Velfærdsarbejdere

Færre varme hænder til børn og ældre

Af | @ThomasSaehl

Antallet af sosu'er, pædagoger og andre velfærdsarbejdere - målt i forhold til antallet af borgere - er det laveste siden slutningen af 1980'erne. Det er en udhuling af velfærdssamfundet, mener SF. Regeringspartierne mener derimod, at det blot er udtryk for en mere effektiv offentlig sektor.

Næsten hver tiende arbejdstime er forsvundet på mindre end ti år. Det er voldsomt, og det ser desværre ud til, at regeringen vil lade det fortsætte, siger SF's formand Pia Olsen Dyhr.

Næsten hver tiende arbejdstime er forsvundet på mindre end ti år. Det er voldsomt, og det ser desværre ud til, at regeringen vil lade det fortsætte, siger SF's formand Pia Olsen Dyhr. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

 

Der er tyndet ud i velfærdens kernetropper. Faktisk er det samlede antal velfærds-medarbejdere - i forhold til antallet af borgere - det laveste siden slutningen af 1980'erne.

Og den konklusion ændres ikke, selvom man indregner privatansatte, der løser velfærdsopgaver for det offentlige - eksempelvis ansatte i private hjemmehjælps-firmaer. 

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Siden 2010 er der kommet flere ansatte i sundhedssektoren, men den samlede offentlige beskæftigelse er faldet med omkring 30.000 personer.

Frygter udhuling af velfærden

De nye tal er foruroligende og punkterer regeringens udsagn om, at danskerne har fået et velfærdsløft, mener oppositionen:

»De ældre har fået længere mellem besøgene af en sosu-hjælper. Børnene i vores daginstitutioner har færre voksne til at lege, lære og trøste. Og i skolerne er der blevet mindre tid til de elever, der har det svært. Det kan vi ikke være bekendt,« siger Pia Olsen Dyhr, formand for SF, til Ugebrevet A4.

Der er blevet længere mellem de pædagoger, der passer på børnene. Her foto fra Lillerød Børnehus.

SF-formanden mener, det er udtryk for en udhuling af velfærdssamfundet, når næsten hver tiende arbejdstime er forsvundet på mindre end ti år.

»Det er voldsomt, og det ser desværre ud til, at regeringen vil lade det fortsætte. Det er på tide at vende bøtten og investere i velfærden. Der er grænser for, hvor lidt borgerne skal nøjes med, og hvor hurtigt de ansatte kan løbe,« siger Pia Olsen Dyhr.

Formanden for fagforbundet 3F, Per Christensen, bryder sig ligesom Pia Olsen Dyhr ikke om de nye tal. 

»De grupper, der har mest behov for velfærd, får stadig færre servicemedarbejdere til at passe på sig. Samtidig er der givet store skattelettelser til de rigeste i samfundet. Det er et bekymrende tegn på den stigende ulighed i vores samfund,« siger Per Christensen.

Teknologi giver bedre service

På den anden side af det politiske hegn, ser Konservatives politiske ordfører Anders Johansson ikke et problem i, at der er blevet færre servicemedarbejdere pr. borger:

»Udviklingen er positiv. Den offentlige sektor har været i stand til at øge produktiviteten, så den kan løse opgaverne med færre hænder.«

Er det positivt, at der er blevet færre pædagoger til at tage sig af børnene nede i børnehaven?

»Nej. Der vil være områder, hvor vi skal sikre flere ressourcer, og du nævner et af dem. Det er derfor, vi i finansloven foreslår en målretning til at øge normeringen i ydertimerne til de institutioner, som har mange udsatte børn.«

Et andet sted kunne være ældreplejen?

»Ældreplejen er også et område, hvor der er brug for flere varme hænder, men det kan også være ny velfærdsteknologi, så borgeren ad den vej oplever en bedre service,« siger Anders Johansson, som peger på, at udviklingen med færre offentligt ansatte pr. borger er sket under skiftende regeringer:

Færre offentligt ansatte er positivt, fordi det er et udtryk for effektiviseringer i den offentlige sektor, og ikke ringere velfærd, mener politisk ordfører Anders Johansson (K).

»Mens Helle Thorning-Schmidt var statsminister blev der også færre offentligt ansatte. Det har ikke så meget med rød eller blå at gøre, det handler mere om teknologi og effektiviseringer.«

Og samme toner kommer fra Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen:

»Vi har ikke noget mål for antallet af offentligt ansatte. Det afgørende for mig er, at opgaverne løses effektivt, med høj kvalitet og på en måde, der møder borgernes behov. Fokus skal være på, hvad vi får ud af den offentlige sektor.«

Grænser for effektiviseringer

Hans Andersen påpeger, at Venstre har haft regeringsmagten i 13 ud af de seneste 17 år, hvor velfærden er blevet løftet med 75 milliarder kroner:

»Ventetiden på en operation er mere end halveret, og næsten 900.000 patienter har i samme periode gjort brug af behandlingsgarantien,« siger Hans Andersen og peger på, at særligt kræftområdet er blevet styrket, så flere i dag overlever den farlige sygdom.

Rigtig meget af det, borgerne opfatter som velfærd, er båret af mennesker. Lars Andersen, direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd anerkender direktør Lars Andersen, at teknologien kan være med til at sikre et højt velfærdsniveau:

»Men rigtig meget af det, borgerne opfatter som velfærd, er båret af mennesker. Teknologien er en hjælper, men der er også en grænse for, hvor meget der kan effektiviseres, før vi rammer det, borgerne opfatter som kernevelfærd.«

Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Der bliver færre servicemedarbejdere pr. borger  

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.