EUROPA I ARBEJDE

Europæisk fagbevægelse advarer mod ulighed i eksplosiv vækst: Nu er hver tiende 'working poor'

Af | @GitteRedder

Millioner af europæiske lønmodtagere er arbejdsløse eller knokler på deltid, midlertidige kontrakter og til en lav minimumsløn, viser ny dyster rapport. Fattigdom breder sig, og selvom Danmark er et smørhul, vil udviklingen på det europæiske arbejdsmarked uundgåeligt smitte af på det danske, erkender LO og FTF. Direktør i AE advarer mod amerikanske tilstande i Europa.

Uligheden er ved at løbe løbsk i Europa. Mange lønmodtagere i EU har ikke fået del i opsvinget og er ofte arbejdsløse, ansat på deltid og minimumsløn, viser ny rapport. Her forsøger en græsk arbejder i Athen at supplere indtægten. 

Uligheden er ved at løbe løbsk i Europa. Mange lønmodtagere i EU har ikke fået del i opsvinget og er ofte arbejdsløse, ansat på deltid og minimumsløn, viser ny rapport. Her forsøger en græsk arbejder i Athen at supplere indtægten.  Foto: Christian Lindgren, Scanpix.

Mindst 20 millioner europæiske arbejdstagere er fattige, selvom de hver dag fra morgen til aften passer deres job.   

Fænomenet 'working poor', hvor mennesker på trods af et fast arbejde skønnes at leve i fattigdom, har bidt sig fast i Europa, og ifølge en helt ny rapport fra det europæiske faglige forskningsinstitut ETUI er knap hver tiende europæiske lønmodtager i dag fattig.

Helt præcis er det 9,5 procent af arbejdstagerne i EU-landene, der i dag går under betegnelsen 'working poor', selvom de hver måned får udbetalt løn. Tilbage i 2010 var det 8,3 procent, der ifølge ETUI havde en husstandsindkomst under 60 procent af gennemsnittet i de forskellige EU-lande.   

Dystert billede af Europa

Den nye rapport fra ETUI ’Benchmarking Working Europe 2017’ tegner et dystert billede af det europæiske arbejdsmarked og varsler, at lønmodtagere fra Grækenland i syd til Finland i nord, fra Rumænien i øst til Irland i vest går en barsk fremtid i møde.

På trods af at Europa er på vej ud af krisen, og der er gang i hjulene rundt omkring, viser rapporten nemlig, at lønmodtagerne i mange lande ikke har fået del i den økonomiske fremgang. 

Der er stadig 20 millioner arbejdsløse i Europa. Og de job, der skabes, er ikke nødvendigvis gode job. Maria Jepsen, forskningsdirektør i ETUI.

Samtidig har arbejdsløsheden og især ungdomsarbejdsløsheden bidt sig fast i en stribe lande, og antallet af deltidsjob og midlertidige ansættelser boomer. 

Akademikere ender også som working poor

Forskningsdirektør i ETUI i Bruxelles, Maria Jepsen, er bekymret over udviklingen på det europæiske arbejdsmarked.

»Der er stadig 20 millioner arbejdsløse i Europa. De job, der skabes, er ikke nødvendigvis gode job. Det er også bekymrende, at working poor bliver ved med at stige, og i dag kan ramme alle. Tidligere var personer med lange og mellemlange uddannelser beskyttet mod working poor, men det er de ikke længere,« siger hun.

Blandt andet risikerer nyuddannede akademikere og ingeniører i de sydeuropæiske lande at havne i den triste statistik, fordi de må tage sig til takke med dårligt betalte servicejob på deltid for at få smør på brødet.    

LO-formand Lizette Risgaard mener, at rapporten sort på hvidt viser, at det regulerede arbejdsmarked er under pres mange steder i Europa.

»Det er et problem for de arbejdstagere, som oplever forringelserne på egen krop. Men det er lige så meget et problem for hele vores samfund, hvis vi ser mod en fremtid, hvor stadigt flere mennesker lever under dårlige vilkår. Den udvikling er vores allesammens udfordring,« siger hun. 

FTF-formand: Det er skidt

Formanden for blandt andet pædagogernes og sygeplejerskernes centralorganisation FTF, Bente Sorgenfrey, er alarmeret over udviklingen.

Som medlem af styrekomiteen for den europæiske fagbevægelse har hun netop været på Malta, hvor rapporten blev diskuteret.

Det bekymrer mig meget, at der år for år kommer flere working poor, og at vi ikke får gjort mere for de socialt udsatte. Bente Sorgenfrey, FTF-formand.

»Selvom vi ser en gryende vækst, har det ikke betydet tilsvarende lønhop, mere i pensioner og generelle forbedringer af forholdene for lønmodtagerne i EU-landene. Tværtimod ser vi en kæmpe polarisering, og det er skidt,« konstaterer hun.

Bente Sorgenfrey kalder det helt uholdbart, at knap hver tiende europæiske lønmodtager er fattig, selvom han eller hun har et arbejde.

»Det bekymrer mig meget, at der år for år kommer flere working poor, og at vi ikke får gjort mere for de socialt udsatte. Det holder ikke, at vi på bagkant af krisen ikke får skabt flere ordentlige fuldtidsjob men til gengæld ser, at der bliver oprettet flere deltidsjob og midlertidige kontraktansættelser på dårligere vilkår. Det forstærker uligheden,« beklager FTF-formanden.

Tæt på amerikanske tilstande 

Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, Lars Andersen, siger lige ud, at vi nærmer os amerikanske tilstande på det europæiske arbejdsmarked.

»Efter krisen er der ført en fejlslagen økonomisk politik med fokus på de offentlige budgetter frem for jobskabelse. Det kombineret med stor ledighed og en svag fagbevægelse, der ikke har været i stand til forsvare løn- og arbejdsvilkår, har resulteret i, at det er købers marked. Så bliver det elendige lønninger, midlertidige kontrakter, deltid i stedet for fuld tid. I forhold til ulighed nærmer vi os engelske og amerikanske tilstande på det kontinentale europæiske arbejdsmarked,« siger Lars Andersen.

Det må give dybe panderynker i enhver europæer, at næsten hver tiende arbejdstager i dag er fattig, mener arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, professor Henning Jørgensen.

»Working poor er et af største problemer overhovedet på vores arbejdsmarkeder, og det er en katastrofe, at vi ikke får dæmmet op for den udvikling, fordi den bærer kimen til en masse konflikter og sociale udfordringer,« siger Henning Jørgensen.

Selvom væksten så småt er tilbage på det europæiske kontinent, pointerer han, at den er ulige fordelt på kryds og tværs af lande, brancher og sektorer. Der er flere tabere end vindere, noterer han og henviser til ETUI-rapporten.

»Væksten kommer nogen til gode og en masse andre til ugunst. Lige nu ser vi en ulighed, der er ved løbe løbsk i Europa. Det gælder økonomisk, socialt og på arbejdsmarkedet. Samtidig med at uligheden stiger dramatisk, gør politikerne ikke nok for at stoppe det, og fagforeningerne er for svage til at få aftaler igennem med arbejdsgiverne, der stopper det,« anfører Henning Jørgensen.

Minimumsløn på tre euro i timen

De voksende kløfter i Europa kan også måles på de lovbestemte minimumslønninger i 25 ud af 28 EU-lande.

 

Selvom minimumslønningerne generelt steg mere end inflationen i 2016, halter de stadig gevaldig efter gennemsnitsindkomsterne i de forskellige EU-lande. Luxembourg topper med en minimumsløn på 11,27 euro i timen eller cirka 84 kroner. Dernæst kommer Frankrig med en timeløn, der mindst skal være 9,76 euro (73 kroner) og Holland 9,52 euro (71 kroner).

Minimumslønningerne er i mange EU-lande blevet en sovepude for ikke at lave flere sociale og faglige reformer. Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker.

I ti EU-lande, blandt andet Rumænien, Bulgarien og Ungarn, ligger minimumslønnen på under tre euro i timen. Det betyder, at rengøringsassistenten eller håndværkeren i de lande ofte må nøjes med tyve danske kroner eller mindre i timen.   

Arbejdsgiverne misbruger ofte minimumslønningerne og placerer folk på den og slipper billigere på lønudgifterne, anfører Henning Jørgensen.

»Minimumslønningerne er i mange EU-lande blevet en sovepude for ikke at lave flere sociale og faglige reformer. Med så lave minimumslønninger kan man heller ikke sikre sig mod at være working poor,« fastslår han.

FTF-formand Bente Sorgenfrey pointerer, at de faglige organisationer i lande med minimumslønninger også er bekymrede over, at de er så lave, at de fastholder millioner af arbejdere i fattigdom.

»Fagbevægelsen i lande med minimumslønninger lægger et stort pres på regeringerne for at hæve dem, for man skal selvfølgelig kunne leve af sin løn,« siger hun. 

Fagbevægelsens magttab

Ifølge undersøgelsen er kun hver tredje arbejdstager i Europa i dag medlem af en fagforening.

Danmark tilhører sammen med Finland og Sverige den europæiske superliga med organisationsprocenter tæt på 70. Helt anderledes ser det ud i blandt andet Tyskland, Frankrig og Belgien, hvor ikke en gang hver femte lønmodtager er medlem af en fagforening.

Henning Jørgensen fremhæver, at Tyskland fra at have en af verdens stærkeste fagbevægelser med muskler, der fik politikere og arbejdsgivere til at bæve, nu er en skygge af sig selv med kun 18 procent organiserede. 

Det her er en illustration af, hvor afsindig vigtig en stærk fagbevægelse er for hele arbejdsmarkedet og hele fordelingspolitikken. Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE.

»Den faldende tilslutning til fagbevægelsen rundt omkring i Europa betyder også, at den ikke rigtig bliver regnet for noget. Vi står i en situation, hvor fagbevægelsens magttab betyder, at den ikke kan holde fast i de rettigheder og fremskridt, der er gjort tidligere. Samtidig har vi et blåt og borgerligt domineret Europa, hvor politikerne har gang i sociale nedskæringer og stækker fagbevægelsen,« siger han.

Alternativet er cowboy-økonomi 

Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen fremhæver, at der er en klar sammenhæng mellem den høje organisationsprocent i de nordiske lande, de kollektive overenskomster og aftaler mellem arbejdsgivere og arbejdstagere og så den relativt set mindre ulighed i de skandinaviske lande end syd for den dansk/tyske grænse.

»Det her er en illustration af, hvor afsindig vigtig en stærk fagbevægelse er for hele arbejdsmarkedet og hele fordelingspolitikken. Et velorganiset arbejdsmarked, hvor både arbejdsgiverne og lønmodtagerne er organiseret og indgår samt overholder aftaler, er alfa og omega. Alternativet, hvis vi ikke havde den aftalemodel, vil være cowboy-økonomi eller statslig regulering, der bliver meget firkantet,« siger Lars Andersen.

Smørhullet Danmark også i fare

Selvom der er over 1.000 kilometer til Bruxelles, og Danmark i europæisk sammenhæng er et smørhul, når det gælder ledighed, lønniveau og organisationsprocent, kan vi ikke bare læne os tilbage og tro, at den danske aftalemodel redder os, noterer Henning Jørgensen.

»Vi er også udfordret og vil opleve presset på vores arbejdsmarked, samtidig med at der er stor risiko for social uro,« siger han.

Også direktør i AE Lars Andersen vurderer, at den øgede ulighed i Europa kan få konsekvenser for sammenhængskraften.

»Der bliver en øget polarisering og erodering af velfærdsstaten. Den populisme og protektionisme, som vi oplever flere steder, er også en følge af, at mange mennesker føler sig utrygge og ikke har den store tiltro til fremtiden. Det er på alle måder en gal udvikling,« siger han.

Lars Andersen beklager, at der er en tendens til at måle et lands succes på vækst og bruttonationalprodukt.

»Det interessante er for filan også fordelingen af væksten og den enkelte families velstand. En succes skal jo ikke bare måles på et gennemsnit, der dækker over, at nogen scorer kassen, og andre ikke kan få det til at løbe rundt,« fastslår AE-direktøren.  

Fagbevægelse skal i offensiven

Både Lars Andersen og Henning Jørgensen understreger, at det er vigtigt, at fagbevægelsen går langt mere i offensiven med kommunikation og kampagner, samt indgår alliancer med andre organisationer, for at råbe politikerne op og advarer mod den stigende ulighed og marginalisering i Europa.

Det ved fagbevægelsen godt, noterer LO-formand Lizette Risgaard og understreger, at ’Benchmarking Working Europe 2017’ bliver taget yderst alvorligt i både København og andre europæiske hovedstæder.

»I Danmark har vi et godt udgangspunkt med stærke parter på arbejdsmarkedet og en høj organisationsgrad. Men vi er en lille og åben økonomi, så udviklingen i andre lande vil også påvirke os. Derfor er emnet også højt på dagordenen, når vi mødes i den europæiske fagbevægelse,« siger hun. 

Vi er i øjeblikket vidne til nogle politiske strømninger i Europa, der viser, at det får alvorlige konsekvenser for vores samfund, hvis store grupper føler sig hægtet af. Lizette Risgaard, LO-formand

LO-formanden beklager at fagbevægelsens kamp for ordentlige løn- og arbejdsvilkår aldrig er vundet.

»Der vil altid være kræfter, der spekulerer i et ræs mod bunden. Vi er i øjeblikket vidne til nogle politiske strømninger i Europa, der viser, at det får alvorlige konsekvenser for vores samfund, hvis store grupper føler sig hægtet af i form af økonomisk tilbagegang og følelsen af, at de ikke er herre i eget liv,« siger hun og pointerer, at velordnede og rummelige arbejdsmarkeder spiller en afgørende rolle for sammenhængskraften i et samfund.

EU skal bekæmpe social dumping  

»For LO er det afgørende, at EU bekæmper social dumping og de virksomheder, der shopper rundt for at finde de dårligst regulerede arbejdsmarkeder. Problemerne skal løses med bedre lovgivning, krav om håndhævelse og bedre kontrol. Men vi ønsker ikke harmonisering af vores arbejdsmarkeder,« fastslår Lizette Risgaard. 

DOWNLOAD Læs rapporten her

Også FTF-formand Bente Sorgenfrey kalder det uundgåeligt, at der vil være en afsmittende effekt på det danske arbejdsmarked fra resten af EU, fordi vi er en åben økonomi og en del af det indre marked.

»Vores model er udsat. Derfor er vi nødt til både herhjemme og i alle andre EU-lande at være aktive og offensive for at dæmme op for den her skæve udvikling,« siger Bente Sorgenfrey.

Forskningsdirektør i ETUI Maria Jepsen fremhæver også, at ETUI-rapporten skal bruges til at få gang i en debat om udviklingen på det europæiske arbejdsmarked.  

»Efter krisen troede vi, at det var de dårlige konjunkturer, der var årsag til stadig flere atypiske ansættelser. Men nu ser det mere og mere ud til, at det er nogle strukturelle ændringer, der skubber folk ud i ustabile job. Vi håber, at vi med vores forskningsrapport får skabt debat om den udvikling, for hvis det er strukturelle ændringer, må vi ændre på det nu for at undgå, at uligheden løber endnu mere løbsk,« siger hun.