Analyse

Får fagbevægelsen et nyt flagskib?

Fredag 13. april bliver en historisk dag i fagbevægelsen, fordi man den dag beslutter, om organisationerne LO og FTF skal fusioneres. Meget tyder på et ja; men bliver det et nej, vil det udløse et større opbrud i de kendte strukturer, vurderer to arbejdsmarkedsforskere.

Af

Henning Jørgensen (tv), professor ved CARMA, Aalborg Universitet 

Laust Høgedahl, lektor ved CARMA, Aalborg Universitet 

[email protected] og [email protected]

 

LO blev dannet allerede i 1898. I 1952 kom FTF til ud fra et ønske om en politisk neutral hovedsammenslutning, der ikke havde politiske bånd til et bestemt parti, som LO havde til Socialdemokratiet (S).

LO’erne talte nedsættende om ’pen- og blækhusarbejdere’, mens FTF’erne heller ikke var for fine til at beskrive LO’erne som røde gummistøvler. Senest i 1972 blev AC (i dag Akademikerne) skabt ved en fusion.

Hovedorganisationerne har altså faste rødder, men de har haft forskellige roller og funktioner over tid. Vi kan tale om flere roller: forhandler-, korporatisme-, lobbyist- og servicerollen.

Vægten mellem rollerne har gennem tiden ændret karakter. Tidligere havde LO en direkte forhandlerrolle med DA (Dansk Arbejdsgiverforening), mens FTF aldrig har haft aftaleretten på vegne af medlemmerne. Men udviklingen i aftale- og forhandlingssystemet har betydet, at LO (og DA) ikke længere har en direkte rolle i forhandling af overenskomster. Korporatisme-rollen toppede omkring 1980.

I dag har hovedorganisationerne ikke den samme privilegerede adgang til politiske beslutningsprocesser. Laust Høgedahl og Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforskere ved Aalborg Universitet

I dag har hovedorganisationerne ikke den samme privilegerede adgang til politiske beslutningsprocesser og må derfor stille sig op i køen af andre interesseorganisationer. Lobbyistrollen spiller i dag en større rolle. Det handler dog også om at præge holdningsdannelsen via egne fortællinger og forklaringer.

Gennem de senere år er der særligt blandt LO-forbundene lavet fusioner. Mange store forbund er blevet mindre afhængige af LO i forhold til service. FTF har en 'lilleput'-struktur, der gør små forbund afhængige af service fra FTF. Skift i rollerne er en afgørende forudsætning for tilnærmelsen mellem LO og FTF.

Opspil til fusionsbeslutning

LO og FTF har gennem mange år arbejdet på at forstå hinanden bedre og optræde samstemt. AC har tidligt afvist at være med i noget 'bunkebryllup'.

Især HK-Kommunal har presset på i LO-regi for fusion, og FTF er rykket tættere på i fælles udtalelser og politiske meldinger. Kongresbeslutninger i 2012 åbnede for et strategisk samarbejde mellem LO og FTF, og det er blevet udmøntet i mange fælles optrædener. 'Er du OK-kampagnen', fælles Folkemøde-arrangementer og fælles EU-sekretariat er blot nogle af disse eksempler. Og med en fælles scanning af udfordringer for fagbevægelsen fremover i 2013 blev der sat gang i bestræbelserne for en fusion.

På kongresser i 2015 i FTF og LO kom der dog forskellige holdninger frem i organisationerne. I FTF var der både skepsis hos privatansattes organisationer og blandt sundhedspersonale, og i LO-regi var det især 3F, der slog sig gevaldigt i tøjret.

Uenighederne førte til, at det blev besluttet at køre et toårs forløb omkring uddannelsespolitik - som lakmusprøve - og på øvrige strategiske områder for at se, om det var muligt at finde fælles fodslag. Tidsplan og økonomi med en fordelingsnøgle på 70 procent (LO) og 30 procent (FTF) blev også aftalt.

3F har ikke dæmpet skepsissen mod fusion. Laust Høgedahl og Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforskere ved Aalborg Universitet

Uddannelsesområdet blev udvalgt, fordi 3F havde en dyb skepsis over for, om veluddannede offentligt ansatte ville give plads til prioritering af kortuddannede. Uddannelsesprojektet har kørt velsmurt. Det betyder dog ikke, at 3F har dæmpet skepsissen mod fusion. En enig hovedbestyrelse i 3F sagde nej i starten af 2018, selv om der ligger en enig indstilling herom fra et udvalg, hvor også 3F's formand har haft sæde.

FTF gik ind i forsøgsperioden med et fast mandat, men fra maj 2017 kom der mere knotne bemærkninger fra blandt andre Finansforbundet. Forbundets ændringsforslag er dog alle blevet indarbejdet i det fælles grundlagspapir. Alligevel optog privatansatte FTF-organisationer i januar 2018 hemmeligt forhandlinger med AC om strategisk samarbejde eller optagelse i AC. Det faldt de øvrige FTF-organisationer gevaldigt for brystet. AC fisker således også i rørte vande.

Læs mere på fælles LO og FTF hjemmeside

I december 2017 forelå indstillingen om, hvordan man kan drive en fælles hovedorganisation: 'Grundlag for en eventuel ny hovedorganisation'. Den danner basis for beslutninger fredag den 13. april 2018, hvor man på kongresser i LO og FTF skal tage stilling til fusion eller ej. 

Hvorfor fusion?

Ikke alle organisationer kan se fælles fordele i ægteskabet. Formålet beskrives som at styrke og udvikle »lønmodtagernes individuelle og kollektive muligheder gennem politisk indflydelse og ved at styrke og udvikle den danske aftalemodel og de faglige organisationer i et stærk(t) fællesskab«. Det skulle alle kunne spejle sig selv i. Der stikker andet under, når det gælder underorganisationers skepsis eller modvilje.

Det politiske grundlag siger klart, at hovedorganisationen »er partipolitisk uafhængig«. LO's løsrivelse fra Socialdemokratiet tilbage i 2003 har været forudsætning for denne erklæring. Men når der så også i det politiske grundlag står, at »Danmark skal også fremover være både et produktionsland og et service- og vidensamfund«, begynder mindre FTF-organisationer at undre sig. Produktionsland og socialdemokratisme bliver pludselig koblet sammen, og så er politiseringen en realitet. Omvendt er der nu klar opbakning i f.eks. Dansk Sygeplejeråd under FTF til fusionen.

Samlet har FTF et ønske om at være en mere synlig og blive en stærkere politisk aktør. Bevægelsen fra standsorganisation til samfundspolitisk aktør er en hovedinteresse.

LO's hovedinteresse ligger i det faldende medlemstal. Tabet vil fortsætte de kommende år. Laust Høgedahl og Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforskere ved Aalborg Universitet

LO's hovedinteresse ligger i det faldende medlemstal. Tabet vil fortsætte de kommende år. 20.000 forventes at droppe ud pr. år. Ved at stå sammen får lønmodtagerne også en klart stærkere stemme i offentligheden og over for politikerne, og i det faglige arbejde bliver det muligt at styrke overenskomstarbejdet og organiserings-bestræbelserne.

Til disse grundinteresser føjer sig ønsket om at få et politisk comeback, som langsomt er ved at komme med trepartsaftaler om integration, lærlinge og VEU-indsats (Videre- og efteruddannelse for voksne, red.). Over for nye tværgående dagordener som ’disruption’, platformsøkonomi, digitalisering og nye atypiske ansættelser kaldes der ligeledes på fælles optræden.

Modstand i processen

3F's modstand bunder ikke kun i frygten for at blive tabere i spillet om uddannelseskroner, men også i skepsis over for offentligt ansatte og deres organisationer, der jo ikke hylder 'produktionsdanmark', og som ikke optræder 'socialdemokratisk' som topfolkene i LO (minus FOA-formanden). Uvilje til at være sammen med FTF-organisationer, der organiserer ledere, er også stor.

Dansk Metals grundinteresse gælder sikring af private overenskomster. HK har sammen med FOA talt stærkt for fusion. De små forbund i LO har været bange for ikke at få indflydelse, centralt og decentralt. De har skullet betrygges.

I FTF-regi er de små forbund nok mest bange for at blive 'ædt' af HK og at miste deres opfattede 'faglighed'. Viljen til fusion er mindsket over tid hos de privatansatte, men øget hos blandt andre sygeplejerskerne.

Den 5. marts 2018, kom der så et udspil fra 3F om betingelser for at gå med til et ja. Det var fire forslag uden realiseringschancer. Væsentligst var kravet om, at der skulle tages afsæt i »centrum-venstre«. Det er et vedtægtsstridigt forslag, et partipolitisk drilleri, og naturligvis uantageligt for FTF.

Dernæst var krav fra 3F's til økonomi under organisationsændringer, lokalstrukturen og betaling for organisationer en torn i øjet på FTF'erne. Kontingentet til den nye hovedorganisation skal nemlig holdes på FTF-niveau, der er noget lavere end LO's.

En fusion får store konsekvenser for ansatte og for administrationsudgifterne. Laust Høgedahl og Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforskere ved Aalborg Universitet

Det sidste betyder, at en fusion får store konsekvenser for ansatte og for administrationsudgifterne, der skal reduceres med henholdsvis 25 procent (antal ansatte) og 30 procent (administrationsudgifterne) - i begge organisationer. Et konsulentfirma har stået for de beregninger, der dog kan virke for optimistiske, hvis vi ser på europæiske erfaringer med fusioner. Først på længere sigt nåes der normalt besparelser. Store afskedigelsesrunder i de to hovedorganisationer står for dørene ved en fusion. Alt er forberedt.

Historisk beslutning

Fredag den 13. april holdes der to separate, ekstraordinære kongresser, der efterfølges af pressemøde og eventuelt stiftende generalforsamling i hovedorganisationen uden navn. Den er i udkastet kun benævnt »hovedorganisationen«. Meget skydes til hjørne. Det gælder også lokalstrukturen.

Der skal 2/3-dels flertal til i begge lejre for at få et ja. Det bliver næppe noget problem på LO-side, da nej-forbundenes delegerede ikke rækker. Mere usikkert er det på FTF-side, fordi man her stemmer efter hoveder; og hvis blot få ja-stemmer er væk på dagen, nåes kvalificeret flertal ikke.

Det er ikke nok med rødder. Nu skal der fødder til. Laust Høgedahl og Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforskere ved Aalborg Universitet

Meget taler for, at fusionen bliver vedtaget. Måske midt i en storkonflikt-tid for den offentlige sektor. Det bagtæppe tilsiger at stå sammen og vise solidaritet. Bliver det et nej, vil der blive udløst et større opbrud i de kendte strukturer; på kryds og tværs vil der blive bevægelser.

Det er ikke nok med rødder. Nu skal der fødder til, hvis det skal være slut med opdeling i 'rigtige arbejdere' og 'pen- og blækhusarbejdere' og med modsætninger mellem privat og offentligt ansatte. Men så må fusionen ikke fuse ud.

Analysen er skrevet af eksterne skribenter og er ikke udtryk for Ugebrevet A4's holdning.