørgensen.

Fagbevægelsen har opført sig fornuftigt. Man har ikke indkaldt til massedemonstrationer men har været pragmatiske. Jan Damsgaard, professor og forsker på CBS.

Professor Jan Damsgaard fra CBS roser også fagbevægelsen for sin måde at tackle deleøkonomien på.

»Jeg synes egentlig, at fagbevægelsen har opført sig fornuftigt. Man har ikke indkaldt til massedemonstrationer men har været pragmatiske. Både LO-formand Lizette Risgaard og HK-formand Kim Simonsen ved jo godt, at de ikke kan sige nej tak til udviklingen, og derfor forsøger de at få det bedst mulige ud af det til gavn for deres medlemmer,« siger han.

Ny hjemmeside og ekspertudvalg  

Det har ikke været muligt for Ugebrevet A4 at få en kommentar fra erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) til LO-toppens anbefalinger for fremtidens deleøkonomi. 

Foreløbig er det eneste, der er sluppet ud om regeringens kommende strategi for platformsøkonomien, at der skal være et nyt deleøkonomisk site. Hjemmesiden skal ifølge et interview, som ministeren har givet til Berlingske samle reglerne for de deleøkonomiske tjenester.

Derudover vil regeringen nedsætte et ekspertudvalg, der skal sikre, at deleøkonomien udnyttes fuldt ud. 

Spiller ikke roulette 

Hvis erhvervs- og vækstministeren tror, at det er nok at lancere en hjemmeside og nedsætte et ekspertudvalg, må han tro om igen, fastslår LO’s næstformand Nanna Højlund.

»Jeg har ikke lyst til at spille roulette med danske løn- og arbejdsforhold,« siger hun slet og ret.  

Hun fremhæver, at det haster med at få afklaret, hvornår der er tale om et arbejdsgiver-lønmodtagerforhold de nye platformsøkonomier. Ikke mindst fordi der er mange platugler i de nye økonomier, der forsøger at score kassen ved ikke at betale og behandle deres ansatte godt.

»Og så skal der selvfølgelig være pligt til at betale skat, for det handler om vores velfærdssamfunds fremtid,« siger hun.