Færre vil give en hånd til Afrika

Af | @IHoumark

Danskerne er blevet markant mere skeptiske over for ulandsbistanden, og flertallet tror ikke rigtigt på, at bistanden hjælper de fattigste. Det viser en ny undersøgelse, der udløser kritik af udviklingsminister Ulla Tørnæs (V).

ULANDSBISTAND Danskerne har fået betydeligt mindre lyst til at se skattekroner gå syd på til verdens fattigste. Det fremgår af en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4. I 2005 mente 16 procent af danskerne, at den statslige bistand til Afrika, Asien og Latinamerika skulle beskæres. Den holdning deles nu af 30 procent af danskerne.

Den tiltagende kulde over for at hjælpe de varme lande med statslig bistand får ulandsorganisationerne til at reagere. Generalsekretær i den humanitære organisation IBIS Vagn Berthelsen siger:

»Tallene er et vink med en vognstang til regeringen om, at der skal gøres mere ud af oplysning og dialog for at få danskerne involveret i ulandsbistanden. Jeg tror, at mange danskere oplever et kæmpe gab mellem kvinden eller barnet, der får direkte glæde af bistanden, og så alle de historier på samfundsniveau, der handler om svindel og elendig administration.«

Den nuværende regering har skåret i bevillingerne til oplysning om ulande. Fra 66,1 millioner kroner i 2003 til 40,3 millioner kroner i 2007. En besparelse, som Socialdemokraternes ordfører på området Jeppe Kofod hæfter sig ved.

»Den mere negative holdning til ulandsbistanden handler om, at regeringen har skåret kraftigt ned på udgifterne til ulandsoplysning, så færre danskere ved, hvad ulandsbistanden er, og hvad pengene går til. Sammenlignet med Danmark bruger Sverige nu dobbelt så mange penge målt per indbygger på at fortælle om ulandene. Mange danskere ved simpelthen ikke, hvad pengene går til,« siger Jeppe Kofod.

»Noget sludder«

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) mener, at både Jeppe Kofod og Vagn Berthelsen går galt i byen med deres kritik.

»Det er noget sludder, at omlægningen af midlerne til ulandsoplysning har gjort befolkningen mere negativ over for bistanden. Som A4’s tal viser, så var den folkelige modstand større under de socialdemokratisk ledede regeringer i 1990’erne end nu, selv om der den gang var relativt flere midler til ulandsoplysning,« siger Ulla Tørnæs.

Jeppe Kofod og Vagn Berthelsen fastholder, at den voksende skepsis over for ulandsbistanden skal bekæmpes med meget mere oplysning om forholdene i de fattige lande. Og Jeppe Kofod er ikke ligefrem imponeret af den indsats, som udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) leverer.

»Ulla Tørnæs må kaste sig langt mere ud i at forklare om bistanden og ulandene. Tallene fra A4’s undersøgelse dokumenterer, at hun slet ikke har formået at løfte den opgave,« siger Jeppe Kofod.

Ulla Tørnæs siger, at hun gerne går i brechen for bistanden. Men gør også en tilføjelse efter snart fire år som udviklingsminister:

»Jeg må konstatere, at der ikke er ubegrænset spalteplads eller sendetid til at beskrive, hvad vi laver i ulandene. Medierne beskæftiger sig for det meste kun med ulande, når der er katastrofer eller krig. Eller hvis et eller andet ulandsprojekt ikke er gået efter bogen.«

Trods stor kritik fra ulandsorganisationer søsatte Ulla Tørnæs i 2006 oplysningsprojektet dilemma.dk til en pris af 18 millioner kroner. I projektet skulle forskellige kendte personligheder – blandt andre tidligere fitness­instruktør Charlotte Bircow – prøve at vække danskernes interesse for ulandsbistanden. En ny evaluering af Udenrigsministeriets samlede bidrag til ulandsoplysning viser, at meget kan ændres til det bedre, og specifikt at dilemma.dk og hjemmesiden med 490 besøgende om måneden har været en fiasko. Om kritikken siger Ulla Tørnæs:

»Det er ærgerligt, at nogle bevidst valgte at misforstå dilemma.dk og satte så stor fokus på kendisserne. Jeg vil nu bruge evalueringen af ulandsoplysningen til at få en drøftelse på en konference i januar om anvendelsen af midlerne. Det her handler ikke kun om flere penge – vi giver ni millioner kroner mere til ulandsoplysning i 2009 i forhold til 2008 – men mindst lige så meget om tilrettelæggelsen.«

Mistillid til virkning

Når folk er skeptiske over for ulandsbistanden, skyldes det især, at de tvivler på, om bistanden overhovedet redder nogen ud af fattigdommens sump. Ifølge A4’s undersøgelse har 61 procent af alle danskere lille eller slet ingen tillid til, at statens bistand medvirker til at hjælpe de fattigste. Og fra hver anden af de, som vil have sat ­bistanden ned, lyder begrundelsen: »Jeg tror ikke på, at den offentlige ulandsbistand virker.«

Valgforsker og lektor ved Aalborg Universitet Johannes Andersen har i Det Danske Valgprojekt over en længere årrække fulgt befolkningens holdninger til ulandsbistand. På den baggrund siger han:

»Der er en udbredt fornemmelse i befolkningen af, at ulandsbistanden bare forsvinder i et stort hul uden rigtig at gøre nogen forskel.«

Professor og udviklingsøkonom Martin Paldam fra Aarhus Universitet forstår udmærket befolkningens skepsis over for nytteværdien af bistanden.

»Jeg tvivler også på effekten,« oplyser han.

Martin Paldam har med sin forskning og adskillige indlæg i medierne gennem mange år sat et stort spørgsmålstegn ved bistanden. Han mener, at mens ulandsprojekter godt kan gøre en positiv forskel i et lokalområde med eksempelvis rent vand eller uddannelse af børn, så er det meget svært at påvise sammenhæng mellem ulandsbistanden og udviklingen på samfundsplan. Mange af milliarderne fra donorlande som Danmark bliver ædt op af overordnede faktorer som naturkatastrofer, væbnede konflikter, bureaukrati, korruption og i det hele taget dårlig, politisk styring.

Lars Engberg-Pedersen, der er ekspert i ulandsbistand og forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, bryder sig ikke om danskernes skepsis.

»Det er meget bekymrende, at danskerne har så ringe tiltro til bistanden. Min holdning og indsigt er, at ulandsbistanden når målene, så godt som det kan lade sig gøre. Dansk bistand er bestemt ikke ringere end andre landes,« siger Lars Engberg-Pedersen.

Befolkningens stigende mistillid til bistanden blev også dokumenteret i en undersøgelse udført af Gallup for Udenrigsministeriet tidligere i år. Her var 57 procent af deltagerne enige i udsagnet: »Størstedelen af bistanden bruges på administration og kommer ikke de fattige til gode.« Det var en stigning i forhold til 2006, hvor 48 procent havde den holdning. Om danskernes kritiske indstilling siger Ulla Tørnæs:

»Den udbredte skepsis er noget skidt, for jeg ønsker ikke, at danskerne skal betale skat til noget, de ikke tror på værdien af. Men den kritiske indstilling er også god, for det er på tide, at vi får en mere nuanceret holdning til bistanden. I alt for mange år har blandt andre Danida bidraget til at tegne et alt for rosenrødt billede af bistanden som et vidundermiddel og udelukkende et gode for modtagerlandene. Det har ført til den fejlagtige konklusion, at jo mere bistand jo bedre.«

Nedskæringer afvises

Da VK-regeringen tiltrådte for syv år siden, gik den straks i gang med at skære ned i ulandsbistanden. Men trods den tiltagende skepsis i befolkningen dokumenteret i A4’s undersøgelse, så har regeringen ikke tænkt sig at fortsætte med at barbere bistanden. Tværtimod vil regeringen hæve bistanden fra 14,5 milliarder kroner i år til 15,2 milliarder kroner næste år.

»Vi har en klar beslutning i regeringen om, at bistanden skal stige ikke bare næste år, men også i årene efter,« fastslår Ulla Tørnæs.

Ifølge valgforsker Johannes Andersen ville det også være kortsigtet af regeringen at nedskære bistanden.

»Regeringen kan selvfølgelig vælge at skære i ulandsbistanden, hvis folkestemningen bliver mere og mere negativ. Men på længere sigt kan det være en rigtig dårlig idé. For yngre mennesker er generelt meget positivt stemt over for at hjælpe de fattigste. Og netop de unge har især de store rivaler til magten – Venstre og Socialdemokraterne – meget svært ved at få tag i.«

Ifølge A4’s undersøgelse mener 65 procent af de 18- til 29-årige, at der bliver givet passende eller for få penge i statslig bistand. Det tilsvarende tal for de 30- til 39-årige er ”kun” 54 procent.

Måske smalhals på vej

Blandt dem, der i A4’s undersøgelse ønsker den statslige bistand sat ned, begrunder næsten hver tredje – 31 procent – det med, at der ikke skal bruges så mange penge på statslig bistand, når der er udsigt til økonomisk krise. Som nævnt har regeringen dog – uanset finanskrisen – ikke planer om at skære i bistanden.

Om finanskrisen så nedsætter danskernes lyst til at bidrage til de private ulandsorganisationer står hen i det uvisse. Ganske vist må organisationer som Folkekirkens Nødhjælp og IBIS konstatere, at det her i julen går dårligt med salget af julegaver til verdens fattigste. Eksempelvis er kampagnen ”Giv en ged i julegave” langt fra så succesrig som i fjor. Vagn Berthelsen fra IBIS siger:

»Vi mærker indtil videre ikke noget til generelt faldende bidrag eller mindre engagement i forhold til vores arbejde. Men vi går da og lurer lidt på, om den finansielle krise på et tidspunkt også begynder at ramme os.«